—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den i loven om forrang for vedvarende energi (herefter EEG) fastsatte særlige godtgørelsesordning ikke indebærer nogen fordel for energiintensive forbrugere i stålindustrien i almindelighed og for sagsøgerne nr. 2) til 24) i særdeleshed.

—

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at den særlige godtgørelsesordning på ingen måde indebærer en selektiv fordel som omhandlet i artikel 107 TEUF for sagsøgerne.

—

Sagsøgerne har yderligere anført, at den særlige godtgørelsesordning ikke udgør »støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler« som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den særlige godtgørelsesordning ikke fordrejer konkurrencen i Den Europæiske Union.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at den særlige godtgørelsesordning ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

—

Sagsøgerne har anført, at kvalificeringen af den særlige godtgørelsesordning som støtte eller en væsentlig reduktion af den særlige godtgørelsesordning ikke blot ville overskride de af Den Europæiske Unions Domstol tydeligt markerede grænser for artikel 107 TEUF, men det ville ligeledes tilsidesætte det grundlæggende krav om en retfærdig fordeling af byrder. En afskaffelse eller en væsentlig reduktion af den særlige godtgørelsesordning ville derfor også tilsidesætte sagsøgernes grundlæggende rettigheder, herunder navnlig deres rettigheder i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

—

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionen med sin beslutning af 22. maj 2002 udtrykkeligt har fastslået, at EEG og de heri fastsatte »godtgørelsesordninger« ikke opfylder betingelserne for at udgøre støtte (1). Denne beslutning omfatter ligeledes den særlige godtgørelsesordning.

—

Sagsøgerne har derudover anført, at Kommissionen ikke har foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af, og derfor heller ikke indset, at undtagelsesordningen for energiintensive forbrugere er begrundet henset til målet, arten og den indre opbygning af EEG 2012 og derfor ikke udgør en selektiv fordel.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen før vedtagelsen af en afgørelse med så alvorlige retsvirkninger i hvert burde have hørt dem.