This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CA0234
Case C-234/12: Judgment of the Court (Second Chamber) of 18 July 2013 (request for a preliminary ruling from the Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italy) — Sky Italia Srl v Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (Television broadcasting — Directive 2010/13/EU — Articles 4(1) and 23(1) — Advertising spots — National rule laying down a maximum percentage of broadcasting time which can be dedicated to advertising for pay-TV broadcasters which is lower than that laid down for free-to-air TV broadcasters — Equal treatment — Freedom to provide services)
Sag C-234/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. juli 2013 — Sky Italia Srl mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien) (Tv-radiospredning — direktiv 2010/13/EU — artikel 4, stk. 1, og artikel 23, stk. 1 — reklameindslag — national lovgivning, der for betalings-tv-selskaberne fastsætter en lavere maksimal procentdel af den sendetid, som kan anvendes til reklame, end den, der er fastsat for gratis-tv-selskaberne — ligebehandling — fri udveksling af tjenesteydelser)
Sag C-234/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. juli 2013 — Sky Italia Srl mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien) (Tv-radiospredning — direktiv 2010/13/EU — artikel 4, stk. 1, og artikel 23, stk. 1 — reklameindslag — national lovgivning, der for betalings-tv-selskaberne fastsætter en lavere maksimal procentdel af den sendetid, som kan anvendes til reklame, end den, der er fastsat for gratis-tv-selskaberne — ligebehandling — fri udveksling af tjenesteydelser)
EUT C 260 af 7.9.2013, p. 16–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 260 af 7.9.2013, p. 15–15
(HR)
|
7.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 260/16 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. juli 2013 — Sky Italia Srl mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — Italien)
(Sag C-234/12) (1)
(Tv-radiospredning - direktiv 2010/13/EU - artikel 4, stk. 1, og artikel 23, stk. 1 - reklameindslag - national lovgivning, der for betalings-tv-selskaberne fastsætter en lavere maksimal procentdel af den sendetid, som kan anvendes til reklame, end den, der er fastsat for gratis-tv-selskaberne - ligebehandling - fri udveksling af tjenesteydelser)
2013/C 260/26
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sky Italia Srl
Sagsøgt: Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni
Procesdeltagere: Reti Televisive Italiane (RTI) SpA, Maria Iaccarino
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio — fortolkning af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (EUT L 95, s. 1) — fortolkning af artikel 49 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF og af artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol — maksimal procentsats for sendetid, der må anvendes til reklamer — national lovgivning, der for betalings-tv-kanaler fastsætter en maksimal procentsats, som er lavere end den, der er fastsat for andre kanaler
Konklusion
Artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), det almindelige princip om ligebehandling og artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at de i princippet ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der for betalings-tv-selskaber fastsætter grænser for sendetiden for tv-reklamer pr. klokketime, der er lavere end de grænser, som er fastsat for gratis-tv-selskaber, for så vidt som proportionalitetsprincippet er overholdt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.