Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012TB0064

    Sag T-64/12: Rettens kendelse af 7. marts 2013 — Henkel og Henkel France mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — anmodning om oversendelse til den franske konkurrencemyndighed af visse dokumenter, der indgår i Kommissionens sagsakter i en konkurrencesag om det europæiske marked for producenter af hvidvaskemidler — anvendelse i forbindelse med en national procedure angående sektoren for vaskemidler i Frankrig — manglende søgsmålsinteresse — afvisning)

    EUT C 129 af 4.5.2013, p. 20–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.5.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 129/20


    Rettens kendelse af 7. marts 2013 — Henkel og Henkel France mod Kommissionen

    (Sag T-64/12) (1)

    (Annullationssøgsmål - anmodning om oversendelse til den franske konkurrencemyndighed af visse dokumenter, der indgår i Kommissionens sagsakter i en konkurrencesag om det europæiske marked for producenter af hvidvaskemidler - anvendelse i forbindelse med en national procedure angående sektoren for vaskemidler i Frankrig - manglende søgsmålsinteresse - afvisning)

    2013/C 129/41

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøgere: Henkel AG & Co. KGaA (Düsseldorf, Tyskland) og Henkel France (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved advokaterne R. Polley, T. Kuhn, F. Brunet og É. Paroche)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan og P. Van Nuffel, som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Dels en påstand om annullation af den afgørelse, der hævdes at være indeholdt i Kommissionens skrivelse af 7. december 2011 (sag COMP/39.579 — Hvidvaskemidler — og sag 09/0007F), hvorved Kommissionen afslog at efterkomme sagsøgernes anmodning om oversendelse til den franske konkurrencemyndighed inden for rammerne af sag 09/0007 F angående den franske sektor for vaskemidler af visse dokumenter fremlagt i sag COMP/39.579, dels en påstand om at Retten pålægger Kommissionen at udlevere de ønskede dokumenter til sagsøgerne til brug for sagen ved konkurrencemyndigheden eller ved den kompetente franske ret i en sag, der er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning og træffer enhver anden passende foranstaltning

    Konklusion

    1)

    Europa-Kommissionen frifindes.

    2)

    Det er ufornødent at træffe afgørelse om Unilever PLC’s og Unilever NV’s begæring om intervention.

    3)

    Henkel AG & Co. KGaA og Henkel France bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.


    (1)  EUT C 98 af 31.3.2012.


    Top