Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TN0023

    Sag T-23/13: Sag anlagt den 16. januar 2013 — Senz Technologies mod KHIM — Impliva (Paraplyer)

    EUT C 101 af 6.4.2013, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.4.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 101/19


    Sag anlagt den 16. januar 2013 — Senz Technologies mod KHIM — Impliva (Paraplyer)

    (Sag T-23/13)

    2013/C 101/42

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Senz Technologies BV (Delft, Nederlandene) (ved advokaterne W. Hoyng og C. Zeri)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Impliva BV (Amsterdam, Nederlandene)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet den 26. september 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2459/2010-3) annulleres.

    De for Retten fremførte anbringender anses for velbegrundede og det fastslås, at registreringen af EF-design nr. 000579032-0002 er gyldig.

    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-designet »Paraplyer« — registreret EF-design nr. 000579032-0002

    Indehaver af EF-designet: Senz Technologies BV

    Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Impliva BV

    Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Ugyldighedsbegæringen blev støttet på artikel 4 og 9 i Rådets forordning nr. 6/2002

    Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Medhold i ugyldighedsbegæringen

    Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, og artikel 6, sammenholdt med artikel 25, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 6/2002.


    Top