Appel iværksat den 5. december 2012 af Wam Industriale SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 27. september 2012 i sag T-303/10, Wam Industriale mod Kommissionen

(Sag C-560/12 P)

2013/C 63/15

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Wam Industriale SpA (ved avvocati E. Giuliani og R. Bertoni)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 266 TEUF, et væsentligt urigtigt skøn og en manglende begrundelse, hvilket er i strid med artikel 296 TEUF, for så vidt som Europa-Kommissionen ikke har opfyldt Rettens og Domstolens domme, som annullerede Europa-Kommissionens beslutning af 19. maj 2004, og har vedtaget en ny afgørelse vedrørende den samme statsstøtte, selv om annullationen af den foregående beslutning ikke vedrørte formelle mangler eller procedurefejl.

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, artikel 108, stk. 1, TEUF, artikel 1, litra b), i forordning (EF) nr. 659/1999 (1) og artikel 296 TEUF, idet det blev fastslået, at den angivelige statsstøtte var omfattet af anvendelsesområdet for artikel 108 TEUF, selv om formålet med støtten var kommerciel indtrængen på markeder uden for EU, idet det ikke konstateredes, at den pågældende angivelige statsstøtte var blevet tildelt på grundlag af den italienske lov nr. 394 af 29. juli 1981, som var blevet anmeldt til Europa-Kommissionen, selv om denne anmeldelse ikke skete præventivt i henhold til artikel 108, stk. 3, og idet det ikke konstateredes, at den omhandlede støtte implicit var blevet godkendt i medfør af artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 659/1999.

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, og artikel 108, stk. 1, TEUF og af forordning (EF) nr. 800/2008 (2), nr. 1998/2006 (3), nr. 69/2001 (4) og nr. 70/2001 (5) og en manglende begrundelse, hvilket er i strid med artikel 296 TEUF, idet det ikke konstateredes, at den pågældende støtte udgjorde anvendelse af en generel ordning, idet den pågældende støtte ikke kvalificeredes som støtte, der var forenelig med det indre marked som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, i det omfang støtten ved at opfordre til virksomheders internationalisering fremmede udviklingen af fællesskabsvirksomheder, idet det konstateredes, at støtten udgjorde eksportstøtte eller støtte til eksportvirksomhed og ikke støtte, hvis formål var en kommerciel indtrængning i lande uden for EU, og idet det ikke blev fastslået, at nævnte støtte lå under grænsen for fritagelse fastsat i de minimis-forordningerne.

Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF på grund af en ukorrekt fastsættelse af subventionsækvivalenten.

Tilsidesættelse af artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999 og af princippet om den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet, idet der blev truffet afgørelse om tilbagesøgning af støtten, selv om der var tale om støtte, som henhørte under den generelle ordning fra 1981, som Kommissionen var bekendt med, og som ingen europæisk myndighed havde erklæret ulovlig.

Tilsidesættelse af artikel 108, stk. 2, TEUF, af forordning (EF) nr. 659/1999 og af princippet om god forvaltningsskik og retten til forsvar, idet der ikke blev foretaget yderligere undersøgelser for at afhjælpe de mangler, som Fællesskabets retsinstanser havde konstateret, og idet det kontradiktoriske princip ikke blev anvendt på Wam og på de italienske myndigheder.

Tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, princippet om agtpågivenhed og omhyggelighedsprincippet, i det omfang denne tvist har varet 17 år at regne fra tildelingen af den første støtte.

(1)  EFT L 83, s. 1.

(2)  EUT L 214, s. 3.

(3)  EUT L 379, s. 5.

(4)  EFT L 10, s. 30.

(5)  EFT L 10, s. 33.