26.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 56/86

—

der henviser til skrivelse af 8. december 2009 fra formanden for Udvalgsformandskonferencen til formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—

der henviser til den interinstitutionelle overenskomst af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (1),

—

der henviser til de svar, som Rådet og Kommissionen har afgivet på forespørgsler til skriftlig besvarelse, henholdsvis P-3977/2010 og E-3981/2010,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0269/2011),

A.

der henviser til, at Domstolen har utvetydig og enerådende kompetence til at træffe afgørelser om fortolkningen af EU-retten, det være sig primær eller sekundær,

B.

der henviser til, at Domstolen gentagne gange har bekræftet, at erklæringer ikke er juridisk bindende,

C.

der henviser til, at Rådet har pligt til at oplyse Parlamentet i fuldt omfang om sin holdning i forbindelse med lovgivningsprocedurerne (2),

D.

der henviser til, at institutionerne i henhold til traktaterne er forpligtet til at samarbejde loyalt med hinanden (3),

E.

der henviser til, at ensidige erklæringer fra medlemsstaterne eller Rådet kan have en negativ effekt på Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser, er skadelige for kvaliteten af EU-lovgivningen og undergraver princippet om juridisk sikkerhed,

F.

der henviser til, at ingen erklæring, der er medtaget i protokollerne fra møder i Rådet eller i Forligsudvalget på noget som helst stadie i lovgivningsproceduren, kan indvirke på udfaldet af forhandlingerne mellem lovgivningsmyndighedens to parter på forhånd,

1.

fastslår atter, at erklæringer og udtalelser, som ikke er indarbejdet i en juridisk tekst, men angår en sådan, uanset om de er fremsat af én eller flere medlemsstater, ikke har nogen retskraft og risikerer at undergrave sammenhængen i EU-retten og en klar fortolkning af samme;

2.

fastholder, at ensidige erklæringer hverken må begrænse eller svække nødvendigheden af, at alle medlemsstaterne systematisk overholder disciplinen for offentliggørelse af sammenligningstabeller, idet det fastsættes, hvordan EU-lovgivningen skal indarbejdes i den nationale lovgivning med henblik på en effektiv og gennemsigtig gennemførelse af lovgivning i hele EU;

3.

opfordrer til, at alle erklæringer meddeles Parlamentet, og for så vidt angår medlemsstaters erklæringer til, at disse ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes L-udgave;

4.

opfordrer Rådet til at fremsende protokollen fra den lovgivningsmæssige del af dets møder til Parlamentet samtidig med, at denne fremsendes til de nationale parlamenter og medlemsstaternes regeringer;

5.

forbeholder sig retten til at benytte ethvert legalt middel, der står til dets rådighed, i tilfælde, hvor ensidige erklæringer bevidst er blevet fremsat for at opnå resultater med retskraft;

6.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at indgå i forhandlinger med Parlamentet på basis af artikel 295 i TEUF med det formål at opdatere den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure (nu den almindelige lovgivningsprocedure), således at der tages hensyn til Lissabontraktatens ikrafttræden og betydningen af ensidige erklæringer klart afgrænses;

7.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.