26.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 56/1

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), især artiklerne vedrørende forskning,

—

der henviser til Kommissionens Grønbog "Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation" (KOM(2011)0048),

—

der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om den foreløbige evaluering af det syvende EU-rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om innovation i EU: Omdannelse af Europa til en verden efter krisen (2),

—

der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning (3),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om gennemførelsen af synergivirkninger af midler øremærket til forskning og innovation i forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og det syvende rammeprogram for forskning og udvikling i byer og regioner samt i medlemsstaterne og i EU (4),

—

der henviser til ekspertudvalgets rapport "Towards a world class Frontier research Organisation - Review of the European Research Council's Structures and Mechanisms" af 23. juli 2009,

—

der henviser til rapporten fra gruppen af uafhængige eksperter "Mid-Term Evaluation of the Risk-Sharing Financial Facility (RSFF)" af 31. juli 2010,

—

der henviser til den endelige rapport fra ekspertgruppen "midtvejsevalueringen af det 7. rammeprogram" af 12. november 2010,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. februar 2011"Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reaktionen på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af finansieringsfaciliteten for risikodeling" (KOM(2011)0052),

—

der henviser til konklusionerne af den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram for forskning (RP7), herunder finansieringsfaciliteten for risikodeling, fra det 3074. EU-rådsmøde om konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet) den 9. marts 2011,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. april 2009 med titlen "Nye horisonter for ikt - en strategi for forskning i fremtidig og fremspirende teknologi i Europa" (KOM(2009)0184),

—

der henviser til beslutningsforslaget af 9. juni 2011 om fejringen af hundredeåret for tildelingen af Nobelprisen til Marie Sklodowska-Curie (5),

—

der henviser til EU 2020-flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (KOM(2011)0021),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0302/2011),

A.

der henviser til, at Kommissionen med udgangspunkt i budgetrevisionen har besluttet at indlede en debat for at forbedre effektiviteten af forsknings- og innovationsstøtte på regionalt og nationalt plan og på EU-plan samt at håndtere fordelingen af finansielle ressourcer til forsknings- og innovationsprogrammer i EU som topprioritet for EU;

B.

der henviser til, at EU har fastsat et mål om at øge udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af EU's BNP senest i 2020, og der henviser til, at større offentlige og private investeringer i forskning og udvikling er særligt vigtige, idet mange lande stadig er langt fra at opnå dette mål;

C.

der henviser til, at aktuelle tendenser viser et stærkt pres for at fryse eller endda nedskære det europæiske budget i forbindelse med en periode med strenge begrænsninger af de nationale offentlige budgetter, og der henviser til, at F&U&I er et af de områder, hvor europæisk samarbejde har vist sig at have en reel merværdi i modsætning til visse andre budgetposter, hvilket viser, at det er nødvendigt at omfordele EU's disponible midler,

D.

der henviser til, at vi på nuværende tidspunkt gennemgår en økonomisk, social og miljømæssig krise (der påvirker EU's medlemsstater på meget forskellige måder), og der henviser til, at forskning (i sine grundlæggende og anvendte dimensioner), uddannelse og innovation er afgørende instrumenter, både for økonomisk opsving og jobskabelse gennem opnåelse af EU 2020-flagskibsinitiativerne, og for fastlæggelse af en bæredygtig og inklusiv vækstmodel;

E.

der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal sikre sig de nødvendige midler til at reagere kollektivt i forhold til de store sociale, økonomiske, miljømæssige, demografiske og etiske udfordringer, som befolkningen i Europa står over for, såsom den aldrende befolkning, sundhed, fødevareforsyning, bæredygtig udvikling, vigtige miljøspørgsmål osv., og der henviser til, at løsningerne på disse spørgsmål bør være et incitament for den enkelte til at tage mere ansvar for sine handlinger;

F.

der henviser til, at andre regioner og lande i verden i stigende omfang investerer i F&U&I, og der henviser til, at EU's investeringer på dette område derfor bør sigte mod at styrke den videnskabelige kapacitet, opfordre industrien til at investere og forbedre EU's generelle konkurrenceevne; der henviser til, at oprettelsen af et sammenhængende sæt af supportværktøjer langs hele "innovationskæden" er nødvendig for at sikre en passende balance mellem fagligt orienteret forskning, anvendt videnskabelig forskning og innovation;

G.

der henviser til, at det, selv om EU-finansieringen af F&U&I er stigende, stadig er de medlemsstater, der er mest udviklede på videnskabs- og teknologiområdet, der optager den største del af de disponible midler under de forskellige finansieringsordninger og -programmer (herunder store projekter), hvilket har bevirket, at nogle medlemsstater og deres regioner er underrepræsenterede både med hensyn til adgang til finansiering og til deltagelse; der henviser til, at det af hensyn til gennemførelsen af det europæiske forskningsrum (ERA) er nødvendigt at sigte mod opnåelse af høj kvalitet i alle dele af EU, og der henviser til, at strukturfondene og Samhørighedsfonden er det primære instrument til at opnå dette;

H.

der henviser til, at der stadig er betydelige og stadigt stigende uligheder i EU, hvad angår de nationale niveauer for F&U-finansieringskapaciteter, industrielle strukturer og videregående uddannelsessystemer, og der henviser til, at disse forskelle delvist afspejles i den generelle deltagelse i RP7; der henviser til, at der bør etableres afbalanceringsmekanismer med henblik på at sikre medlemsstaternes og de europæiske regioners forsknings- og innvationskapaciteter;

I.

der henviser til, at den fælles strategiske ramme skal udarbejdes efter samme generelle principper som ERA og udnytte det enorme uforløste potentiale i at koordinere de 27 forskellige nationale forskningsstrategier og -programmer og begrænse unødvendig opdeling;

J.

der henviser til, at den store betydning, som SMV'er har for EU's økonomi og beskæftigelse, ikke afspejles i deres deltagelse i EU's finansiering på R&D&I-området; der henviser til, at SMV'ers deltagelse i F&U&I-samarbejdsprojekter bør nå op på 15 %, og der henviser til, at forenkling og begrænsning af bureaukrati er en nødvendighed for at nå dette mål og øge industriens deltagelse som et hele, idet det erkendes, at samarbejdet med industrien har fremmet betydelige investeringer i R&D&I fra industrien;

K.

der henviser til, at fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme hæmmer den økonomiske udvikling, især i udviklingslandene; der henviser til, at disse sygdomme rammer mere end en milliard mennesker og forårsager millioner af dødsfald hvert år;

L.

der henviser til, at over 60 % af de studerende, der afslutter universitetsuddannelser, er kvinder, men at hovedparten af ledende stillinger på universiteterne (f.eks. ph.d.-stillinger og professorater) stadig er besat af mænd;

M.

der henviser til, at siden oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd i 2007 er 1 700 projekter blevet udvalgt til at modtage omkring 2,5 mia. EUR i tilskud fra Det Europæiske Forskningsråd, og at næsten 90 % er tildelt mandlige ansøgere;

N.

der henviser til, at der ser ud til at være et yderst problematisk "glasloft" for kvindelige forskere, hvilket betyder, at andelen af kvindelige forskere falder i takt med anciennitet;

O.

der henviser til, at der inden for forskningsområder som naturvidenskab fortsat er væsentlige kønsstereotyper i mange medlemsstaters uddannelsessystemer (6);

1.

glæder sig over Europa-Kommissionens grønbog, der fastlægger en fælles strategisk ramme for finansiering og innovation, og mener, at kernen af den nye fælles strategiske ramme bør være forbindelsen til EU's forskningsprogrammer og finansieringsordninger på grundlag af forsknings- og innovationspolitikker i EU og medlemsstaternes forskningsprogrammer; mener, at den fælles strategiske ramme bør følge en integreret tilgang, der sigter mod at blive mere attraktiv og lettilgængelig for alle deltagere;

2.

er af den opfattelse, at EU's forskningsfinansiering og -programmer og strukturfondene og Samhørighedsfonden har forskellige mål og derfor bør holdes adskilt;

3.

anerkender visse medlemsstaters forholdsvis lave deltagelse i FP7, såvel som den vedvarende kløft inden for forskning og innovation mellem europæiske regioner, på trods af den indsats, der gøres med strukturfondene, for at styrke deres F&U-kapacitet; er overbevidst om, at alle regioners potentiale for ekspertise skal udnyttes; er derfor af den opfattelse, at nye tiltag er nødvendige for at støtte underpræsterende regioner og medlemsstater med henblik på at opnå ekspertise og intelligent regional specialisering;

4.

opfordrer Kommissionen til at maksimere alle relevante synergier mellem den fælles strategiske ramme, strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond og udvikle en multifinansieringstilgang under hensyntagen til deres forskellige mål; er overbevist om, at samhørighedsinstrumenter kan styrke udviklingen af ekspertise og kapacitetsopbygning ved hjælp af en bedre kompatibilitet med forsknings- og innovationspolitikker på regionalt niveau; mener, at dette vil give mulighed for at udvikle ekspertiseniveauer, hvilket betyder, at disse regioner kan deltage fuldt ud i den fælles strategiske ramme baseret på kvalitet og ekspertise;

5.

foreslår, at den nye tilgang skal omfatte indflydelse på finansiering af aktiviteter, der sigter mod modernisering af universiteter, indkøb af videnskabeligt udstyr, overførsel af lokal teknologi, støtte til nystartede virksomheder og spin-off-virksomheder, udbredelse af resultater fra F&U&I-projekter, øget programkapacitet for tværnationale forskeruddannelser, grundlæggelse af banebrydende forskningscentre, opbygning af ekspertisenetværk og -klynger eller tværregionale samarbejdsaktiviteter inden for forskning og udvikling og innovation, der har været genstand for peer-review; mener, at en række af FP7's støtteforanstaltninger har vist sig at være effektive brobygningsaktiviteter og bør bevares i den fælles strategiske ramme;

6.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje finansieringen af Det Europæiske Forskningsråd, Marie Curie- eller samarbejdsprojekter, der opfylder kriterierne om ekspertisekvalitet, men ikke kan finansieres på grund af manglende EU-midler;

7.

fremhæver vigtigheden af at bevare passende instrumenter til at støtte udviklingen af den institutionelle kapacitet i regionerne med hensyn til forsknings- og innovationspolitik, da det regionale niveau er et strategisk bånd til effektivt at integrere finansiering af rammeprogrammet med strukturfondene og ligeledes i lyset af deres stærke bånd til lokale virksomheder, tjenesteydelser samt forsknings- og uddannelsescentre;

8.

kræver på baggrund af, at samhørighedspolitikken fremover skal sigte mod Europa 2020-strategien, at det prioriterede område "innovation" bliver obligatorisk for både mål 1- og mål 2-regioner, hvilket også må komme til udtryk i bevillingerne på alle niveauer;

9.

mener, at de lokale og regionale myndigheder skal tilskyndes til at være innovative, navnlig gennem fortsættelse og styrkelse af tiltag som videnbaserede regioner, levende laboratorier og intelligente byer, inden for hvilken ramme den territoriale dimension af forskning og udvikling fremmes;

10.

gør opmærksom på vigtigheden af at opretholde konvergenspolitikkerne, og anmoder Kommissionen om at oprette ekspertiseniveauer for de medlemsstater og regioner, der økonomisk og socialt er mere sårbare, og som er underrepræsenterede i RP, på baggrund af deres respektive styrker og i overensstemmelse med effektive og klare kriterier, med sigte på at øge deres menneskelige kapital og forskningskapacitet betydeligt;

11.

mener, at annonceringen af et udbud for grundlæggelsen af banebrydende forskningscentre i ugunstigt stillede regioner er et velegnet instrument til at udvikle det europæiske forskningsrum; mener, at tildelingen af støtte i form af et udbud øger dynamikken og kreativiteten, hvilket selv i struktursvage regioner kan føre til en vellykket gennemførelse af forsknings- og teknologicentre, der leverer fremtidsorienterede arbejdspladser; mener, at kandidater til udbuddet skal være teams bestående af en internationalt anerkendt forskningsinstitution og en ugunstigt stillet region hver, og at de videnskabelige tilgange, der ligger til grund for forslagene til centre, bør vurderes på princippet om ekspertise; mener, at regionen på samme tid, for eksempel ved hjælp af strukturfondene og ved at skabe en passende ramme, bør være forpligtet til at udarbejde en levedygtig overordnet strategi for etablering af en infrastruktur, der muliggør forskning og innovation;

12.

anbefaler, at Kommissionen analyserer mulighederne for at oprette en rent europæisk fælles fond finansieret af strukturfondene til at fremme fælles europæisk forskning;

13.

er overbevist om, at rammeprogrammets troværdighed er baseret på videnskabelig kvalitet, og betragter derfor ekspertise som det vigtigste kriterium for forskningsfinansiering; minder om, at ekspertisens karakter afhænger af deltagertype eller forsknings- og innovationsprojektets art (ekspertisekriteriet for en forskningsinstitution er ikke det samme som for en individuel forsker eller SMV'er, og afhænger også af, om der er tale om grundlæggende eller anvendte projekter); understreger, at teknisk forbedring, innovation, pilotprojekter og etableringen af et marked bør betragtes som vigtige kriterier for industriel og anvendt forskning, hvor dette er relevant;

14.

kræver en bedre koordinering og synergi mellem lokal og regional, national og europæisk grænseoverskridende forsknings- og innovationsstrategier, der er i overensstemmelse med de forskellige projekters særlige karakteristika, og på samme tid styrker mulighederne for komplementaritet og samarbejde mellem disse; mener, at adgang til og udveksling af information og bedste praksis, styrket fælles programmering, enkle, fleksible regler og instrumenter og, hvor dette er relevant, konvergens af sidstnævnte, er af væsentlig betydning med henblik på at øge effektiviteten af finansieringen og muligvis af medfinansieringen;

15.

er overbevist om, at Europa har en forpligtelse til at gøre brug af sit store potentiale inden for forskning, teknologi og innovation og bidrage til løsninger på globale samfundsmæssige udfordringer, nemlig:

mener, at den fælles strategiske ramme bør fokusere på at takle disse samfundsmæssige udfordringer på fyldestgørende vis ved hjælp af et afbalanceret sæt af instrumenter, der dækker hele spektret af aktiviteter fra uddannelse til forskning og innovation;

16.

minder om betydningen af at sikre kontinuiteten af vellykkede instrumenter mellem RP og den fælles strategiske ramme, navnlig i forbindelse med samarbejdsprogrammerne; opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig god tid at vurdere effektiviteten af de eksisterende instrumenter med hensyn til at nå specifikke politiske mål og at tilpasse de instrumenter, for hvilke det gælder, at der endnu ikke er påvist effektivitet eller markant bidrag;

17.

opfordrer til en uafhængig revision, der skal udføres af eksempelvis Den Europæiske Revisionsret sammen med de nationale revisionsretter, om effektiviteten af offentlige udgifter til forskning udført af medlemsstaterne, EU og lokale myndigheder;

18.

opfordrer Kommissionen til at styrke synligheden af EU's merværdi i forskning og innovation;

19.

opfordrer til en samordnet offentlig og privat indsats på europæisk og nationalt plan for at nå det europæiske mål om, at udgifter til F&U skal udgøre 3 % BNP; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at vedtage en specifik køreplan, der sikrer, at man når dette mål;

20.

understreger, at der bør gøres en indsats inden for den fælles strategiske ramme for så vidt muligt at afpasse udgifterne til de overordnede politiske målsætninger under Europa 2020-strategien; kræver en klar koordinering med de nye initiativer, f.eks. Innovation i EU og andre relevante flagskibsprojekter;

21.

minder om, at den fremtidige finansiering af forskning og innovation bør have som formål at gennemføre det europæiske forskningsrum (ERA) ved at skabe bedre synergi og bedre samarbejde mellem forskellige F&U&I-politikker og finansieringsprogrammer mellem EU, medlemsstater og lokale myndigheder;

22.

understreger, at kernen af den fælles strategiske ramme bør være ideen om, at F&U&I-projekternes forskellige art og område, sammen med de mange forskellige finansieringsordninger, skal organiseres, således at sammenhæng, bred repræsentation og forbindelse og komplementaritet sikres og derved opbygger ekspertiseniveauer;

23.

bemærker, at for at give alle forskere mulighed for at deltage i projekter under den fælles strategiske ramme skal de administrative regler tage højde for de forskellige nationale regler om universiteter og forskningscentre; understreger, at især samfinansieringsmekanismer ikke må virke til skade for universiteter og forskningsinstitutioner, og at universiteter under ingen omstændigheder må stilles ringere i forhold til andre aktører;

24.

opfordrer Kommissionen til at etablere et enkelt og tilgængeligt system til at fremme innovation, til at investere i F&U&I-projekter om bekæmpelse af de store samfundsmæssige udfordringer samt til at have en ægte holistisk tilgang med fokus på forskellige afgørende faser i innovationen og værdikæden (fra materialeleverandør til slutbrugerprodukt);

25.

er overbevist om, at forskellige opgaver inden for den fælles strategiske ramme bør løses separat men i tæt forbindelse og samarbejde med hinanden, dette betyder, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) hovedsagelig skal arbejde som et netværk for videns- og innovationsfællesskaberne (VIF'erne), og at de innovationsrelaterede dele af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation skal koncentrere sig om sin styrke med henblik på at støtte innovative SMV'er; mener, at det næste rammeprogram skal omfatte forskning som et hele, og at struktur- og samhørighedsfondene skal anvendes i tættere samarbejde og på en mere målrettet måde, men holdes adskilt; mener, at fælles projekter fortsat skal udgøre rygraden i den fælles strategiske ramme;

26.

understreger nødvendigheden af at udbrede fleksibilitet i den fælles strategiske ramme, således at det både er muligt at flytte midler mellem de enkelte kapitler og indkaldelser, men også således at den fælles strategiske ramme er fleksibel nok til at man kan allokere midler til håndtering af store samfundsmæssige udfordringer, der viser sig undervejs i budgetperioden;

27.

anmoder om an klar definition af det overordnede finansieringssystem og om en tættere integration af forskning, uddannelse og innovation; anmoder, idet den europæiske F&U&I-politik skaber merværdi og med henblik på at nå Europa 2020-målene, om, at budgettet for EU's forsknings- og innovationsprogrammer for den næste finansieringsperiode fordobles fra 2014 (undtagen budgettet til F&U&I under strukturfondene og EIB) som passende reaktion på den aktuelle økonomiske krise og de store fælles udfordringer; mener, at en stigning i det offentlige forskningsbudget bør sigte mod at levere bredere samfundsmæssige fordele og forbedret konkurrenceevne; gentager behovet for at styrke og udvikle den F&U&I-venlige rolle for alle EU-instrumenter, herunder ved hjælp af et tættere samarbejde med EIB og ved at forenkle procedurerne for adgang til finansiering; foreslår derfor en ny organisationsmodel baseret på tre forskellige finansieringsniveauer med sigte på stabilitet og konvergens;

28.

mener, at dette niveau skal dække de EU-midler, der er forbundet med infrastruktur (i bred forstand, herunder den institutionelle) og kapacitetsopbygning;

29.

er af den opfattelse, at finansieringsordningen på dette niveau omfatter den del af rammeprogrammet, der vedrører programmet Kapacitet og Marie Curie-aktioner, de europæiske finansieringsandele i forskningsinfrastrukturer og -projekter, adgang til EIB-lån (til dækning af projekter på over 50 mio. og finansieringsfaciliteten med risikodeling), bevillinger i forbindelse med førnævnte dele af rammeprogrammet og samarbejde med strukturfonde med tilknytning til infrastruktur;

30.

opfordrer til at styrke Det Fælles Forskningscenters rolle som værende en intern leverandør af videnskabelige og økonomiske analyser til udviklingspolitik på linje med Europa 2020-strategien;

31.

understreger, at større europæiske finansieringsprojekter, bl.a. ITER, Galileo og global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) i fremtiden skal finansieres uden for rammeprogrammet ved at skabe selvstændige budgetposter for dem for at sikre en gennemsigtig og pålidelig finansieringsstruktur, samtidig med at deres potentiale for omkostningsoverskridelser kontrolleres og begrænses; foreslår, at de delvist bør være finansieret gennem projektobligationer, der udstødes af EIB;

32.

understreger de store forskningsinfrastrukturers (RI'er) centrale rolle for udviklingen af ERA og opfordrer til, at den samlede EU-finansiering til forskningsinfrastrukturer øges, navnlig hvor der er det største område for europæisk merværdi, at finansieringen udvides efter den indledende fase, og at der sikres åben og ekspertisebaseret adgang til disse;

33.

mener, at dette niveau skal omfatte overordnet forskning, både grundlæggende og anvendt, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, og at de koordinerende deltagere er universiteter og forskningscentre/institutter; mener at industrisektoren, navnlig SMV'er og innovative nonprofitorganisationer bør opfordres til at deltage og samarbejde med den akademiske verden og de offentlige forskningscentre og fungere som koordinatorer efter behov; mener, at dette niveau udgør den største andel af RP og bør sigte mod at udvikle det stærke videnskabelige grundlag i både grundforskning og anvendt forskning, der er nødvendig for at anspore til innovation;

34.

er af den opfattelse, at nøgleordene er ideens originalitet og relevans, kvalitet og potentiale for videnskabelig ekspertise og projekters merværdi, herunder højrisikoforskning og projekter, der vedrører "ikke-teknologisk innovation og social innovation"; mener, at forretningsplan og markedspotentiale er positive faktorer, der bør overvejes, men ikke nødvendigvis er betingelser for godkendelse;

35.

understreger, at finansieringsordningen på dette niveau dækkes gennem EU-rammeprogrammernes bevillingsordning og samarbejde med strukturfondene forbundet med F&U&I; mener, at synergi af disse to finansieringskilder og forenkling af samspillet mellem projekter, der finansieres af EU og eksterne finansieringsorganer, vil være nyttig; mener, at tilskud først og fremmest bør være rettet mod offentlige og private forskningsinstitutioner og innovative SMV'er;

36.

opfordrer til en mere fleksibel finansieringsordning med henblik på at gøre samarbejdsområdet mere attraktivt for SMV'er, hvorved SMV'er vil være i stand til at deltage i samarbejdsprojekter under projektgennemførelsen, hvor dette er muligt, og en åben budgetpost for dette bør være til rådighed for projektet; mener, at SMV'er på denne måde kan se mulighederne mere klart, da tidsrammen fra deltagelse i projektet til markedsresultater er afkortet;

37.

minder om, at Det Europæiske Forskningsråd har vist sig at være effektivt med hensyn til at fremme videnskabelig ekspertise og at være en styrkende del af ERA; opfordrer til yderligere at forbedre ERA's strukturer og mekanismer og fremme dettes instrumenter; understreger behovet for betydeligt at øge den del af budgettet, der er afsat til stipendier til såvel unge forskere som kvindelige forskere og til forskere fra innovative SMV'er (både forskergrupper og individuelle forskere), og ligeledes fremme Marie Curie-aktioner og -initiativer, og derved styrke mobiliteten (ved indførelse af den frie bevægelighed for viden), karrierefremskridt og samarbejde mellem den akademiske verden, offentlige forskningsinstitutioner og industrien, samt adgang til store forskningsinfrastrukturer; opfordrer også til, at industrien i højere grad involveres i videregående forskningsprogrammer; kræver gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger for at sikre rimelige arbejdsvilkår for videnskabsfolk i EU ved at gøre Europa mere attraktivt for forskere på internationalt plan og modvirke, at specialisterne udvandrer og derved opnår ekspertise i Europa;

38.

understreger, at forskernes mobilitet i Europa bør prioriteres højt og opfordrer til en styrkelse af foranstaltninger (f.eks. overførsel af pensionsrettigheder og socialsikringsbestemmelser, gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, foranstaltninger til forening af familie- og arbejdsliv, og forskningskuponer der følger forskere, der flytter til en anden medlemsstat), der vil bidrage til de europæiske forskeres mobilitet, dæmme op for hjerneflugten og gøre udsigten til en forskningskarriere i EU mere attraktiv; opfordrer i givet fald til indførelse af en mobilitetskomponent i stipendier fra Det Europæiske Forskningsråd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at lette hurtig gensidig anerkendelse af akademiske kvalifikationer;

39.

mener, at der er yderligere potentiale for at udvide anvendelsesområdet for Det Europæiske Forskningsråds koncept til samarbejds- og multidisciplinære forskningsprojekter under forudsætning af, at de har en bottom-up natur, og at den videnskabelige ekspertise fortsat er et vigtigt udvælgelseskriterium;

40.

glæder sig over det løbende fremskridt i retning af en ligelig deltagelse af mænd og kvinder i rammeprogrammet; er enig i, at foranstaltninger til at øge kvinders deltagelse bør styrkes under hele forløbet af projekternes livscyklus, og at Kommissionen skal genaktivere sin tilgang med hensyn til at fremme kvindelige forskere, og at den bør bevæge medlemsstaterne til at tage fat på kønskløfter, idet der lægges vægt på at fjerne kønsspecifikke hindringer; understreger, at målet om 40 % kvinder i programudvalgene og de rådgivende udvalg bør gennemføres; anmoder Kommissionen om i samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at oprette en ligestillingsplan med kønsindikatorer og mål og at overvåge gennemførelsen af denne;

41.

understreger i overensstemmelse med ligestillingsaspekterne behovet for, at forskere på alle niveauer får mulighed for at udskyde påbegyndelsen af en tilskudsaftale eller midlertidigt indstille arbejdet på den på grund af barselsorlov, fædreorlov eller forældreorlov, når der er tale om projekter, hvor dette er muligt, samt for at forlænge gyldigheden af en tilskudsaftale af samme årsager i forbindelse med projekter, hvor tid ikke er en afgørende faktor; opfordrer medlemsstaterne til at give forskere disse muligheder;

42.

understreger, at fuld gennemførelse af det europæiske forskningsrum kræver lovgivningsmæssige tiltag, som giver alle EU-aktører mulighed for at deltage i de nationale programmer, idet de enkelte staters udskrivning af forskningsmidler skal være åben for alle, og der tages skridt til at harmonisere regler, procedurer, kontrakter og vurderingskriterier;

43.

mener, at dette niveau bør rumme udvikling og skabelse af markedsføring af innovative produkter og tjenesteydelser og skabelse af almene goder; mener, at industrien, især innovative SMV'er, i denne forbindelse spiller en central rolle for udviklingen af nye produkter, tjenesteydelser og processer;

44.

opfordrer i betragtning af behovet for at opmuntre unge til at deltage i forsknings- og innovationsaktiviteterne og støtte unge iværksættere, som bidrager til forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter og gør brug af resultaterne til gavn for deres lokale eller regionale samfunds økonomiske og sociale udvikling, Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte Erasmusprogrammet for unge iværksættere, også i forbindelse med den fremtidige flerårige finansielle ramme, og til at øge de midler, der afsættes til dette program;

45.

anerkender, at der bør tages særlige hensyn til SMV'ers inddragelse, med henblik på at muliggøre fleksibel og effektiv udnyttelse af nye ideer og muligheder, når de dukker op og åbner nye veje til innovation; understreger, at en sektorspecifik definition af SMV'er er en forudsætning for, at de med succes kan deltage i den fælles strategiske ramme; bemærker desuden, at innovationsaktiviteternes succes også afhænger af ledelsens kvalifikationer og erfaringer;

46.

understreger, at det er nødvendigt at forbedre lokale og europæiske SMV'ers adgang til forsknings- og innovationstjenester; mener, at vellykkede programmer som Eurostars har opnået vigtige erfaringer med at reagere på innovative virksomheders behov og derfor bør styrkes; opfordrer til en indsats på alle niveauer med sigte på at skabe innovative løsninger på specifikke behov i den offentlige sektor ved at engagere små virksomheder i idékonkurrencer, som fører til kortsigtede udviklingskontrakter;

47.

understreger, at finansieringsordningen på dette niveau finansieres af EU gennem EIT i samarbejde med rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, adgang til udvidelse af kreditværdighed hos EIF, specifikke lån fra EIB (der hovedsagelig dækker projekter under 50 % mio.) og samarbejde med strukturfondene sammen med iværksætterkultur; mener dog, at der mangler et led i finansieringen af EU's innovationspolitik, nemlig de nødvendige finansieringsinstrumenter, der tager hensyn til SMV'ers særlige karakteristika; mener, at ERA efter behørig overvejelse af en konsekvensanalyse kan drage stor nytte af oprettelsen af et EU-program for SMV'er, udformet som en specialiseret del af EIB, der udelukkende skal tage sig af SMV'ers innovative projekter;

48.

minder om, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi har vist sig at være effektivt og en styrkende del af det europæiske forskningsrum; understreger behovet for VIS'er med et mere snævert fokus og dermed et mere koncentreret netværk med et mindre budget, hvilket også muliggør større SMV-deltagelse på grund af lavere årlige bidragsomkostninger; mener, at disse mindre VIS'er kan oprette et enkelt fokuspunkt i EU som et mødested for forskere fra hele EU for bedre at kunne konkurrere på det globale marked;

49.

mener, at visse finansieringsinstrumenter og -foranstaltninger bør overvejes med henblik på at øge SMV'ers deltagelse i programmerne, herunder:

50.

opfordrer til, at der testes nye og innovative finansieringsmetoder, såsom EU-projektobligationer og EU-innovationskuponer, der gør det muligt for virksomhederne at anvende ressourcerne direkte ved akkrediterede forskningscentre; mener, at disse kuponer ikke skal være omfattet af omkostningsindberetning, idet deres anvendelse certificeres af de centre, hvor kuponerne indløses; mener, at centrene evt. kan foretage denne godkendelse på nationalt eller regionalt plan med efterfølgende validering af et EU-organ, som f.eks. Det Fælles Forskningscenter; er af den opfattelse, at Forskningscentrets bidrag til innovation under rammeprogrammet bør omfatte øget samarbejde med erhvervslivet;

51.

glæder sig over innovationsforskningsordningen for mindre virksomheder, der sigter mod at indkredse teknologirelaterede udfordringer for den offentlige sektor og finansiere forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at udvikle nye løsninger på både gamle og nye problemer.

52.

er af den opfattelse, at ikke al innovation er baseret på forskning og ikke al forskning har innovation som mål; mener derfor, at den foreslåede omstrukturering bør dække hele spektret af aktiviteter vedrørende innovation, fra ide til marked, herunder ikke-teknologisk, miljømæssig og social innovation; mener, at dette bør omfatte fremme af innovativ praksis, (såsom prækommercielle offentlige indkøb, priser, politikkerne for intellektuelle ejendomsrettigheder og markedsinitiativer) og lettelse af udbredelsen af disse; minder om, at standardisering bør tages i betragtning i forbindelse med håndteringen af store udfordringer og udformningen af prioriterede områder i den fælles strategiske ramme, men at standardisering ikke bør være et nyt særskilt instrument eller aktivitet;

53.

konstaterer det positive resultat af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) indtil nu, og fremhæver den afgørende betydning af en fortsættelse og yderligere udvidelse af programmet, navnlig for at styrke de innovative SMV'er som drivkraft for den europæiske økonomi;

54.

understreger dog, at nogle af CIP-instrumenterne kunne være en naturlig forlængelse af det kommende rammeprogram og skabe kontinuitet for europæiske forsknings- og innovationsprojekter; mener, at den teknologi, der udvikles i projekter under rammeprogrammet, kunne udvides til innovative projekter:

55.

minder om, at den konkurrencedygtige karakter af forskning, videnskabeligt, teknologisk og innovativt arbejde og bevarelsen af lokal videnskabelig og innovativ kapacitetsopbygning, afhænger af, at der er en vis grad af overlapning og fragmentering, uden hvilket forskningssamarbejdet ville blive undergravet;

56.

understreger, at der for bedre at kunne tiltrække private investeringer og sikre, at forskning og udvikling bidrager bedst muligt til at forbedre den europæiske konkurrenceevne, bør træffes passende foranstaltninger inden for rammeprogrammet med henblik på fastlæggelse af et stærkt, effektivt regelsæt til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i en tidlig fase i forskningsprocessen;

57.

opfordrer kraftigt til gennemførelsen af uddannelsesprogrammer for alle potentielle deltagere, især om anvendelse af ledelsesregler, og kræver, at Kommissionen udvikler kriterier for udvælgelse, evaluering og bedømmelse af uddannelsesprojekter, idet bl.a. ekspertisetrinnene tages i betragtning; opfordrer kraftigt Kommissionen til tage initiativ til at hjælpe offentlige organer, især de, der virker i underrepræsenterede medlemsstater, til at forbedre deres ledelsessystemer ved at gennemføre vurderinger og fremsætte henstillinger til disse organer med henblik på at forbedre deres ansøgninger om støtte og projektledelse;

58.

gentager, at forenkling af forvaltningen af europæisk forskningsstøtte kræver et kvantespring; mener, at et centralt element i forenklingen er at skifte fra den aktuelle kontrolbaserede tilgang til en mere tillidsbaseret og risikotolerant tilgang, der er særlig gavnlig for SMV'er; kræver gennemførelse af alle udpegede forenklingstiltag i den nye fælles strategiske ramme, herunder en øget margin for acceptabel fejlrisiko, en bred accept af sædvanlig regnskabspraksis, brug af faste beløb og enhedstakster (på frivillig basis), forenkling af ansøgnings- og kontraktprocedurerne og bestemmelserne om forhåndsfinansiering og omkostningers støtteberettigelse, betydelig begrænsning af finansiel og videnskabelig indberetningspligt, afkortning af procedureperioden til højst seks måneder og en betydelig afkortning af tidsrummet frem til bevilling af støtten og udbetalingen heraf og mere fleksibilitet for deltagerne med hensyn til, hvordan de organiserer og forvalter deres projekter og vælger deres partnere;

59.

er overbevist om, at forenkling bør føre til en nedsættelse af kombinationen af finansieringsrater og beregningsmetoder for indirekte omkostninger i alle finansieringsordninger, uden dog at gå bort fra den differentiering, der anvendes på universiteter, forskningsorganisationer og industri;

60.

anbefaler, at der fastsættes et begrænset sæt af fælles (administrative, finansielle og organisatoriske) regler og principper, der er lette at fortolke og som skal gælde for alle F&U&I-programmer og instrumenter i EU;

61.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at lette adgangen til europæiske forskningsprogrammer, f.eks. ved at etablere et enkelt kontaktpunkt, indføre et princip om "et projekt, et dokument" og etablere et forum for udveksling af god praksis; gentager i denne forbindelse behovet for et enkelt lettilgængeligt indgangssted for rådgivning og finansiel støtte til potentielle deltagere; kritiserer den nuværende mangel på gennemsigtighed og information om fremtidige indkaldelser af forslag til forskningsprojekter, der resulterer i, at forskere og institutter er ude af stand til at forberede sig korrekt, og derfor hindrer deres deltagelse;

62.

påpeger, at en sammenhængende politik i retning af at skabe et europæisk videnbaseret samfund forudsætter, at forbindelserne må styrkes mellem uddannelse, forskning og innovation; understreger, at den fælles strategiske ramme bør tage fat på og integrere hele videnkæden gennem f.eks. infrastrukturudvikling, standardisering, uddannelsesprogrammer og tiltag til støtte af nøgleteknologier; støtter alt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og forskningsinstitutter og mener, at kvalifikationer og teknologioverførsel er et afgørende element; anmoder om, at der stilles praktiske instrumenter til rådighed for at fremme overførslen af teknologi fra forskning til industriel anvendelse, både inden for service- og fremstillingssektoren;

63.

opfordrer til en stærkere mellemstatslig deltagelse under de fælles programforanstaltninger, som vil styrke samarbejdet inden for forskning, udvikling og innovation i Europa;

64.

anbefaler, idet vigtigheden af fælles teknologiinitiativer og de europæiske teknologiplatforme påpeges, at tilbyde en specifik fælles ramme for alle offentlig-private partnerskaber (OPP'er) med klare, forenklede fælles vilkår, som klart adskiller den private og den offentlige sektors roller; understreger behovet for at træffe effektive foranstaltninger for at forbedre gennemsigtighed og åben adgang til sådanne instrumenter for SMV'er og den offentlige forskningssektor; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående analyse af det aktuelle tekniske niveau, indvirkning og relevans af de aktuelle gældende forskellige OPP-formater, før man konsoliderer eller støtter oprettelse af flere af disse for at forbedre forvaltningen og dermed sikre en bedre inddragelse af en bredere vifte af interessenter både i forbindelse med fastsættelsen af forskningsdagsordenen og sikring af adgang for nye deltagere; er også overbevist om, at disse instrumenter tydeligt bør drives af offentlige prioriteringsmål (med vægt på samfundsmæssige resultater og resultater for bæredygtighed) og hjælpe egentlige private investeringer;

65.

understreger, at den fælles strategiske ramme bør være en attraktiv finansieringsmekanisme for både private og offentlige aktører (herunder ngo'er og civilsamfundsorganisationer); mener, at alle deltagere i F&U&I-projekter og de europæiske teknologiplatforme, der har stor indflydelse, bør spille en rolle i prioriteringsdrøftelsen og have adgang til forskningsinfrastrukturer;

66.

støtter, at man bevæger sig mod en "viden- og innovations/resultatbaseret" tilgang og opfordrer til en tillidsbaseret holdning til forskere og en mere risikotolerant holdning til deltagere på alle niveauer af finansieringssystemet, herunder forskningsvurdering og -innovation; kræver en passende finansieringsmodel for akademisk forskning i det næste rammeprogram;

67.

mener, at den fælles strategiske ramme ikke kun bør fokusere på forskningsdrevet eller teknologibaseret innovation, men bør støtte forskellige innovationskilder; påpeger, at mange virksomheder - navnlig SMV'er - anvender andre innovationskilder såsom kunder, markeder, brugere og ikke mindst ansatte, og at denne form for innovation ofte er af en mere praktisk natur og fokuseret på at løse specifikke problematiske spørgsmål i forhold til processer, tjenester eller produkter eftersom de foreslåede løsninger ofte findes af de ansatte, som er tættest på produktionsprocessen, markeder og kunder; mener derfor, at EU bør styrke den praksisorienterede, medarbejderdrevne innovation;

68.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at generalomkostningerne under Horisont 2020 revideres; anmoder derfor Kommissionen om at analysere, hvor stor en procentdel generalomkostningerne udgør i RP7 og udarbejde forslag med henblik på at holde den så lav som muligt;

69.

opfordrer til, at samarbejdsforskning (det aktuelle samarbejdsprogram) står i centrum for rammeprogrammerne og derved styrker synergien med henblik på at øge og fremskynde indvirkningen og udbredelsen af forskningsprojekter, der gennemføres i samarbejde med partnere af fremragende global standard, både fra og uden for EU; mener, at finansiering af samarbejdsforskning bør have større tematisk fleksibilitet (bredere temaer) og brugervenlige finansieringsordninger for at tiltrække fremtrædende forskere og opfylde behovet for både brede konsortier og mindre grupper; mener, at hele innovationskæden fra sonderende forskning til omfattende pilotprojekter og demonstrationer bør dækkes med afsatte, øremærkede budgetter til sektorer, som har udviklet en strategisk vision for håndtering af samfundsmæssige udfordringer med langsigtede investeringscyklusser;

70.

udtrykker sin skepsis over for, om det er effektivt at bruge midlerne til at skabe ekspertiseforskningsnetværk og organisere konferencer og arrangementer, og kræver en styrkelse af elektroniske netværkstiltag for forskning og udvikling og udbredelse af forskningsresultater via internettet;

71.

udtrykker sin skepsis over for, hvorvidt det er muligt ofte kun at finansiere et enkelt forslag pr. udskrivning, hvilket fører til spild af de ressourcer, der er investeret i deres forberedelse og evalueringen af dem, samt manglende finansiering af fremragende idéer; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at finansiere fremragende forslag, som ikke blev udvalgt, gennem et supplerende forskningsbudget, som også involverer medlemsstater og regional- og strukturfonde;

72.

opfordrer til konsolidering af tværfaglig og transdisciplinær forskning og anerkendelse af forskningens sociale dimension; minder i denne sammenhæng om, at de store samfundsmæssige udfordringer - bortset fra teknologiske løsninger - bør håndteres ved hjælp af europæisk forskning inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber og social innovation, som fortsat er et centralt aktiv for en vellykket håndtering af disse udfordringer; mener derfor, at både et selvstændigt temaområde, der dækker "samfunds-, økonomi- og humanistisk videnskab" og inddragelse af dette som et øget element i alle foranstaltninger, der er baseret på dagsordener, bør sikres i den fælles strategiske ramme;

73.

opfordrer, med henblik på fortsat at vække borgernes og civilsamfundets interesse for og engagement i forskningen, til at fortsætte temaet "forholdet mellem videnskab og samfund" som selvstændigt område og i dets horisontale udbredelse for at dække de store samfundsmæssige udfordringer; mener desuden, at Kommissionen bør støtte yderligere udvikling og større udbredelse af etiske retningslinjer og videreudviklingen af instrumenter til civilsamfundets organisationer;

74.

opfordrer til, at forskningsprioriteringer og mål fastsættes på en mere gennemsigtig og deltagende måde gennem en afbalanceret inddragelse af aktører, herunder forskningsverdenen, forskere (også fra mindre forskningsorganisationer), den offentlige sektor, civilsamfundets organisationer og SMV'er; opfordrer til, at der oprettes en særlig platform for dialogen mellem civilsamfundets organisationer og forskere for at diskutere prioriteringen af forskningsområder inden for specifikke sektorer; mener, at man også bør fremme specifikke platforme for tættere interaktion mellem SMV'er og forskere;

75.

mener, at ikke kun økonomisk, men også samfundsmæssig, etisk og bæredygtighedsmæssig vurdering og evaluering af de enkelte forskningsprogrammer er en vigtig proces, som skal forbedres og fremmes bredere, både på EU-niveau og i medlemsstaterne; støtter Kommissionens initiativer på dette område, f.eks. udviklingen af principper for ansvarlig forskning og udvikling, og opfordrer til yderligere udbredelse og anvendelse af dem;

76.

anmoder om, at balancen bevares mellem bottom-up (såsom den aktuelle FET-open ordning) og top-down ("store samfundsmæssige udfordringer"), og at mindre bottom-up projekter og bottom-up samarbejdsforskning gøres lettere; mener, at lavere indgangskrav for samarbejdsprojekter vil føre til en styrkelse af den forskningsmæssige kapacitet; mener, at strategiske prioriteter skal kombineres med nye problemer; anmoder Kommissionen om at undersøge balancen mellem bottom-up og top-down-projekter og til at overveje det ud fra både et socialt og et økonomisk synspunkt; understreger, at det i forbindelse med opstillingen af forskningsdagsordenen er nødvendigt at samarbejde med forskere, industri og civilsamfundets aktører og søge deres rådgivning;

77.

er fortaler for at lade små og mellemstore projekter udgøre tyngden i den fremtidige forskningsstøtte; mener, at universiteter og SMV'er lettere og med en mindre indsats kan forvalte små og mellemstore projekter, og at de også vil gøre det muligt at øge de hidtil utilfredsstillende succesrater i forbindelse med ansøgninger;

78.

mener, at man i tilfælde, hvor visse samfundsmæssige behov ikke opfyldes af vores nuværende innovationsmodeller, kan anvende nye offentlige licensordninger og innovationspræmier for at fokusere forskningen om disse områder og sikre, at de offentlige udgifter er effektive; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at iværksætte et pilotinitiativ for incitamentordninger inden for medicinalsektoren;

79.

opfordrer til at dække hele forsknings-, udviklings- og innovationskæden på en sammenhængende måde ved at indføre regler for gennemsigtighed og klar koordinering mellem de forskellige generaldirektorater i Kommissionen, som arbejder med finansiering af forskning og udvikling;

80.

opfordrer til, at det internationale samarbejde med EU's strategiske partnere, hvor dette er relevant, herunder hurtigt voksende lande som BRIK-landene, intensiveres på gensidigt grundlag med henblik på bedre at kunne takle globale udfordringer; minder om, at forskningsdeltagere fra tredjelande vil blive tilskyndet ved forenklede procedure og betydeligt kortere behandlingstid af ansøgninger; understreger behovet for at forbedre den videnskabelig kapacitet i nabolandene på grundlag af en bedre samordning mellem den fælles strategiske ramme og instrumenterne under den europæiske naboskabspolitik; mener, at effektiv styrkelse af kapacitetsopbygningen og oprettelse af fair og omfattende partnerskaber med udviklingslandene er af afgørende betydning for at øge deres bæredygtige udvikling;

81.

mener, at samarbejde med tredjelande på forskningsområder med mulig dobbelt anvendelse bør undgås med lande, som ikke respekterer menneskerettighederne, FN's resolutioner og folkeretten;

82.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.