This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013XG0219(01)
Notice for the attention of the persons and entities to which restrictive measures provided for in Council Decision 2010/800/CFSP, as amended by Decision 2013/88/CFSP, concerning restrictive measures against the Democratic People's Republic of Korea apply
Bekendtgørelse til de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/800/FUSP som ændret ved afgørelse 2013/88/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Bekendtgørelse til de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/800/FUSP som ændret ved afgørelse 2013/88/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
EUT C 47 af 19.2.2013, p. 7–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
19.2.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 47/7 |
Bekendtgørelse til de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/800/FUSP som ændret ved afgørelse 2013/88/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea
2013/C 47/02
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og enheder, der er anført i bilag II og III til Rådets afgørelse 2010/800/FUSP som ændret ved afgørelse 2013/88/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.
FN's Sikkerhedsråd har besluttet, at De/Deres virksomhed skal opføres på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger, som indføres med FN's Sikkerhedsråds resolution 2087 (2013).
De berørte personer kan til enhver tid til FN's Sikkerhedsråd komité, der er nedsat i medfør af resolution 1718 (2006), med tilhørende dokumentation indgive en anmodning om, at afgørelsen om at opføre dem på FN's liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodningen stiles til følgende adresse:
United Nations — Focal point for delisting |
Security Council Subsidiary Organs Branch |
Room S-3055 E |
New York, NY 10017 |
UNITED STATES OF AMERICA |
Yderligere oplysninger: http://www.un.org/sc/committees/751/comguide.shtml
I forlængelse af FN's beslutning har Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer og enheder, der er anført i ovennævnte bilag, skal opføres på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2010/800/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea. Begrundelsen for opførelsen af disse personer og enheder på listen findes i de relevante afsnit i disse bilag.
De berørte personer og enheder gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 329/2007 (2), med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 7 i forordningen).
De berørte personer og enheder kan til Rådet indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse; anmodningen stiles til følgende adresse:
Rådet for Den Europæiske Union |
Generalsekretariatet |
DG C 1C — Horizontal Issues |
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
1048 Bruxelles/Brussel |
BELGIQUE/BELGIË |
De berørte personer og enheder gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(1) EUT L 46 af 19.2.2013, s. 28.
(2) EUT L 88 af 29.3.2007, s. 1.