Appel iværksat den 26. november 2012 af Den Franske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 11. september 2012 i sag T-565/08, Corsica Ferries France SAS mod Europa-Kommissionen

(Sag C-536/12 P)

2013/C 32/10

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Den Franske Republik (ved G. de Bergues, D. Colas, N. Rouam og J. Rossi, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Corsica Ferries France SAS, Europa-Kommissionen og Société nationale maritime Corse-Méditerranée (SNCM) SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for påstanden om ophævelse af Rettens dom fremsat fire anbringender.

Appellanten er for det første af den opfattelse, at Retten har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, da den fastslog, at Kommissionen havde begået en retlig fejl, da den fandt, at salget af Société nationale maritime Corse-Méditerranée til en negativ pris på 158 mio. EUR ikke udgjorde statsstøtte. Appellanten foreholder for det første Retten at have fundet, at Kommissionen ikke kunne tage hensyn til risikoen for beskadigelse af statens omdømme som global økonomisk aktør i den private sektor inden for rammerne af princippet om den opmærksomme private investor for at afgøre, om betalingen af supplerende fratrædelsesgodtgørelser til de ansatte i SNCM i tilfælde af sidstnævntes likvidation også ville være blevet foretaget af en opmærksom privat investor. For det andet foreholder appellanten Retten, at den afkrævede Kommissionen bevis for, at betalingen af supplerende fratrædelsesgodtgørelser udgjorde en tilstrækkeligt veletableret, endog fast, praksis blandt private entreprenører.

For det andet har Retten begået en retlig fejl i form af en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, da den fandt, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til samtlige relevante forhold i forbindelse med sin analyse af sammenligneligheden af kapitaltilførslen på 8,75 mio. EUR foretaget af den offentlige aktionær i SNCM og kapitaltilførslen på 26,25 mio. EUR foretaget af de private købere, og at Kommissionen skulle have taget hensyn til den klausul om ophævelse af overtagelsen, som de private købere kunne gøre gældende inden for rammerne af privatiseringen af SNCM.

For det tredje har Retten tilsidesat artikel 36, sammenholdt med artikel 53, første afsnit, i statutten for Domstolen og artikel 81 i Rettens procesreglement, da den kvalificerede støtten til enkeltpersoner på 38,5 mio. EUR som statsstøtte uden subsidiært at undersøge, om denne foranstaltning opfyldte princippet om den opmærksomme private investor, som Kommissionen imidlertid gjorde gældende i den anfægtede beslutning, og som den franske regering gjorde gældende under retsmødet for Retten.

Endelig har Retten begået en retlig fejl, da den fandt, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved godkendelsen af omstruktureringsrestbeløbet i medfør af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF og retningslinjerne.

(1)  EUT 2009 L 225, s. 180.