This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CN0381
Case C-381/12 P: Appeal brought on 9 August 2012 by I Marchi Italiani Srl against the judgment of the General Court (Sixth Chamber) delivered on 28 June 2012 in Case T-133/09 I Marchi Italiani and Basile v OHIM — Osra
Sag C-381/12 P: Appel iværksat den 9. august 2012 af I Marchi Italiani Srl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 28. juni 2012 i sag T-133/09, I Marchi Italiani og Basile mod KHIM — Osra
Sag C-381/12 P: Appel iværksat den 9. august 2012 af I Marchi Italiani Srl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 28. juni 2012 i sag T-133/09, I Marchi Italiani og Basile mod KHIM — Osra
EUT C 303 af 6.10.2012, p. 20–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
6.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 303/20 |
Appel iværksat den 9. august 2012 af I Marchi Italiani Srl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 28. juni 2012 i sag T-133/09, I Marchi Italiani og Basile mod KHIM — Osra
(Sag C-381/12 P)
2012/C 303/35
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: I Marchi Italiani Srl (ved avvocati L. Militerni og G. Militerni)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Osra SA
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Delvis ophævelse af dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en ugyldighedssag anlagt af I Marchi Italiani s.r.l., og hvorved Retten tilpligtede I Marchi Italiani s.r.l. at betale sagens omkostninger, bortset fra de omkostninger, der er forbundet med ophævelsen. |
— |
De for Retten nedlagte påstande tages til følge, og afgørelse truffet af Andet Appelkammer den 9. januar 2009, som blev meddelt den nu appellerende part den 30. januar 2009, i sag R 502/2008 mellem I Marchi Italiani Srl og Osra SA, og som stadfæstede annullationsafdelingens afgørelse om fortabelse og erklæring om ugyldighed af varemærket »B Antonio Basile 1952« efter en begæring indgivet af Osra SA, annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Selskabet I Marchi Italiani s.r.l.’s appel er støttet på følgende tre klagepunkter.
1) |
Tilsidesættelse af artikel 135, stk. 4, i Rettens procesreglement, for så vidt som Retten begik en fejl, idet den fastslog, at der skulle ses bort fra de af sagsøgeren fremlagte dokumenter, og at det var ufornødent at undersøge deres beviskraft, og at argumenterne om det anfægtede varemærkes renommé og om grundsætningen om god tro ikke kunne antages til realitetsbehandling. |
2) |
Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 2, i forordning nr. 40/94 (1) (nu artikel 54, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (2)), for så vidt som Retten begik en fejl, idet den fastslog, at der var fået mindre end fem år fra registreringsdatoen til indgivelsen af ugyldighedsbegæringen, og at tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af EF-varemærker derfor var uden betydning. |
3) |
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 for så vidt som Retten begik en fejl, idet den fastslog, at der var lighed mellem de omtvistede varemærker, og således foretog en urigtig anvendelse af nævnte bestemmelse ved at fastslå, at der forelå en risiko for forveksling. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).