EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0350

Sag C-350/12 P: Appel iværksat den 24. juli 2012 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 4. maj 2012 i sag T-529/09, Sophie in ’t Veld mod Rådet for Den Europæiske Union

EUT C 303 af 6.10.2012, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/16


Appel iværksat den 24. juli 2012 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 4. maj 2012 i sag T-529/09, Sophie in ’t Veld mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-350/12 P)

2012/C 303/29

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved P. Berman, B. Driessen og Cs. Fekete, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Sophie in ’t Veld og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom fra Retten ophæves.

Der afsiges endelig dom vedrørende genstanden for denne appelsag.

Sagsøgeren i sag T-529/09 tilpligtes at betale Rådets omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og nærværende appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel vedrører fortolkningen af de undtagelser, der vedrører beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser og beskyttelsen af juridisk rådgivning. Disse undtagelser er beskrevet henholdsvis i en absolut undtagelse fra retten til aktindsigt i forordningens (1) artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, og i en kvalificeret undtagelse fra retten til aktindsigt i forordningens artikel 4, stk. 2, andet led.

Rådet gør gældende, at Retten i forbindelse med dens fortolkning af de nævnte undtagelse begik fire fejl.

For det første begik Retten en fejl ved at fastslå, at en uenighed om valget af et retsgrundlag ikke kan være til skade for EU’s interesser i internationale forbindelser. Uenigheder mellem institutionerne om Unionens kompetence og om valget af retsgrundlaget er nært forbundne med konflikter vedrørende indholdet af internationale aftaler. Uenigheder mellem institutionerne om kompetence kan endvidere have en indflydelse på EU’s forhandlingsposition, skadeligt påvirke Unionens troværdighed som forhandlingspartner og bringe resultatet af forhandlingerne i fare.

For det andet anvendte Retten den forkerte prøvelsesstandard og erstattede Rådets vurdering af betydningen af det omhandlede dokument for internationale forbindelser med sin egen. I forbindelse med beskyttelsen af offentlighedens interesse i internationale forbindelser, giver prøvelsesstandarden et »vidt skøn« til den berørte institution snarere end at kræve, at det bevises, at der foreligger »aktuel og specifik« skade. Retten begik en retlig fejl ved at foretage en fuldstændig prøvelse af Rådets begrundelser ved at anvende kravet om, at der skal foreligge »aktuel og specifik« skade, idet den derved erstattede Rådets vurdering af de udenrigspolitiske konsekvenser af offentliggørelsen af dokumentet med sin egen vurdering.

For det tredje begik Retten en retlig fejl ved at undlade at tage stilling til både det følsomme indhold af den retlige udtalelse, der blev begæret aktindsigt i, og de særlige omstændigheder, der forelå på det tidspunkt, hvor der blev indgivet begæring om aktindsigt. Det emne, der behandles i den retlige udtalelse, vedrører følsomme internationale forhandlinger, der stadig var igangværende på tidspunktet for begæringen om aktindsigt, hvor væsentlige og vitale interesser på området for det transatlantiske samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og finansiering af terrorisme var på spil, og hvor spørgsmålet om valget af retsgrundlaget, der blev behandlet i den retlige udtalelse, var genstand for uenighed mellem institutionerne. Retten tog ikke hensyn til disse særlige kendetegn ved den juridiske rådgivning.

Endelig ligestillede Retten fejlagtigt forhandlingerne om og konklusionerne for en international aftale med institutionernes lovgivningsaktiviteter med henblik på at kunne anvende kriteriet om den mere tungtvejende offentlige interesse. Ved at gøre dette tog Retten ikke hensyn til betydelige forskelle mellem forhandlinger af internationale aftaler, hvor offentlig deltagelse nødvendigvis er begrænset i betragtning af de strategiske og taktiske interesser, der er på spil, og indgåelsen og gennemførelsen af sådanne aftaler.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).


Top