This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CN0314
Case C-314/12: Reference for a preliminary ruling from the Oberster Gerichtshof (Austria) lodged on 29 June 2012 — UPC Telekabel Wien GmbH v Constantin Film Verleih GmbH, Munich (Germany), Wega Filmproduktionsgesellschaft mbH
Sag C-314/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 29. juni 2012 — UPC Telekabel Wien GmbH mod Constantin Film Verleih GmbH og Wega Filmproduktionsgesellschaft GmbH
Sag C-314/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 29. juni 2012 — UPC Telekabel Wien GmbH mod Constantin Film Verleih GmbH og Wega Filmproduktionsgesellschaft GmbH
EUT C 303 af 6.10.2012, p. 12–13
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
6.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 303/12 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 29. juni 2012 — UPC Telekabel Wien GmbH mod Constantin Film Verleih GmbH og Wega Filmproduktionsgesellschaft GmbH
(Sag C-314/12)
2012/C 303/23
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: UPC Telekabel Wien GmbH
Sagsøgte: Constantin Film Verleih GmbH og Wega Filmproduktionsgesellschaft GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF (1) (herefter »infosoc-direktivet) fortolkes således, at en person, der uden rettighedshaverens tilladelse stiller frembringelser til rådighed på internettet (infosoc-direktivets artikel 3, stk. 2), anvender de tjenester, der stilles til rådighed af internetudbyderen for de personer, der benytter sig af disse frembringelser? |
2) |
Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Er en reproduktion til privat brug (infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b)) og en flygtig og tilfældig reproduktion (infosoc-direktivets artikel 5, stk. 1), kun lovlig i en situation, hvor originalen til reproduktionen blev lovligt reproduceret, spredt eller stillet til rådighed for almenheden? |
3) |
Hvis spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende, og der således over for den internetudbyder, hvis tjenester den pågældende tredjemand anvender, skal nedlægges et forbud i medfør af infosoc-direktivets artikel 8, stk. 3, spørges: Er det foreneligt med EU-retten, og særligt med den derefter krævede afvejning mellem procesdeltagernes grundlæggende rettigheder generelt at forbyde (dvs. uden anordning af konkrete foranstaltninger) en internetudbyder at gøre det muligt for dennes kunder at få adgang til et bestemt websted, så længe der dér udelukkende eller i vidt omfang stilles indhold til rådighed uden rettighedshaverens tilladelse, når internetudbyderen kan undgå straf for overtrædelse af dette forbud ved at godtgøre, at han i forvejen har truffet alle rimelige foranstaltninger? |
4) |
Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende: Er det foreneligt med EU-retten, og særligt med den derefter krævede afvejning mellem procesdeltagernes grundlæggende rettigheder at pålægge en internetudbyder bestemte foranstaltninger med henblik på at gøre det mere vanskeligt for dennes kunder at få adgang til et websted med et indhold, som de retsstridigt har skaffet sig adgang til, når disse foranstaltninger nødvendiggør en ikke ubetydelig udgift, men også uden særligt teknisk kendskab nemt kan omgås? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, EFT L 167, s. 10.