EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CB0477

Sag C-477/11 P: Domstolens kendelse af 14. maj 2012 — Sepracor Pharmaceuticals (Ireland) Ltd mod Europa-Kommissionen (Appel — forordning (EF) nr. 726/2004 — humanmedicinske lægemidler — det aktive stof »eszopiclon« — tilladelse til markedsføring — procedure — Kommissionens stillingstagen — egenskab af »nyt aktivt stof« — begrebet »anfægtelig retsakt« )

EUT C 303 af 6.10.2012, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/6


Domstolens kendelse af 14. maj 2012 — Sepracor Pharmaceuticals (Ireland) Ltd mod Europa-Kommissionen

(Sag C-477/11 P) (1)

(Appel - forordning (EF) nr. 726/2004 - humanmedicinske lægemidler - det aktive stof »eszopiclon« - tilladelse til markedsføring - procedure - Kommissionens stillingstagen - egenskab af »nyt aktivt stof« - begrebet »anfægtelig retsakt«)

2012/C 303/10

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Sepracor Pharmaceuticals (Irland) Ltd (ved solicitor I. Dodds-Smith, D. Anderson, QC, og barrister J. Stratford)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved M. Wilderspin og M. Šimerdová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 4. juli 2011, sag T-275/09 P, Sepracor Pharmaceuticals mod Kommissionen, hvorved Retten afviste et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 6. maj 2009, der som led i proceduren for tilladelse til markedsføring af lægemidlet »Lunivia«, fremstillet af sagsøgeren, konkluderede, at det aktive stof »eszopiclon«, der var indeholdt heri, ikke udgjorde et nyt aktivt stof som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 136, s. 1) — begrebet retsakt, der kan være genstand for søgsmål

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Sepracor Pharmaceuticals (Irland) Ltd betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 347 af 26.11.2011.


Top