21.9.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 285/18

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 285/10

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SAUCISSE DE MONTBÉLIARD«

EF-Nr.: FR-PGI-0005-0869-14.03.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Produktets navn:

»Saucisse de Montbéliard«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.2:

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Saucisse de Montbéliard« har følgende særlige egenskaber:

Udseende

»Saucisse de Montbéliard« er en lettere krummet rund pølse med en diameter på mindst 25mm efter fyldning, der fremstilles med svinekød. Til »Saucisse de Montbéliard« anvendes udelukkende naturtarme af svin. De ikkefarvede tarme lukkes ved snoning.

Når disse pølser er blevet kogt, er en skive af »Saucisse de Montbéliard« grofthakket, men homogen og sammenhængende.

Farve og konsistens

Efter røgning får pølsen en let gyldenbrun farve (mellem brun og gylden). Farven er dog ikke den samme overalt. Til »Saucisse de Montbéliard« anvendes en blanding af grofthakket magert kød og spæk.

Da tarmen er gennemsigtig, er pølserne mørke, hvor der er magert kød, og lyse, hvor der er spæk.

»Saucisse de Montbéliard« er fast i teksturen.

Smag, duft og tekstur

Den røgede duft, der fremkommer ved en røgning, hvortil der anvendes nåletræ, er en af de vigtigste særlige egenskaber ved denne pølse. Denne duft er fremtrædende, når produktet er frisk. Når pølsen er kogt og spises, er den røgede smag afdæmpet og vedvarende uden at være skarp eller bitter. »Saucisse de Montbéliard« er ligeledes karakteriseret ved smagen af kød let tilsmagt med krydderier eller aroma, altid spidskommen og peber.

Den kogte pølses tekstur er blød og smidig. Pølserne skal hverken være hårde eller gummiagtige, men faste og saftige.

Kombinationen af røgningen og aromaerne giver »Saucisse de Montbéliard« en enestående smag.

Kriterier	Målværdier
Fugtindhold af affedtet produkt	< eller = 75 %
Fugtindhold ved et fugtindhold af affedtet produkt på 75 %	< eller = 30 %
Kollagen/proteiner	maks. 18 %
Sukkerindhold ved et fugtindhold af affedtet produkt på 75 %	1 % eller derunder

Pølserne kan sælges rå, kogte eller dybfrosne.

Pølserne skal af hensyn til sundhedssikkerheden være indpakket, når forbrugerne får dem

Hvis pølserne gennemgår endnu en forarbejdning, kan de sælges skiveskåret.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Kriterier for udvælgelse af kød

Avl:

De opdrættede dyr er kastrerede hun- eller handyr. Ukastrerede orner, ikkekønsmodne orner, kryptorkide og monorkide svin, hermafroditter og udsættersøer må ikke anvendes.

Hvad angår de forskellige slags kød, der indgår som råvarer i fremstillingen af pølser med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Saucisse de Montbéliard«, består pølsen af svinekød fra racer, der er registreret i stambøger eller zootekniske registre, der administreres af svineavlsforeninger, som er godkendt af det franske landbrugsministerium. Dyr af de samme racer, som stammer fra avls- eller krydsningsprogrammer, der gennemføres med samme formål som dem, der fremgår af den franske stambog, kan ligeledes anvendes.

Andelen af parteringssvin, der er halotanfølsomme, må ikke overstige 3 %, og de skal være fri for allelen Rn-.

For at kontrollere et opdræts sundhedsmæssige forhold og begrænse brugen af tilsætningsfoder og medicin gennemføres en procedure med rensning, desinfektion og tørring efter hvert hold af parteringssvin og på hvert produktionstrin.

Anvendelse af beroligende medicin er forbudt 48 timer før opdrættets afgang til slagteriet og under transporten.

Når dyrene lastes, skal de have fastet i mindst 12 timer.

Slagtning og partering:

Der skal gå mindst to timer efter svinenes ankomst til slagteriet, til de slagtes. Svinenes vaskes ved ankomsten og en halv time før bedøvelsen.

Når den udendørs temperatur er under + 10 °C, kan overbrusning med vand ved ankomsten undlades.

Minimumsvægten af svineslagtekroppene er fastsat til 75 kg.

Der må højst forekomme synlige fejl på 5 % af slagtekroppene fra en kundes sending af svin. Disse mangler kan være følgende:

—	manglende afhåring

—	hul i huden

—	blødende punkter

—	blodstørkninger

—

brud

—	fremmedstoffer (fedtpletter, fæces, stykker af indvolde eller andre uønskede fremmedstoffer).

Surhedsgraden er en indikation for slagtekroppenes kvalitet, og den skal derfor kontrolleres. Metoderne til prøvetagning for kontrol af surhedsgraden skal være nøje beskrevet af slagteriet.

Den endelige surhedsgrad (målt mindst 18 timer efter slagtning) skal ligge på mellem 5,50 og 6,20 pH. Den måles 5 cm over mellemstykket i en dybde på mellem 2 og 3 cm.

De udskæringer, der kan anvendes, er udelukkende følgende:

—

skinke

—

bov

—

bryst

—

rygspæk

—

svinekam

—	afpudsede stykker (hvis svælget anvendes, skal det være behandlet og uden kirtler og røde pletter).

Det er tilladt at anvende op til 30 % frossent spæk/magert kød i en blanding.

Det magre kød (herunder afpudsede stykker) nedfryses senest seks dage efter slagtning. Spæk (rent fedtlag, rygspæk) nedfrydes senest 72 timer efter slagtning.

Frysetemperaturen i kødets midte skal nås inden for 48 timer.

Det frosne spæk/magre kød skal saltes mindre end 24 timer efter optøning. Anvendes der frossent spæk/magert kød til pølserne, skal det ryges mindre end 72 efter, at det er saltet.

De stykker af frossent spæk og frossent magert kød, der anvendes til pølserne, må højst have været frosset i henholdsvis 10 måneder for magert kød (herunder afpudsede stykker) og 4 måneder for spæk (rygspæk, rent fedtlag).

Hvis stykkerne har en eller flere af følgende mangler, må de ikke anvendes:

—	manglende afhåring

—	hul i huden

—	blødende punkter

—	blodstørkninger

—

brud

—	fremmedstoffer (fedtpletter, fæces, stykker af indvolde eller andre uønskede fremmedstoffer)

—

abcesser

Det kød, der for svælget har en farve svarende til niveau 1 eller 2 på JPCS's farveskala (eller tilsvarende), og kam, der har en farve svarende til niveau 6, anvendes ikke.

Kød med blødt og olieagtigt spæk anvendes ikke.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Foderet til opfedningssvin, der er beregnet til fremstilling af »Saucisse de Montbéliard«, indeholder valle. Det fremstilles ved udfældning af mælkens kasein ved fremstilling af ost. Det er hverken blevet laktosereduceret eller proteinreduceret, men kan være skummet og/eller dehydreret.

Indholdet af valle i opfedningsfoderet er på mellem 15 % og 35 % af tørstoffet under hele opfodringen.

Foderstoffet med valle skal indeholde mindst 50 % korn og kornrester.

Foderet til opfedning skal indeholde mindre end 1,7 % linolsyre i forhold til tørstoffet.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Fremstillingen — fra tilberedelse af massen til røgning — af »Saucisse de Montbéliard« skal finde sted inden for det geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Ikke relevant

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

Mærkningen skal angive:

—	»beskyttet geografisk betegnelse«-logoet »Saucisse de Montbéliard«

—	EU's BGB-logo, når pølsen er blevet registreret på EU-niveau.

Hvis pølserne ikke ryges udelukkende i et for området typisk røgeri benævnt »thué«, må hverken den visuelle eller skrevne kommunikation om produktet indikere, at pølserne er røget i et sådant røgeri.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område for fremstillingen (fra tilberedelse af massen til røgning) af »Saucisse de Montbéliard« omfatter de fire departementer, der udgør regionen Franche-Comté, dvs. Doubs, Jura, Haute-Saône og Territoire de Belfort.

I dette område eksisterer der traditionelt en ekspertise i fremstilling og røgning af »Saucisse de Montbéliard«. Området svarer til placeringen af de såkaldte »thué« og de traditionelle røgerier, afgørende indikatorer for den knowhow, der kræves ved fremstilling af »Saucisse de Montbéliard«. Disse traditionelle røgerier og »thué« ligger overalt i Franche-Comté.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Et stort skovområde

44 % af arealet i Franche-Comté er dækket af skov, og skovene præger således landskaberne og er af stor betydning for indbyggerne. Skovene består hovedsagelig af grantræer, især i bjergområderne, og graner er af særlig betydning.

De faktorer, der lægger til grund for sektorens udvikling

Landbruget i Franche-Comté består især af opdræt af køer og i særdeleshed af mælkeproduktion, hvilket har sat sit præg på landskaberne. I Franche-Comté er der en veludviklet ostesektor, og flere mejeriprodukter er beskyttet af en oprindelsesbetegnelse (navnlig betegnelserne Mont d’Or, Comté, Morbier og Bleu de Gex). Der findes således spredt over området mange ostemejerier, der lokalt benævnes »fruitières«.

Disse mejerier producerer også valle, der er velegnet til dyrefoder, navnlig til svin. På grund af de mange mejerier, der ofte er af beskeden størrelse, hvilket har fremmet anvendelsen af valle på stedet uden transport eller nedkøling heraf, har der i Franche-Comté udviklet sig svineopdræt baseret på valle.

Der eksisterer derfor i dette område en direkte forbindelse mellem osteproduktion og svineopdræt, og i modsætning til næsten alle andre regioner er denne tradition stadig levende.

Svineproduktionen i Franche-Comté tog fat i starten af det 20. århundrede på baggrund af den stigende produktion af mælk og således af valle, og produktionen er efterfølgende blevet specialiseret. De producerede svin, der tidligere udelukkende var beregnet til privatforbrug, blev afsat på markedet, først til lokale slagtere og charcuterier og senere hen på det regionale marked.

Svineproduktionen i dette område har fremmet udviklingen af en ikkeindustriel og industriel forarbejdning af svinene, da råvarerne ikke blev sendt til de nationale eller internationale markeder.

Et finmasket net af fabrikanter og aktører dybt forankret i Franche-Comté

Som vi har set det tidligere, er den begrænsede lokale svineproduktion i forhold til produktionen i de store produktionsområder i Europa primært blevet rettet mod lokale markeder.

Dette forklarer navnlig, at der stadig er relativt mange små og mellemstore slagterier (10 er fortsat i drift i dag) og opskærere (ligeledes over 10) i området, der forsyner de mange lokale bearbejdningsvirksomheder. Der er mere end tredive af disse, og dette høje antal viser, at denne aktivitet er dynamisk.

De geografiske og klimatiske forhold skabte grundlag for udviklingen af særlige røgningsteknikker.

På et overordnet plan hører de røgede produkter til en tradition, der er typisk for de østlige dele af Frankrig og Europa. Historisk betragtet er formålet med røgningen at tørre og konservere produktet. Dette er af større betydning i bjergområderne, der er koldere, og hvor den nødvendige opvarmning og røgningen kunne kombineres. Derfor opstod der i Franche-Comté de såkaldte »thué«, der er rum, der både tjener til opvarmning af gården og som røgerum for opbevaringen af kødprodukter med henblik på tørring og røgning heraf, så de kan opbevares i længere tid.

Ud over de »thué«, der stadig er i drift på ældre brug, er der i dag installeret »thué« i tørrehaller. Disse rum er ikke til beboelse, idet røgen fremkommer ved brænding af savsmuld fra nåletræer på jorden eller i et rum nedenunder. Produkterne ryges altid naturligt uden fremdrivning af røgen eller mekanisk ventilation.

Denne metode udviklede sig først i departementet Haut-Doubs, og den heraf vundne røgningsekspertise bredte sig til hele regionen Franche-Comté, hvor der opstod andre røgningsmetoder, der dog følger samme princip som for en »thué«.

Det geografiske område for BGB-produktet »Saucisse de Montbéliard« er således blevet afgrænset på grundlag af kortet over placeringen af disse »thué« og traditionelle røgerier, som anvender denne særlige røgningsmetode.

5.2.   Produktets egenart:

Produktets egenart

De specifikke egenskaber, der er tilknyttet fremstillingsprocessen, er følgende:

—	fyldning i ikkefarvede naturtarme af svin med en diameter på mindst 25mm, der lukkes ved snoning. Dette giver en lettere krummet pølse

—	røgning med grantræ i mindst seks timer i et konventionelt røgkammer, ni timer i et traditionelt og konventionelt røgkammer og 12 timer i et traditionelt røgkammer

—	grovhakning af fyldet, hvert lille stykke mindst 6 mm

—	let gyldenbrun farve på grund af røgningen

—	fintkrydret smag af spidskommen eller kommen og peber samt eventuelle andre krydderier i massen.

Et udvalg af råvarer, der giver produktet dets særlige egenskaber

Svinene får valle og en begrænset del linolsyre (1,7 %), hvilket gør det muligt at vælge spæk med en stor andel af mættet fedt. Dette gør, at man tydeligt kan se de små hvide spækstykker i massen. Dette spæk tåler bedre temperaturerne ved røgning og kogning, hvorved det undgås, at spækstykkerne i »Saucisse Montbéliard« farves.

At pølserne indeholder en begrænset andel af umættet fedt, der klistrer mere, gør, at produktet optager røgen bedre. Hvis fedtet var nedbrudt, ville røgen sætte sig fast i yderkanten af tarmen og danne et uigennemtrængeligt lag, der forhindrer røgen i at trænge dybt ind i pølsefyldet.

Fodringen med valle og de anvendte genetiske kriterier for udvælgelse sikrer, at kødet er ensfarvet lyserødt. Det hvide og faste spæk gør, at den fremtoning af pølsefyldet, som er karakteristisk for »Saucisse de Montbéliard«, bevares.

Et godt renommé

Produktion og forbrug af røgede charcuteri- og kødvarer, herunder »Saucisse de Montbéliard«, går langt tilbage i historien i Franche-Comté.

Pølsen er en landbrugstradition i Franche-Comté. Den har tilsyneladende haft sit gode renommé i mange år. Visse etnologer mener, at Séquanes og Eduens, styret af mandubierne (1. århundrede f.Kr.), hvis hovedstad hed »Epomanduodurum« (Mandeure tæt ved Montbéliard), allerede kendte pølsen.

I det 1. århundrede e.Kr. begyndte mandubierne allerede at transportere nåletræ og charcuterivarer til Middelhavskysten på deres fladbundede pramme. Eksporten af »Saucisse de Montbéliard« var begyndt. I det 14. århundrede hed »Montbéliard« stadig »andouille« (»andoueille« på dialekt) eller »andouillette«. Bønderne valgte kun det magre kød eller spæk krydret med en stor mængde hvidløg og spidskommen (regional plante), der blev tørret i lang tid ved ovnen, hvor man brændte enebær og vinranker. »Montbéliard« er således anderledes end de andre pølser, da den indeholder svinekød.

I det 18. århundrede introducerede Georges Cuvier, fransk lærd fra Montbéliard, pølsen i Paris.

Pølsen blev først introduceret på de franske markeder og udstillinger i 1936.

»Saucisse de Montbéliard« og »Saucisse de Morteau« er i dag de vigtigste produkter for langt de fleste svinebedrifter, slagterier og skærerier.

Offentligheden, restauranterne og forbrugerne kender »Saucisse de Montbéliard«, næsten 60 % af forbrugerne kender pølsen (undersøgelse af varemærkets anseelse fra 2008). Denne pølse betragtes på lige fod med visse oste og vine som et symbol på gode fødevarer fra Franche-Comté.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

»Saucisse de Montbéliard« er kendetegnet ved en kontrolleret røgning. Denne lange røgning kræver en fortsat kontrol af produktionen af røg, hvilket er så vigtig for røgningen. De regionale virksomheder behersker kunsten at styre en langsom forbrænding uden flammer alt efter forholdene. Denne praksis og ekspertise er blevet udviklet som svar på de naturgivne begrænsninger.

Grantræerne dominerer skovene i Franche-Comté, navnlig i bjergområderne. Det er derfor kun naturligt, at denne type træ bruges i bearbejdningen af kødet. Denne metode med anvendelse af grantræ i en røgningsproces, der oprindeligt opstod i bjergområderne, har bredt sig til resten af Franche-Comté. Den massive tilstedeværelse af grantræer har bidraget til, at røgningen af »Saucisse de Montbéliard« kun foretages med anvendelse af grantræ, mens der i resten af Frankrig og i Europa for det meste anvendes løvtræer til røgningen af pølser.

Røgningen med grantræ er en særlig egenskab ved »Saucisse de Montbéliard« og giver disse pølser den gyldenbrune farve og den røgfulde smag, der er så tæt tilknyttet fremstillingsområdet.

Andre lokale traditioner, der er specifikke for France-Comté, ud over røgningen, er den grove hakning, lukningen af pølseenden ved snoning og anvendelsen af svinetarme. Der er således i hele Franche-Comté udbredt særlige faglige færdigheder.

Endelig er denne territoriale forankring og den fortsatte tilstedeværelse af et finmasket net af indbyrdes afhængige aktører, lige fra opdræt til forarbejdning, der bidrager til fremstillingen af produktet, i dag vigtige faktorer for produktets renommé.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCIGPSaucisseDeMontbeliardV2.pdf

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---