Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012XC0827(03)

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

EUT C 257 af 25.8.2012, p. 10–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 257/10


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 257/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PRES-SALES DE LA BAIE DE SOMME«

EF-Nr.: FR-PDO-0005-0604-11.05.2007

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Betegnelse:

»Prés-salés de la baie de Somme«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produktets art:

Kategori 1.1.

Kød (og slagtebiprodukter), fersk

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Det kød, der bærer betegnelsen »Prés-salés de la baie de Somme«, stammer fra lam under 12 måneder, som under opdrættet går mindst 75 dage i marsken. Opdrættet sker i respekt for miljøets naturlige balance, og lammene spiser hovedsageligt marskens saltplanter.

Avlsvædderne tilhører racerne Suffolk, Hampshire, Roussin, Ile de France, Rouge de l’Ouest, Boulonnais og Vendéen. Med undtagelse af særlige tilfælde, hvor kontrolinstanserne har krævet en genetablering af bestandene, stammer avlshundyrene fra moderfår, der er opdrættet i marsken og tilhører en bedrift, der har lov til at lade deres dyr græsse her.

Slagtekroppene har følgende kendetegn:

en minimumsvægt på 16 kg

en kropsbygning, hvor profilerne er rette til konkave, og muskelfylden er middelgod til kraftig (EUROP-klassificering U, R og O)

en fedningsklasse svarende til tyndt til normalt talgdække (EUROP-klassificering 2 eller 3)

de ydre og indre fedtlag er faste og hvide eller cremefarvede

Kødet kendes på sin rosa farve. Det bevarer en stor saftighed, når det bliver tilberedt og spist og har en intens og vedvarende smag. Kødet præsenteres nedkølet, dog ikke som nedkølet optøet kød.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

3.4.   Foder (udelukkende for produkter af animalsk oprindelse):

Lammene og moderfårene ernærer sig primært ved at græsse i marsken.

Opdræt af lammene består af tre på hinanden følgende faser:

en periode efter fødslen, hvor lammenes kost hovedsageligt består af mælk fra moderfårene. Denne periode varer mindst 60 dage og højst 90 dage. I den første levetid kan lammets ernæring med modermælk suppleres med mælkepulver, foder eller kraftfoder

en græsningsperiode på mindst 75 dage med mindst 4 timers græsning, heraf 60 dage med mindst 7 timer, hvor lammene opholder sig på særligt udpegede græsningsområder. Perioderne med græsning på marskland kan afbrydes, dels om aftenen, når dyrene vender tilbage til marker, der ligger mindre end 1 km fra det særligt udpegede græsningsområde, dels ved springflod, når marsken oversvømmes og dyrene vender tilbage til dette tilbagetrækningsområde. Under perioden med græsning på marskland er det forbudt at give dyrene kraftfoder, og lammenes og moderfårenes kost må derfor kun suppleres med almindeligt foder.

De dage, som dyrene tilbringer trukket tilbage til andre marker, tæller ikke som dage med græsning på marskland.

en valgfri afslutningsperiode, der maksimalt må vare 1 dag for hver 4 dages græsning på marskland, og som ikke må overstige 6 uger i alt.

Lammene får i denne periode en kost bestående af almindeligt foder og kraftfoder. Græsning på marskland, herunder dage hvor marsken er oversvømmet pga. springflod, skal her udgøre mindst halvdelen af dyrenes levetid.

Alt det foder og mindst 65 % af tørfoderet, som gives hver dag, stammer fra det geografiske område og fra marker, hvor jorden består af nylige aflejringer fra havet. Markerne ligger lavt i terrænet og udsættes for støvregn fra havet.

Foderet består af græs i form af frisk græs, hø eller græsensilage med et tørstofindhold på over 50 % samt rodknolde og grøntsager.

Kraftfoderet består af korn, hvedeklid, soja-, raps-, solsikke- og hørfrøkager, grøntsagspulp, melasse, tørret lucerne samt vitamin- og mineraltilskud.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Fødsel, opdræt og slagtning.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

3.7.   Særlige mærkningsregler:

Identifikation og mærkning af kød med oprindelsesbetegnelsen »Prés-salés de la baie de Somme« sker efter nedkølingsperioden, hvor betegnelsen »Prés-salés BS« stemples på begge sider af den klassificerede slagtekrop med stempelfarve, der ikke kan slettes.

Slagtekroppene og deres udskæringer er frem til sidste distributionsled forsynet med en etiket, der som minimum er påført følgende oplysninger:

selve betegnelsen

den Europæiske Unions BOB-logo og betegnelsen »appellation d’origine protégée«

navnet på fåreavleren

bedriftens nummer

lammets nationale identifikationsnummer

slagtedato

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område omkring marsken ved Baie de Somme og Baie de l'Authie, hvor lammene fødes, opdrættes og slagtes, består af følgende kantoner og kommuner i departementerne Pas-de-Calais og Somme:

Departementet Pas-de-Calais:

Kantonerne Campagne-lès-Hesdin, Hesdin og Berk i deres helhed.

Kantonen Fruges med undtagelse af kommunerne Ambricourt, Coupelle-Vieille, Crépy, Hézecques, Lugy, Matringhem, Mencas, Radinghem, Senlis, Verchin og Vincly. Kantonen Montreuil med undtagelse af kommunerne Calotterie, Cucq, Merlimont, Saint-Josse og Touquet-Paris-Plage.

Kommunerne Azincourt, Fontaine-l'Étalon, Gennes-Ivergny, Grigny, Humbert, Le Quesnoy-en-Artois, Saint-Georges, Tollent, Tramecourt, Vacqueriette-Erquières og Wamin.

Departementet Somme:

Kantonerne Abbeville-Nord, Abbeville-Sud, Crécy-en-Ponthieu, Friville-Escarbotin, Nouvion, Rue og Saint-Valéry-sur-Somme i deres helhed.

Kantonen Ailly-le-Haut-Clocher med undtagelse af kommunerne Long og Mouflers. Kantonen Ault med undtagelse af kommunerne Mers-les-Bains og Oust-Marest. Kantonen Moyenneville med undtagelse af kommunerne Grebault-Mesnil, Saint-Maxent og Tours-en-Vimeu.

Kommunerne Beaumetz, Domart-en-Ponthieu, Érondelle, Franqueville, Fransu, Ribeaucourt, Surcamps og Vauchelles-lès-Domart.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

De dyr, der produceres som »Prés-salés de la baie de Somme«, bliver opdrættet i et område, hvor der er balance mellem havet og jorden: den salte marsk, lokalt kendt som »les mollières«, og de omkringliggende kommuners område, som udgør Picardiets marsklandskab. Marsken, som er skabt af havmudder kaldt »tangue«, oversvømmes af havet mindst 50 gange om året, hvilket giver grobund for saltplanter som puccinellia maritima, halimione portulacoïdes, triglochin maritima m.fl., som fårene gerne spiser. Marsken drænes via et netværk af naturlige erratiske kanaler, som gør det vanskeligt at flytte fårene. Om vinteren og når marsken står under vand, opholder fårene sig bagved »les mollières« midt i Picardiets marsklandskab, som består af koge og klitter.

Eftersom det er umuligt at opsætte en permanent indhegning, da marsken er et offentligt område, som desuden ofte bliver oversvømmet, og eftersom græsningen foregår langt fra bedrifterne, og der samtidig er en risiko for at sidde fast i de mudrede kanaler, drives fårene stadig i samlede flokke ledt af fårehyrder. Problemerne med at flytte dyrene over de bløde jorder og kanalerne har også ført til, at fåreavlerne dels har udvalgt moderfår, som er gode til at gå i marsken og besidder fortræffelige moderkvaliteter, dels først sætter lammene ud i marsken, når de er gamle nok til at klare sig i det barske miljø.

Fåreavlernes kontrol med og udnyttelse af de græsmarker, som er nødvendige for at huse og fodre dyrene, når marsken er oversvømmet af springfloden, er blevet udviklet og organiseret i hele bugtområdet.

Da der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte dyr vokser, og der derfor findes tidligt og sent udviklede lam i flokken, har fåreavlerne desuden opbygget viden om, hvordan man afslutter opdrættet af de sent udviklede lam hjemme på gårdene.

Hvad angår det lokale forhold mellem fåreavlere og slagterier, betyder den specielle opdrætningsmetode, at man bruger de slagterier, der har bevaret midlerne til og den fornødne viden om slagtning af får. Den specielle viden om slagtning betyder især, at fårene i perioden mellem ankomsten til slagteriet og nedslagtningen får en kort ventetid under behagelige forhold. Derudover anvendes der en særlig omhyggelig form for slagtning, partering og udtagning af indvolde, som bevarer fedtlaget og forhindrer enhver form for forurening af slagtekroppen. Der findes også regler for nedkøling og modning af kødet. Det er først efter disse processer, at producenterne vurderer, hvorvidt slagtekroppene lever op til kendetegnene for oprindelsesbetegnelsen »Prés-salés de la baie de Somme«. Der bedømmes især ud fra fedtets kvalitet og slagtekroppenes udseende.

Opdrættets betydning for lokalsamfundet ses i den kendsgerning, at lam med betegnelsen »Prés-salés de la baie de Somme« er genstand for mange aktiviteter inden for turisme og gastronomi. Den første weekend i oktober, når man fejrer den årlige fårefestival, kommer der tusindvis af gæster til området for at deltage i aktiviteterne: smagsprøver, demonstration af hyrdehundenes kunnen, optog med fåreflokkene m.m.

5.2.   Produktets egenart:

Begrebet »pré-salé« betegner et får, der bliver opfedet på kystnære græsgange, som jævnligt oversvømmes af havet. De lam, som bærer betegnelsen »Prés-salés de la baie de Somme« er relativt gamle (mellem 135 dage og 1 år). Hovedparten af dyrene sælges til konsum mellem juli og december. Lammene bliver født på gårde i det geografiske område og er en krydsning af racer, der er tilpasset omgivelserne. Moderfårene har gode moder- og mælkeegenskaber. Slagtekroppene kendetegnes ved en kropsbygning, hvor profilerne er rette til konkave, og muskelfylden er middelgod til kraftig. De har en fedningsklasse svarende til tyndt til normalt talgdække, og de ydre og indre fedtlag er faste og hvide eller cremefarvede. Kødet kendes på sin rosa farve, fibrenes længde og fedtmarmorering (intramuskulært fedt). Det bevarer en stor saftighed, når det bliver tilberedt og spist og har en intens og vedvarende smag.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Sammenhængen mellem ovennævnte kendetegn ved »Prés-salés de la baie de Somme« og det geografiske område kommer først og fremmest til udtryk ved, at fårene spiser marskens særlige vegetation, herunder især annelgræs, og ved den fysiske aktivitet, de udøver i jagten på disse planter i omgivelser, der ofte er barske (risiko for at synke ned i de dybe kanaler og mangel på beskyttelse mod støvregn fra havet, solen og sommerens hede).

Sammenhængen styrkes og understreges yderligere af de lokale hyrdeteknikker og kontrollen med de specielle slagtningsforhold. Hvad angår den lokale knowhow om »Prés-salés de la baie de Somme« er udvælgelse og opdræt af dyr, som er tilpasset de svære græsningsforhold, ud fra deres langsomme muskelvækst og deres moderegenskaber, af afgørende betydning.

Når vinteren er slut, bliver lammene ledt ud i marsken, hvor de tilbringer dag og nat, indtil de skal slagtes eller eventuelt opdrættes færdig. Dette sker uden anden afbrydelse, end når de bliver trukket tilbage pga. oversvømmelse. Der er således opstået en græsningstradition, hvor man bruger hyrder, som kender marsken, og som på trods af farerne lader dyrene græsse ved konstant at flytte dem rundt for at respektere de naturlige balancer, der ligger til grund for ressourcerne. Den lange græsningsperiode (mindst 75 dage), markerne der bruges til tilbagetrækning under oversvømmelse, tilpasningen af opdrætsperioden til marskens vegetation samt fåreavlernes evne til at udse de dyr, der har brug for en afsluttende opdrætsperiode for at leve op til kendetegnene for »Prés-salés de la baie de Somme«, resulterer i tunge, men ikke særlig fyldige lam, hvis muskler har en kraftig rosa farve, og hvis fedt er fast og hvidt.

Fåreopdrættet gør det muligt at udvikle og bevare slagterier i det geografiske område, som har den fornødne viden om og respekt for produktets kvalitet, f.eks. med hensyn til bevarelse af fedtlaget og forbud mod skylning af slagtekroppene. Det er ligeledes nemmere for de lokale slagtere og fåreavlere at kontrollere, at slagtekroppene lever op til kravene. Da slagterierne ligger højst en times kørsel fra fåreavlerne, er det muligt at minimere dyrenes stress ved transporten og at bevare de organoleptiske kvaliteter, der er fremelsket under opdrættet. »Prés-salés de la baie de Somme«s berømmelse bygger på disse kvaliteter. Kødet opnår også en langt højere salgspris end almindeligt lammekød (mellem 50 og 100 % mere alt afhængig af perioden).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://agriculture.gouv.fr/IMG/pdf/CDC_Pres-sales_de_la_baie_de_Somme-2_cle4e6ec2.pdf


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


Top