EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0297

Sag C-297/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Laufen (Tyskland) den 18. juni 2012 — straffesag mod Gjoko Filev og Adnan OsmaniGjoko

EUT C 250 af 18.8.2012, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 250/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Laufen (Tyskland) den 18. juni 2012 — straffesag mod Gjoko Filev og Adnan OsmaniGjoko

(Sag C-297/12)

2012/C 250/19

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Laufen

Parter i hovedsagen

Gjoko Filev og Adnan Osmani

Den anden part: Staatsanwaltschaft Traunstein

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 (1) artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at medlemsstaterne ikke har mulighed for at belægge forvaltningsretlige udvisninger eller udsendelser med straf, hvis udvisningen eller udsendelsen er mere end fem år gammel på tidspunktet for genindrejsen?

2)

Skal direktivets artikel 11, stk. 2, forstås således, at Tyskland ikke må belægge forvaltningsretlige udvisninger eller udsendelser med straf, når disse var mere end fem år gamle inden ikrafttrædelsen af den tyske gennemførelseslov af 22. november 2011?

3)

Er en national ordning i overensstemmelse med den EU-retlige bestemmelse i direktivets artikel 11, stk. 2, hvis den bestemmer, at udvisninger eller udsendelser principielt gælder tidsubegrænset, medmindre den berørte anmoder om en tidsbegrænsning. Opfylder en sådan forskrift kravene i fjerde betragtning til direktivet, hvorefter der skal gælde en velforvaltet migrationspolitik ved hjælp af klare, gennemsigtige og retfærdige regler?

4)

Skal direktivet fortolkes således, at medlemsstaterne på et senere tidspunkt ikke må anvende udvisninger eller udsendelser, der var fem år gamle eller ældre i den periode, hvor direktivet ikke var gennemført, som grundlag for en strafferetlig sanktionering, såfremt udvisningen eller udsendelsen beroede på en strafferetlig domfældelse?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.12.2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348, s. 98).


Top