Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62012CN0227

Sag C-227/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 14. maj 2012 — Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV og TUI Airlines Nederland BV, selskab med begrænset ansvar, der handler under firmanavnet ArkeFly mod Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu

EUT C 250 af 18.8.2012, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 250/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 14. maj 2012 — Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV og TUI Airlines Nederland BV, selskab med begrænset ansvar, der handler under firmanavnet ArkeFly mod Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu

(Sag C-227/12)

2012/C 250/14

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV og TUI Airlines Nederland BV, selskab med begrænset ansvar, der handler under firmanavnet ArkeFly

Sagsøgt: Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal forordningens artikel 7 og 16 (1), sammenholdt med princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i EU-retten, fortolkes således, at disse bestemmelser (sammenholdt med national lovgivning) hjemler en kompetence eller en forpligtelse for et statsligt organ som sagsøgte til at iværksætte håndhævelsesforanstaltninger over for luftfartsselskaber på grund af manglende betaling af kompensation til flypassagerer for skade som følge af forsinkelse, også selv om de pågældende flypassagerer har mulighed for at anlægge en sag i henhold til Montreal-konventionens artikel 33 (2)?

2)

Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Hører udstedelse af et forvaltningspåbud med trussel om tvangsbod som det, der her er tale om, under det statslige organs håndhævelsesmuligheder?

3)

Gør det herved nogen forskel:

a)

om luftfartsselskaberne har informeret flypassagererne om deres rettigheder eller ej?

b)

om der, hvis det lægges til grund, at forordningens artikel 14 ikke er tilstrækkeligt iagttaget, blev pålagt luftfartsselskaberne en sanktion som følge af overtrædelse af denne artikel, inden der blev udstedt et påbud med trussel om tvangsbod?

c)

om de berørte passagerer har tilkendegivet over for luftfartsselskaberne, hvorvidt de ønsker at modtage denne erstatning eller ej?

d)

om sagsøgte ikke har valgt at anvende det instrument, som består i et påbud med trussel om forvaltningstvang (hvorved sagsøgte, såfremt luftfartsselskaberne ikke efterkommer påbuddet, selv foretager en betaling til passagererne på luftfartsselskabernes regning), men derimod har valgt at benytte det instrument, som består i et påbud med trussel om tvangsbod (hvorved luftfartsselskaberne, såfremt de ikke efterkommer påbuddet, skylder sagsøgte et beløb svarende til den samlede kompensation, der skyldes, og som skal betales til statskassen)?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).

(2)  Montrealkonventionen af 28.5.1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, undertegnet af Det Europæiske Fællesskab den 9.12.1999 og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse af 5.4.2001 (EFT L 194, s. 38).

Top