31.7.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/13

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Horisont 2020: Køreplaner for aldring (initiativudtalelse)

2012/C 229/03

Ordfører uden studiegruppe: Renate HEINISCH

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 14. juli 2011 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

»Horisont 2020: Køreplaner for aldring«

(initiativudtalelse).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. maj 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 481. plenarforsamling den 23.-24. maj 2012, mødet den 23. maj, følgende udtalelse med 184 stemmer for, 3 imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   For at imødegå de store udfordringer og udnytte de muligheder for social og økonomisk udvikling, som er forbundet med de demografiske forandringer, skal EU-medlemsstaterne i de kommende år i stigende grad iværksætte relevante foranstaltninger på forskellige niveauer og på en lang række områder.

1.2   En koordineret forskning kan yde et afgørende bidrag til udformningen af relevante foranstaltninger på regionalt, nationalt og europæisk niveau, idet en sådan skaber et velfunderet planlægnings- og beslutningsgrundlag.

1.3   EØSU bakker uden forbehold op om det ofte stillede krav om, at den europæiske forskning på områderne aldring og demografiske forandringer bør være langsigtet, tværfaglig og grænseoverskridende eller i det mindste komparativ.

1.4   En relevant infrastruktur og en integreret koordinering af forskningsaktiviteterne er en central forudsætning for en fremragende europæisk forskning. Også hvad angår opstilling af et budget og midlernes fordeling er der behov for central koordination. Udvalget anbefaler derfor, at der oprettes et europæisk center for alderdomsforskning, der kunne overtage koordineringen.

1.5   Køreplaner til udformning af langsigtede forskningsprogrammer er nyttige instrumenter med henblik på at opstille prioriteter for den fremtidige forskning. Nuværende køreplaner vedrørende aldring og demografiske forandringer har allerede kortlagt vigtige aspekter, som er relevante for »Horisont 2020« (1).

1.6   Udvalget bifalder, at der på det prioriterede område »Samfundsmæssige udfordringer« i RP 8 er planlagt en forskningsprioritet med titlen »Sundhed, demografiske ændringer og trivsel« (2).

1.7   Ud over de aktuelle forskningsprioriteter, der nævnes i de nuværende køreplaner og »Horisont 2020«, opfordrer udvalget til, at fremtidens europæiske forskning også tager fat på betydeligt mere innovative, og muligvis mere problematiske, emner med relation til aldring og demografiske forandringer. Hertil hører emner som bevarelse af et godt helbred og genoptræning, forlængelse af den erhvervsaktive del af livet, kravet om et mere selvstændigt liv baseret på medansvar, læring for et langt liv, følgevirkningerne af den stigende brug af teknologi på alle livets områder og de spørgsmål, som det europæiske samfund står over for som følge af de demografiske, samfundsmæssige og tekniske forandringer.

2.   Begrundelse /generelle bemærkninger

2.1   Til håndtering af de udfordringer og udnyttelse af de chancer, som er forbundet med de demografiske forandringer, vil der i de kommende år være hårdt brug for velfunderede planlægnings- og beslutningsgrundlag, der kan danne rammen for retningsvisende foranstaltninger. Sådanne grundlag skabes navnlig vha. relevant forskning. Resultater fra europæiske forskningsprogrammer gennem de senere år, som f.eks. det 5., 6. og 7. forskningsrammeprogram (3), det fælles program »Længst muligt i eget hjem« (4) (AAL JP) (5), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) (6) og aktiviteterne under ERA-nettet har allerede tydeligt demonstreret forskningens nytteværdi. Forskning kan dermed yde et afgørende bidrag til håndteringen af de demografiske forandringer og udnyttelsen af det dermed forbundne positive potentiale på regionalt, nationalt og europæisk niveau.

2.2   Køreplaner (roadmaps) tjener til udformningen af langsigtede forskningsprogrammer. De egner sig til at kortlægge mulige fremtidige udviklingstendenser eller scenarier, henlede opmærksomheden på tværsektorielle sammenhænge, udpege relevante samarbejdspartnere og aktører, definere politiske råderum og finansieringsalternativer samt udvikle strategier for realisering af processer og resultater.

2.3   Der er i de senere år udviklet og iværksat forskningsrelaterede køreplaner på mange områder. Blandt de utallige aktuelle nationale og internationale køreplaner skal her blot nævnes enkelte eksempler: den schweiziske køreplan for forskningsinfrastrukturer (7), det tyske BMBF-projekt »Køreplan for miljøteknologier 2020« (8), de amerikanske republikaneres køreplan for USA's fremtid (9), ERA-køreplaner for udvikling af energieffektive bygninger (10) samt forskningskøreplanen VPH-FET (Virtual Physiological Human-Future and Emerging Technologies) (11).

2.4   Køreplanerne for den fremtidige forskning og innovation på området aldring og demografiske forandringer har emnemæssigt udviklet sig i retning af sundhedsaspekter i bredeste forstand. Hertil hører bl.a. køreplanerne fra de europæiske projekter Future BNCI: Future Directions in Brain/Neuronal Computer Interaction (BNCI) Research (2010-2011), DIAMAP: Road Map for Diabetes Research in Europe (2008-2010), ROAMER: A Roadmap for Mental Health Research in Europe (2011-2014) samt WhyWeAge: A road map for molecular biogerontology (2008-2010) (12), men også nationale køreplaner, som f.eks. køreplanen for den tyske forbundsregerings sundhedsforskningsprogram (13).

2.5   Også de tematisk set bredere køreplaner på området aldring og demografiske forandringer, dvs. de køreplaner, der er udviklet i forbindelse med de europæiske projekter FUTURAGE – A Road Map for Ageing Research (14) og BRAID: Bridging Research in Ageing and ICT Development (2010-2012) (15), nævner sundhedsaspekter som forskningsprioriteter. Køreplanen for FUTURAGE opstiller tre sundhedsrelaterede hovedtemaer: »Healthy Ageing for More Life in Years«, »Maintaining and Regaining Mental Capacity« og »Biogerontology: from Mechanisms to Interventions« (16). I BRAID-projektet er det temaet »Health and Care in Life«.

2.6   Kommissionen vil vha. offentlig-private (OPP) og offentlig-offentlige partnerskaber (P2P) (17) give adgang til yderligere instrumenter til imødegåelse af de aktuelle samfundsmæssige udfordringer (18). Til de fælles initiativer hører navnlig de europæiske innovationspartnerskaber (EIP), herunder det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring (EIP AHA) (19), den digitale dagsorden for Europa (20), initiativet til fælles programlægning af forskningsindsatsen »Flere år, bedre liv – demografiske forandringer: potentiale og udfordringer« (21) samt det planlagte program »Horisont 2020« (22).

2.7   På trods af disse nødvendige og vigtige tiltag til oprettelse af forsknings- og innovationspartnerskaber er der alligevel et presserende behov for yderligere forskningsaktiviteter. Verden – samfundet – teknologien – lægevidenskaben og den aldrende befolkning ændrer sig konstant. Derfor er der til stadighed brug for ny forskning med det formål at kunne reagere på nye betingelser med relevante (politiske) foranstaltninger og ikke halte efter udviklingen.

2.8   EØSU bifalder derfor Kommissionens støtte til fælles programmeringsinitiativer og udviklingen af køreplaner for fremtidige forskningsaktiviteter på området aldring og demografiske forandringer (23) samt planerne om en forskningsprioritet med titlen »Sundhed, demografiske ændringer og trivsel« på det prioriterede område »Samfundsmæssige udfordringer i »Horisont 2020« « (24).

3.   Særlige bemærkninger

3.1   Den nødvendige infrastruktur

3.1.1   Det har længe været et krav, at europæisk forskning bør være langsigtet, tværfaglig og grænseoverskridende eller i det mindste komparativ (25). Disse krav kan udvalget uden forbehold støtte og gentage her. At der ved komparativ forskning skal tages hensyn til de relevante strukturelle forudsætninger siger sig selv.

3.1.2   Forskning på området aldring skal derudover inddrage alle aktører, som beskæftiger sig med dette tema. Hertil hører forskere på områderne natur- og samfundsvidenskab, ingeniører og designere, producenter og tjenesteudbydere, politiske beslutningstagere, arkitekter, by- og transportplanlæggere, repræsentanter fra erhvervsliv og civilsamfund og navnlig de aldrende borgere selv. Den planlagte integration af forskellige europæiske støtteinstrumenter (ERA-NET, ERA-NET Plus, INNOVA og PRO INNO) i et mere fleksibelt ERA-NET-instrument med det formål at forenkle deltagelsen for relevante aktører bifaldes derfor.

3.1.3   En relevant infrastruktur og en integreret koordinering af forskningsaktiviteterne er en central forudsætning for en fremragende europæisk forskning i et europæisk forskningsrum. Også hvad angår opstilling af et budget og midlernes fordeling er der behov for central koordination. Dette gør på ingen måde forskningsaktiviteter på nationalt niveau overflødige. Det er imidlertid ønskeligt at opnå den størst mulige kompatibilitet mellem de enkelte nationale forskningsaktiviteter, så det bliver muligt at analysere og evaluere resultater ud fra en sammenligning. Udvalget anbefaler derfor, at der oprettes et europæisk center for alderdomsforskning, der kunne overtage koordineringen.

3.2   Stadig behov for forskning

3.2.1   Ud over de nævnte generelle anmodninger dukker der emneområder op, som i højere grad skal udforskes i fremtiden. For tiden oplever vi ikke kun hidtil usete demografiske forandringer, men også en teknologisk udvikling, som på vedvarende vis kan ændre vores sociale liv, sundhedsplejen og vores forhold til miljøet.

3.2.2   Sundhed

Et første stort forskningsområde bør omfatte alle spørgsmål med relation til emnet bevarelse af et godt helbred, idet fysisk og mental sundhed er en central forudsætning for at kunne leve et selvstændigt og aktivt liv i alderdommen. Relevante forskningsrelaterede spørgsmål er f.eks.:

—	Hvordan kan mennesker fra barnsben motiveres til at føre en sund livsstil?

—	Hvilke strategier kræves der for at kunne give en målrettet støtte og udbygge forebyggende foranstaltninger?

—	Hvilke behandlings- og genoptræningsformer har vist sig at give særligt gode resultater set i en international sammenligning? På hvilke områder findes der et efterslæb eller er der et behov for en yderligere forskningsindsats og udvikling?

—	Hvordan kan patientkompetencen øges?

—	Hvordan kan grænseoverskridende trusler mod sundheden, sjældne og kroniske sygdomme, demens og andre neurodegenerative sygdomme undgås eller i det mindste opspores tidligere og behandles?

—	Der findes et efterslæb med hensyn til forskningen i lægemidlers effektivitet og vekselvirkningerne af disse hos ældre, navnlig ældre kvinder. Hidtil bliver lægemidler for størstedelens vedkommende testet af yngre mennesker, mens de hovedsageligt indtages af ældre.

—	Vi bør fremhæve kroniske smerters betydning for ældres sundhedstilstand, navnlig bør det undersøges, hvordan smerterne/det manglende velbefindende hos den aldrende EU-befolkning kan reduceres.

—	Alkohol- og stofmisbrug hos ældre, årsagerne hertil samt de dermed forbundne fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger er heller ikke et område, der er forsket meget i hidtil.

3.2.3   Et længerevarende aktivt arbejdsliv

Et længere arbejdsliv vil være en absolut nødvendighed, set i lyset af de strukturelle forandringer i befolkningens alderssammensætning og stigningen i den forventede levetid. I den forbindelse kan der stilles forskningsrelaterede spørgsmål som f.eks.:

—	Hvilken indstilling har arbejdstagerne til en mere fleksibel pensionsalder? Hvad ligger bag den enkeltes holdning (f.eks. arbejdets karakter/velfærdsstatslige forudsætninger/regionale karakteristika m.m.)?

—	Hvordan skal de uddannelses- og forebyggelsesrelaterede rammebetingelser se ud, hvis de skal muliggøre eller skabe en større fleksibilitet? Hvilke erfaringer fra de enkelte lande kan være nyttige?

—	Hvordan kan arbejdspladsen udformes, arbejdstiden organiseres og arbejdsbyrden lettes, så arbejdstagerne får mulighed for et længerevarende aktivt arbejdsliv? Hvilken rolle kan ny teknologi spille i den forbindelse?

—	Hvilke muligheder til fremme af et civilsamfundsmæssigt engagement benyttes i virksomhederne eller kunne benyttes med henblik på at fremme et civilsamfundsmæssigt engagement allerede i tiden som erhvervsaktiv? Hvilke erfaringer er indsamlet i de enkelte lande?

3.2.4   Et selvstændigt og uafhængigt liv baseret på medansvar

På grund af den faldende andel af unge i befolkningen vil mulighederne for at give personlig hjælp til ældre også reduceres. Ældre medborgere må derfor fremover i stigende grad selv tage ansvar for at bevare deres selvstændighed og deltagelse i samfundet. Dermed forbundne forskningsrelaterede spørgsmål vedrører bl.a.:

—	Hvordan opfattes selvstændighed for ældre mennesker i de enkelte lande, og hvilke konsekvenser har dette for en systematisk styrkelse og fremme af en relevant livsstil?

—

Hvordan opfattes ældres medansvar (f.eks. for kommende generationer, for miljøet) i de enkelte lande, og hvad er konsekvenserne? Hvordan organiserer ældre sig, hvordan tilrettelægger de tilbud til deres generation og kommende generationer? Hvordan engagerer de sig til fordel for deres medmennesker, i nabolaget, til fordel for miljøet?

—	Hvilke former for kommunal støtte kan fremme denne selvstændige tilgang til organisation? Dette bør også undersøges i en strukturelt sammenlignelig (kommunal, regional) kontekst.

—

Generelt bør det i forskellige, strukturelt sammenlignelige situationer (f.eks. i by- og landregioner i forskellige lande) undersøges, hvordan kommunerne kan fremme en aktiv og ansvarlig livsstil for ældre, f.eks. gennem en relevant byudviklings-, bolig- og transportpolitik for borgere i alle aldre.

—

Hvordan kan der skabes og gives støtte til »omsorgsfællesskaber«, som udtryk for et delt ansvar? Hvordan arbejder familier, frivillige og professionelle allerede i dag sammen på plejeområdet (f.eks. om plejen af mennesker, der lider af en kronisk fysisk sygdom eller demens)? Hvordan kan anvendelsen af tekniske hjælpesystemer støtte sådanne fællesskaber? Hvordan imødekommer virksomheder disse fællesskabers behov? Hvilke former for fælles ansvar er der tale om i de enkelte lande? Hvordan passer disse omsorgsfællesskaber ind i landenes socialpolitik og kommunernes strukturplanlægning på det sociale område?

—	Hvilke boligforhold og hvilken livsstil har – igen i en international sammenligning – bevist deres værd for ældre mennesker, navnlig for mennesker i en høj alder, der lever alene, eller som er demensramte, og kan overføres?

3.2.5   Uddannelse

Det opfattes nu som selvindlysende, at et aldrende samfund kræver livslang læring af den enkelte borger. Dermed kan der stilles forskningsrelaterede spørgsmål som følger:

—	Hvordan kan livslang læring blive til læring med henblik på et langt liv?

—	Hvilke uddannelsestilbud skal der stilles til rådighed for en aldrende befolkning ud over tilbud om faglig efteruddannelse? Hvordan skal sådanne tilbud udformes, så de motiverer til aktiv læring?

—	Hvilke specifikke uddannelsestilbud er der brug for til mennesker, der engagerer sig i frivilligt arbejde?

—	Hvilken betydning har æstetisk dannelse for bevarelsen af kognitiv og følelsesmæssig plasticitet samt kreativitet i alderdommen? Hvilke konklusioner kan der drages ud fra en international sammenligning af relevante uddannelsestilbud?

—	Hvilken rolle spiller forskellige uddannelsesinstitutioner (universiteter, folkehøjskoler m.m.) for styrkelsen af forskellige kompetencer, f.eks. vedrørende omgangen med nye teknologier, frivilligt arbejde, plejeaktiviteter, formidling af social eller faglig viden m.m.?

3.2.6   Mere teknologi på alle livets områder

De langsigtede konsekvenser af den stadig større brug af teknologi på alle samfundsområder og nødvendigheden af at anvende tekniske systemer til støtte for et selvstændigt, aktivt og deltagelsesbaseret liv i alderdommen er stort set uudforskede. Derfor er der et stort behov for forskning i spørgsmål som:

—	Hvilke tekniske, organisatoriske, konceptuelle og formidlende foranstaltninger kræves der, for at potentialet i teleovervågning, telesundhed og telegenoptræning kan anvendes til at forbedre sundhedsplejen på en effektiv og etisk ansvarlig måde?

—	Hvilke organisatoriske, juridiske, databeskyttelsestekniske og etiske krav stiller en generel indførelse af sådanne systemer til tilrettelæggelsen og reguleringen på kommunalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau?

—	Hvilke langsigtede konsekvenser har den øgede brug af tekniske systemer på relationerne mellem de ældre og deres familiemedlemmer, mellem patienter og læger, mellem plejekrævende og uformelle eller professionelle plejere?

—

Der er endnu ikke forsket meget i de psykologiske, sociale og etiske konsekvenser af den stadig mere vidtgående implantation af sensorer og andre tekniske hjælpemidler i menneskekroppen. Hvilke følgevirkninger har disse muligheder for på den ene side selvopfattelsen og de berørte personers identitet og på den anden side for samfundets holdning til sygdom, sundhed eller handicap?

Også mulighederne, for at give en teknisk, men alligevel følelsesmæssig, støtte til en værdig død gennem f.eks. musik og belysning, er stort set ikke undersøgt.

3.2.7   Fremtidens europæiske samfund

Et sidste forskningsområde bør omfatte alle de spørgsmål, som relaterer sig til aktuelle og kommende forandringer i de europæiske samfund. Relevante forskningsemner vedrører bl.a. spørgsmålet om, hvordan alderdommen opfattes, kulturelle forskelle, forskellige erfaringer og eksisterende uligheder i de europæiske levevilkår:

—	Hvilke holdninger til aktiv aldring og alderdom findes der i de forskellige europæiske lande set i lyset af de demografiske forandringer? Hvordan kan en udveksling af erfaringer mellem landene være med til at fremme udviklingen af realistiske frem for stereotype billeder af alderdommen?

—	Hvordan ældes borgerne i de forskellige kulturer, der i stigende grad er repræsenteret i medlemsstaterne? Hvilken betydning har alderdom, sygdom og død i de enkelte kulturer? Hvordan kan der organiseres en erfaringsudveksling, som kan bidrage til gensidig forståelse og berigelse?

—	Hvilken betydning har musik og bildende kunst for aldersprocessen i forskellige kulturer? Hvad er konsekvenserne, og hvordan kan positive følgevirkninger også anvendes af andre?

—

Hvordan kan der bygges bro over de stadig mere divergerende erfaringer mellem generationerne og inden for samme generation, der opstår som følge af stigningen i den forventede levetid og de hurtige samfundsmæssige og tekniske forandringer? Hvordan skabes der gensidig forståelse og læring under disse forhold?

—	Lignende spørgsmål kan der stilles i forbindelse med de eksisterende – til dels sågar voksende – uligheder i levevilkårene mellem, og internt i, de europæiske lande.

—	Et yderligere uafklaret spørgsmål er, hvordan den forskellige og landespecifikke omgang med døden påvirker det enkelte aldrende menneske og samfundet som helhed. Netop i et aldrende samfund bør dette spørgsmål, og de mulige konsekvenser heraf, ikke ignoreres.

---

(1)  COM(2011) 809 final.

(2)  Jf. fodnote 1.

(3)  EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1, EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1, og EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1, samt EUT C 65 af 17.3.2006, s. 9.

(4)  http://www.aal-europe.eu.

(5)  Jf. http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/10/1726&format=HTML&aged=1&language=DE.

(6)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15, og EUT C 65 af 17.3.2006, s. 22.

(7)  Schweizerische Eidgenossenschaft, Eidgenössisches Departement des Innern EDI, Staatssekretariat für Bildung und Forschung SBF, Ressort Nationale Forschung, 2011: Schweizer Roadmap für Forschungsinfrastrukturen. Download: http://www.sbf.admin.ch/htm/dokumentation/publikationen/forschung/11.03.30.NFO.RoadmapForschungsinfrastrukturen_d.pdf.

(8)  J. Schippl et al.: Roadmap Umwelttechnologien 2020 – Endbericht. Karlsruhe: Forschungszentrum Karlsruhe 2009 (Wissenschaftliche Berichte FZKA 7519).

(9)  http://www.roadmap.republicans.budget.house.gov.

(10)  http://www.eracobuild.eu.

(11)  https://www.biomedtown.org/biomed_town/VPHFET.

(12)  http://future-bnci.org; http://www.diamap.eu; http://www.roamer-mh.org; http://www.whyweage.eu.

(13)  Gesundheitsforschungsrat (GFR) des Bundesministeriums für Bildung und Forschung (Hrsg.) (2007): Roadmap für das Gesundheitsforschungsprogramm der Bundesregierung. Bonn/Berlin: BMBF.

(14)  http://futurage.group.shef.ac.uk/road-map.html.

(15)  http://www.braidproject.eu.

(16)  The Future of Ageing Research in Europe. A Road Map.

(17)  Som eksempler på P2P-partnerskaber nævnes bl.a. ERA-NET og ERA-NET Plus, artikel 185-initiativer og fælles programmering (Joint Programming – JP). OPP'er inden for forskning og innovation omfatter f.eks. fælles teknologiinitiativer (JTI) og fremtidens internet.

(18)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, COM(2011) 572 final af 21.9.2011.

(19)  Jf. IP/10/1288.

(20)  Jf. IP/10/581, MEMO/10/199 og MEMO/10/200.

(21)  Jf. http://www.jp-demographic.eu.

(22)  MEMO-11-435.

(23)  Jf. bl.a. EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39, vedrørende COM(2010) 546 final.

(24)  COM(2011) 809 final.

(25)  Jf. bl.a. EUT C 74 af 23.3.2005, s. 44.

---