31.7.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/39

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Partnerskaber om forskning og innovation

COM(2011) 572 final

2012/C 229/07

Ordfører: Renate HEINISCH

Kommissionen besluttede den 21. september 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Partnerskaber om forskning og innovation«

COM(2011) 572 final.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. maj 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 481. plenarforsamling den 23.-24. maj 2012, mødet den 23. maj, følgende udtalelse med 191 stemmer for, 2 imod og 7 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU mener ligesom Kommissionen, at partnerskaber giver en lang række fordele, og at deres potentiale kunne udnyttes bedre. EØSU bifalder derfor helhjertet Kommissionens initiativ til at grundlægge og fremme europæiske innovationspartnerskaber (EIP), inden for rammerne af flagskibsinitiativet »Innovation i EU«, der har til formål at gøre den europæiske forsknings- og innovationscyklus mere effektiv og reducere tidsintervallet for markedsinnovationer.

1.2   Med det formål at sikre en lang løbetid og vedvarende effekt skal der skabes rammebetingelser, som egner sig til at imødegå de udfordringer vedrørende forvaltningsstrukturer, finansiering og gennemførelse, der er forbundet med partnerskaber.

1.3   Grundlæggende skal partnerskaber være enkle, fleksible, inklusive og åbne, styringsgrupperne skal være repræsentative og afbalancerede og forbindelserne mellem eksisterende initiativer og instrumenter skal være klarlagt fra starten.

1.4   EØSU fremhæver betydningen af sociale innovationer som et nøgleinstrument til skabelse af et innovationsvenligt miljø, således at virksomheder, den offentlige sektor, arbejdsmarkedets parter og øvrige civilsamfundsorganisationer motiveres til at samarbejde og dermed øger deres innovations- og ydeevne.

1.5   Med henblik på en videreudvikling af partnerskabstilgangen er det nødvendigt med en præcisering og kontinuerlig evaluering af forholdet mellem EIP og andre politiske initiativer (punkt 2.3.2 i meddelelsen).

1.6   De nødvendige bedre vilkår for en samordnet gennemførelse og finansiering af europæiske og nationale programmer til en mere effektiv håndtering af samfundsmæssige udfordringer (punkt 3.1.3 og 3.3.3 i meddelelsen) bør inkludere en tilpasning af nationale forvaltningsprocedurer, nationale retningslinjer for støtte og finansieringsbetingelser i medlemsstaterne.

1.7   Udvalget anbefaler derudover en styrket samordning af eksisterende ressourcer, en mere overskuelig, entydig og bedre tematisk indordning af de forskellige muligheder for (med-)finansiering, en målrettet anvendelse af disse samt en central og systematisk formidling af oplysninger.

1.8   Udvalget anbefaler desuden at inddrage alle aktører og initiativer på såvel nationalt som europæisk niveau, der kan bidrage til hensigtsmæssige og konsekvente supplerende foranstaltninger og til partnerskabernes levedygtighed og gennemførelse af resultaterne herfra.

1.9   Inddragelsen af tredjelande i F&I-partnerskaber bør fortsat støttes med det formål at styrke Europas attraktivitet for de såkaldte »Global Players«.

1.10   Med udgangspunkt i de hidtidige partnerskabserfaringer skal det afklares, hvilken form for og grad af forpligtelser, der er nødvendige, for på den ene side at sikre fleksibilitet, åbenhed og innovationsevne, og på den anden side garantere langsigtede og stabile partnerskaber, der har en vedvarende effekt.

1.11   Med henblik på en skånsom omgang med de menneskelige, tidsmæssige og finansielle ressourcer bør der fremover satses på en højere effektivitet. I den forbindelse skal foranstaltningerne koordineres, evalueres regelmæssigt og gennemføres på konsekvent vis.

1.12   Der skal knyttes stærke forbindelser til aktørerne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau med det formål at tage højde for specifikke nationale og regionale forhold. Samtidig må betydningen af de aktuelle udfordringers globale dimension ikke tabes af syne.

2.   Kommissionens meddelelse

2.1   Kommissionens meddelelse vedrørende partnerskaber om forskning og innovation (F&I) (1) behandler spørgsmålet om, hvordan de eksisterende ressourcer til F&I optimeres på en måde, der sikrer, at det europæiske forskningsrum 2014, Innovation i EU, den digitale dagsorden samt yderligere flagskibsinitiativer under Europa 2020-strategien (2), kan realiseres på trods af den aktuelle økonomiske og finansielle krise.

2.2   I sin meddelelse vender Kommissionen tilbage til partnerskabskonceptet, hvis betydning som metode til samling af ressourcer blev fremhævet i Kommissionens meddelelse om Innovation i EU fra oktober 2010 (3). Partnerskaber skal samle europæiske og nationale aktører fra den offentlige sektor i offentlig-offentlige partnerskaber (P2P) og offentlig-private partnerskaber (OPP) (4) med det formål at imødegå de store samfundsmæssige udfordringer og styrke Europas konkurrencemæssige stilling.

2.3   Med henblik på at nå frem til en fælles holdning til det potentielle bidrag, som F&I-partnerskaber kan yde til intelligent og bæredygtig vækst i Europa, blev der udviklet og afprøvet partnerskabsmodeller inden for det syvende rammeprogram for forskning (RP7), programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP), det europæiske forskningsrum og innovationsunionens politiske ramme.

2.4   Samlet set konkluderer Kommissionen, at partnerskaber giver en lang række fordele, og at deres potentiale kunne udnyttes bedre.

2.5   Europæiske innovationspartnerskaber (EIP) kan danne en overordnet ramme for de forskellige partnerskabsmodeller ved at samle alle vigtige aktører i F&I-cyklussen, dække både efterspørgselssiden og udbudssiden og øge den politiske støtte til aftalte foranstaltninger. Partnerskaber er derudover en effektiv metode til at styrke små og mellemstore virksomheders (SMV'er) deltagelse i forskning og innovation.

2.6   Partnerskaber kan imidlertid »ikke tages for givet«. Med det formål at sikre en lang løbetid og vedvarende effekt skal der skabes rammebetingelser, som egner sig til at imødegå de udfordringer vedrørende forvaltningsstrukturer, finansiering og gennemførelse, der er forbundet med partnerskaber.

2.7   Baseret på resultaterne af forskellige partnerskaber er der allerede draget vigtige konklusioner om tilrettelæggelsen af partnerskaber og fundet løsningsmuligheder for de nævnte udfordringer (5).

3.   Generelle bemærkninger

3.1   De demografiske forandringer, klimaændringerne samt de forandringer i industri, erhvervsliv og på arbejdsmarkedet, som forårsages af globaliseringen, er de største udfordringer for den fremtidige udvikling af EU's medlemsstater. Til imødegåelse af udfordringerne er det nødvendigt med en fælles indsats, inddragelse af alle potentielle aktører og en central koordinering af alle passende foranstaltninger. Der er et stort behov for at håndtere udfordringerne vha. et samspil mellem forskning, innovationer baseret på videnskab og teknologi samt sociale innovationer.

3.2   En fælles anvendelse af ressourcer, opstilling af et passende budget og fordeling af midlerne kræver også en central koordinering, således at de muligheder, som også er forbundet med de demografiske forandringer og de globale udfordringer, kan udnyttes effektivt i forsknings- og innovationsøjemed.

3.3   EØSU bifalder derfor helhjertet Kommissionens initiativ til at grundlægge og fremme europæiske innovationspartnerskaber (EIP) inden for rammerne af flagskibsinitiativet »Innovation i EU« (6), der har til formål, at gøre den europæiske forsknings- og innovationscyklus mere effektiv og reducere tidsintervallet for markedsinnovationer (7).

3.4   På grundlag af analysen af partnerskabsmodellerne i det 7. rammeprogram for forskning (RP7) (8), programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) (9), det europæiske forskningsrum (10), den politiske ramme for »Innovation i EU« (11) og det europæiske pilotpartnerskab om aktiv og sund aldring har man allerede kunnet drage de første konklusioner om udformningen af partnerskaber (12).

3.5   Blandt konklusionerne er, at partnerskaberne bør være enkle, fleksible, inklusive og åbne, styringsgrupperne repræsentative og afbalancerede og forbindelserne mellem eksisterende initiativer og instrumenter klarlagt fra starten. Derudover er der brug for klare rammebetingelser for partnerskaberne, hvad angår strukturer, finansiering og procedurer, således at disse kan udvikle sig stabilt på langt sigt.

3.6   EØSU værdsætter og støtter Kommissionens indsats for at videreudvikle og omsætte de nævnte konklusioner til konkrete forslag og retningslinjer og inddrage relevante aspekter i »Horisont 2020«-programmet. Meddelelsens forslag er nødvendige, men må efter udvalgets opfattelse uddybes.

4.   Særlige bemærkninger til Kommissionens forslag

4.1   Formålet med europæiske innovationspartnerskaber (EIP)

4.1.1   Udvalget værdsætter og støtter Kommissionsmeddelelsens målsætning om at forbinde afprøvede værktøjer på »tilbudssiden« (forskning og teknologi) med »efterspørgselssiden« (brugere, myndigheder, standardiseringsorganisationer mm.) gennem EIP (punkt 2.3.1). Udvalget er enigt med Kommissionen i, at EIP kan samle de centrale aktører på nationalt og regionalt niveau fra den offentlige sektor og civilsamfundet og intensivere den indbyrdes udveksling, hvilket betyder en optimering af værktøjer, større synergi, samling af ressourcer, fremme af innovationer – navnlig sociale innovationer, såsom nye forretningsmodeller (13) – og en styrkelse af det politiske engagement.

4.1.2   Udvalget understreger i den forbindelse betydningen af de Kommissionsforslag, der tager udgangspunkt i arbejdspapiret fra Kommissionens tjenestegrene omhandlende EIP-pilotprojektet om aktiv og sund aldring og andre partnerskaber (14). De gør det klart, at det er nødvendigt med klare rammebetingelser for forvaltningsstrukturer samt gennemførelse og finansiering, således at F&I-partnerskaber på sigt kan udvikle sig på effektiv vis.

4.2   Videreudvikling af partnerskabstilgangen

4.2.1   Med henblik på videreudvikling af partnerskabstilgangen anser udvalget følgende punkter for særligt vigtige og kommer ind på komplementære aspekter vedrørende hvert enkelt punkt.

4.2.2   Præcisering af forholdet mellem EIP og andre politiske initiativer (punkt 2.3.2 i meddelelsen): Dette forhold bør løbende evalueres og præciseres, især ved nye EIP.

4.2.3   Inddragelse af alle aktører, der kan sikre en passende lovgivningsmæssig opfølgning (punkt 2.3.2): I den forbindelse skal de enkelte aktørers roller og behov i innovationsprocessen kortlægges, så der kan tages højde herfor. Lige så vigtigt er det at kunne afslutte en foranstaltning; enten hvis formålet med foranstaltningen er opfyldt eller hvis den ikke viser sig at være målrettet.

4.2.4   Bedre vilkår for en samordnet gennemførelse og finansiering af europæiske og nationale programmer til en mere effektiv håndtering af samfundsmæssige udfordringer (punkt 3.1.3). Hertil hører efter udvalgets opfattelse så vidt muligt også en tilpasning af nationale retningslinjer for støtte og finansieringsbetingelser. Nødvendigheden af at samordne medlemsstaternes nationale forvaltningsprocedurer nævnes allerede i Kommissionens meddelelse (punkt 3.3.3).

4.3   Nuværende partnerskaber om forskning og innovation

4.3.1   Partnerskabsmodeller blev udviklet og afprøvet inden for RP7, CIP, det europæiske forskningsrum og innovationsunionens politiske ramme (15).

4.3.2   Til de nuværende fælles initiativer hører navnlig det europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring (EIP AHA) (16), den digitale dagsorden for Europa (17), initiativet til fælles programlægning »Flere år, bedre liv – demografiske forandringer: potentiale og udfordringer« (MYBL) (18) samt det planlagte »Horisont 2020«-program (19).

4.3.3   Inddragelse af yderligere vigtige aktører og initiativer på såvel nationalt som europæisk niveau er en nødvendighed, hvis en opsplitning af markedet og dobbeltarbejde skal undgås. F&I-partnerskaber eller i det mindste synergieffekter er f.eks. en mulighed i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne 2012 (20), WHO-programmet: Age-friendly Environments (WHO-programmet for ældrevenlige miljøer) (21) og FN's konvention om handicappedes rettigheder (22).

4.3.4   Ligeledes bør der i større omfang tages højde for det indledende arbejde, som andre aktører på såvel nationalt som europæisk niveau har udført. Hertil hører f.eks. forskellige programmer og initiativer fra GD SANCO, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) (23) og Institute for Prospective Technology Studies (IPTS) (24).

4.3.5   Derudover fremhæver EØSU betydningen af partnerskaber med hensyn til at øge Europas attraktivitet som en global partner inden for forskning og innovation. Ved at bidrage til størrelsesorden og spændvidde øger partnerskaber effektiviteten og gennemslagskraften af forskningsinvesteringerne i Europa for globale aktører (25). EØSU opfordrer til, at partnerskaberne videreudvikles i den retning.

4.3.6   Udover de strukturelle rammebetingelser er en retningsvisende og bæredygtig fælles vision en forudsætning for, at partnerskaber om forskning og innovation er levedygtige. I tillæg til alle potentielle aktører, repræsentanter fra civilsamfundet og ældre medborgere mener udvalget derfor, at navnlig arbejdsmarkedets parter og unge, eller deres repræsentanter, skal inddrages i partnerskaber med henblik på at sikre deres aktive støtte til en fremtidssikret udvikling og gennemførelse.

4.3.7   Innovationer er ikke nødvendigvis resultatet af en lineær proces, men kan være et resultat af en sammenkobling og integration af sektorer, systemer og koncepter. Blandt de hyppigste faktorer, der bl.a. bidrager til tjenesteydelsesrelaterede innovationer, hører samfundsmæssige strukturforandringer, nye kundebehov og virksomhedernes reaktion på sådanne forandringer. Navnlig med henblik på sociale innovationer skal sådanne faktorer inddrages.

4.4   Flere supplerende forslag

4.4.1   Finansiering og gennemførelse – punkt 3.2 i Kommissionens meddelelse

4.4.1.1   En stabil finansieringsramme er en nødvendig forudsætning for partnerskabers løbetid på lang sigt. Kommissionens forslag om forenkling og koordinering af eksisterende finansieringsinstrumenter på såvel europæisk som nationalt niveau er i den henseende yderst nyttige og skal under alle omstændigheder indgå i det videre arbejde.

4.4.1.2   Det ville derudover være hensigtsmæssigt, hvis de forskellige muligheder for (med-)finansiering var mere overskuelige, entydige og nemmere at indordne under et bestemt tema med det formål at kunne basere planlægning og gennemførelse af initiativer på et solidt grundlag. Udvalget anbefaler derfor en styrket samordning af eksisterende ressourcer, en målrettet anvendelse af disse samt en central og systematisk formidling af oplysninger.

4.4.2   Præcisering af forpligtelserne ved fremtidige partnerskaber

Forpligtelserne i de hidtidige partnerskaber rækker fra et løst samarbejde om bestemte temaer over forpligtende, men tidsmæssigt og finansielt begrænsede tilsagn fra enkelte partnere, til et langsigtet engagement omfattende alle aktører i et partnerskab. Med henblik på programmet Horisont 2020 må det med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer afklares, hvilken form for og grad af forpligtelser, der er nødvendige, for på den ene side at sikre fleksibilitet, åbenhed og innovationsevne, og på den anden side garantere langsigtede og stabile partnerskaber, der kan skabe en vedvarende effekt.

4.4.3   Gennemførelse

Det centrale mål med F&I-partnerskaberne bør være en hurtig og konsekvent gennemførelse af foranstaltninger, der anses for velegnede. Derfor skal samspillet mellem videnskab og praksis samt strategierne for brugerorientering og inddragelse i innovationspartnerskaber styrkes. For ikke at spilde kostbar tid og menneskelige og finansielle ressourcer bør der fremover lægges vægt på en større effektivitet, og foranstaltningerne bør koordineres bedre, og løbende evalueres efter fastlagte kriterier, samt gennemføres på konsekvent vis.

4.4.4   Intellektuel ejendomsret

Når flere aktører deltager i et projekt eller partnerskab er spørgsmålet om intellektuelle ejendomsrettigheder til fælles udviklingsarbejde et vigtigt aspekt. Også ved kommende innovationspartnerskaber skal det fra starten af sikres, at der er fundet en retfærdig løsning på denne problemstilling, således at alle berørte parter – også slutbrugere, der har været inddraget – modtager en passende andel af støtten og den potentielle senere fortjeneste.

4.4.5   Regional tilknytning

Partnerskaber skal altid realiseres og vise deres værd i en konkret sammenhæng. Det anbefales derfor i høj grad, at der knyttes stærke forbindelser til aktørerne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau og tages hensyn til specifikke nationale og regionale forhold, idet forudsætningerne er yderst forskellige, såvel internt i medlemsstaterne som mellem disse. Et sådant kontekstrelateret udgangspunkt må imidlertid ikke resultere i, at betydningen af de aktuelle udfordringers globale dimension tabes af syne.

4.4.6   Eksempler på god praksis

4.4.6.1   Vellykkede eksisterende partnerskaber bør kortlægges og formidles som rollemodeller. EØSU foreslår, at de hidtidige formidlingsmetoder, som f.eks. anvendelsen af CORDIS-webstedet, suppleres med en selvstændig webportal eller et årligt arrangement med uddeling af priser til de mest succesrige partnerskaber.

4.4.6.2   Det kan imidlertid være lige så nyttigt at kortlægge årsagerne til mislykkede partnerskaber og lære af disse erfaringer. Udvalget anbefaler derfor, at der indsamles oplysninger, om såvel rollemodeller som mislykkede projekter, og deres forudsætninger, og at disse oplysninger formidles aktivt.

4.4.7   Indholdsmæssig præcisering af begreberne

4.4.7.1   I første omgang gives der ikke en indholdsmæssig definition af begreberne »innovation«, »forskning« og »partnerskaber«. Mens der for »partnerskaber« allerede er defineret vigtige rammebetingelser i Kommissionens meddelelse (26), og begrebet »innovation« er præciseret i forskellige meddelelser og udtalelser (27), forbliver det hidtil højst uklart, og kun skitseret vha. eksempler, hvad den fremtidige forskning skal vedrøre. Set i lyset af de demografiske forandringer og de globale samfundsmæssige udfordringer er en fremragende grundforskning imidlertid en absolut nødvendighed.

4.4.7.2   Præciseringer i den anledning ville gå langt ud over denne udtalelses rammer. Udvalget udarbejder i den forbindelse en særskilt initiativudtalelse »Det 8. F&U-rammeprogram: Køreplaner for aldring« (28) .

4.4.8   Bedre udnyttelse af potentialet

Netop befolkningens aldring danner baggrund for et eksempel på et vellykket samspil mellem på den ene side medicinsk-teknisk forskning og udvikling og på den anden side sociale fremskridt. Ved at samle alle tilgængelige intellektuelle, finansielle og praktiske ressourcer kan der også fremover udvikles en enorm kapacitet til imødegåelse af de aktuelle udfordringer.

---

(1)  COM(2011) 572 final af 21.9.2011.

(2)  COM(2010) 546 final. Jf. også IP/10/225. Det 10-årige efterfølgerprogram til Lissabonstrategien blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2010. Målet er en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med en bedre koordinering af national og europæisk økonomi.

(3)  COM(2010) 546 final, jf. ligeledes EØSU's udtalelse EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39.

(4)  Som eksempler på P2P-partnerskaber nævnes bl.a. ERA-NET og ERA-NET Plus, Artikel 185-initiativer og fælles programmering (Joint Programming – JP). Til OPP'er inden for F&I hører f.eks. fælles teknologiinitiativer (FTI'er) og fremtidens internet.

(5)  Jf. Kommissionens arbejdspapir, SEC(2011) 1028 final af 1.9.2011.

(6)  COM(2010) 546 final af 6.10.2010.

(7)  COM(2011) 572 final af 21.9.2011.

(8)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1 samt EUT C 65 af 17.3.2006, s. 9.

(9)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15 samt EUT C 65 af 17.3.2006, s. 22.

(10)  COM(2000) 6 final samt EUT C 204 af 18.7.2000, s. 70.

(11)  Jf. fodnote 6.

(12)  Jf. Kommissionens arbejdspapir SEC(2011) 1028 final af 1.9.2011.

(13)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 22-25.

(14)  SEC(2011) 1028 final.

(15)  Jf. fodnote 4. Et relevant eksempel på et P2P-partnerskab er AAL JP med et budget på over 600 mio. EUR. Et konkret eksempel på et OPP er det fælles teknologiinitiativ ARTEMIS (indlejrede computersystemer).

(16)  Jf. IP/10/1288.

(17)  Jf. IP/10/581, MEMO/10/199 og MEMO/10/200.

(18)  Jf. http://www.jp-demographic.eu.

(19)  Rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020, MEMO-11-435. Se i den forbindelse også det foreløbige forslag til udtalelse INT/614-615-616-631 om »Horisont 2020«, ordfører: Gerd Wolf.

(20)  Jf. http://europa.eu/ey2012/.

(21)  Jf. http://www.who.int/ageing/age_friendly_cities/.

(22)  Jf. http://www.un.org/disabilities/default.asp?id=150.

(23)  Jf. http://eit.europa.eu.

(24)  Jf. http://ipts.jrc.ec.europa.eu.

(25)  Der kan her nævnes to eksempler: Som et resultat af det fælles programmeringsinitiativ om neurodegenerative sygdomme har Canada revideret sin forskningsdagsorden på området for bedre at kunne koordinere indsatsen med Europa og er nu en partner i et pilotprojekt vedrørende ekspertisecentre; Indien er aktivt interesseret i at deltage i det fælles programmeringsinitiativ om »vand«.

(26)  Jf. bl.a. IP/11/1059 og MEMO/11/623 af 21. september 2011.

(27)  COM(2011) 546 final. Jf. ligeledes EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39.

(28)  »Horisont 2020: Køreplaner for aldring«, (initiativudtalelse), Se side 13 i denne EUT (CESE 1290/2012).

---