This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CN0122
Case C-122/12 P: Appeal brought on 5 March 2012 by Bernhard Rintisch against the judgment of the General Court (Seventh Chamber) delivered on 16 December 2011 in Case T-152/09: Bernhard Rintisch v Office for Harmonisation in the Internal Market (Trade Marks and Designs) (OHIM)
Sag C-122/12 P: Appel iværksat den 5. marts 2012 af Bernhard Rintisch til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-152/09 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Sag C-122/12 P: Appel iværksat den 5. marts 2012 af Bernhard Rintisch til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-152/09 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
EUT C 165 af 9.6.2012, p. 10–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
9.6.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 165/10 |
Appel iværksat den 5. marts 2012 af Bernhard Rintisch til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-152/09 — Bernhard Rintisch mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
(Sag C-122/12 P)
2012/C 165/17
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Bernhard Rintisch (ved Rechtsanwalt A. Dreyer)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Valfleuri Pâtes alimentaires SA
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dommen, der blev afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2011 i sag T-152/09, ophæves. |
|
— |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at den anfægtede dom bør ophæves, idet Retten har tilsidesat artikel 74, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94 (1) (EF-varemærkeforordningen) (nu artikel 76, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (2)), og idet der foreligger magtmisbrug. Ifølge appellanten fortolkede Retten artikel 74, stk. 2, i forordning nr. 40/94 forkert, da den udtalte, at appelkammeret med rette ikke tog hensyn til dokumenter og beviser, der var indgivet af appellanten. Retten fandt med urette, at appelkammeret på retlig korrekt vis afslog at udøve sin skønsbeføjelse, da det afslog at tage de nævnte dokumenter i betragtning.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).