EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2012/152/10

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6559 — Eurochem/K+S Nitrogen) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 152 af 30.5.2012, p. 26–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/26


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6559 — Eurochem/K+S Nitrogen)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2012/C 152/10

1.

Den 21. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Eurochem Trading GmbH (»Eurochem Trading« — Tyskland), der tilhører koncernen OJSC — Mineral and Chemical Company Eurochem (»Eurochem« — Rusland), gennem opkøb af aktier erhverver hele kontrollen over følgende virksomheder (betegnes samlet »K+S Nitrogen«), der kontrolleres af K+S AG (»K+S« — Tyskland), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b): K+S Nitrogen GmbH (Tyskland), Fertiva GmbH (Tyskland), K+S Gübre ve Endüstri Ürünleri San.ve Tec. Ltd Sti (Tyrkiet), K plus S Iberia S.L. (Spanien), K+S Agricoltura SpA (Italien), K+S Hellas SA (Grækenland), K+S Agro México SA de C.V. (Mexico) og K+S Interservicios SA de C.V. (Mexico). Gennem opkøb af aktiver erhverver EuroChem Trading samtidig kontrol over dele af følgende virksomheder, der kontrolleres af K+S, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b): K+S Nitrogen France SAS (Frankrig), Shenzhen K+S Trading Co. Ltd (Kina), K+S Asia Pacific Pte. Ltd (Singapore) og K+S AG (Tyskland). Samlet udgør de erhvervede virksomheder og aktiver K+S' nuværende aktiviteter inden for salg af kvælstofgødning.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Eurochem driver mineral- og kulminer og fremstiller og sælger mineralske gødninger

K+S Nitrogen sælger kvælstof og uafhængige selskabers NPK-gødninger, der historisk set primært blev fremstillet af BASF i Antwerpen.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6559 — Eurochem/K+S Nitrogen sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


Top