16.5.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/8

---

Offentliggørelse af ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 140/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

ANSØGNING OM ÆNDRING I HENHOLD TIL ARTIKEL 9

»MÜNCHENER BIER«

EF-Nr.: DE-PGI-0217-0516-02.09.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen:

—		Produktets betegnelse
—	☒	Beskrivelse
—		Geografisk område
—		Bevis for oprindelse
—	☒	Fremstillingsmetode
—	☒	Tilknytning til det geografiske område
—	☒	Mærkning
—		Krav i de nationale bestemmelser
—		Andet (angives nærmere)

2.   Type ændring(er):

—	☒	Ændring af enhedsdokument eller resumé
—		Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken hverken enhedsdokumentet eller resuméet er offentliggjort
—		Ændring af en varespecifikation, hvor der ikke kræves ændring af det offentliggjorte enhedsdokument (artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006)
—		Midlertidig ændring af varespecifikationen, fordi de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger (artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006)

3.   Ændring(er):

b)

Beskrivelse: Der anmodes om, at der ved de anførte øltyper tilføjes følgende:   Alkoholfri hvedeøl Indbrygningsprocent : 3,5-8,0 Alkoholindhold i vol. % : < 0,5 Farve (EBC) : 8,0-21,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 7,0-19,0 enheder typisk hvedeøl, perlende, sød og fyldig, lys, gylden eller ravfarvet, fra let uklar over naturligt uklar til uklar, let humleagtig og mild bitter.   Alkoholfri øl Indbrygningsprocent : 1,0-8,0 Alkoholindhold i vol. % : < 0,5 Farve (EBC) : 4,0-13,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 13,0-29,0 enheder typisk øl, tør til sød, frisk og rund, mild til fyldig, klar, uden misfarvning, lys til gylden, fintkrydret til krydret smag, let humleagtig til humlearomatisk. Begrundelse: De alkoholfrie øl fra bryggerierne i München er underlagt de samme grundlæggende kvalitetskrav som andre typer af Münchener Bier. Det er udelukkende med hensyn til alkoholindholdet, at de alkoholfrie øl gennemgår yderligere produktionstrin. Alle øvrige ingredienser forbliver de samme. De alkoholfrie øls meget lettere smag skyldes udelukkende det lavere alkoholindhold. De alkoholfrie øl fandtes allerede i München før den første ansøgning af 7. marts 1993. Som nævnt i avisen Allgemeinen Brauer- und Hopfen-Zeitung den 17. august 1898 blev der allerede dengang brygget alkoholfri øl i Bayern. I den samme avis fra den 9. juli 1898 kan man på side 1590 læse om en ansøgning indgivet af indehaveren af bryggeriskolen i München, Karl MICHEL, som ønskede at lancere en alkoholfri øl på markedet (jf. Christian SCHÄDER artikel »Münchener Brauindustrie 1871-1945«, s. 105). Selvom ansøgningen dengang blev afvist, gik den alkoholfri øl ikke i glemmebogen i München — især ikke i krisetiderne under og efter de to verdenskrige, hvor man bryggede såkaldt lyst øl pga. råvaremangel. Man har under alle omstændigheder igen brygget alkoholfri øl og hvedeøl i München siden 1986. Münchener Bier både er og har til alle tider været berømt for øl både med og uden alkohol.

e)

Fremstillingsmetode: Der anmodes om, at den oprindelige tekst suppleres med følgende: »De alkoholfrie varianter af Münchener Bier er underlagt samme høje kvalitetskrav som alkoholholdige øl og bliver ligeledes fremstillet efter de forskrifter, der er gældende i München og i Tyskland generelt, uanset om det drejer sig om over- eller undergærede øl. I overensstemmelse med Münchens lange bryggeritradition anvendes der to processer til fremstilling af henholdsvis alkoholfri øl og alkoholfri hvedeøl. Ved den første proces bliver al eller størstedelen af alkoholen fjernet fra den tilsvarende færdiggærede øl ved hjælp af vakuumdestillation og inddampning (faldstrømsinddampning eller tyndfilmvakuuminddampning), mens alle andre ingredienser forbliver uændrede. Kvalitetskravene gælder med andre ord stadig. Ved den anden og ældre proces bliver ølurten til Münchener Bier fremstillet som beskrevet ovenfor. Den efterfølgende gæring bliver imidlertid standset så tidligt, at det maksimalt tilladte alkoholindhold på 0,5 % ikke nås. Dette ændrer dog ikke ingredienserne eller kvalitetskravene.« Begrundelse: Eftersom fremstilling af alkoholfri øl adskiller sig fra den grundlæggende metode til fremstilling af øl, er det nødvendigt at udvide rubrikken »Fremstillingsmetode« til også at omfatte disse produktionstrin.

f)

Tilknytning til det geografiske område: Der anmodes om, at der efter andet afsnit indsættes følgende: »Der er en lang tradition for fremstilling af alkoholfri øl i München. I Allgemeine Brauer- und Hopfen-Zeitung fra den 17. august 1898 kan man på side 1928 læse, at der blev fremstillet alkoholfri øl i Bayern. Man kan i samme avis fra den 9. juli 1898 på side 1590 læse, at der blev fremstillet alkoholfri øl i München. Avisen refererer til en ansøgning fra indehaveren af bryggeriskolen i München, Karl MICHEL, som ønskede at lancere en alkoholfri øl på markedet (jf. Christian SCHÄDER artikel »Münchner Brauindustrie 1871-1945 s. 105). Selvom ansøgningen dengang blev afvist, gik den alkoholfri øl ikke i glemmebogen i München, især ikke i krisetiderne under og efter de to verdenskrige, hvor der som bekendt blev brygget øl med lavt alkoholindhold pga. mangel på råvarer«. Man har under alle omstændigheder igen brygget alkoholfri øl og hvedeøl i München siden 1986. Forskellen i forhold til de andre typer af Münchener Bier består ene og alene i, at man enten fjerner alkoholen fra den færdige øl eller stopper gæringen af Münchener Bier tidligt i processen, mens de øvrige ingredienser forbliver uændrede. Münchener Biers gode ry gælder for alle øltyper, både den alkoholfri og den alkoholholdige.« I slutningen skal følgende tekst tilføjes: »Allgemeine Brauer- und Hopfen-Zeitung af 9. juli 1898, s. 1590, og af 17. august 1898, s. 1928.« Begrundelse: Det er vigtigt at påpege, at alkoholfri øl er en del af Münchener Bier-traditionen. Den første skriftlige kilde om alkoholfri øl er fra 1898. I det tyvende århundredes krise- og krigstider blev der som bekendt fremstillet lyst øl pga. råvaremangel. Den nuværende produktion af alkoholfri øl og alkoholfri hvedeøl kan under alle omstændigheder føres tilbage til 1986. Münchener Bier er kendt for øl både med og uden alkohol, uanset om det drejer sig om under- eller overgærede øl.

h)

Mærkning: Ordet »ølsort« erstattes af ordet »øltype«. Desuden tilføjes følgende tekst: »I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 sammenholdt med artikel 14 i forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. december 2006 optræder enten EU-mærket eller betegnelsen »beskyttet geografisk betegnelse« på etiketter sammen med navnet »Münchener Bier«.« Begrundelse: 1.   »Øltype« i stedet for »ølsort« Ordet ølsort anvendes forkert. Det bør rettelig være øltype. I lighed med § 3 i den tyske ølforordning »BierV« er en ølsort eksempelvis letøl, lyst fadøl eller stærk øl. Eftersom punkt h) er relateret til punkt b) i varespecifikationen, og der her er oplistet øltyper frem for ølsorter, er rettelsen begrundet. 2.   Tilføjelse Siden senest den 1. maj 2009 har mærkningen af produkter, som er beskyttet ved forordning (EF) nr. 510/2006, skullet indeholde enten EU-mærket eller teksten »beskyttet geografisk betegnelse« sammen med navnet på det beskyttede produkt. Da denne ansøgning om ændring blev fremsat efter den 1. maj 2009, er tilføjelsen nødvendig.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»MÜNCHENER BIER«

EF-Nr.: DE-PGI-0217-0516-02.09.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Münchener Bier«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 2.1.

Øl

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Helles Indbrygningsprocent : 11,4-11,9 Alkoholindhold i vol. % : 4,7-5,4 Farve (EBC) : 5,0-8,5 enheder Bitterstoffer (EBU) : 14,0-25,0 enheder Lys gylden, blond, let og behagelig, ren og blød, fra mild over behagelig humlesmag til fintkrydret/halvkrydret smag med en behagelig bitterhed alt efter bryggeproces

Export Hell Indbrygningsprocent : 12,5-12,8 Alkoholindhold i vol. % : 5,5-6,0 Farve (EBC) : 5,5-7,5 enheder Bitterstoffer (EBU) : 15,0-26,0 enheder Lys gylden, blank langtidsgæret, fyldig, fra mild, rund, blød til kraftigt krydret, delvis fin humlet smag, delvis fin bitter smag

Export Dunkel Indbrygningsprocent : 12,5-13,7 Alkoholindhold i vol. % : 5,0-5,9 Farve (EBC) : 42,0 ≤ 60,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 15,0-24,0 enheder Fyldig, blød, fra maltaromatisk til kraftig, Münchener Malz undertiden dominerende

Pilsner Indbrygningsprocent : 11,5-12,5 Alkoholindhold i vol. % : 4,9-5,8 Farve (EBC) : 5,5-7,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 30,0-38,0 enheder Lidt syrlig, fin ædel humlebitter, fra humlenoter til humlearomatisk, slank, elegant, pikant

Alkoholfri hvedeøl Indbrygningsprocent : 3,5-8,0 Alkoholindhold i vol. % : < 0,5 Farve (EBC) : 8,0-21,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 7,0-19,0 enheder Typisk hvedeøl, perlende, sød og fyldig, lys, gylden til ravfarvet, fra let uklar over naturligt uklar til uklar, let humleagtig til mild bitter

Let hvedeøl Indbrygningsprocent : 7,7-8,4 Alkoholindhold i vol. % : 2,8-3,2 Farve (EBC) : 11,0-13,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 13,0-15,0 enheder Forfriskende, perlende og sprudlende, uklar, typisk overgæret hvedeølsmag

Kristall Weizen Indbrygningsprocent : 11,5-12,4 Alkoholindhold i vol. % : 4,9-5,5 Farve (EBC) : 7,5-12,5 enheder Bitterstoffer (EBU) : 12,0-16,0 enheder Perlende, meget sprudlende, blank filtreret, klar, pikant, overgæret note, typisk overgæret smag

Hefeweizen Hell Indbrygningsprocent: : 11,4-12,6 Alkoholindhold i vol. % : 4,5-5,5 Farve (EBC) : 11,0-20,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 12,0-20,0 enheder Langtidsgæret, naturligt uklar, typisk overgæret karakter, sprudlende, forfriskende, perlende, pikant, til tider gærsmag, hvedeølaromatisk

Hefeweizen Dunkel Indbrygningsprocent : 11,6-12,4 Alkoholindhold i vol. % : 4,5-5,3 Farve (EBC) : 29,0-45,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 13,0-16,0 enheder Naturligt uklar, fyldig, maltaromatisk smag/maltkarakter, overgæret note/karakter

Märzen Indbrygningsprocent : 13,2-14,0 Alkoholindhold i vol. % : 5,3-6,2 Farve (EBC) : 8,0-32,5 enheder Bitterstoffer (EBU) : 21,0-25,0 enheder Meget fyldig, let og behagelig, mild, aromatisk gammelbayersk til maltaromatisk, meget mild bitterhed

Bockbier Indbrygningsprocent : 16,2-17,3 Alkoholindhold i vol. % : 6,2-8,1 Farve (EBC) : 7,5-40,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 18,0-32,5 enheder Langtidsgæret, fra rund, fyldig, let og behagelig, blød, aromatisk over fin humlesmag, let syrlig til god humlesmag og til tider krydret

Doppelbock Indbrygningsprocent : 18,2-18,7 Alkoholindhold i vol. % : 7,2-7,7 Farve (EBC) : 44,0-75,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 18,0-28,0 enheder Stærk, kraftig, krydret, smagfuld, maltaromatisk smag

Alkoholfri øl Indbrygningsprocent : 1,0-8,0 Alkoholindhold i vol. % : < 0,5 Farve (EBC) : 4,0-13,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 13,0-29,0 enheder Typisk øl, tør til sød, frisk og rund, mild til fyldig, klar uden misfarvning, lys til gylden, fintkrydret/halvkrydret smag, let humleagtig til humlearomatisk

Letøl Indbrygningsprocent : 7,5-7,7 Alkoholindhold i vol. % : 2,7-3,2 Farve (EBC) : 5,5-7,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 24,0-26,5 enheder Let syrlig, ædel smag

Diät Pils Indbrygningsprocent : 8,5-9,3 Alkoholindhold i vol. % : 4,3-4,9 Farve (EBC) : 5,0-6,5 enheder Bitterstoffer (EBU) : 26,0-30,0 enheder Kaloriefattig, let syrlig, tør smag

Schwarz-Bier Indbrygningsprocent : 11,3 Alkoholindhold i vol. % : 4,8 Farve (EBC) : 70,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 17,0 enheder Fintkrydret maltaroma

ICE-Bier Indbrygningsprocent : 11,2 Alkoholindhold i vol. % : 4,9 Farve (EBC) : 6,5 enheder Bitterstoffer (EBU) : 20,0 enheder Harmonisk, rund, fyldig smag

Nähr-/Malzbier Indbrygningsprocent : 12,3-12,7 Alkoholindhold i vol. % : 0,0-1,2 Farve (EBC) : 65,0-90,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 8,0-15,0 enheder Ringe alkoholindhold, meget mildt gæret, maltet, krydret, meget svag humlesmag

Oktoberfestbier Indbrygningsprocent : 13,6-14,0 Alkoholindhold i vol. % : 5,3-6,6 Farve (EBC) : 6,0-28,0 enheder Bitterstoffer (EBU) : 16,0-28,0 enheder Lys, gylden, ravfarvet eller mørk, fra fyldig, meget rund, blød eller maltaromatisk til let humlesmag med en meget mild bitterhed eller en kraftig, lidt sødlig smag.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Det vand, som bryggerierne i München anvender, stammer fra området Münchener Schotterebene inden for Münchens byområde og hentes fra dybe brønde, som for de flestes vedkommende går ned i jordlag, som stammer fra tertiærtiden.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Alle etaper af fremstillingen af Münchener Bier skal finde sted i Münchenområdet.

Fremstillingen af Münchener Bier begynder med, at malten knuses og indmæskes, og slutter med, at øllet lagres, hvorved det unge øl beriges med kulsyre og modnes til sin optimale smag.

Det samme gælder for fremstillingen af de over- og undergærede typer af alkoholfri Münchener Bier. Alt efter fremstillingsmetode bliver der herefter foretaget vakuumdestillering og inddampning, eller gæringsprocessen standses.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

Mærkningen er i forbindelse med en af de i punkt 3.2 omhandlede øltyper indstillet til produktbetegnelserne »Münchener Bier« eller »Münchner Bier«.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Münchenområdet

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Betegnelsen Münchener Bier har været anvendt i århundreder af Münchens bryggerier uden nogen indvendinger fra tredjeparts side. Den lange tradition kan bl.a. påvises ved, at man allerede i 1280 i hertug Ludwig Den Strenges område har registreret penge- og naturalietransaktioner for Münchens bryghuse (jf. »München und sein Bier« af Heckhorn/Wiehr, München 1989, eller doktordisputats af Dr. Karin HACKEL-STEHR — jf. ovenstående punkt 4 —, samt »Die ‚prewen‘ Münchens« af Sedlmayr/Grohsmann, Nürnberg 1969, vedlagt i uddrag, jf. endvidere »125 Jahre Verein Münchener Brauereien e. V.« af Dr. Christine RÄDLINGER, festskrift 1996).

Der er ligeledes en lang tradition for fremstilling af alkoholfri øl i München. I Allgemeine Brauer- und Hopfen-Zeitung fra den 17. august 1898 kan man af udtalelsen på side 1928 uddrage, at der blev fremstillet alkoholfri øl i Bayern. Man kan i samme avis fra den 9. juli 1898 på side 1590 læse, at der blev fremstillet alkoholfri øl i München. Her omtales en ansøgning fra indehaveren af bryggeriskolen i München, Karl MICHEL, som ønskede at lancere en alkoholfri øl på markedet (jf. Christian SCHÄDERS artikel »Münchner Brauindustrie 1871-1945« s. 105). Selvom ansøgningen dengang blev afvist, gik det alkoholfri øl ikke i glemmebogen i München, især ikke i krisetiderne under og efter de to verdenskrige, hvor man som bekendt bryggede øl med lavt alkoholindhold pga. råvaremangel. Man har under alle omstændigheder igen brygget alkoholfri øl og hvedeøl i München siden 1986.

5.2.   Produktets egenart:

Forbrugerne forbinder øl fremstillet i München med et særligt omdømme og forventer den bedste kvalitet.

Denne kvalitet skyldes ikke kun, at man overholder renhedsforskriftet »Münchner Reinheitsgebot« fra 1487, som er 29 år ældre end det bayerske renhedsforskrift fra 1516, men især den kendsgerning, at bryggerierne i München henter vandet til ølbrygningen i de dybe brønde i området Münchner Schotterebene. Disse dybe brønde går helt ned til 250 meters dybde i lag, som stammer fra tertiærtiden.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn for (BGB):

Befolkningens nære tilknytning til Münchener Bier og øllets gode omdømme i netop Münchenområdet skyldes dels en lang tradition for ølbrygning dels historiske forhold. Münchener Bier har gennem tiderne oplevet en stigende popularitet og opnået først lokal og regional, senere national og international berømmelse.

Øl har altid været populært i München. Allerede i år 815 bliver det nævnt i manuskriptet »Kozrah« i Historia Frisingensis, at Johanneskirken i Oberföhring er blevet overdraget til diakonen Huwetzi, og at domkapitlet skal betale en årlig ølskat hertil.

I Münchens »Salbuch« (byregister) fra 1280 kan man læse, at byens borgere allerede på det tidspunkt fik tildelt såkaldte bryggerirettigheder.

I år 1372 reviderede hertug Stephan II Münchens bryggerirettigheder og gjorde det med den første bryggerilov muligt for enhver almindelig borger at brygge den såkaldte Greußing (formentlig en slags letøl med lavt stamurtindhold), når »det lystede ham«. Hvis denne rettighed var tildelt en person, kunne den vel at mærke sælges eller gå i arv.

I det 14. og 15. århundrede forsøgte folk at forlænge holdbarheden på deres øl ved at tilsætte forskellige, delvist giftige, stoffer. Magistraten vedtog derfor i 1453, at øl og Greußing kun måtte brygges af byg, humle og vand. Herved blev det første renhedsforskrift udstedt.

Teksten blev — om end i en anden udgave — udgivet i München den 30. november 1487 af hertug Albrecht IV af Bayern under titlen »Münchner Reinheitsgebot«. Herefter var der kun tilladt at brygge og udskænke øl, der var fremstillet af byg, humle og vand. I forbindelse med vedtagelsen af loven blev det ligeledes tilføjet, at øllet skulle undergå et såkaldt ølsyn, som kan sidestilles med den moderne kvalitetskontrol. Således fandt den første levnedsmiddelkontrol sted i slutningen af det 15. århundrede. Münchens renhedsforskrifter borger for høj kvalitet og er grundlaget for den berømmelse, som Münchener Bier nyder.

I år 1493 udstedte hertug Georg den Rige et lignende renhedsforskrift for Niederbayern. Efter hertugens død og den bayerske slægtsfejde udstedte Albrecht IV's sønner, de bayerske hertuger Wilhelm IV og Ludwig X, Münchens renhedsforskrift, som praktisk talt var identisk med Bayerns. Renhedsforskriftet er gået igen i flere forskellige love frem til den tyske ølafgiftslov fra 1906 og til den øllov, der gælder i dag. Münchens renhedsforskrift er altså stadig gældende.

Op igennem århundrederne er Münchener Bier blevet mere og mere berømt. I det 16. århundrede var de kuske og vognmænd, som fik opstaldet deres heste i bryggerierne, eksempelvis med til at sprede kendskabet. I sidste ende fandtes der et bryggeri per 250 indbyggere.

At befolkningen i München er stærkt knyttet til deres øl, viser også den kendsgerning, at de er villige til at slås for det. I 1844 kom det eksempelvis til en ølkrig, da øl pludselig kostede 6,5 kreuzer i stedet for 6 kreuzer. I maj 1995 demonstrerede hen ved 25 000 mennesker mod en domstolskendelse, ifølge hvilken de såkaldte »Biergärten« (krohaver) i München skulle lukke kl. 21.30.

Krohaverne, oktoberfesten og de almindelige beværtninger har også bidraget til Münchener Bier's berømmelse.

Med hensyn til krohaverne er det en kendt og yndet skik i München, at man selv tager sin mad med i krohaven eller ølkælderen, som det tidligere hed.

I 1810 opstod den første oktoberfest i forbindelse med et hestevæddeløb. I dag holdes der oktoberfest over 2 000 forskellige steder i verden, om end ikke helt på samme niveau som i München. Oktoberfesten og den oktoberfestøl, der kun må fremstilles af bryggerier i München, er også medvirkende til Münchener Biers verdensberømmelse. Hvert år kommer der i gennemsnit over seks millioner besøgende til oktoberfesten i München for at nyde den verdensberømte øl. Oktoberfesten og dens særlige øl er Münchener Biers højdepunkt. Landsretten i München har på et tidspunkt ligefrem afgjort, at oktoberfesten er Münchener Bier's fest.

Hvad angår beværtninger bliver tilsyneladende kun det verdensberømte »Hofbräuhaus« nævnt. Visen »In München steht ein Hofbräuhaus …« og bryggeriet selv behøver ingen nærmere præsentation, da de har gjort Münchener Bier berømt i hele verden.

Udover historien er det især de tekniske fremskridt, der har gjort Münchener Bier berømt.

I det 19. århundrede begyndte bryggerne i München at brygge i ishuse eller –kældre. De tekniske krav til denne produktion var så komplekse, at ølbrygning i kælder blev et fag på Königliche Baugewerkeschule (teknisk skole).

I 1873 opfandt Carl von Linde verdens første kølemaskine til bryggeriet Spatenbrauerei i München. Det vigtigste ved opfindelsen var, at man nu kunne brygge øl af ensartet kvalitet og i de ønskede mængder uden at være afhængig af klimaet og udendørstemperaturen.

Omkring år 1900 byggede Hacker-bryggeriet i München endog kølerum efter Lindes system ind to hollandske skibe, så de kunne transportere det berømte øl fra München til oversøiske destinationer.

Derudover havde alle bryggerier i München fra det 19. århundrede hver op til 90 kølevogne, så deres produkter kunne køres med tog til kunder i fjerne egne. Disse kølevogne, som også fungerede som reklame for bryggerierne, kørte på hele det europæiske jernbanenet, der var i stadig udvikling. Den kvalitet, der blev forbundet med kølevognene, var dog langt vigtigere end reklameeffekten. Med hensyn til øllets holdbarhed var der tale om et stort fremskridt. Når Münchener Bier kom frem til kunderne i udlandet, var øllet stadig af god kvalitet, og dets berømmelse steg således yderligere. Datidens stigende eksport viser tydeligt, hvor berømt Münchener Bier var.

For at nå en konstant temperatur og dermed fremstille øl af ensartet kvalitet begyndte mange bryggerier i München i det 19. århundrede at anvende dampmaskiner. For at håndtere sikkerhedsspørgsmål og problemer i forbindelse med driften blev den såkaldte »Dampfkessel-Revisionsverein« (foreningen for inspektion af dampkedler) grundlagt af bryggerierne i München. Det verdensberømte »Technische Überwachungsverein« (teknologisk institut), som vi kender i dag, er udsprunget heraf. Bryggeriernes fokus på sikkerhed var med til at gøre dem og deres øl berømt.

På baggrund af den videnskabelige udvikling begyndte man i det 19. århundrede at grundlægge bryggeritekniske afdelinger på landbrugsskolerne, universiteterne og på de private forsknings- og læreanstalter. Samtidigt begyndte man — med München som knudepunkt — at udgive bryggerifagblade. Man kan fra det tidspunkt tale om München som en bryggeriorienteret universitetsby. Den dag i dag er det tekniske universitet München-Weihenstephan's bryggerividenskabelige fakultet og Doemens-instituttet førende inden for uddannelse af bryggere og bryggeriteknikere, som senere får jobs overalt i verden.

Som vist ovenfor er Münchener Bier i løbet af de sidste 550 år blevet mere og mere berømt i både Tyskland og Europa. De sidste 30 års stigende eksport af især oktoberfestøllet, som kun må brygges i München, taler sit tydelige sprog. Oktoberfesten er kendt verden over som Münchener Bier's fest. Festoptoget, det såkaldte »Trachten- und Schützenzug«, samt oktoberfestens åbning og den daglige dækning fra ølteltene øger kendskabet til Münchener Bier markant. Takket være sportssponsorater, som eksempelvis af det tyske bobslædelandshold eller Münchens stadion Olympiahalle, er navnet Münchener Bier blevet vist ved tv-transmissioner overalt i verden. I de seneste årtier har radio, tv og især internet medvirket til, at stadig flere mennesker i verden har lært Münchener Bier at kende. Internetforaer og fanklubber diskuterer Münchener Bier, og bryggerierne i München oplever i stigende grad, at folk fra hele verden kontakter dem via deres hjemmesider.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Markenblatt Heft 11 af 19. marts 2010, del 7a-bb, s. 4250

http://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/13252

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---