13.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 74/12

—

der henviser til Helsingfors-slutakten fra 1975, Paris-charteret og Københavnsdokumentet fra 1990, Charteret for Europæisk Sikkerhed og Wien-dokumentet fra 1999 samt andre nøgledokumenter fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa/Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE/OSCE),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 1999 om OSCE (1),

—

der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS) »Et sikkert Europa i en bedre verden«, der vedtoges af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,

—

der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om europæisk sikkerhedsstrategi (2),

—

der henviser til dokumentet af 27. juni 2005 med titlen »Common Purpose – Towards a More Effective OSCE«, som er den endelige rapport med henstillinger udarbejdet af Panelet af Fremtrædende Personer,

—

der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om den eksterne dimension af bekæmpelsen af international terrorisme (3),

—

der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om EU-valgobservationsmissioner: mål, praksis og fremtidige udfordringer (4),

—

der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om Kasakhstan: sagen om Jevgenij Sjovtis (5),

—

der henviser til OSCE's Ministerråds afgørelse nr. 4/08 af 5. december 2008»Styrkelse af OSCE's retlige ramme« og til tidligere afgørelser om OSCE's retlige kapacitet, privilegier og immuniteter,

—

der henviser til den russiske præsident Dmitry Medvedevs tale den 5. juni 2008 i Berlin om nødvendigheden af en paneuropæisk konference om europæisk sikkerhed og hans forslag af 29. november 2009 om en europæisk sikkerhedstraktat,

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 11.-12. december 2008 og dets godkendelse af en rapport af 11. december 2008 fra generalsekretæren for Rådet/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) om gennemførelsen af en europæisk sikkerhedsstrategi - at skabe sikkerhed i en verden i forandring,

—

der henviser til OSCE's Ministerråds erklæring om Korfu-processen: »Reconfirm-Review-Reinvigorate Security and Co-operation from Vancouver to Vladivostok« og beslutning nr. 1/09: »Furthering the Corfu Process« af 2. december 2009,

—

der henviser til analysen og henstillingerne fra ekspertgruppen om en ny strategi for NATO med titlen »NATO 2020: Assured Security; Dynamic Engagement« af 17. maj 2010,

—

der henviser til OSCE-formandskabets foreløbige rapport af 21. juni 2010 med en sammenfatning af de forslag, som de deltagende stater i Korfu-processen har stillet,

—

der henviser til OSCE's Permanente Råds beslutning i kølvandet på den aftale, der blev indgået på det uformelle ministerrådsmøde i Almaty den 16.-17. juli, om, at der skal holdes et OSCE-topmøde i Astana i december 2010 og som forberedelse hertil en revisionskonference,

—

der henviser til den tale, som Cathrine Ashton, næstformand for Kommissionen/ højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, holdt på det uformelle møde i Almaty (SPEECH /10/393) om EU's prioriteter for Astana-topmødet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at OSCE er en integreret del af den euro-atlantiske, eurasiske sikkerhedsarkitektur og er kendetegnet ved sit brede sikkerhedsbegreb, som omfatter den politisk-militære, den økonomiske og miljømæssige og den menneskelige dimension, sit brede medlemskab, der omfatter lande fra Vancouver til Vladivostok, og sine mekanismers mangfoldighed og fleksibilitet,

B.

der henviser til, at EU og OSCE på trods af deres forskellige karakter og struktur deler de samme principper og værdier; der henviser til, at alle EU's medlemsstater også deltager i OSCE; der henviser til, at begge institutioner påtager sig ansvar for institutionsopbygning og fremme af demokrati og menneskerettigheder samt inden for konfliktforebyggelse og konfliktstyring under fuld anerkendelse af FN's Sikkerhedsråds primære rolle i spørgsmål om international fred og sikkerhed,

C.

der henviser til, at Helsingfors-slutakten, der i år har eksisteret i 35 år, har været grundlaget for Helsinki-processen, som har ført til betydelige demokratiske forandringer i Europa,

D.

der henviser til, at det sidste OSCE-topmøde fandt sted i Istanbul i 1999 og førte til vedtagelsen af Charteret for Europæisk Sikkerhed; der henviser til, at der siden er sket betydelige ændringer i OSCE-regionen, og at OSCE har fået mindre betydning,

E.

der henviser til, at OSCE er den eneste blandt de organisationer, der behandler sikkerhedsspørgsmål i den europæiske region, som ikke har international status som juridisk person; der henviser til, at denne situation har en række politiske og praktiske, retlige konsekvenser; der henviser til, at der blev udarbejdet en konvention om OSCE's retlige status, privilegier og immuniteter i oktober 2007, og til at teksten i konventionens artikler siden har stået uimodsagt af de deltagende stater,

F.

der henviser til, at Korfu-processen har sit udspring i det forslag, som den russiske præsident Dmitry Medvedev stillede den 5. juni 2008, om nødvendigheden af at drøfte europæisk sikkerhed med henblik på at udarbejde en juridisk bindende europæisk sikkerhedstraktat; der henviser til, at OSCE er et vigtigt forum for drøftelse af dette forslag,

G.

der henviser til, at Korfu-processen har pustet nyt liv i OSCE, og at topmødet bør bekræfte tilslutningen til principperne og ånden i Helsingfors-slutakten og definere en klar strategisk vision for fremtiden, herunder en forbedring og opdatering af de nuværende instrumenter,

H.

der henviser til, at der bør gøres en indsats for at få reformeret beslutningsprocedurerne, som ikke altid har gjort det muligt for OSCE at reagere rettidigt på kriser; der henviser til, at der bør udvikles mere effektive krisestyringsinstrumenter og lægges mere vægt på konfliktmægling og konfliktløsning,

I.

der henviser til, at OSCE som det mest inkluderende debatforum i det euro-atlantiske og eurasiske område stadig kan spille en vigtig rolle på en lang række områder, herunder ikke-spredning, nedrustning, økonomisk samarbejde, beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og retsstatsprincipperne,

J.

der henviser til, at Lissabontraktaten giver EU en klarere og stærkere stemme i verden og tilskynder til alle former for gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem EU og relevante internationale og regionale organisationer, herunder OSCE,

1.

understreger betydningen af de intensive drøftelser om europæisk sikkerhed, som i øjeblikket finder sted inden for OSCE, NATO og EU, idet den gensidige tillid i det euro-atlantiske og eurasiske område kan øges gennem en bekræftelse af de fælles værdier og en styrkelse af mekanismerne, hvilket kan føre til en stærkere europæisk sikkerhedsarkitektur;

2.

understreger nødvendigheden af at fastholde balancen mellem OSCE's tre dimensioner ved at udvikle dem sammenhængende og ambitiøst og bygge på det, der allerede er opnået; påpeger, at ingen af disse dimensioner må styrkes på bekostning af de andre; understreger herudover, at de sikkerhedsmæssige trusler og udfordringer bør tages op til behandling i alle tre dimensioner for at opnå størst mulig effektivitet, herunder de aktuelle udfordringer i form af f.eks. organiseret kriminalitet, terrorisme, internettrusler, menneskehandel, narkotikasmugling og energisikkerhed, samt aktiviteter i forbindelse med tidlig varsling, konfliktforebyggelse og konfliktløsning;

3.

understreger, at styrkelsen af OSCE ikke må føre til svækkelse af de eksisterende institutioner og mekanismer eller berøre deres uafhængighed, så længe de ikke er blevet reformeret, eller der endnu ikke er opnået enighed om alternativer, navnlig med hensyn til det arbejde, der udføres af Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR);

4.

opfordrer OSCE til at styrke sin kapacitet yderligere for at sikre overholdelsen og gennemførelsen af de principper, som de deltagende stater har tilsluttet sig, og de forpligtelser, som de har påtaget sig, inden for alle tre dimensioner, bl.a. ved at forbedre opfølgningsmekanismerne;

5.

mener, at styrket interaktion og øget synergi med de øvrige relevante regionale organisationer kun vil gavne OSCE's arbejde, og opfordrer til etablering af mere klare og fleksible rammer for samarbejde, som letter og fremskynder sådanne synergieffekter;

6.

mener, at OSCE har ydet et afgørende bidrag til forbedringen af sikkerheden ved at udnytte et enestående netværk af traktater, forpligtelser, normer og foranstaltninger, bl.a. traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa (CFE), Open Skies-traktaten og Wien-dokumentet fra 1999 om tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger; erkender dog, at det ikke er lykkedes at gøre fremskridt inden for denne politisk-militære dimension, navnlig for så vidt angår konflikten i Georgien i 2008, den manglende evne til effektiv håndtering af de langtrukne konflikter i Kaukasus og Transdnestrien, Ruslands suspension af CFE samt afvisningen indtil nu fra NATO-landenes side af ratificeringen af den tilpassede CFE-traktat; opfordrer indtrængende NATO-landene og Den Russiske Føderation til at ratificere og gennemføre de eksisterende traktater og overholde deres forpligtelser, bl.a. at opfylde Istanbul-forpligtelserne fra 1999;

7.

mener, at OSCE er den rette ramme for forhandlinger om regionale konflikter inden for OSCE’s ansvarsområde; beklager EU's og medlemsstaternes manglende vilje til mere effektivt at udnytte OSCE's muligheder på dette område; gør sig til fortaler for en styrkelse af OSCE's instrumenter til konfliktforebyggelse; beklager fraværet af innovative tilgange til fredsprocesserne og bemærker, at fremskridt i retning af en løsning af disse langtrukne konflikter ville øge OSCE's troværdighed betragteligt og ikke bør overses i Korfu-processen; mener derfor, at denne målsætning bør fremgå af topmødets konklusioner;

8.

noterer sig OSCE-missionen i Transdnestrien (Moldova); beklager nedgraderingen af missionen og indstillingen af aktiviteterne med henblik på nedrustning ved lageret i Colbasna siden 2004; minder om, at EU har givet udtryk for sin faste vilje til at finde en løsning på konflikten i Trandnestrien på grundlag af respekten for Republikken Moldovas territorielle integritet og suverænitet; opfordrer til genoptagelse af forhandlingerne i 5+2-format så hurtigt som muligt og uden forhåndsbetingelser; opfordrer EU til at gøre en fælles indsats for at bringe det tysk-russiske Meseberg-initiativ på linje med OSCE-missionens arbejde i Transdnestrien;

9.

minder om EU's vigtige engagement i afslutningen af krigshandlingerne og forhandlingerne af en våbenhvileaftale under konflikten i Georgien i 2008 og mener i denne henseende, at EU sammen med OSCE spiller en rolle i forbindelse med forebyggelse og afbødning af konflikter og spændinger mellem etniske grupper i OSCE-området; understreger, at disse konflikter ikke alene har stor betydning lokalt og regionalt, men direkte indvirker på sikkerhedsarkitekturen i EU; opfordrer til, at der indgås en ny aftale om en OSCE-mission med henblik på fredsovervågning i Georgien for at hindre yderligere voldshandlinger, beskytte mindretal og fremme forhandlinger om sikkerhed og stabilitet i den sydkaukasiske region;

10.

bemærker den rolle, som OSCE spiller i Nagorno-Karabakh-konflikten, især med hensyn til våbenhvilen og de igangværende forhandlinger; bemærker, at selv om EU ikke deltager direkte i OSCE-Minsk-gruppens fredsforhandlinger om Nagorno-Karabakh-konflikten, kan EU bidrage praktisk og politisk ved at støtte gruppens arbejde, bl.a. ved at give gruppens franske næstformand et EU-mandat, således som det foreslås i Europa-Parlamentets beslutning om nødvendigheden af en EU-strategi for Sydkaukasus;

11.

opfordrer til genoptagelse af processen vedrørende begrænsning af konventionelle våben og nedrustning i OSCE; går ind for, at der indledes forhandlinger om yderligere skridt i retning af en begrænsning af styrker og våben (CFE II), og opfordrer EU og dets medlemsstater til at iværksætte passende initiativer inden for rammerne af OSCE;

12.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at stille deres erfaringer og kapaciteter vedrørende omstilling af våbenindustrien til rådighed og til aktivt at fremme OSCE's aftaler på dette område;

13.

understreger, hvor meget det betyder at få genoprettet den gensidige tillid og erkendelsen af fælles mål; bemærker, at der er behov for yderligere udvikling af tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger og for et stærkt og effektivt system til kontrol med konventionelle våben, og understreger den afgørende betydning af, at der findes en løsning på CFE-krisen, og at Wiendokumentet moderniseres; glæder sig over ordlyden i præsident Obamas og præsident Medvedevs erklæring fra juni 2010 om fremtiden for kontrollen med konventionelle våben og CFE-traktaten; glæder sig over den amerikanske regerings beslutning fra januar 2010 om at udpege en særlig udsending vedrørende CFE-traktaten; støtter OSCE's værdifulde aktiviteter inden for terrorbekæmpelse, grænseforvaltning og politirelateret arbejde; understreger, at disse aktiviteter er yderst vigtige ikke mindst i Centralasien, hvor de bidrager til stabiliseringen af sikkerhedssituationen i hele området;

14.

bemærker, at EU's udvikling af sine kapaciteter ikke bør opfattes som en nedprioritering af OSCE, men som et nødvendigt skridt i retning af et bedre samarbejde også mellem OSCE-medlemslandene, og påpeger, at regelmæssige møder på højeste plan samt løbende gensidig afrapportering, udveksling af oplysninger og drøftelser mellem EU og OSCE ville fremme en sådan forståelse;

15.

understreger konklusionerne fra OSCE's Ministerråd om strategidokumentet for den økonomiske og miljømæssige dimension, hvor det anerkendes, at et mere effektivt samarbejde mellem OSCE-medlemslandene omkring imødegåelsen af trusler og udfordringer udløst af økonomiske og miljømæssige faktorer kan bidrage væsentligt til sikkerheden, stabiliteten, demokratiet og velstanden i regionen, og understreger, at økonomiske og miljømæssige faktorer kan udgøre drivende kræfter bag konflikter;

16.

er fast overbevist om, at samarbejde og fremme af tidlig varsling om økonomiske og miljømæssige anliggender, f.eks. energi, handel, klimaforandring eller vandforsyningssikkerhed, kan tjene til at mindske spændinger, forebygge konflikter, skabe tillid og fremme gode naboskabsforbindelser og multilateralt regionalt samarbejde i OSCE-området, opfordrer derfor OSCE's Økonomiske Forum til at styrke rådgivnings- og bistandskapaciteten og effektivt mobilisere og lette udsendelsen af andre internationale organisationers eksperter og ressourcer; opfordrer Rådet til at inddrage dette i Korfu-processen og på topmødet;

17.

mener, at den energipolitiske dialog for hele OSCE-området bør tildeles en central rolle, eftersom ikke alene EU og Den Russiske Føderation, men alle OSCE-medlemslandene er gensidigt afhængige af hinanden som importører og eksportører af energi og energiråstoffer, og eftersom antallet af konflikter på energiforsyningsområdet i de senere år er steget i hele området til skade for civilbefolkningen;

18.

mener, at udfordringerne i forbindelse med klimaforandringen vil påvirke alle aspekter af livet i lang tid fremover, og at omkostningerne derved vil være omfattende, i nogle områder mere end i andre; opfordrer OSCE til at styrke sine bestræbelser på at mindske det menneskeskabte bidrag til den globale opvarmning og at fremme stabilitet og varig sikkerhed i de områder, som med størst sandsynlighed vil blive ramt af klimaforandringen;

19.

understreger, at menneske- og mindretalsrettigheder samt grundlæggende frihedsrettigheder udgør kernen i OSCE's brede sikkerhedsbegreb, hvilket den lange række af eksisterende forpligtelser og mekanismer, som bør gennemføres fuldt ud, er et bevis på; understreger, at Korfu-processen og topmødet bør sigte mod yderligere at styrke opfølgningen og gennemførelsen af disse forpligtelser og mekanismer;

20.

anerkender, at ODIHR spiller en vigtig rolle i forbindelse med valgobservation, fremme af menneskerettigheder og demokratisering og mindretals, romaers og sintiers rettigheder; fremhæver den rolle og de pligter, som højkommissæren for nationale mindretal har i forbindelse med sikring af fredelig sameksistens af mindretal og forebyggelse af etniske konflikter, under anvendelse af alle de nødvendige mekanismer for tidlig varsling; bifalder det arbejde, som repræsentanten for frie medier og den særlige repræsentant og koordinator for bekæmpelse af menneskehandel udfører; efterlyser Europa-Parlamentets aktive deltagelse i ODIHR's aktiviteter;

21.

opfordrer OSCE til, navnlig med hensyn til valgobservation, som bør udbygges og opfattes som et tegn på tillid i det enkelte OSCE-land, at bekræfte og bevare ODIHR's uafhængighed og til ydereligere at styrke dets rolle og kapacitet som den vigtigste OSCE-valgobservationsinstitution, med hvilken Europa-Parlamentet på dette område har udviklet et stærkt og effektivt samarbejde; opfordrer til styrkelse af samarbejdet og koordinationen mellem OSCE/ODIHR og Europa-Parlamentet, både ved forberedelsen af, under og efter internationale valgobservationsmissioner i OSCE-medlemslande;

22.

opfordrer Rådet til at sikre, at OSCE videreudbygger og diversificerer arbejdet under denne dimension og også inddrager andre problemer, der kan løses med den eksisterende ekspertise, f.eks. terrorbekæmpelse og virkningen af befolkningsbevægelser, herunder internt fordrevne og flygtninge;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at understrege betydningen af OSCE's feltmissioner, som har ført til udvikling af betydelig ekspertise, og som befordrer fremskridt inden for alle tre dimensioner ved at supplere EU-delegationerne i fremme af demokrati og reformprocesser gennem overvågning af retssager mod krigsforbrydere, fremme af national forsoning samt støtte til civilsamfundsudvikling, og udgør et vigtigt redskab til tidlig varsling og konfliktforebyggelse, samt til at sikre, at der ikke skæres ned på midlerne til feltmissioner; opfordrer EU til at gøre brug af denne ekspertise i sine egne feltmissioner;

24.

noterer sig OSCE's indsats i Kirgisistan, der viser organisationens evne til at reagere hurtigt på krisesituationer, når den er til stede i området, bifalder i denne forbindelse OSCE's Permanente Råds beslutning af 22. juli 2010 om at udsende en rådgivende politimission; understreger, at den ustabile situation, som landet for øjeblikket befinder sig i, kræver en stærkere og mere omfattende international tilstedeværelse med henblik på at bistå og støtte lokale kræfter og forbedre politiaktionerne; mener, at OSCE kan spille en ledende rolle i Centralasien og genoprette sin rolle i Georgien; beklager, at den rådgivende politimission ikke som planlagt blev udsendt i begyndelsen af september 2010 på grund af modstand fra den kirgisiske regering; opfordrer OSCE-medlemslandene og den kirgisiske regering til at give tilladelse til øjeblikkelig udsendelse af neutrale og internationale politistyrker til landet, betragteligt at forøge antallet af udsendt personale og at sørge for, at missionens mandat bliver udøvende i stedet for rent rådgivende;

25.

bifalder Korfu-processen, som det græske OSCE-formandskab iværksatte, og det kasakhiske OSCE-formandskab omgående videreførte, og som tager sigte på at genskabe tillid og tryghed, bekræfte opslutningen omkring OSCE-principperne og håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer gennem multilateral dialog og multilateralt samarbejde og ved at tage hensyn til alle OSCE-medlemslandenes særlige interesser og problemer;

26.

minder om, at processen er en reaktion på opfordringen i juni 2008 om en fornyet dialog om den paneuropæiske sikkerhed og på opfordringen af 8. oktober 2008 om en modernisering af den europæiske sikkerhed inden for rammerne af OSCE, og at OSCE er et vigtigt forum for drøftelse af de emner, der indgår i forslaget om en ny sikkerhedstraktat; mener, at der er behov for mere koordinering og et udvidet samarbejde med Rusland, eftersom landet spiller en afgørende rolle for den europæiske sikkerhed;

27.

mener, at endemålet med Korfu-processen bør være at styrke OSCE ved at bygge på de eksisterende forpligtelser og principperne og ånden i Helsingfors-slutakten og dermed sikre, at OSCE får afgørende indflydelse på håndteringen af aktuelle og fremtidige udfordringer, bl.a. en mere fleksibel beslutningsproces, og på de omfattende drøftelser af sikkerhedspolitiske anliggender i det euro-atlantiske og eurasiske område, således at OSCE kan bidrage konkret til løsningen af dem og derved øge sin synlighed;

28.

bifalder Kasakhstans initiativ til som formand for OSCE at holde et OSCE-topmøde for at give politisk fremdrift til de igangværende drøftelser om sikkerhed inden for OSCE og styrke OSCE; anmoder Kommissionen og OSCE-medlemslandene om at opfordre Kasakhstan til forud for topmødet at træffe konkrete foranstaltninger til at beskytte og respektere de grundlæggende OSCE-værdier, såsom menneskerettighederne, retsstatsprincippet, ytringsfriheden, herunder afkriminalisering af frihedsrettigheder, samt sikre adgang til domstolsprøvelse; understreger, at de vigtigste prioriteter på topmødets dagsorden bør være at få styrket rammerne for kontrollen med konventionelle våben, styrket gennemførelsen af forpligtelserne under den menneskelige dimension og inden for alle tre dimensioner få styrket OSCE's kapacitet til at fremme konfliktforebyggelse, krisestyring og genopbygning efter konflikter, især i forbindelse med langtrukne konflikter;

29.

opfordrer EU's medlemsstater, Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at samarbejde med OSCE-medlemslandene på topmødet i december 2010 med det formål at få udarbejdet en handlingsplan, som skitserer en køreplan for opstillingen af et charter for sikkerhedsaktører i OSCE-området, og give mandat til forberedelsen af et opfølgende topmøde om to-fire år;

30.

opfordrer OSCE og EU's medlemsstater til at opføre et punkt på topmødets dagsorden om den amerikanske vicepræsident Joe Bidens forslag om en kriseforebyggelsesordning i OSCE; går ind for, at der i forbindelse med Korfu-processen bygges videre på det amerikanske initiativ til styrkelse af generalsekretærens og formandskabets rolle eller en trio til OSCE- krisestyring, bestående af det nuværende, forrige og kommende formandskab;

31.

anser OSCE's arbejde for at være meget værdifuldt og opfordrer derfor til en grundig overvejelse af, hvordan EU kan påtage sig større ansvar og deltage mere effektivt i arbejdet med at nå de fælles mål, hvorved implementering af permanent dialog, enighed om fælles initiativer og koordination af lokale aktiviteter kan være velegnede instrumenter inden for rammerne af en formel aftale mellem OSCE og EU; opfordrer EU's udenrigsministre, EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og OSCE's Permanente Råd til at udarbejde en mekanisme med henblik på at øge samarbejdet, koordinationen og konsultationerne mellem de to organisationer; opfordrer EU's medlemsstater, Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fremsætte forslag vedrørende EU's vilje og evne til at deltage i missioner med OSCE-mandat;

32.

opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at overveje, hvordan den kommende EU-Udenrigstjeneste kan etablere hensigtsmæssige samarbejdsprocedurer med ODIHR med henblik på uden overlapning at styrke EU's rolle i forbindelse med valgobservation i OSCE-området;

33.

mener, at EU gennem sin højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, sine medlemsstater og formanden for Det Europæiske Råd ved hjælp af en rettidig vedtagelse af en fælles holdning om reformer af OSCE bør sikre, at topmødet munder ud i en handlingsplan for den videre indsats for at styrke OSCE, navnlig med hensyn til konfliktforebyggelse, krisestyring og genopbygning efter konflikter, bl.a. ved, at der med jævne mellemrum afholdes topmøder, som giver OSCE's arbejde politisk fremdrift; bifalder den nye praksis med uformelle ministermøder;

34.

bifalder og støtter EU's formulering og fastsættelse af prioriteringer i OSCE, da det mener, at fokus på nøgleområder er afgørende for, at topmødets potentiale udnyttes fuldt ud;

35.

opfordrer EU's medlemsstater og EU-delegationen i Wien til fortsat at yde et væsentligt bidrag til Korfu-processen; opfordrer Litauen, som skal overtage OSCE-formandskabet, til at sikre kontinuitet og fremskridt i den proces, der har til formål at styrke OSCE;

36.

opfordrer EU, EU’s medlemsstater samt det nuværende og kommende OSCE-formandskab til at fortsætte dialogen om OSCE's retlige ramme og til at genfremføre behovet for en hurtig vedtagelse af udkastet til konventionen om organisationens internationale status som juridisk person, dens retlige kapacitet og privilegier og immuniteter, hvilket er en ordning, som ikke berører OSCE's nuværende forpligtelser, men styrker organisationens identitet og profil og samtidig løser en række praktiske personaleproblemer, særligt når de ansatte er beskæftiget i kriseområder;

37.

mener, at Europa-Parlamentets formand bør indbydes til at deltage i topmødet, og opfordrer Det Europæiske Råd til at sørge for, at det sker;

38.

mener, at Parlamentet for at styrke forbindelserne med OSCE bør overveje at deltage i OSCE's Parlamentariske Forsamling og undersøge muligheden for at oprette en stående delegation til forsamlingen for nøjere at følge OSCE's og forsamlingens aktiviteter;

39.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen, OSCE’s medlemslande og OSCE's generalsekretær.