Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 64/14

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»AISCHGRÜNDER KARPFEN«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0689-19.03.2008

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Aischgründer Karpfen«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Aischgründer Karpfen« er en spejlkarpe (Cyprinus carpio), der sælges som levende eller slagtet spisekarpe.

»Aischgründer Karpfen«s ryg er mørkegrøn, grå eller gråblå, siderne er gulgrønne hen imod det gyldne og maven er en gullig hvid farve. Ryg- og halefinnen er grå, hale- og gatfinnen har en rødlig tone, og bryst- og bugfinnerne er gullige eller rødlige. »Aischgründer Karpfen« er kendetegnet ved en høj ryg. Dennes fremvoksen skyldes især det varme vejr og dammenes store frugtbarhed. Forholdet mellem længde og højde er således normalt mellem 1 til 2 og 1 til 2,5.

Spisekarpens levende vægt ligger mellem 1 000 og 1 700 g ved en alder på tre år. »Aischgründer Karpfen« er en spejlkarpe, der udmærker sig ved hvidt, fast og alligevel mørt og velsmagende kød og et lavt fedtindhold på maksimalt 10 %. Det begrænsede fedtindhold opnås ved at holde et begrænset antal individer i besætningen (maksimal grænse på 800 karper pr. ha. i K2) og afstemme foderet derefter.

3.3.   Råvarer:

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Ernæringsgrundlaget er hovedsageligt naturligt/ikke-industrielt (føde fra bunden, dyreplankton mv.); i spisefiskproduktionen (K2-K3) fodres der i perioden maj-september med bælgplanter og korn, dog ikke majs. Foderkvotienten (den tilførte fodermængde pr. kg tilvækst) er ca. 2:1.

Derudover må man også bruge blandingsfoderstoffer, hvis disse er tilladt inden for rammerne af det bayerske kulturlandskabsprogram. Disse blandingsfoderstoffer må udelukkende bestå af planter og må ikke indeholde dele af animalsk oprindelse. I disse fiskefoderstoffer må andelen af råprotein og den samlede mængde fosfor maksimalt udgøre henholdsvis 16 % og 0,6 %. Andelen af grønmel skal ligge på mindst 10 %.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Da karpen vokser i de varme sommermåneder, tæller man dens alder i somre. Spisekarpen vokser normalt til i løbet af tre somre i Aischgrund-området. Fra æggene opdrættes såkaldte K1’ere det første år. Efter den påfølgende overvintring vokser fiskene til K2, derpå følger endnu en overvintring, hvorefter de opnår den ønskede vægt i løbet af den tredje sommer (K3).

Ved opdræt af »Aischgründer Karpfen« skal denne mindst holdes i det geografiske område i en produktionsperiode fra den er en sættefisk (K2) til den er vokset til en spisefisk (K3). Perioden begynder i april det pågældende år. Det tredje år (K2 til K3) er afgørende for vægtøgning og smagsudvikling. Dette år øges vægten med mere end 1 kg pr. fisk.

Antallet af individer i besætningen må ikke overstige 800 karper pr. hektar i K2.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

—

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område omfatter alle karpedamme i amterne (ty. Landkreise) Erlangen-Höchstadt, Neustadt a.d. Aisch, Bad Windsheim und Fürth, Kitzingen, Bamberg, Forchheim Nürnberger Land samt de uafhængige bykommuner Erlangen, Forchheim, Bamberg, Nürnberg og Fürth.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Udviklingen af dambrugsvirksomhed i området Aischgrund går tilbage til de mange klostre, der blev anlagt i middelalderen, og deres behov for fisk pga. den månedlange fastetid. For munkene var det vigtigste at kunne få frisk fisk på bordet, indtægterne fra dambrugene spillede en mindre rolle.

I det centrale Aischgrund-område danner vandstandsende keuperler grundlaget for de mange damme. Det fysisk-geografiske grundlag har været vigtigt for udviklingen og opretholdelsen af dette damområde: Der er således en hyppig vekslen mellem sandstenslag og lerholdige, vandstandsende lag i den såkaldte »Burgsandstein«; dalene har en begrænset hældning, og der er talrige kilder med tendens til forsumpning. Landbrugsjorden er desuden kun brugbar i begrænset omfang.

I andre dambrugsområder begrænses udbyttet ved karpeopdræt af temperaturen, men dette gælder ikke for Aischgrund, som er det varmeste dambrugsområde i Tyskland. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger alt efter beliggenhedens højde på mellem 8 og 9 °C. I Aischgrund er dambrugenes forsyning med vand derimod en begrænsende faktor. Den gennemsnitlige nedbør ligger på 600 til 650 mm pr. måned, og fra nordvest mod sydøst falder den til ca. 530 mm. Damområdet, som ligger på østsiden af Frankenhöhes og Steigerwalds højderygge, strækker sig ind i et regnskyggeområde med forskellige mængder nedbør og nedbørsvariation fra år til år. De fleste damme er afhængige af de vandmængder, der samler sig efter nedbør og ved tøbrud. Da klimaet er varmere end i Oberpfalz, er dammene mere frugtbare og giver et højere udbytte.

Karpedambruget sætter ikke kun sit præg på landskabet (Aischgrund er det største sammenhængende damområde i Tyskland), det præger også det geografiske område kulturelt. Der er således udgivet bøger med anekdoter om dambruget, der er skrevet sange om karpen, og der har været (kunst-) udstillinger med karpen som tema. Verdens største stenskulptur af en karpe står i Höchstadt an der Aisch som vartegn for regionen. Chokoladekarper sælges på konditorier, og man kan købe frugtgummi i karpeform under navnet »Aischgründer Kärpfla«. Karper findes bl.a. afbilledet på dørklokkeskilte, såkaldte fastelavnsordener og forenings-t-shirts.

»Aischgründer Karpfen« serveres også i traditionelle retter på talrige restauranter i hele Franken, og disse restauranter har ofte en flere århundreder gammel historie ligesom »Aischgründer Karpfen«. En stor del af restauranterne, der har en lang familietradition for at servere karper, har selv et bassin til midlertidigt fiskehold, så de altid kan servere helt frisk karpe.

5.2.   Produktets egenart:

»Aischgründer Karpfen« er kendt i og udenfor regionen og nyder høj anseelse hos forbrugerne. Derudover har den også andre særlige produktegenskaber, som beskrives i det følgende: Fysisk er forholdet mellem kropshøjde og kropslængde 1 til 2/2,5 for »Aischgründer Karpfen«, som dermed er mere højryggede end karper med anden oprindelse. Dette skyldes dammenes varme og frugtbarhed.

»Aischgründer Karpfen« udmærker sig ved sit hvide, faste kød, som har en smag, der er typisk for karper fra området (ikke jordagtig, ikke »mugsmag«, derimod en behagelig god smag, der minder om friskkogt kartoffel).

Takket være den foreskrevne begrænsning af antallet af individer i en besætning har »Aischgründer Karpfen« et lavt fedtindhold på maksimalt 10 % i fileten.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn:

Den høje ryg er et særtræk ved »Aischgründer Karpfen« og skyldes især de gode opdrætsbetingelser i Aischgrund-området, som er det varmeste karpeområde i Tyskland.

Grundlaget for »Aischgründer Karpfen« store ry er dambrugsvirksomhedens store betydning og flere århundreder gamle historie i Aischgrund-området.

Som undersøgelser foretaget af Fachhochschule Weihenstephan og Technische Universität München viser, er »Aischgründer Karpfen« en meget værdsat fødevare i hele regionen. Karpesæsonen i Aischgrund-området åbnes med talrige festligheder og varer traditionelt fra 1. september til 30. april. Karpens faste forankring i det geografiske områdes kulturelle liv og den store værdsættelse af denne som fødevare og fast bestanddel af spisekulturen har gjort »Aischgründer Karpfen« til en specialitet med et stort ry både i og uden for regionen.

Undersøgelser foretaget af Fachhochschule Weihenstephan i 2002 viste, at 79 % af de adspurgte i Aischgrund og 49 % af de adspurgte i Nürnberg foretrak »Aischgründer Karpfen« frem for karper andre steder fra.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

Markenblatt Heft nr. 32 af 10. august 2007, del 7a-aa, s. 14623

(http://publikationen.dpma.de/DPMApublikationen/dld_gd_file.do?id=81)

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.