This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011TN0653
Case T-653/11: Action brought on 26 December 2011 — Jaber v Council
Sag T-653/11: Sag anlagt den 26. december 2011 — Jaber mod Rådet
Sag T-653/11: Sag anlagt den 26. december 2011 — Jaber mod Rådet
EUT C 58 af 25.2.2012, p. 12–13
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
25.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 58/12 |
Sag anlagt den 26. december 2011 — Jaber mod Rådet
(Sag T-653/11)
2012/C 58/23
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Aiman Jaber (Lattakia, Syrien) (ved advokat M. Ponsard)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
— |
Sagen påkendes efter den fremskyndende procedure |
— |
Annullation af følgende retsakter, for så vidt som de vedrører sagsøgeren:
|
— |
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1) |
Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og proceduregarantier, bl.a. retten til at blive hørt, retten til forsvar, begrundelsesforpligtelsen og princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse, for så vidt sagsøgeren ikke har modtaget en formel underretning om sin optagelse på listen over sanktionerede personer, og for så vidt sagsøgte ikke har besvaret sagsøgerens henvendelser og ikke har angivet på grundlag af hvilke konkrete forhold sagsøgerens navn blev optaget på de omtvistede lister. |
2) |
Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af ejendomsretten og retten til økonomisk frihed, idet de anfægtede retsakter påfører sagsøgerens forretningsmæssige aktiviteter påviselig og alvorlig skade. |