EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2011/373/06

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

EUT C 373 af 21.12.2011, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 373/10


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

2011/C 373/06

Image

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Luxembourg

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med rådskonklusionerne af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Fællesskabet, på visse betingelser udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.

Udstedende stat: Luxembourg.

Anledningen til erindringsmønten: Storhertug Henri og storhertug Guillaume IV fra møntserien »det storhertugelige dynasti«.

Beskrivelse af designet: På venstre side af møntens indre del ses et portræt af Hans Kongelige Højhed Storhertug Henri. Storhertugen ser mod højre, og hans portræt er delvis lagt ind over et portræt af Storhertug Guillaume IV, som ser mod højre. Teksten »GRANDS-DUCS DE LUXEMBOURG« og årstallet »2012«, flankeret af møntmærket og møntmesterens initialer, ses over portrætterne på møntens indre del. Foran portrætterne ses konturerne af byen Luxembourg som baggrund. Navnene »HENRI« og »GUILLAUME IV« samt teksten »† 1912« er afbildet under de respektive portrætter.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter: 1,4 mio.

Udstedelsesdato: Januar 2012.


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


Top