22.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/1

(1)

Klimaforandringer er en af vor tids store udfordringer: Københavnsaftalen (1) anerkender 2 °C-målet, understreger behovet for en kraftig reduktion af drivhusgasemissionerne og opfordrer til handling for at minimere virkningerne af klimaforandringerne.

(2)

Ifølge planen vil den kommende femte vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), der forventes offentliggjort i 2014, samle og vurdere nye videnskabelige resultater med det formål at skabe et solidt videnskabeligt grundlag for beslutningstagningen, idet der vil blive lagt særlig vægt på fremtidige klimaprognoser, de regionale aspekter af klimaforandringer og virkningerne heraf, en vurdering af de forskellige mulige måder at modvirke klimaforandringer på og den rolle, de enkelte sektorer, f.eks. energi, transport, landbrug og industri, spiller.

(3)

Europa 2020-strategien fastslår, at det er nødvendigt at opfylde de emissionsmål, der allerede er sat på EU-plan, og understreger, at vores økonomier skal gøres mere robuste over for klimaforandringer, og at vores kapacitet til katastrofeforebyggelse og -indsats skal styrkes.

(4)

Forskning og innovation er af central betydning for ovennævnte politiske mål. Der er for eksempel brug for bedre klimaprognoser, så der kan tages højde for eventuelle fremtidige ændringer i hyppigheden og intensiteten af ekstreme fænomener. Der er også behov for forskning, for at vi vurdere gennemførligheden, følgerne og gennemførelsen af de globale mål i Europa og resten af verden og kvantificere de virkninger, der er forbundet med disse mål på regionalt plan. Øget viden er afgørende for, at vi finde mulige tilpasnings- og afbødningsløsninger og vurdere deres potentielle fordele, virkninger og omkostninger set i forhold til et scenario uden indgreb.

(5)

Vi har stadig for lidt viden om samfundets og økosystemernes sårbarhed og robusthed over for klimaforandringer. Der er behov for bedre indsigt i de grundlæggende processer i det komplekse klimasystem, for at vi bedre kan påpege klimaforandringer og fastslå deres årsager (menneskelige eller naturlige faktorer) og skelne mellem klimaforandringer og klimasvingninger.

(6)

Der er et presserende behov for afbødningsteknologier, -koncepter og -mekanismer, der kan sikre en kraftig reduktion af CO2-emissionerne inden 2050, og dette kræver forskning og innovation på områder som vedvarende energi, CO2-opsamling og -lagring, energi- og ressourceeffektivitet, alternative brændstoffer, ændringer i arealanvendelse, bæredygtig mobilitet, bæredygtigt landbrug og skovbrug samt nedskæringer i udledningen af forurenende stoffer, der påvirker menneskers helbred eller miljøet.

(7)

Der bør udvikles klimatjenester til udarbejdelse, tilrådighedsstillelse og anvendelse af videnskabeligt baserede klimaprognoser. I denne forbindelse er der brug for forskning til at forbedre og udvikle systemer til langsigtet observation, dataanalyser, modeller og prognosesystemer med forskellige tidshorisonter og til at støtte etableringen af velfungerende partnerskaber mellem leverandører og brugere.

(8)

På mødet den 26. maj 2010 (2) anerkendte Rådet (ministrene for konkurrenceevne) »Interface mellem handling og klimaviden for Europa« som et område, hvor fælles programlægning vil give betydelig merværdi i forhold til medlemsstaternes nuværende opsplittede forskningsindsats. I sine konklusioner af mødet anerkendte Rådet derfor nødvendigheden af at lancere et initiativ til fælles programlægning inden for dette område og opfordrede Kommissionen til at bidrage til udarbejdelsen heraf. Rådet understregede endvidere, at fælles programlægning er en proces, der iværksættes af medlemsstaterne med Kommissionen som koordinerende instans. Analysen af de nationale forskningsaktiviteter i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene bekræfter, at der skal en bedre koordinering til for at gøre forskningen mere effektiv og virkningsfuld og for at opnå synergi med aktiviteterne på EU-plan gennem opstilling af en fælles strategisk forskningsdagsorden.

(9)

Klimaforandringer og klimarelateret forskning er et centralt område under Den Europæiske Unions forskningsrammeprogram, der i betragtning af emnets globale dimension spiller en udpræget strategisk rolle som støtteredskab for den politiske proces i Unionen. Aktiviteterne inden for dette fælles programlægningsinitiativ skal koordineres nøje med det syvende EU-rammeprogram og fremtidige EU-programmer på dette område, særlig rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont 2020.

(10)

Fælles programlægning af forskningen vedrørende interfacet mellem handling og klimaviden for Europa vil bidrage til koordinering af forskningen på dette område og til et fuldt operationelt europæisk forskningsrum for klimaforandringer samt styrke Europas førende position og konkurrenceevne på dette felt.

(11)

For at nå de mål, der opstilles i denne henstilling, bør medlemsstaterne samarbejde med Kommissionen om at undersøge mulige initiativer fra Kommissionens side med henblik på at bistå medlemsstaterne med at videreudvikle og gennemføre den strategiske forskningsdagsorden.

(12)

Medlemsstaterne bør jævnligt aflægge rapport til Kommissionen om, hvordan gennemførelsen af dette fælles programlægningsinitiativ skrider frem, således at Kommissionen kan aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene inden for alle programlægningsinitiativerne —

1.

Medlemsstaterne tilskyndes til at udvikle en fælles vision om, hvordan samarbejde og koordinering inden for forskning på EU-plan kan bidrage til afbødnings- og tilpasningsindsatsen over for klimaforandringer ved at skabe forbindelse mellem videnskab, politik, økonomi og samfund. Medlemsstaterne, og især de lande, hvor virkningerne af klimaforandringerne forventes at være særlig omfattende, bør engagere sig fuldt ud i denne opgave.

2.

Medlemsstaterne tilskyndes til at opstille en fælles operationel strategisk forskningsdagsorden med forskningsbehov og -mål på mellemlang til lang sigt inden for klimaforandringer. Den strategiske forskningsdagsorden bør indeholde en gennemførelsesplan med højt prioriterede mål og tidsfrister samt en nærmere angivelse af, hvilke foranstaltninger, instrumenter og ressourcer der er nødvendige.

3.

Medlemsstaterne opfordres til at inddrage følgende foranstaltninger i den operationelle strategiske forskningsdagsorden og gennemførelsesplanen:

4.

Medlemsstaterne opfordres til at opretholde og videreudvikle et fælles forvaltningsorgan inden for klimaforandringer med mandat til at opstille fælles betingelser, regler og procedurer for samarbejde og koordinering og til at overvåge gennemførelsen af den strategiske forskningsdagsorden.

5.

Medlemsstaterne tilskyndes til i fællesskab at gennemføre den strategiske forskningsdagsorden, bl.a. gennem deres nationale forskningsprogrammer eller andre nationale forskningsaktiviteter i henhold til de retningslinjer for rammebestemmelserne for fælles programlægning, der er udarbejdet af Rådets Gruppe på Højt Plan for Fælles Programlægning (3).

6.

Medlemsstaterne tilskyndes til at samarbejde med Kommissionen om at undersøge mulige initiativer fra Kommissionens side, der har til formål at bistå medlemsstaterne med at opstille og gennemføre den strategiske forskningsdagsorden, og om at koordinere de fælles programmer med andre EU-initiativer på dette område.

7.

Medlemsstaterne opfordres til at arbejde tæt sammen med Det Strategiske Forum for Internationalt Videnskabeligt og Teknologisk Samarbejde (SFIC), når de udvikler og gennemfører en eventuel international dimension af den strategiske forskningsdagsorden, og til at sikre sammenhæng med SFIC's initiativer sammen med og over for tredjelande.

8.

Medlemsstaterne opfordres til jævnligt at underrette Kommissionen om, hvordan gennemførelsen af det fælles programlægningsinitiativ skrider frem, ved hjælp af årlige statusrapporter.