EUR-Lex L'accesso al diritto dell'Unione europea

Torna alla homepage di EUR-Lex

Questo documento è un estratto del sito web EUR-Lex.

Documento 62008CA0385

Sag C-385/08: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen (Traktatbrud — nye medlemsstaters tiltrædelse — tilladelse til markedsføring af generiske lægemidler svarende til referenceproduktet Plavix — betingede afgørelser om tilladelse til markedsføring af lægemidler — tilsidesættelse af fællesskabsretten)

EUT C 145 af 14.5.2011, pagg. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/2


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-385/08) (1)

(Traktatbrud - nye medlemsstaters tiltrædelse - tilladelse til markedsføring af generiske lægemidler svarende til referenceproduktet Plavix - betingede afgørelser om tilladelse til markedsføring af lægemidler - tilsidesættelse af fællesskabsretten)

2011/C 145/02

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Šimerdová og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz og B. Majczyna, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og R. Mackevičienė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67), sammenholdt med artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering (EFT L 214, s. 1), og med artikel 89 og 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136, s. 1) — tilladelse til markedsføring af generiske lægemidler svarende til referenceproduktet Plavix i strid med den beskyttelsesperiode på ti år, som gjaldt herfor — betingede afgørelser om tilladelse til markedsføring af lægemidler meddelt før Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union, men med virkning efter denne dato — afgørelserne ikke i overensstemmelse med direktiv 2001/83/EF

Konklusion

1)

Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser — for så vidt angår første led nedenfor — i henhold til artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, sammenholdt med artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering, samt artikel 89 og 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, og — for så vidt angår andet led nedenfor — i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/83:

idet den har opretholdt sundhedsministerens tilladelse til markedsføring af generiske lægemidler svarende til referenceproduktet Plavix, og

idet lægemidler, for hvilke der ikke er blevet meddelt markedsføringstilladelse i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, efter den 1. maj 2004 er blevet markedsført og opretholdt på markedet.

2)

Republikken Polen betaler sagens omkostninger.

3)

Republikken Litauen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 313 af 6.12.2008.


In alto