Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2011/129/07

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6163 — AXA/Permira/Opodo/GO Voyages/eDreams) EØS-relevant tekst

EUT C 129 af 30.4.2011, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/6


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.6163 — AXA/Permira/Opodo/GO Voyages/eDreams)

(EØS-relevant tekst)

2011/C 129/07

1.

Den 19. april 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved AXA Investment Managers Private Equity Europe (»AXA PE«, Frankrig), der tilhører den franske gruppe AXA, og Permira Holdings Limited (»Permira«, Guernsey), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Opodo Limited (»Opodo«, Det Forenede Kongerige), gruppen GO Voyages (»GO Voyages«, Frankrig) og gruppen eDreams (»eDreams«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Permira: et privat investeringsselskab, der bl.a. kontrollerer eDreams

AXA PE: et privat investeringsfirma, der bl.a. kontrollerer GO Voyages

Opodo, GO Voyages og eDreams: driver rejsebureauvirksomhed.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6163 — AXA/Permira/Opodo/GO Voyages/eDreams sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).


Top