Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62010CN0536

Sag C-536/10 P: Appel iværksat den 19. november 2010 af MPDV Mikrolab GmbH, Mikroprozessordatenverarbeitung und Mikroprozessorlabor til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 10. september 2010 i sag T-233/08 — MPDV Mikrolab GmbH, Mikroprozessordatenverarbeitung und Mikroprozessorlabor mod Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (Varemærker og Design)

EUT C 30 af 29.1.2011, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/24

Appel iværksat den 19. november 2010 af MPDV Mikrolab GmbH, Mikroprozessordatenverarbeitung und Mikroprozessorlabor til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 10. september 2010 i sag T-233/08 — MPDV Mikrolab GmbH, Mikroprozessordatenverarbeitung und Mikroprozessorlabor mod Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-536/10 P)

()

2011/C 30/40

Processprog: tysk

Parter

Appellant: MPDV Mikrolab GmbH, Mikroprozessordatenverarbeitung und Mikroprozessorlabor (ved Rechtsanwalt W. Göpfert)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1)

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som de i stævningen for Retten nedlagte påstande ikke blev taget til følge.

2)

Afgørelsen truffet den 15. april 2008 af Fjerde Appelkammer (sag R 1525/2006-4) annulleres.

3)

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)

Med appellen har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Rettens dom, hvorved Harmoniseringskontoret blev frifundet, for så vidt som Retten fastslog, at Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) ikke tilsidesatte artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (herefter »varemærkeforordningen«) og varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c), da det afslog at registrere ordmærket »ROI ANALYZER« for varer i klasse 9 (computersoftware) og for tjenesteydelser i klasse 35 og 42 (driftsøkonomisk rådgivning samt udvikling etc. af programmer til databehandling).

2)

Retten antog i den forbindelse — idet den lagde urigtigt gengivne faktiske omstændigheder til grund — at der særligt var tale om varer og tjenesteydelser, som udelukkende henvendte sig til fagfolk, der har kendskab til og interesse for det driftsøkonomiske område. I den forbindelse er den omstændighed, at der kun er blevet ansøgt om registrering af varerne »computersoftware« i klasse 9 »særlig« til registrering og behandling af virksomhedsdata, blevet opfattet urigtigt. For så vidt kunne også mere omfattende software være genstand for det ansøgte varemærke. Derudover arbejdede også ingenører og andre personer, der ikke havde kendskab til driftsøkonomisk fagterminologi, med ansøgerens software. Rettens vurdering er for så vidt blevet foretaget på et forkert faktisk grundlag.

Derudover har Retten — igen ved anvendelse af urigtigt gengivne faktiske omstændigheder — den opfattelse, at bestanddelen »ROI« ganske vist har forskellige betydninger på forskellige sprog, men at omsætningen i forbindelse med ordet »ANALYZER« altid opfatter bestanddelen »ROI« som »Return On Investment«. Rettens argumentation er således fejlagtig med hensyn til, at den relevante kundekreds uden videre overvejelser forstår det ansøgte varemærke som betegnelse for et »instrument til analyse af investeringers rentabilitetsrate«.

Derudover har Retten vurderet de varer og tjenesteydelser, der ligger til grund for ansøgningen, forkert, idet den har antaget, at der er hindringer for beskyttelsen for så vidt angår computerhardware. Efter at der er sket en opdeling af varemærket er der allerede foretaget gyldig registrering med hensyn til disse varer og tjenesteydelser i klasse 35 og 42.

Endelig er der blevet bortset fra henvisningen til tidligere foretagne registreringer i EU, nemlig som EF-varemærker, med den begrundelse, at der ikke kan tages hensyn til nationale varemærker. Der er ligeledes blevet lagt urigtigt gengivne faktiske omstændigheder til grund i dette tilfælde.

Top