EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0047

Sag C-47/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 25. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Tilnærmelse af lovgivningerne — kakao- og chokoladevarer — mærkning — tilføjelse af ordet ren eller angivelsen ren chokolade ved mærkning af visse varer)

EUT C 30 af 29.1.2011, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/2


Domstolens dom (Første Afdeling) af 25. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-47/09) (1)

(Tilnærmelse af lovgivningerne - kakao- og chokoladevarer - mærkning - tilføjelse af ordet »ren« eller angivelsen »ren chokolade« ved mærkning af visse varer)

2011/C 30/02

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Clotuche-Duvieusart og D. Nardi, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato P. Gentili)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF af 23. juni 2000 om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum (EFT L 197, s. 9), og artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT L 109, s. 29) — mærkning af chokoladevarer — tilføjelse af ordet »puro« eller angivelsen »cioccolato puro« ved mærkning af chokoladevarer, der ikke indeholder andre fedtstoffer end kakaosmør

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dels artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF af 23. juni 2000 om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum, dels artikel 3, stk. 1, i nævnte direktiv, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, idet den har indført en mulighed for at supplere mærkningen af chokoladevarer, der ikke indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmør, med adjektivet »ren«.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 82 af 4.4.2009.


Top