11.1.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/5

---

Meddelelse fra Kommissionen — Midlertidige EU-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise

(EØS-relevant tekst)

2011/C 6/05

1.   Finanskrisen, dens virkninger for realøkonomien og behovet for midlertidige foranstaltninger

1.1.   Finanskrisen og dens indvirkning på realøkonomien

Siden den globale finanskrises begyndelse i efteråret 2008 har Kommissionen udsendt en række meddelelser, hvori den har redegjort indgående for kriterierne for, hvornår medlemsstaters støtte til banker og ikke-finansielle virksomheder anses for at være forenelig med kravene i artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I særdeleshed blev Meddelelsen fra Kommissionen. Midlertidige EU-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (1) (»de midlertidige rammebestemmelser«), vedtaget den 19. januar 2009.

Den finansielle krise medførte en alvorlig afmatning i realøkonomien, der ramte husholdningerne, virksomhederne og beskæftigelsen. Forventningerne til vækst blev hurtigt gearet ned, og der skete en ligeledes hurtig nedgang i både handel og investeringer. Bankerne var nødt til på den ene side at nedbringe deres gæld og absorbere tab og på den anden at nyvurdere risiciene med henblik på at begrænse dem. Selv kreditværdige virksomheder fik pludseligt problemer med at få adgang til finansiering (2).

Formålet med disse midlertidige rammebestemmelser var at give medlemsstaterne mulighed for at indføre yderligere statsstøtteforanstaltninger med henblik på at lette virksomhedernes adgang til finansiering og tilskynde dem til fortsat at investere i fremtiden under disse ekstraordinære omstændigheder. De midlertidige rammebestemmelser udløber den 31. december 2010. Med vedtagelsen af et samlet sæt regler gældende for alle medlemsstater ønskede Kommissionen at fremme en samordnet indsats, der kunne sikre gennemsigtighed og ens spilleregler for alle virksomheder og medlemsstater i det indre marked.

De midlertidige rammebestemmelser blev konsolideret og ændret i februar 2009 (3) og ændret igen i december 2009 (4) med visse tekniske tilpasninger, især hvad angår støtte i form af garantier. I oktober foretog Kommissionen igen en ændring af de midlertidige rammebestemmelser for at åbne mulighed for, at der kunne ydes støtte på højst 15 000 EUR til landbrugssektoren (5).

1.2.   Brugen af de midlertidige rammebestemmelser og behovet for at tilpasse visse foranstaltninger og erstatte det

Siden rammebestemmelsernes vedtagelse har medlemsstaterne gjort udstrakt brug af de muligheder, de gav dem. Ifølge de oplysninger, Kommissionen har indhentet, har de fungeret som et nyttigt yderligere middel til at sikre kreditstrømmen til virksomhederne under krisen.

Kommissionen foretog sin første evaluering af de midlertidige rammebestemmelser i oktober 2009 for at kunne afgøre, om det var nødvendigt at opretholde dem efter den 31. december 2009. Den 17. marts 2010 udsendte den det andet offentlige spørgeskema, der fokuserede på virkningerne af de midlertidige rammebestemmelser og på, om de havde resulteret i en lettere adgang til finansiering.

Ved afgørelsen af, hvordan udfasningen af de eksisterende foranstaltninger, der er fastsat i de midlertidige rammebestemmelser bør foregå, bør følgende faktorer tages med i betragtning: på den ene side udviklingen i den økonomiske situation og pengeinstitutternes og finansmarkedernes evne til at tilvejebringe tilstrækkeligt med kapital til den kreditværdige erhvervssektor på den anden side de midlertidige rammebestemmelsers berettigelse som et middel til at understøtte den økonomiske genopretning på længere sigt og deres virkninger for konkurrencen mellem virksomheder og på tværs af grænserne.

Det økonomiske opsving, som langsomt har indfundet sig fra begyndelsen af 2010, har udviklet sig en smule hurtigere end forventet tidligere i år. Mens opsvinget stadig er skrøbeligt og ujævnt fordelt i Unionen, viser nogle medlemsstater tegn på svage eller endog mere robuste vækstrater. Hertil kommer, at på trods af nogle svage punkter, er banksektorens tilstand generelt set blevet forbedret sammenholdt med situationen for et år siden. Udlånsaktivitet til den private sektor synes at have vendt og er blevet positiv i overensstemmelse med tidligere mønstre. Efterhånden som det økonomiske opsving bliver mere stabilt og bekymringerne om den finanspolitisk holdbarhed afhjælpes, bør de finansielle markedsforhold fortsætte den gradvise forbedring og understøtte opsvinget. Men usikkerheden om udviklingen indenfor visse markedssegmenter og i visse lande består fortsat (6). Der er derfor endnu usikkerhed om den fremtidige udvikling i långivningen, og der er fortsat risiko for, at banksystemet ikke er parat til at understøtte den økonomiske genopretning, når kreditefterspørgslen igen begynder at stige, medmindre bankerne med fuld styrke sætter ind med de nødvendige omstruktureringer.

I betragtning af den høje volatilitet på de finansielle markeder og usikkerheden om de økonomiske udsigter er det under hensyn til markedsforholdene berettiget at forlænge visse foranstaltninger, som tager sigte på at lette virksomhedernes adgang til finansiering, indtil 31. december 2011. Dette gælder også for midlertidig støtte til fremstilling af grønne produkter under hensyn til, at virksomhederne på grund af den finansielle og økonomiske krise stadig har svært ved at få finansieret fremstillingen af mere miljøvenlige produkter.

Den fortsatte adgang til støtteforanstaltninger i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i EUF-traktaten på baggrund af usædvanlige markedsvilkår bør imidlertid ikke stå i vejen for udfasningen af midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger. Med hensyn til banksektoren konkluderede Rådet (økonomi og finans) den 2. december 2009, at der var behov for en strategi til nedtrapning af støtteforanstaltninger, som skulle være gennemsigtig og koordineret behørigt mellem medlemsstaterne for at undgå negative afsmittende virkninger. Kommissionen har derfor allerede i 2010 gennemført første etape i en gradvis udfasning for bankerne (7).

For de midlertidige rammeforanstaltninger er der endnu ikke taget sådanne skridt. Kommissionen vurderer derfor, at en begrænset forlængelse af visse foranstaltninger, der er fastsat i den eksisterende midlertidige ramme ledsaget af en skærpelse af betingelserne angående de forlængede foranstaltninger er en afgørende forudsætning for en gradvis tilbagevenden til normale statsstøtteregler og samtidigt vil mindske indvirkningen på konkurrencen. Der vil i den forbindelse skulle ske en begrænsning af de gældende reduktioner og indføres skrappere betingelser for store virksomheder i forhold til dem for små og mellemstore virksomheder.

Støtteforanstaltninger bør desuden målrettes efter investeringer, der bidrager til en bæredygtig økonomi på lang sigt ved at yde støtte til levedygtige virksomheder. Selv i tider med finansiel og økonomisk krise bør der gennemføres de nødvendige omstruktureringer af nødlidende virksomheder for at få dem bragt tilbage på et sundt fundament. For det drejer sig om at undgå at forsinke de nødvendige omstruktureringer i erhvervslivet og dermed forværre den økonomiske afmatning og dens langsigtede virkninger. Derfor bør kriseramte virksomheder fremover ikke falde ind under de midlertidige rammebestemmelser.

Muligheden for at yde støtte i begrænset omfang blev indført i den midlertidige ramme som en ekstraordinær foranstaltning, for at give medlemsstaterne et ekstra instrument på det tidspunkt, hvor finanskrisen ramte hårdest, selv om den ikke var rettet mod noget bestemt mål. Det er vigtigt at angive, at denne foranstaltning falder ind under anvendelsesområdet for artikel 107, stk 1 i EUF-traktaten, eftersom den overskrider tærsklen på 200 000 EUR pr. selskab, som anført i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse at traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (8) (de minimis-forordningen).

Gennem hele anvendelsesperioden for den midlertidige ramme, er denne foranstaltning blevet anvendt af de fleste medlemsstater (23 ordninger i 23 medlemsstater). Det er imidlertid kun en meget lille procentdel af de midler, som er blevet tildelt af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen under denne foranstaltning, der rent faktisk er blevet udbetalt (ca. 7 %). Desuden er hovedparten af støtten udbetalt under denne foranstaltning koncentreret i én medlemsstat, Tyskland, (over 78 % af de midler, der er ydet), mens medlemsstater som Italien eller Det Forenede Kongerige henholdsvis har brugt 8 % og 1,1 % af de samlede udgifter i under denne foranstaltning (9).

Det følger derfor, at hvis denne foranstaltning kunne have været nyttig som en kortsigtet hjælpeforanstaltning på det tidspunkt, hvor usikkerheden om de økonomiske udsigter var på det højeste, har den også givet anledning til uligheder inden for det indre marked. Kommissionen mener derfor, at inden for rammerne af en udfasningsstrategi, bør man vende tilbage til statsstøtteforanstaltninger, der er mindre fordrejende og mere vækstorienteret, især ved at anmode om en modydelse fra modtagerne, der sigter på et bestemt fælles mål. Kommissionen mener derfor, at den forenelige begrænsede støtte, ikke bør videreføres efter 31. december 2010. Dette bør dog ikke berøre ansøgninger, der er indsendt før udgangen af dette regnskabsår under ordninger godkendt af Kommissionen, men som stadig mangler at blive behandlet på det pågældende tidspunkt.

De midlertidige tilpasninger af EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (10), (risikokapitalretningslinjerne) gav et positivt signal til medlemsstaterne og markedsaktørerne. Tallene tyder på, at den finansielle og økonomiske krisen har sat sine spor på markederne for risikovillig kapital, og at egenkapitalgabet i de små og mellemstore virksomheder i den øverste ende af markedet er vokset. Kommissionen finder derfor, at forhøjelsen af det maksimalt tilladte beløb for finansieringstrancher til små og mellemstore virksomheder over 12 måneder kan fortsætte med at gælde også uden for konteksten af en finansiel og økonomisk krise. Kommissionen vil ændre retningslinjerne for risikovillig kapital i overensstemmelse hermed på grundlag af EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

Endelig tyder de foreliggende oplysninger og oplysningerne fra medlemsstaterne på, at der med hensyn til handelsfinansiering er sket en langsom bedring af markedsvilkårene, men i mange sektorer og i mange medlemsstater har virksomhederne stadigvæk vanskeligheder med at skaffe sig dækning hos private forsikringsselskaber. De procedureforenklinger, der blev indført for de midlertidige rammebestemmelser ved Kommissionens meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring (11), er derfor fortsat berettigede i 2011.

Da visse foranstaltninger, der er fastsat i de midlertidige rammebestemmelser allerede er blevet ændret og da der skal foretages yderligere tilpasninger og ændringer for at passe til den nuværende økonomiske situation, er det af hensyn til klarheden hensigtsmæssigt at erstatte den eksisterende midlertidige ramme med nærværende meddelelse.

2.   Anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b)

2.1.   Generelle principper

I henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), kan Kommissionen erklære støtte til at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi« forenelig med det indre marked. I den forbindelse har Retten statueret, at denne forstyrrelse skal påvirke hele den pågældende medlemsstats økonomi og ikke blot en af dens regioner eller en del af landet. Det stemmer helt overens med kravet om, at en undtagelsesbestemmelse som EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), skal fortolkes snævert (12).

Denne snævre fortolkning er konsekvent blevet fulgt af Kommissionen (13) i dennes beslutningspraksis.

Det er i den sammenhæng Kommissionens opfattelse, at den aktuelle globale krise stadig kan kræve ekstraordinære politiske foranstaltninger ud over nødhjælp til finanssektoren. Da alle medlemsstaterne er ramt af denne krise, om end på forskellig måde og i forskelligt omfang, og da den nuværende grad af integration mellem de nationale europæiske økonomier og finansmarkederne og deres i øjeblikket skrøbelige situation, er med en øget risiko for, at en individuel krise kan få alvorlige konsekvenser for hele systemet. Derfor bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for at gøre brug af EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), når det er behørigt begrundet.

I lys af den aktuelle finansielle og økonomiske krises alvorlige karakter og dens virkninger for medlemsstaternes samlede økonomi finder Kommissionen, at det i et begrænset tidsrum kan være berettiget, at der ydes visse former for statsstøtte for at afhjælpe disse vanskeligheder, og at denne statsstøtte vil kunne erklæres forenelig med det indre marked på grundlag af EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

Medlemsstaterne skal derfor bevise, at de statsstøtteforanstaltninger, de anmelder til Kommissionen i henhold til disse rammebestemmelser, er nødvendige og relevante for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i den berørte medlemsstats økonomi og står i rimeligt forhold dertil, og at alle betingelserne er opfyldt.

2.2.   Forenelig begrænset støtte

Kommissionen anser sådan statsstøtte for at være forenelig med det indre marked i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt:

a)

at modtageren har indgivet en fuldstændig ansøgning senest den 31. december 2010 under en nationale støtteordning, der er godkendt af Kommissionen i henhold til de midlertidige rammebestemmelser senest 31. marts 2011 på virksomheder som beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter (14)

b)	at støtten ikke overstiger et kontanttilskud på 500 000 EUR pr. virksomhed. Der er tale om bruttobeløb, dvs. før ethvert fradrag af skatter og afgifter o. lign. Ydes støtten i form af andet end tilskud, svarer støttebeløbet til støttens bruttosubventionsækvivalent

c)	at støtten ydes i form af en støtteordning

d)	at støtten ydes til virksomheder, der ikke var kriseramte (15) pr. 1. juli 2008. Den kan eventuelt ydes til virksomheder, der ikke var kriseramte på denne dato, men derefter blev kriseramte som følge af den globale finansielle og økonomiske krise

e)	at støtteordningen ikke finder anvendelse på virksomheder, der er aktive inden for fiskerisektoren

f)	at støtteordningen ikke er eksportstøtte eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter frem for importerede

g)

at støtteordningen kan finde anvendelse på virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (16), medmindre støtten er betinget af, at den helt eller delvis kommer primærproducenter til gode. Hvis støtten ydes til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (17), medmindre støtten er betinget af, at den helt eller delvis kommer primærproducenter til gode. Hvis der ydes støtte til virksomheder, som beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter (enten som direkte støtte eller støtte, der er ydet til virksomheder, der forarbejder eller afsætter landbrugsprodukter, men kommer primærproducenterne til gode), er tilskuddet (eller bruttosubventionsækvivalenten) højst 15 000 EUR pr. virksomhed støtte til virksomheder, der beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter, fastsættes ikke på grundlag af prisen eller mængden af markedsførte produkter. Støtte til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, fastsættes ikke på grundlag af prisen eller mængden af produkter købt hos primærproducenter eller markedsført af de pågældende virksomheder

h)

at medlemsstaten indhenter en skriftlig eller elektronisk erklæring fra den pågældende virksomhed om eventuel anden de minimis-støtte og støtte under denne foranstaltning, der er modtaget i løbet af det igangværende regnskabsår, og kontrollerer, at støtten ikke vil resultere i, at den samlede støtte, virksomheden har modtaget i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2011, overstiger loftet på 500 000 EUR eller 15 000 EUR for virksomheder, der indgår i primærproduktionen af landbrugsvarer

i)	at støtten ikke ydes efter 31. december 2011

j)	at den nationale støtteordning, i henhold til hvilken støtten, ydes efter den 31 december 2010 anmeldes af medlemsstaten og godkendes af Kommissionen efter artikel 108, stk. 3, i EUF-traktaten.

2.3.   Støtte i form af garantier

For at lette adgangen til finansiering yderligere og mindske bankernes aktuelle modvilje mod at løbe store risici kan subsidierede lånegarantier i et begrænset tidsrum være hensigtsmæssige som en målrettet løsning for at lette virksomhedernes adgang til finansiering.

Kommissionen vil anse en sådan statsstøtte for at være forenelig med det indre marked på grundlag af EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), når følgende betingelser alle er opfyldt:

a)	For små og mellemstore virksomheder giver medlemsstaterne et nedslag på op til 15 % i den årlige præmie, der skal betales for nye garantier ydet i overensstemmelse med »safe harbour«-reglerne i bilaget.

b)	For store virksomheder kan medlemsstaterne beregne den årlige præmie for nye garantier på grundlag af »safe harbour«-reglerne i bilaget.

c)

Når der ved beregning af støtteelementet i garantiordninger anvendes en metode, som Kommissionen allerede har godkendt, efter at den er blevet anmeldt i overensstemmelse med en statsstøtteforordning udstedt af Kommissionen (18), kan medlemsstaterne også yde et tilsvarende nedslag på op til 15 % af den årlige præmie, der skal betales for nye garantier til små og mellemstore virksomheder.

d)

Det maksimale lånebeløb overstiger ikke støttemodtagerens samlede årlige lønsum (inkl. socialsikringsbidrag samt omkostninger til personale, der arbejder i virksomheden, men formelt aflønnes af underkontrahenter) for 2010. For virksomheder oprettet 1 januar 2010 eller derefter må det maksimale lånebeløb ikke overstige den forventede årlige lønsum i de første to driftsår. For investeringslån kan medlemsstaterne vælge at beregne det maksimale lånebeløb på grundlag af de gennemsnitlige årlige arbejdskraftomkostninger for EU 27 (19).

e)	Garantierne ydes indtil senest 31. december 2011.

f)	Garantien dækker ikke over 80 % af lånet i hele lånets løbetid.

g)	For små og mellemstore virksomheder kan garantien dække såvel investeringslån som lån til driftskapital. For store virksomheder kan den kun dække investeringslån.

h)

For små og mellemstore virksomheder kan der ydes et nedslag i garantipræmien i højst to år efter, at garantien blev ydet. Hvis det underliggende lån har en løbetid på over to år, kan medlemsstaterne i endnu en periode på højst otte år anvende »safe harbour«-præmierne i bilaget uden nedslag. For store virksomheder kan medlemsstaterne anvende safe harbour-bestemmelserne i bilaget i højst 10 år.

i)	Kriseramte virksomheder (20) er udelukket fra denne foranstaltning.

2.4.   Støtte i form af rentetilskud

Virksomheder kan have svært ved at skaffe finansiering i den nuværende markedssituation. Kommissionen vil derfor acceptere, at der ydes offentlige eller private lån til en rente, der mindst svarer til centralbankens dag-til-dag-rente med et tillæg svarende til forskellen mellem den gennemsnitlige etårige interbankrente og centralbankens gennemsnitlige dag-til-dag-rente i perioden fra 1. januar 2007 til 30. juni 2008, plus den kreditrisikopræmie, der svarer til modtagerens risikoprofil som fastsat i Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (21).

Det støtteelement, der er indeholdt i forskellen mellem denne rente og den referencesats, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, vil midlertidigt blive betragtet som foreneligt med EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

a)

Denne metode gælder for alle kontrakter indgået senest den 31. december 2011. Den kan anvendes for lån med enhver løbetid. De reducerede rentesatser kan anvendes på rentebetalinger indtil 31. december 2013 (22). Efter denne dato skal der gælde en rentesats, der mindst svarer til den, der er fastsat i meddelelsen om referencesatsen og kalkulationsrenten.

b)	For små og mellemstore virksomheder kan de reducerede rentesatser gælde såvel investeringslån som lån til driftskapital. For store virksomheder kan den kun gælde for investeringslån.

c)	Kriseramte virksomheder (23) er udelukket fra denne foranstaltning.

2.5.   Støtte til produktion af grønne produkter

På grund af den aktuelle finansielle og økonomiske krise er det også blevet vanskeligere for virksomhederne at skaffe finansiering til produktion af mere miljøvenlige produkter. Støtte i form af garantier er måske ikke tilstrækkelig til at finansiere omkostningstunge projekter, der tager sigte på at højne miljøbeskyttelsesniveauet ved at opfylde fremtidige standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, eller ved at gå videre end sådanne standarder.

Efter Kommissionens opfattelse bør virkeliggørelsen af miljømål fortsat prioriteres højt, uanset den finansielle og økonomiske krise. Det er i EU's interesse og i tråd med Europa 2020-strategien, at der bliver produceret flere miljøvenlige produkter, herunder mere ressource- og energieffektive produkter, og det er vigtigt, at krisen ikke hindrer, at dette mål nås.

Supplerende foranstaltninger i form at rentelettede lån vil derfor kunne fremme produktionen af »grønne produkter«. Rentelettede lån kan imidlertid forårsage alvorlige konkurrencefordrejninger, og denne mulighed bør derfor være strengt begrænset til særlige situationer og målrettede investeringer.

Kommissionen finder, at medlemsstaterne i et begrænset tidsrum bør kunne yde støtte i form af rentetilskud.

Kommissionen vil anse rentetilskud til investeringslån for at være forenelige med det indre marked på grundlag af EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), når alle de nedenstående betingelser er opfyldt:

a)	Støtten ydes til investeringslån til finansiering af projekter, der tager sigte på fremstilling af nye produkter, der højner miljøbeskyttelsen væsentligt (24).

b)	Støtten er nødvendig for iværksættelsen af et nyt projekt. Er der tale om et eksisterende projekt, kan der ydes støtte, hvis det på grund af den nye økonomiske situation bliver nødvendigt for projektets videreførelse.

c)	Der ydes kun støtte til projekter, der går ud på at fremstille produkter, som indebærer en tidlig tilpasning til eller går videre end fremtidige EU-produktstandarder (25), der højner miljøbeskyttelsesniveauet og endnu ikke er i kraft.

d)	For produkter, der indebærer en tidlig tilpasning til eller går videre end fremtidige EU-standarder på miljøområdet, påbegyndes investeringerne senest den 31. december 2011 med henblik på at bringe produktet i omsætning, mindst to år før den nye standard træder i kraft.

e)

Lånene kan dække omkostningerne ved investeringer i materielle og immaterielle aktiver (26), dog ikke investeringer, der sigter på en produktionskapacitet på over 3 % på produktmarkeder (27), hvor den årlige vækstrate i det synlige forbrug på EØS-markedet målt i værdi gennem de seneste fem år før investeringens start lå under den gennemsnitlige årlige vækstrate i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes BNP over samme femårsperiode.

f)	Lånene ydes senest 31. december 2011.

g)

Ved beregningen af støtten bør der tages udgangspunkt i den individuelle rentesats, der gælder for støttemodtageren beregnet efter metode, der er omhandlet i punkt 2.3 i denne meddelelse. På grundlag af denne metode kan der ydes rentetilskud til virksomheden på: — 15 % for store virksomheder — 25 % for små og mellemstore virksomheder.

h)	Rentetilskuddet anvendes højst i to år efter lånets ydelse.

i)	Rentetilskuddet kan ydes for lån ydet af staten eller offentlige pengeinstitutter såvel som for lån ydet af private pengeinstitutter. Det bør sikres, at der ikke er nogen forskelsbehandling mellem offentlige og private pengeinstitutter.

j)	Kriseramte virksomheder (28) er udelukket fra denne foranstaltning.

k)	Medlemsstaterne sikrer, at støtten hverken direkte eller indirekte kommer til at tilflyde finansielle virksomheder.

2.6.   Kumulation

De støttelofter, der er fastsat i denne meddelelse, vil finde anvendelse, uanset om støtten til det støttede projekt finansieres udelukkende med statsmidler eller medfinansieres af EU.

De midlertidige støtteforanstaltninger, der er indeholdt i denne meddelelse, må ikke kumuleres med støtte, der er omfattet af de minimis-forordningen ydet til de samme støtteberettigede omkostninger.

De midlertidige støtteforanstaltninger kan kumuleres med anden forenelig støtte eller med andre former for EU-finansiering, forudsat at de maksimale støtteintensiteter ifølge de relevante retningslinjer, rammebestemmelser eller gruppefritagelsesforordninger er overholdt.

I tilfælde af samfinansiering med EU's strukturfonde og andre af EU's finansieringsinstrumenter skal de gældende regler overholdes.

3.   Forenklinger

3.1.   Kortfristet eksportkreditforsikring

I Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 1, med henblik på anvendelse af traktatens artikel 92 og 93 på kortfristet eksportkreditforsikring (29) fastsættes det, at markedsmæssige risici ikke kan dækkes af eksportkreditforsikringer med støtte fra medlemsstaterne. Markedsmæssige risici er kommercielle og politiske risici for offentlige og private debitorer i de lande, der er anført i bilaget til meddelelsen, med en maksimal risikoperiode på under to år. Risici angående debitorer i medlemsstaterne og otte andre medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) betragtes som markedsmæssige.

Kommissionen finder ikke, at der som følge af den aktuelle finansielle og økonomiske krise er mangel på forsikrings- eller genforsikringskapacitet i alle medlemsstater, men den mener heller ikke, at det kan udelukkes, at der i nogle lande midlertidigt kan være manglende adgang til dækning af markedsmæssige risici.

I punkt 4.4 i meddelelsen hedder det:

Disse bestemmelser, der finder anvendelse på store virksomheder og på små og mellemstore virksomheder, udgør et egnet virkemiddel i den aktuelle økonomiske situation, hvis medlemsstaterne finder, at der ikke på det private forsikringsmarked er adgang til dækning af visse markedsmæssige kreditrisici og/eller for visse virksomheder.

I den forbindelse finder Kommissionen ud fra ønsket om at fremskynde proceduren for medlemsstaterne, at medlemsstaterne indtil 31. december 2011 kan dokumentere manglende markedsmæssighed ved at fremlægge fyldestgørende bevis for manglende adgang til dækning af risikoen på det private forsikringsmarked. Brug af undtagelsesklausulen vil under alle omstændigheder blive anset for at være berettiget, hvis:

a)	et stort, velrenommeret internationalt privat eksportkreditforsikringsselskab og et nationalt kreditforsikringsselskab fremlægger bevis for, at der ikke er adgang til sådan dækning, eller

b)	mindst fire veletablerede eksportører i medlemsstaten dokumenterer, at de er blevet afvist af forsikringsselskaber i forbindelse med konkrete transaktioner.

Kommissionen vil i nært samarbejde med de pågældende medlemsstater sørge for, at beslutningerne angående brug af undtagelsesklausulen træffes hurtigt.

4.   Overvågning og rapportering

I overensstemmelse med kravene i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (30) og Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastsættelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (31) skal medlemsstaterne indsende årlige rapporter til Kommissionen.

Medlemsstaterne skal sørge for, at der opbevares detaljeret dokumentation om ydelsen af støtte efter denne meddelelse. Denne dokumentation, som skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, at alle betingelserne er overholdt, skal opbevares i en periode på 10 år og fremsendes til Kommissionen på dennes anmodning.

Desuden skal medlemsstaterne senest den 15. september 2011 indsende en rapport til Kommissionen om de foranstaltninger, der er indført på grundlag af denne meddelelse.

Kommissionen kan anmode om yderligere oplysninger om den støtte, der er ydet, for at kontrollere, om betingelserne i Kommissionens godkendelsesbeslutning er blevet overholdt.

5.   Afsluttende bestemmelser

Denne meddelelse anvendes fra den 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Den er begrundet i de aktuelle ekstraordinære og forbigående finansieringsproblemer affødt af bankkrisen. Efter samråd med medlemsstaterne vil Kommissionen kunne revidere den inden 31. december 2011, hvis væsentlige konkurrencepolitiske eller økonomiske hensyn tilsiger det. Hvis det skønnes nyttigt, vil Kommissionen eventuelt også give yderligere klarlæggelser af sin tilgang til bestemte spørgsmål.

Denne meddelelse finder ikke anvendelse på følgende støtte:

a)	støtteordninger, som ikke udtrykkeligt udelukker individuel støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked

b)	ad hoc-støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (32) vil Kommissionen anvende følgende i forhold til ikke-anmeldt statsstøtte:

a)	denne meddelelse, såfremt støtten blev ydet efter 1. januar 2011

b)	de retningslinjer og rammebestemmelser, der var gældende på tidspunktet for støttens ydelse, i alle andre tilfælde.

---

(1)  EUT C 16 af 22.1.2009, s. 1.

(2)  Se Europa-Kommissionen, GD for Økonomiske og Finansielle Anliggender: Interim Forecast 2010 og IMF: World Economic Outlook, oktober 2010; se også ECB: The Euro Area Bank Lending Survey, oktober 2010 og ECB: Survey on the access to finance of SMEs in the Euro area, marts til september 2010.

(3)  Meddelelse fra Kommissionen — Midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (EUT C 83 af 7.4.2009, s. 1).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen om ændring af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (EUT C 303 af 15.12.2009, s. 6).

(5)  Meddelelse fra Kommissionen om ændring af de midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydes for at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise (EUT C 261 af 31.10.2009, s. 2).

(6)  Se også Europa-Kommissionen, Økonomiske og Finansielle anliggender, Efterårsprognose 2010 (29. November 2010).

(7)  Kommissionen har siden 1. juli 2010 anvendt skrappere betingelser for godkendelse af regeringsgarantier i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b). Se Generaldirektoratet for Konkurrence, arbejdsdokument fra Kommissionen af 30. april 2010: The application of State aid rules to government guarantee schemes covering bank debt to be issued after 30 June 2010.

(8)  EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.

(9)  Baseret på oplysninger, som medlemsstaterne har indsendt som svar på Kommissionens spørgeskema om anvendelsen af de midlertidige rammebestemmelser, offentlig høring afholdt fra 18.3.2010 til 26.4.2010. Portugal og Slovakiet svarede ikke, og Frankrig undlod at give oplysninger for så vidt angår denne foranstaltning.

(10)  EUT C 194 af 18.8.2006, s. 2.

(11)  Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne i henhold til artikel 93, stk. 1, i EF-traktaten om anvendelse af traktatens artikel 92 og 93 på kortfristet eksportkreditforsikring (EUT C 281 af 17.9.1997, s. 4).

(12)  Forenede sager T-132/96 og T-143/96, Freistaat Sachsen, Volkswagen AG og Volkswagen Sachsen GmbH mod Kommissionen, Sml. 1999, s. II-3663, præmis 167.

(13)  Kommissionens beslutning 98/490/EF i sag C 47/96, Crédit Lyonnais (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 28), nr. 10.1; Kommissionens beslutning 2005/345/EF i sag C 28/02, Bankgesellschaft Berlin (EUT L 116 af 4.5.2005, s. 1), nr. 153 ff., og Kommissionens beslutning 2008/263/EF i sag C 50/06 BAWAG (EUT L 83 af 26.3.2008, s. 7), nr. 166. Se Kommissionens beslutning i sag NN 70/07, Northern Rock (EUT C 43 af 16.2.2008, s. 1), Kommissionens beslutning i sag NN 25/08, Redningsstøtte til Risikoabschirmung WestLB (EUT C 189 af 26.7.2008, s. 3) og Kommissionens beslutning af 4. juni 2008 om statsstøtte C 9/08, SachsenLB, (EUT L 104 af 24.4.2009, s. 34).

(14)  Som fastsat i artikel 2, stk. 3 og 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 (EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3).

(15)  Som defineret i punkt 2.1 i meddelelse fra Kommissionen — Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af virksomheder i vanskeligheder (EFT C 244 af 1.10.2004, s. 2).

(16)  Som defineret i artikel 2, stk. 3 og 4 i forordning (EF) nr. 1857/2006.

(17)  Som defineret i artikel 2, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1857/2006.

(18)  Såsom forordning (EF) nr. 800/2008 erklærer visse kategorier af støtte forenelig med fællesmarkedet i medfør af artikel 87 og 88 og traktaten (gruppefritagelsesforordningen) (EFT L 214 af 9.8.2008, s. 3), Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelsen af artikel 87 og 88 i traktaten til national regional investeringsstøtte (EFT L 302 af 1.11.2006, s. 29) eller forordning (EF) nr. 1857/2006, forudsat at den godkendte metode udtrykkelig tager sigte på denne type garanti og underliggende transaktioner.

(19)  Kilde: Eurostat. Seneste disponible oplysninger for EU-27 2007. Månedlige arbejdskraftomkostninger: 3 028 EUR.

(20)  Se fodnote 15.

(21)  EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6.

(22)  Medlemsstater, der ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal offentliggøre de daglige dag-til-dag-renter på nettet og gøre dem tilgængelige for Kommissionen.

(23)  Se fodnote 15.

(24)  Som defineret i punkt 70(1) i sektion 2.2 (definitioner) EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EUT C 82 af 1.4.2008, s. 1).

(25)  Ved fremtidige EU-produktstandarder forstås en bindende EU-standard for det miljøbeskyttelsesniveau, produkter solgt inden for Den Europæiske Union skal nå op på, og som er vedtaget, men endnu ikke i kraft.

(26)  Som defineret i punkt 70 i Fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(27)  Som defineret i punkt 69 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013.

(28)  Se fodnote 15.

(29)  EFT C 281 af 17.9.1997, s. 4.

(30)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(31)  EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1.

(32)  EFT C 119 af 22.5.2002, s. 22.

---

---