14.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 339/14

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)

KOM(2009) 223 endelig — 2009/0070 (COD)

(2010/C 339/04)

Ordfører: Joost VAN IERSEL

30. juni 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 157, stk. 3, at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013)

KOM(2009) 223 endelig - 2009/0070 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's faglige sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 5. januar 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog følgende udtalelse på sin 459. plenarforsamling den 20. og 21. januar 2010 (mødet den 20. januar 2010) med 184 stemmer for, 2 stemmer imod og 4 hverken for eller imod.

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   EØSU bifalder forordningen om EU-jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter som et strategisk skridt fremad i en ny ramme for udvikling af en moden europæisk rumpolitik.

1.2   EØSU finder, at der i den forbindelse kan høstes betydelige fordele ved at gennemføre eksisterende EU-politikker, udforme nye politikker, intensivere leveringen af intelligente og skræddersyede tjenester for bl.a. Europa og ved at styrke EU's stilling i internationale forhandlinger.

1.3   Fordelene for samfundet og borgerne vil være desto mere positive, da rumbaserede tjenester påvirker et bredt spektrum af vigtige spørgsmål såsom klima, nødsituationer, miljø- og sundhedsspørgsmål, f.eks. vand- og luftkvalitet (forurening), landbrug og skovbrug, udtømmelsen af naturressourcer, fysisk planlægning og en række offentlige sikkerhedsspørgsmål og forsvar.

1.4   Høj kvalitet er nødvendig for både rumkomponenter og in situ-komponenter samt for deres interaktive kapacitet og synergivirkninger. Rumbaserede tjenester vil bidrage væsentligt til jordbaserede, luftbårne og havbaserede tjenester (1).

1.5   EU-agenturer og offentlige tjenester i medlemsstaterne er det primære mål for de rumbaserede tjenester. Private parter vil også få gavn af dem. Spektret af nyttige tjenester for offentligheden og private sektorer vil stige med markedets udvikling. Downstream-sektoren – hvor den vigtigste er SMV'er – kræver særlig opmærksomhed og finansiering.

1.6   Forvaltning er af afgørende betydning. De afgørende elementer omfatter:

—	Koordinering og sammenhæng, der er baseret på anerkendelsen af »rummet« som et integreret EU-tema og fuld opbakning fra alle Kommissionens generaldirektorater og de EU-agenturer, der beskæftiger sig med rumrelaterede politikker og aktiviteter,

—	Koordinering mellem Kommissionen og forskellige offentlige parter i medlemsstaterne,

—	Operationel viden i Kommissionen om, hvordan man håndterer downstream-sektoren,

—	Tilfredsstillende rammevilkår for at fremme private investeringer.

1.7   Fuldstændige, pålidelige og løbende data vil være resultatet af en effektiv indbyrdes forbindelse mellem rumbaseret og landbaseret infrastruktur. Fuld og åben adgang til data er afgørende for at undgå forvridninger og stimulere downstream-sektoren. Nøje definerede følsomme data for medlemsstaterne og Unionen skal beskyttes.

1.8   EØSU noterer sig rammen på 150 mio. euro som et første skridt til at fremme applikationer. En generelt positiv vurdering kræver imidlertid, at visse udestående spørgsmål først besvares. En mulig mangel på finansielle ressourcer, lanceringen af »B-Sentinels« i tillæg til »A-Sentinels« og fordelingen af EU's budgetmidler blandt aktørerne nødvendiggør yderligere forhandlinger og præcisering for at sikre, at systemet effektivt opfylder politikkens mål.

1.9   De kommende rumbaserede tjenester påvirker et bredt spektrum af områder, som direkte imødekommer samfundets og borgernes behov. EØSU anbefaler derfor kraftigt en EU-kommunikationsstrategi, der skal øge offentlighedens kendskab til jordobservationsprogrammets fremtidige fordele samt sætte særlig fokus på at uddanne tekniske eksperter på dette område.

1.10   Jordobservation bør indgå i Lissabonstrategien for perioden efter 2010.

2.   Den europæiske rumpolitik under udvikling

2.1   Politiske og økonomiske strategiske årsager er hovedfaktorerne bag den øgede interesse i rummet. Klimaændringer, miljø– og rummål, borgernes sikkerhed såvel som en supplerende forsvarsinfrastruktur gør forbedrede operationelle tjenester i rummet særdeles ønskelige.

2.2   En uafhængig EU-rumpolitik og uafhængige tjenester er nødvendige for at reagere på stigningen i verdensomspændende rumaktiviteter hos et voksende antal partnere og konkurrenter (2).

2.3   Efter Kommissionens grøn- og hvidbøger, der blev offentliggjort i løbet af det sidste årti, og rammeaftalen mellem Det Europæiske Rumagentur og Kommissionen i 2003, der alle blev hilst velkomne, giver EØSU sin fulde støtte til de politikker, der skitseres i dokumenterne fra det fælles rumråd, Kommissionen og Det Europæiske Rumagentur i april/maj 2007 (3). I oktober 2009 understregede formand José-Manuel Barroso rummets betydning for en bred vifte af EU-politikker (4).

2.4   ESA har udført et imponerende arbejde over en lang tidsperiode. Udover forskning har rumprogrammerne fremmet udviklingen af operationelle tjenester i samarbejde med private virksomheder. EØSU konkluderede sidste år, at rumagenturet havde ført en vellykket »industripolitik«. I henhold til den nye arbejdsfordeling mellem agenturet og Kommissionen bliver sidstnævnte fuldstændig ansvarlig for projekternes operationelle fase.

2.5   EØSU har allerede tilkendegivet, at det forventer, at Kommissionens inddragelse i politikplanlægning og finansiering vil og bør forbedre offentlige såvel som private aktiviteter inden for rumsektoren.

2.6   På samme måde foreslår Kommissionen forordningen om jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013) som et yderligere nødvendigt skridt i retning af at opfylde kravene om en moden europæisk rumpolitik.

2.7   GMES har medført en øget interesse og intensiveret programplanlægning i EU-agenturer og den offentlige og private sektor i hele Europa.

2.8   For at sikre en effektiv håndtering af de mange mulige fordele ved GMES bifaldt EØSU, at der sidste år blev etableret et GMES-kontor i GD for Erhvervspolitik, der skulle stå for koordineringen. En sådan koordinering er yderst ønskelig, da en række generaldirektorater og det syvende rammeprogram deltager.

2.9   Tættere koordinering på EU-niveau og mellem Kommissionen og medlemsstaterne vil også være gavnlige for en integreret tilgang i medlemsstaterne, hvor en sådan ofte mangler. Det kan også fremme større bevidsthed og forbedre »rummets« omdømme ved at forbinde rummet med specifikke tjenester for borgerne.

3.   Forordningen

3.1   Foruden GMES-forskning og -udvikling, der er områder, hvor Kommissionen, ESA og medlemsstaterne fungerer som partnere, vil Kommissionen koncentrere sig om spørgsmål, hvor fællesskabsaktiviteter vil få en klar merværdi.

3.2   Denne forordning forventer operationelle GMES-tjenester i større målestok. Da dette er et nyt skridt inden for en ny ramme, har både etableringen af programmet, herunder udvælgelsen af prioriteter, og forvaltningen været genstand for omfattende høringer blandt alle aktører, GMES-koordinatorerne i medlemsstaterne, (potentielle) brugere og industrien.

3.3   Forordningen om jordobservation fastlægger et retsgrundlag for GMES-programmet og EU-finansiering for de første operationelle aktiviteter i 2011-2013, der beløber sig til 107 mio. euro, dvs. fra Kommissionens budget, mens yderligere 43 mio. euro er øremærket under det 7. rammeprogram, hvilket tilsammen beløber sig til 150 mio. euro, indtil en aftale indgås om EU's flerårige budget for 2013-2020 (5).

3.4   Fem indsatsområder er planlagt. For perioden 2011-2013 vil der blive lagt vægt på beredskabstjenester og landovervågningstjenester (6).

3.5   De indledende operationelle aktiviteter vil blive styret af Kommissionen som led i EU's overordnede GMES-aktiviteter, der også omfatter EU's forskningsaktiviteter og GMES-partnernes aktiviteter. Denne ramme skal holdes adskilt fra den tekniske gennemførelse af GMES-rumkomponenten, som vil blive pålagt ESA.

Ud over at demonstrere bred enighed blandt aktørerne har høringerne afdækket et overvældende behov for pålidelige og præcise oplysninger.

3.6.1   Forskellige brugere, f.eks. forskningsmiljøer, nationale og regionale offentlige myndigheder og sikkerhedstjenester, har alvorligt brug for pålidelige oplysninger, nogle gange endog særdeles hurtigt.

3.6.2   Pålidelige og løbende oplysninger er en ufravigelig betingelse for downstream-sektorens videreudvikling af jordobservationsmarkedet i EU, der skal skabe vækst og arbejdspladser (7).

3.7   Hvad »nærhedsprincippet« angår, er det værd at notere, at det klart fremgår af den overordnede evaluering, at de tjenester, der skal udbydes under denne forordning, har brug for aggregering af input fra medlemsstaterne på EU-niveau med henblik på at sikre stordriftsfordele samt effektiv gennemførelse af EU's miljølovgivning (8).

4.   Generelle bemærkninger

4.1   I tillæg til eksisterende forskningsprogrammer, tjenester og visse operationelle aktiviteter ser EØSU særdeles positivt på de indledende aktiviteter, der er planlagt i forordningen om jordobservation som et strategisk skridt fremad.

4.2   Med etableringen af GMES har Kommissionen og ESA iværksat et program for civil operationel brug af satellitdata, som i tillæg til sine meteorologiske applikationer er enestående i verden på grund af sin målestok og dybde. Fortsat udvikling og gennemførelse af GMES vil give den europæiske industri mulighed for at indtage en stilling som ledende global aktør.

4.3   Både den brede høring blandt alle relevante aktører samt konsekvensanalysen viser en bred enighed om programmets mål og fremtidige muligheder. Adskillige specifikke studier, der blev udført på anmodning, afspejler tilsvarende fordele ved GMES og øgede muligheder for offentlige og private deltagere (9).

4.4   De fordele ved nye operationelle aktiviteter, som imødeses af en bred vifte af offentlige og private interessenter og EØSU, kan opsummeres som følger:

—	Strategisk afspejler EU's jordobservationsprogram EU's voksende europæiske og internationale ansvar og varige indflydelse på europæiske og internationale anliggender,

—	Skræddersyet og rettidig rumbaseret data vil gøre det lettere for Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne at gennemføre eksisterende programmer mere præcist,

—	(nye) politikker kan udformes mere præcist,

—	Rumbaseret information vil bidrage væsentligt til ikke-rumbaserede operationelle aktiviteter ved at finjustere viden og udvide dataindsamlingen (10),

—	Nye oplysninger vil medføre supplerende værdi for EU's agenturer, f.eks. Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Forsvarsagentur,

—	Store muligheder vil blive skabt for downstream-aktiviteter i den private sektor,

—	Nye tjenester, som kræves af de nationale offentlige myndigheder og agenturer, vil medføre miljø- og sikkerhedsmæssige fordele for borgerne, omkostningsbesparelser baseret på de identificerede intelligente løsninger, og vil også udgøre en vækstfaktor,

—	EU vil anlægge en mere videnbaseret holdning i internationale forhandlinger om spørgsmål som f.eks. klimaændringer og aftaler, der sigter mod bedre overvågning,

—	Specifikke tjenester baseret på skræddersyet information vil støtte EU's politikker for udviklingslandene.

4.5   »Cost-benefit«-resultatet forventes at være positivt: en relativt moderat omsætning vil generere væsentlige fordele.

4.6   Det Europæiske Rumagenturs programmer er begrænset til en treårig gennemførelsesperiode. Rådet bør opstille langsigtede EU-forpligtelser for perioden efter 2013. De operationelle programmers kontinuitet er afgørende. Langsigtet planlægning er afgørende, hvis jordobservationsprogrammet skal være til gavn for de offentlige mål og tjenester. Det er også en grundlæggende betingelse for at tilskynde downstream-sektoren til at udvikle tjenester.

4.7   I samme forbindelse er det vigtigt at sikre kontinuitet, pålidelighed og fuld og åben adgang til data for alle berørte parter.

4.8   Alment kendskab i hele Europa er afgørende for en bæredygtig rumpolitik. En EU-kommunikationsstrategi, der sikrer offentlighedens opbakning og klart redegør for rumbaserede tjenesters fremtidige fordele for samfundet og borgerne, er særdeles tiltrængt.

4.9   I samme forbindelse understreger EØSU behovet for at rette særlig opmærksomhed mod uddannelsen af tekniske eksperter på dette område.

5.   Forvaltning

Eftersom de indledende operationelle aktiviteter vil udstikke rammerne for en senere udvidelse af aktiviteterne, bør passende ledelse og forvaltning garanteres fra begyndelsen. Forvaltningspraksis drejer sig især om nedenstående punkter.

5.1.1   Af forståelige årsager har »rummet« længe været et noget isoleret politikområde i EU, men bør nu opnå fuld anerkendelse i viften af fællesskabspolitikker. Det vil passe perfekt ind i Lissabon-strategien efter 2010 (11).

5.2   Alle generaldirektorater i Kommissionen, der beskæftiger sig med rumpolitikker, bør effektivt koordinere deres aktiviteter, så overlapninger undgås og fokuserede foranstaltninger planlægges, når mere end et direktorat er involveret i jordobservation.

5.3   EU's agenturer og generaldirektorater, især forskning, miljø, landbrug, retlige og indre anliggender, sundhed og forbrugere, udviklingspolitik, handelspolitik og eksterne forbindelser, er nødt til at blive inddraget af to yderligere årsager:

—	For at tilvejebringe nøjagtig information til etablering af satellitstøttetjenester,

—	Succesrigt høste fordelene af de leverede tjenester.

5.4   Velkoordinerede tilgange i og af Kommissionen vil også sikre sammenhæng og interoperabilitet mellem jordobservationsprogrammet og andre rumrelaterede programmer, f.eks. telekommunikation og transport.

5.5   Effektiv koordinering er nødvendig på grund af det store antal landbaserede operatører, som ligeledes er involverede i informationsindsamling.

5.6   Satellitter, automatiske målingstationer og internettet gør det stadig mere realistisk at overvåge miljøudviklingen i realtid. GMES kan yde et bidrag som et tiltag til »Næsten realtidsinformation til beslutningstagningen« ved at måle miljøkvaliteten inden for rammerne af »BNP og mere« (12).

5.7   Det voksende antal satellitter kræver en omhyggelig forvaltning af alle rumaktiver for at undgå kollision i rummet, der imod alles interesse vil føre til rumforurening og -affald.

6.   Specifikke forhold

6.1   Jordobservation er fortsat et relativt lille marked jævnført med rumrelaterede markeder som helhed. I 2005 var de globale indtægter på 1,3 mia. euro, herunder 0,4 mia. euro i Europa, hvoraf halvdelen var meteorologiske applikationer.

6.2   Upstream-sektoren for jordobservation er altovervejende institutionel og afhængig af offentlig finansiering. Nye kommercielle observationssatellitter udvikles inden for rammerne af PPP og er fortsat afhængige af offentlig finansiering.

6.3   Data er nøglen

6.3.1   EØSU understreger behovet for fuld og åben adgang til data som betingelse for at skabe fair markedsvilkår for både offentlige og private parter og for at anspore en stadig svag privat sektor til at udvikle sig.

6.3.2   Uafbrudt levering af information er altafgørende for, at en levedygtig downstream-sektor kan udvikle sig. Usikkerhed i denne henseende vil være et enormt tilbageskridt for markedet på grund af antagelser om, at den krævede infrastruktur ikke vil kunne indfri forventningerne.

6.3.3   Feedback fra industrien om den første serie operationelle satellitter til GMES – »A-Sentinels« – er klart positiv (13). Den nuværende kæde for nedhentning af data fra rummet kræver imidlertid særlig opmærksomhed for at sikre optimale betingelser.

6.3.4   Lige så vigtig for bæredygtigheden er de planlagte »B-Sentinels«, der er nødvendige for at erstatte »A-Sentinels«, hvis livscyklus ender, og for at sikre kontinuerlige tjenester i tilfælde af, at en satellit svigter. Finansieringen af »B-Sentinels« er fortsat uafklaret og skal sikres.

6.3.5   For at sikre kontinuerlige tjenester eller udvikling af nye tjenester skal den fremtidige mekanisme for at opkræve betaling for brugen af data – efter høring – forklares for downstream-sektoren hurtigst muligt.

6.4   Finansielle betingelser

6.4.1   De finansielle resurser til den indledende drift fra 2011-2013 beløber sig til 150 mio. euro, dvs. 43 mio. euro under 7. forskningsrammeprogram og 107 mio. euro fra Kommissionens budget. EØSU kræver afklaring om flere verserende betragtninger.

6.4.2   Aktørerne skal være sikre på, at den finansielle ramme på 107 mio. euro afsættes som finansiering eller kredit. Deltagelsesreglerne skal præciseres. Skal de associerede lande opfattes som potentielle modtagere af bevillinger eller kontrakter?

6.4.3   I betragtning af de forventede resultater synes 150 mio. euro næppe at være tilstrækkelige. For det første er der, f.eks. hos Det Europæiske Rumagentur og European Aeronautic Defence and Space Company (EADS), en generel opfattelse af, at afsættelsen af yderligere 30 mio. euro under det 7. forskningsrammeprogram er absolut nødvendig, hvis de landbaserede anlæg skal opfylde kravene. For det andet er det ikke klart, hvordan 2013 vil blive dækket, selv hvis de finansielle resurser i EU's budget for 2013-2020 sandsynligvis sikres.

6.4.4   Et tredje område, der vækker bekymring, er den planlagte lancering af »B-Sentinels«, da finansieringen endnu ikke er budgetteret og derfor fortsat uafklaret (14).

6.4.5   En anden udfordring er finansieringen af de beslægtede hav-, atmosfære- og sikkerhedstjenester, som skulle være blevet fastlagt samtidig med finansieringen af land- og beredskabstjenesterne. EØSU imødeser indikationer på, hvordan disse tjenester skal finansieres og i hvor stort omfang det 7. og 8. forskningsrammeprogram og Kommissionens GD'er, især GD for Miljø, skal inddrages. En sådan afklaring er meget relevant for downstream-sektoren.

6.4.6   De yderligere finansielle bevillinger, der er brug for, bør ikke nødvendigvis dækkes af EU's budget alene. Andre kilder, f.eks. Det Europæiske Rumagentur eller nationale bidrag, er også tænkelige.

6.5   Downstream-sektoren

6.5.1   I øjeblikket er downstream-sektoren for jordobservation – en sektor i udvikling – en lille, fragmenteret sektor bestående af ca. 150 virksomheder og med ca. 3 000 ansatte i 2006. Den samlede indtægt i EU beløber sig til 250–300 mio. euro i 2006. Indtægterne fra den offentlige sektor beløber sig til ca. 150 mio. euro. Kunderne er i stor udstrækning offentlige myndigheder og agenturer. Afkastet er ustabilt. Den amerikanske industri er to-tre gange større end den europæiske. Den har også en højere vækstrate (15).

6.5.2   En positiv klyngedannelse omkring downstream-aktiviteter er undervejs.

6.5.3   Det langvarige forhold mellem Det Europæiske Rumagentur og industrien, skønt om begrænsede aktiviteter, har fokuseret ekspertisen i rumagenturet på at fremme tjenester. Det har resulteret i en vellykket erhvervspolitik.

6.5.4   EØSU kræver, at eftersom ansvaret for applikationer skal overgå fra Det Europæiske Rumagentur til Kommissionen, bør tilsvarende teknisk ekspertise om industrien garanteres i Kommissionens tjenestegrene.

Udkastet til det kommende program er klart og fokuserer kraftigt på inddragelse af SMV'er, hvis kreativitet er altafgørende efter EØSU's opfattelse. I den forbindelse vil EØSU understrege to aspekter:

6.5.5.1   Projektbudgetter på 25 millioner euro kræver medvirken af større virksomheder. Det Europæiske Rumagentur har proaktivt søgt at inddrage SMV'er. Kommissionen bør anlægge samme indfaldsvinkel.

6.5.5.2   SMV'er skal indbydes på lige fod til at blive de primære leverandører i mindre projekter.

6.5.6   I udbudsprojekter vedrørende rammen på 150 mio. euro for 2011-2013 bør Kommissionen overvåge offentlige parters eventuelle forvridninger, som kan blive værre som følge af konsulenternes evalueringer. For øjeblikket er der ofte utilstrækkelig afklaring om den offentlige sektors rolle som tjenesternes vigtigste kunde.

6.5.7   Eftersom GMES sigter mod at skabe en innovativ serviceindustri for geoinformation, skal programmet nå ud til alle erhvervsaktører. Der er en generel tendens til at inddrage industrier, som allerede beskæftiger sig med rummet. EØSU understreger imidlertid, at hvis GMES skal have en bæredygtig fremtid, bør deltagere fra hele serviceindustrien for geoinformation, både rum- og ikke-rum-relateret, inddrages.

6.5.8   EØSU bifalder den finansielle støtte til private virksomheders projekter, der skal kompensere for markedssvigt i denne strategiske sektor med stort potentiale.

6.5.9   I øjeblikket er rumaktiviteterne koncentreret i én del af EU. I betragtning af den nuværende kapacitet kan og bør videreudviklingen af downstream-sektoren også tilskyndes i de nye medlemsstater.

6.5.10   EØSU finder det særligt urovækkende, at antallet af specialister på området falder. Den nuværende tendens skal vendes. Flere uddannelsesordninger for eventuelle offentlige kunder samt i den højteknologiske downstream-sektor er nødvendige, hvis industrien skal kunne udnytte mulighederne fuldt ud.

6.6   Sikkerhed

6.6.1   Eftersom »rummet« blev behandlet særskilt af Det Europæiske Rumagentur af »nationale sikkerhedshensyn«, udgjorde aftalen mellem Kommissionen og agenturet i 2004 og Rådets resolution i maj 2007 et stort skift. EØSU bifalder interessen for brugen af data og information fra GMES med henblik på borgernes sikkerhed og en datapolitik for at garantere en sikker brug af eventuelt følsomme data af Kommissionen, de europæiske agenturer og medlemsstaterne.

6.6.2   EØSU bifalder også den forbedrede koordination mellem GMES og Det Europæiske Forsvarsagentur, som vil sørge for, at GMES' datapolitik og applikationer er forbundet med den planlagte planlægning af EU's sikkerhedskapacitet og lignende fremtidige krav.

6.6.3   EØSU giver sin fulde støtte til den planlagte hybride (civil-forsvarsbaserede) fremgangsmåde, der kombinerer videnskabelige og sikkerhedsorienterede anvendelsesmåder som en strategisk køreplan for GMES. En sådan fremgangsmåde er ekstremt relevant for at løse umiddelbare, mellemlangsigtede og langsigtede udfordringer ved at forbedre EU's kapacitet inden for områder som f.eks. havovervågning, land- og grænsekontrol, herunder overvågning (16) af organiseringen af ulovlig indvandring, kontrol med smugleri og narkotrafik og beskyttelse af kritisk infrastruktur samt kampen mod udbredelse af våben.

---

(1)  Rumbaserede tjenesters bidrag vil f.eks. sikre tidligere adgang til relevant information og derved generere mere tid til beslutningstagning og forberedelse af forholdsregler. Desuden vil de fremme den globale og regionale tolkning af begivenheder og pludselige uregelmæssigheder.

(2)  I den forbindelse er det værd at nævne det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS). Gennem GMES agter EU at spille en særdeles relevant rolle i GEOSS.

(3)  Jf. EUT C 162 af 25.6.2008, s. 24.

(4)  Indledende tale ved Kommissionens formand på konferencen om Europas ambitioner i rummet - nye muligheder for europæiske virksomheder og civilsamfundet, der blev afholdt i Bruxelles den 15.-16. oktober 2009.

(5)  Disse beløb er i tillæg til de 1,4 mia. euro, der ydes under det 7. rammeprogram til rumprojekter.

(6)  Jf. artikel 3 i forordningen.

(7)  Jf. artikel 8 i forordningen.

(8)  Jf. også artikel 4, stk. 3, i forordningen.

(9)  Jf. bl.a. »Socio-Economic Benefits Analysis of GMES«, PriceWaterhouseCooper, oktober 2006, »EU Space Policy and its potential for EU industrial sector competitiveness«, en studie til Europa-Parlamentet, 2007, og »Study on the competitiveness of the GMES downstream sector,« Ecorys og andre, november 2008.

(10)  Som eksempler kan nævnes TERRAFIRMA, en informationstjeneste om risici for bevægelser i jordoverfladen, f.eks. i kyst- og jordskælvsområder, PROMOTE, en luftkvalitetstjeneste, MY OCEAN, en tjeneste for havovervågning og –varsling, SAFER, en beredskabstjeneste.

(11)  Se fodnote på side 4.

(12)  Jf. Kommissionens meddelelse »BNP og mere: Måling af fremskridt i en verden i forandring«, KOM(2009) 433 endelig.

(13)  Jf. »Industry Information Day on the GMES Sentinel Data Policy«, Bruxelles, 11. september 2009.

(14)  B Sentinels udvikles af Det Europæiske Rumagentur, men de operationelle omkostninger bør dækkes af Kommissionen. Ifølge EADS' beregninger beløber dette sig til 165 mio. euro.

(15)  Jf. studierne nævnt i fodnote 9 for en fuldstændig og dybtgående analyse.

(16)  I tæt samarbejde med det landbaserede EU-agentur for grænsekontrol Frontex.

---