17.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/10

—

Rettens afgørelse og kendelse af 24. marts 2010, hvorved sagsøgerens søgsmål blev afvist, og sagsøgeren blev tilpligtet at betale sagens omkostninger, annulleres i deres helhed.

—

Det fastslås, at Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i sagsøgerens appelsag, og Kommissionen tilpligtes at betale:

1)

Retten afviste med urette sagsøgerens sag vedrørende erstatning uden for kontraktforhold som ugrundet ved at fordreje både arten af hendes påstande og hendes anbringender. Som følge af denne fordrejning undlod Retten at vurdere spørgsmålet om ulovlighed i forhold til Kommissionens umotiverede og uvederhæftige påskud for at undlade at handle — hvilken undladelse svækkede de grundlæggende sundheds- og sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningen og arbejdstagerne i tilfælde af strålingsulykker forårsaget ved militær brug af kernekraft.

2)

Undladelse af at anvende almindelige retsgrundsætninger, som er fælles for medlemsstaterne. Retten undlod at vurdere ulovligheden af Kommissionens manglende forsigtighed, omhu og hensigtsmæssige forvaltning på grundlag af almindelige retsgrundsætninger, som er fælles for medlemsstaternes retssystemer, med henblik på at fastslå, at forvaltningen var ansvarlig for tab, som er forvoldt borgerne, som påkrævet i medfør af artikel 188 i Euratom-traktaten.

3)

Urigtig anvendelse af Kommissionens enekompetence for konkurrenceretlige undtagelser på spørgsmålet, om et søgsmål vedrørende sundhedsnormer kunne antages til realitetsbehandling. Retten begik endvidere en fejl ved at vurdere Kommissionens militære undtagelse af strålingsulykken i Thule fra direktivets sundhedsbeskyttelse i lyset af Kommissionens vide enekompetence til udformning af EU-konkurrencepolitik ved skønsmæssigt at undtage ulovlige handelsaftaler. Dermed sås der bort fra formalitetsafgørelser truffet af Retten inden for andre EU-retlige områder, hvor Kommissionen ikke har en sådan enekompetence, og hvor påstande om Kommissionens passivitet ikke blev afvist.

Retten overså den omstændighed, at Kommissionen ikke har en ubegrænset enekompetence til at håndhæve de grundlæggende sundheds- og sikkerhedsnormer, idet Euratom-traktaten definerer denne undtagelseskompetence snævert og udtrykkeligt fastsætter foranstaltninger med henblik på adgang for borgere til at klage over manglende forvaltningsmæssig handling inden for områder, hvor de er blevet tillagt beskyttelse. Dette omfatter tilfælde, hvor afslaget på at handle er rettet til en anden part.

4)

Undladelse af at vurdere om Kommissionens afslag på at handle tilsidesatte det i Euratom-traktatens fastsatte formål om beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed.

Retten begik ligeledes en fejl ved ikke at undersøge, om Kommissionens afslag på at handle tilsidesatte Euratom-traktatens formål om at fastsætte og sikre anvendelsen af grundlæggende sundheds- og sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagerne og befolkningen fra langtidsvirkningerne af ioniserende stråling. Herved overså Retten Kommissionens forpligtelse af tvingende karakter til i henhold til Euratom-traktaten at sikre, at traktatens bestemmelser anvendes korrekt, herunder det heri indeholdte forsigtighedsprincip.

5)

Undladelse af at vurdere om Kommissionens afslag på at handle tilsidesatte et overordnet retsprincip.

Idet den europæiske menneskerettighedskonvention er inkorporeret i EU-retten, begik Retten en fejl ved ikke at vurdere, om Kommissionens afslag på at håndhæve bestemmelserne vedrørende lægekontrol i direktiv 96/29 tilsidesatte artikel 2 i konventionen ved bevidst at udsætte appellantens bror for risiko for uopdaget og ukontrolleret at udvikle kræft som følge af længerevarende stråling, såsom den kræftform, der slog ham ihjel.