RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

KONSOLIDERET UDGAVE AF

PROCESREGLEMENT FOR RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

Af 25. juli 2007  (1)

INDLEDENDE BESTEMMELSE

Artikel 1

Definitioner

1.   I dette reglement:

—	angives bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved nummeret på den pågældende artikel i nævnte traktat efterfulgt af forkortelsen »TEUF«

—	angives bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ved artiklens nummer efterfulgt af forkortelsen »TEA«

—	benævnes protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol »statutten«

—	benævnes forordningen om vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen »tjenestemandsvedtægten«.

2.   I dette reglement forstås ved

—	»Retten«: Retten for EU-personalesager eller, når en sag behandles af en afdeling eller af en enkelt dommer, den pågældende afdeling eller dommer

—	»Rettens præsident«: udelukkende præsidenten for Retten for EU-personalesager, mens der ved »retsformand« forstås formanden for et dommerkollegium

—	»institution« og »institutioner«: EU-institutionerne samt de organer, kontorer og agenturer, som er oprettet ved traktaterne eller ved en retsakt til gennemførelse heraf, og som kan være parter for Retten.

FØRSTE AFSNIT

RETTENS ORGANISATION

Kapitel 1

RETTENS PRÆSIDENT OG MEDLEMMER

Artikel 2

Dommernes embedsperiode

1.   En dommers embedsperiode løber fra den dato, der er fastsat i udnævnelsesdokumentet.

2.   Er der ikke heri fastsat nogen dato, løber perioden fra udnævnelsesdokumentets dato.

Artikel 3

Edsaflæggelse

1.   Før dommerne påbegynder deres embedsvirksomhed, aflægger de for Domstolen følgende ed:

2.   Umiddelbart efter at have aflagt ed underskriver dommerne en erklæring, hvorved de højtideligt forsikrer, at de under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til, efter at deres embedsvirksomhed er ophørt, at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Artikel 4

Afsættelse og afsked af en dommer

1.   Når Domstolen efter høring af Retten skal afgøre, om en dommer ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller overholder de forpligtelser, der følger med embedet, opfordrer Rettens præsident den pågældende til at fremsætte sine synspunkter i et lukket retsmøde uden justitssekretærens tilstedeværelse.

2.   Rettens udtalelse skal begrundes.

3.   En udtalelse om, at en dommer ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller overholder de forpligtelser, der følger med embedet, skal vedtages af et flertal af Rettens dommere. Når en sådan udtalelse vedtages, underrettes Domstolen om stemmernes fordeling.

4.   Afstemningen er hemmelig, og den pågældende dommer medvirker ikke ved afgørelsen.

Artikel 5

Rang

1.   Bortset fra Rettens præsident og afdelingsformændene har dommerne uden forskel rang efter deres anciennitet i embedet.

2.   De, der har samme anciennitet i embedet, har rang efter deres alder.

3.   Fratrædende dommere, som genudnævnes, bevarer deres hidtidige rang.

Artikel 6

Valg af Rettens præsident

1.   I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i bilag I til statutten vælger dommerne af deres midte, for et tidsrum af tre år, Rettens præsident. Denne kan genvælges.

2.   Fratræder præsidenten inden embedsperiodens normale udløb, drages der omsorg for, at en anden træder i hans sted for den resterende del af perioden.

3.   Valg efter denne artikel sker ved hemmelig afstemning. Den dommer, der opnår stemmerne fra mere end halvdelen af de dommere, som Retten består af, er valgt. Opnår ingen af dommerne dette flertal, foretages der nye afstemninger, indtil det opnås.

4.   Navnet på den valgte præsident for Retten offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Præsidentens beføjelser

1.   Rettens præsident leder Rettens judicielle virksomhed og dens administration.

2.   Han fører forsædet såvel i retsmøderne som under rådslagninger og afstemninger:

—

i plenum

—	i afdelingen, der sættes med fem dommere

—	i de afdelinger, der sættes med tre dommere, som han er tilknyttet.

Artikel 8

Præsidentens stedfortræder

Har Rettens præsident forfald, eller er embedet ubesat, varetages præsidentens opgaver i henhold til den rangfølge, der er fastsat i medfør af artikel 5.

Kapitel 2

DOMMERKOLLEGIERNE

Artikel 9

Dommerkollegierne

I henhold til artikel 4, stk. 2, i bilag I til statutten sættes Retten i plenum, i afdelinger bestående af tre dommere, i en afdeling bestående af fem dommere eller af en enkelt dommer.

Artikel 10

Oprettelse af afdelinger

1.   Retten opretter af sin midte afdelinger, der sættes med tre dommere. Den kan oprette en afdeling, der sættes med fem dommere.

2.   Retten træffer bestemmelse om dommernes fordeling mellem afdelingerne. Såfremt antallet af dommere, der er tilknyttet en afdeling, er større end det antal dommere, som afdelingen sættes med, træffer Retten bestemmelse om fremgangsmåden for udpegelse af de dommere, der skal udgøre dommerkollegiet.

3.   Rettens beslutninger efter denne artikel offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11

Afdelingsformænd

1.   I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i bilag I til statutten vælger dommerne af deres midte, for et tidsrum af tre år, formændene for afdelingerne, der sættes med tre dommere. Valget foregår i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 6, stk. 3. Afdelingsformændene kan genvælges.

2.   Bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, finder anvendelse.

3.   Afdelingsformændene leder deres afdelings judicielle virksomhed og fører forsædet såvel i retsmøderne som under rådslagninger og afstemninger.

4.   Har formanden for en afdeling forfald, eller er embedet ubesat, føres forsædet i afdelingen af et af dens medlemmer i henhold til den rangfølge, der er fastsat i medfør af artikel 5.

5.   Såfremt Rettens præsident undtagelsesvis er foranlediget til at indgå i dommerkollegiet, fører han forsædet.

Artikel 12

Ordinært dommerkollegium — Fordeling af sager mellem afdelingerne

1.   Retten sættes i afdelinger med tre dommere, jf. dog artikel 13 og 14.

2.   Retten fastsætter retningslinjerne for sagernes fordeling mellem disse afdelinger.

3.   Den i foregående stykke omhandlede beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 13

Henvisning af en sag til plenum eller til afdelingen, der sættes med fem dommere

1.   Når de retsspørgsmål, sagen rejser, sagens betydning eller særlige omstændigheder i øvrigt tilsiger det, kan sagen henvises til behandling i Rettens plenum eller i afdelingen, der sættes med fem dommere.

2.   Beslutningen om henvisning træffes af Rettens plenum efter forslag fra den afdeling, som behandler sagen, eller fra ethvert af Rettens medlemmer. Der kan til enhver tid under sagens behandling træffes bestemmelse om henvisning.

Artikel 14

Henvisning af en sag til en enkelt dommer

1.   Sager, som er fordelt til en afdeling, der sættes med tre dommere, kan behandles af den refererende dommer, der træffer afgørelse som eneste dommer, for så vidt sagen findes egnet til at blive afgjort på denne måde, idet den ikke rejser retlige eller faktiske problemer, den er af begrænset betydning, og der ikke foreligger særlige omstændigheder i øvrigt.

En sag kan ikke henvises til en enkelt dommer, når der rejses spørgsmål om lovligheden af en generel retsakt.

2.   Beslutningen om henvisning træffes, efter høring af parterne, med enstemmighed af den afdeling, som behandler sagen. Der kan til enhver tid under sagens behandling træffes bestemmelse om henvisning.

3.   Har den dommer, der som eneste dommer behandler sagen, forfald, udpeger afdelingsformanden i stedet en anden dommer.

4.   Den dommer, der som eneste dommer behandler sagen, henviser denne til afdelingen, hvis han finder, at de i stk. 1 nævnte betingelser ikke længere er opfyldt.

5.   I sager, der behandles af en enkelt dommer, udøves retsformandens beføjelser af denne dommer.

Kapitel 3

JUSTITSKONTORET OG ADMINISTRATIONEN

Første afdeling — Justitskontoret

Artikel 15

Udnævnelse af justitssekretæren

1.   Retten udnævner justitssekretæren.

2.   Rettens præsident underretter dommerne om de indgåede ansøgninger to uger før den dato, der er fastsat for udnævnelsen.

3.   Ved udnævnelsen følges den i artikel 6, stk. 3, fastsatte fremgangsmåde.

4.   Navnet på justitssekretæren offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Justitssekretæren udnævnes for et tidsrum af seks år. Han kan genudnævnes.

6.   Før justitssekretæren påbegynder sin embedsvirksomhed, aflægger han for Retten den i artikel 3 angivne ed.

Artikel 16

Justitssekretærens fratræden inden embedsperiodens udløb

1.   Justitssekretæren kan kun afskediges, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller overholder de forpligtelser, der følger med embedet. Retten træffer beslutning herom efter at have givet justitssekretæren lejlighed til at fremsætte sine synspunkter.

2.   Fratræder justitssekretæren inden embedsperiodens udløb, udnævner Retten en ny justitssekretær for et tidsrum af seks år.

Artikel 17

Assisterende justitssekretær

Retten kan efter den fremgangsmåde, som gælder for udnævnelse af justitssekretæren, udnævne en assisterende justitssekretær til at bistå justitssekretæren og til at træde i hans sted inden for de grænser, der er fastsat i den i artikel 19, stk. 4, omhandlede instruks for justitssekretæren.

Artikel 18

Justitssekretærens forfald

Rettens præsident udpeger de tjenestemænd eller øvrige ansatte, der skal varetage justitssekretærens opgaver, når denne og i givet fald den assisterende justitssekretær har forfald, eller disse embeder er ubesatte.

Artikel 19

Justitssekretærens opgaver

1.   Justitssekretæren bistår Retten, Rettens præsident og dommerne ved udførelsen af deres hverv. Justitssekretæren er ansvarlig for Justitskontorets organisation og virksomhed under tilsyn af Rettens præsident.

2.   Justitssekretæren opbevarer seglet. Han har ansvaret for arkivet og sørger for Rettens publikationer. På vegne af Rettens præsident sørger justitssekretæren for modtagelse, videresendelse og opbevaring af alle dokumenter samt for foretagelse af de i dette reglement omhandlede forkyndelser.

3.   Justitssekretæren overværer Rettens og afdelingernes møder, jf. dog artikel 4, artikel 16, stk. 1, og artikel 27.

4.   Efter forslag fra Rettens præsident udarbejder Retten en instruks for justitssekretæren. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 20

Registrets førelse

1.   Justitskontoret fører på justitssekretærens ansvar et register, hvori alle processkrifter med dertil hørende bilag indføres.

2.   Nærmere bestemmelser om registrets førelse fastsættes i den i artikel 19, stk. 4, omhandlede instruks for justitssekretæren.

3.   Enhver, der har en begrundet interesse heri, kan gennemse registret på Justitskontoret og få genparter eller udskrifter heraf mod betaling efter de takster, som Retten fastsætter efter justitssekretærens indstilling.

4.   Enhver part i en sag kan desuden mod betaling efter Justitskontorets takster få yderligere genparter af processkrifter samt af domme og kendelser.

5.   Tredjemand, private såvel som offentlige myndigheder, kan kun, efter høring af parterne, få adgang til sagsakterne eller procesdokumenterne med retsformandens udtrykkelige tilladelse. En sådan tilladelse kan kun gives efter skriftlig anmodning, som skal indeholde en udførlig begrundelse for den pågældendes retlige interesse i at få adgang til akterne.

Anden afdeling — Administrationen

Artikel 21

Tjenestemænd og øvrige ansatte

1.   De tjenestemænd og øvrige ansatte, der bistår Rettens præsident, dommerne og justitssekretæren direkte, udnævnes på de i tjenestemandsvedtægten fastsatte betingelser. De er undergivet justitssekretæren under tilsyn af Rettens præsident.

2.   De aflægger for Rettens præsident i justitssekretærens nærværelse følgende ed:

Artikel 22

Rettens administration og finansforvaltning

Rettens administration, finansforvaltning og bogholderi varetages på præsidentens vegne af justitssekretæren, der bistås af Domstolens og Den Europæiske Unions Rets administration.

Kapitel 4

FORRETNINGSGANGEN VED RETTEN

Artikel 23

Tid og sted for Rettens møder

1.   Retsformanden fastsætter tidspunkterne for retsmøderne.

2.   Retten og afdelingerne kan afholde et eller flere nærmere angivne møder et andet sted end dér, hvor Retten har sæde.

Artikel 24

Beslutningsdygtighed

Retten er kun beslutningsdygtig, såfremt følgende antal dommere deltager:

—	fem dommere i plenum

—	tre dommere i afdelingen, der sættes med fem dommere, og i afdelingerne, der sættes med tre dommere.

Artikel 25

Dommeres forfald

1.   Såfremt det antal dommere, der skal deltage, for at et dommerkollegium er beslutningsdygtigt, ikke er til rådighed, fordi en dommer har forfald, udsætter retsformanden mødet, indtil den pågældende dommer ikke længere har forfald.

2.   Er det påkrævet af retsplejehensyn, kan retsformanden med henblik på, at det antal dommere, der skal deltage, for at et dommerkollegium er beslutningsdygtigt, er til rådighed, lade en anden dommer fra den samme afdeling indgå i dommerkollegiet, eller, hvis dette ikke er muligt, foreslå Rettens præsident at udpege en dommer fra en anden afdeling. Den stedfortrædende dommer udpeges efter tur i henhold til den rangfølge, der er fastsat i medfør af artikel 5, bortset fra, så vidt muligt, Rettens præsident og afdelingsformændene.

3.   Suppleres et dommerkollegium i medfør af foregående stykke, efter at retsmødet er afholdt, genåbnes den mundtlige forhandling.

Artikel 26

Dommeres forfald forud for retsmødet i afdelingen, der sættes med fem dommere

Såfremt en dommer i afdelingen, der sættes med fem dommere, har forfald forud for retsmødet, udpeger Rettens præsident en anden dommer efter tur i henhold til den rangfølge, der er fastsat i medfør af artikel 5. Selv om et antal på fem dommere ikke kan opnås, kan der dog afholdes retsmøde, hvis dommerkollegiet er beslutningsdygtigt.

Artikel 27

Rådslagninger og afstemninger

1.   Rettens rådslagninger og afstemninger er ikke offentlige.

2.   I rådslagningen og afstemningen deltager kun de dommere, der har været til stede under retsmødet.

3.   I overensstemmelse med statuttens artikel 17, stk. 1, jf. artikel 5, stk. 1, i bilag I til denne statut, kan Retten kun gyldigt træffe afgørelse med et ulige antal dommere.

Er der på grund af forfald et lige antal dommere i afdelingen, der sættes med fem dommere, eller i plenum, deltager den dommer, som har lavest rang i henhold til den rangfølge, der er fastsat i medfør af artikel 5, ikke i rådslagningen og afstemningen, medmindre han er refererende dommer. I sidstnævnte tilfælde deltager den dommer, der er placeret umiddelbart over ham i rangfølgen, ikke i rådslagningen og afstemningen.

4.   Enhver dommer, der deltager i rådslagningen og afstemningen, udtaler sin mening og begrunder den.

En dommer kan forlange, at ethvert spørgsmål, før det sættes under afstemning, affattes på et af ham valgt sprog og skriftligt tilstilles de øvrige dommere.

Det resultat, der efter den afsluttende drøftelse vedtages af et flertal af dommere, er udtryk for Rettens afgørelse. Stemmerne afgives i omvendt rækkefølge af den i medfør af artikel 5 fastsatte rangfølge.

I tilfælde af uenighed om spørgsmålenes genstand, affattelse og rækkefølge eller om fortolkningen af en afstemning træffer Retten afgørelse.

5.   I Rettens møder vedrørende administrative spørgsmål deltager justitssekretæren, medmindre Retten bestemmer andet.

6.   Når Retten holder møde, uden at justitssekretæren er til stede, pålægger den, hvis det skønnes nødvendigt, den dommer, som har lavest rang i henhold til den rangfølge, der er fastsat i medfør af artikel 5, at optage et protokollat, som underskrives af retsformanden og den pågældende dommer.

Artikel 28

Retsferier

1.   Medmindre Retten bestemmer andet, fastsættes retsferierne således:

—	fra den 18. december til den 10. januar

—	fra søndagen før påske til den anden søndag efter påske

—	fra den 15. juli til den 15. september.

2.   I retsferierne varetages præsidentens opgaver på det sted, hvor Retten har sæde, enten af præsidenten, der holder sig i forbindelse med justitssekretæren, eller af en afdelingsformand eller en anden dommer, som præsidenten pålægger at træde i sit sted.

I retsferierne kan præsidenten i påtrængende tilfælde indkalde dommerne.

3.   Retten iagttager de lovbestemte fri- og helligdage på det sted, hvor Retten har sæde.

4.   Når der foreligger rimelig grund hertil, kan Retten bevilge dommerne tjenestefrihed.

Kapitel 5

REGLER OM SPROG

Artikel 29

Regler om sprog

I medfør af artikel 257, stk. 6, TEUF, statuttens artikel 64 og artikel 7, stk. 2, i bilag I til denne statut gælder reglerne om sprog i procesreglementet for Den Europæiske Unions Ret også for Retten.

Kapitel 6

PARTSREPRÆSENTANTERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

Artikel 30

Privilegier, immunitet og lettelser

1.   Partsrepræsentanter, der møder for Retten eller for en retsinstans, over for hvilken Retten har fremsat en retsanmodning, kan ikke retsforfølges på grund af deres mundtlige og skriftlige ytringer vedrørende sagen eller sagens parter.

2.   Partsrepræsentanter nyder desuden følgende privilegier og lettelser:

a)

Ingen papirer eller dokumenter, der vedrører sagens behandling, kan gøres til genstand for ransagning eller beslaglæggelse; i tilfælde af tvist kan toldvæsenet eller politiet forsegle de pågældende papirer og dokumenter, som uopholdeligt skal tilstilles Retten til gennemsyn i justitssekretærens og den pågældendes nærværelse.

b)	Partsrepræsentanter har krav på at få tildelt de udenlandske betalingsmidler, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv.

c)	Partsrepræsentanter kan frit rejse i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af deres hverv.

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes udelukkende af hensyn til sagens gennemførelse.

4.   Retten kan ophæve immuniteten, når den skønner, at dette ikke strider mod hensynet til sagens gennemførelse.

Artikel 31

Dokumentation for partsrepræsentanters stilling

De privilegier, immuniteter og lettelser, der er nævnt i artikel 30, tilkommer kun partsrepræsentanter, som forinden dokumenterer deres stilling på følgende måde:

a)	befuldmægtigede ved et officielt dokument udstedt af fuldmagtsgiveren, som straks tilstiller justitssekretæren en genpart af dokumentet

b)	rådgivere og advokater ved et legitimationsdokument underskrevet af justitssekretæren; et sådant dokument er kun gyldigt i et begrænset tidsrum, der kan forlænges eller forkortes under hensyn til retsforhandlingens varighed.

Artikel 32

Udelukkelse fra retsforhandlingerne

1.   Hvis Retten finder, at en partsrepræsentants optræden over for Retten, præsidenten, en dommer eller justitssekretæren er uforenelig med Rettens værdighed eller med retsplejehensyn, eller at en partsrepræsentant misbruger sine beføjelser, giver Retten den pågældende meddelelse herom. Retten kan underrette de myndigheder, som den pågældende er undergivet. En genpart af skrivelsen til disse myndigheder sendes til den pågældende.

På samme grundlag kan Retten, efter høring af den pågældende, til enhver tid ved kendelse udelukke den pågældende fra retsforhandlingerne. Kendelsen kan fuldbyrdes straks.

2.   Udelukkes en partsrepræsentant fra retsforhandlingerne, udsættes disse indtil udløbet af en af retsformanden fastsat frist, for at den pågældende part kan udpege en anden partsrepræsentant.

3.   Afgørelser truffet i medfør af denne artikel kan tilbagekaldes.

ANDET AFSNIT

RETTERGANGSMÅDEN

Kapitel 1

SKRIFTLIG FORHANDLING

Artikel 33

Almindelige bestemmelser

1.   Den skriftlige forhandling omfatter indgivelse af stævning og svarskrift og, såfremt betingelserne i artikel 41 er opfyldt, indgivelse af replik og duplik.

2.   Retsformanden fastsætter datoerne eller fristerne for indgivelse af processkrifter.

Artikel 34

Indgivelse af processkrifter

1.   Det originale eksemplar af ethvert processkrift skal underskrives af partsrepræsentanten.

Med processkriftet og de heri nævnte bilag skal indleveres fem genparter til brug for Retten og en genpart til hver af parterne i sagen. Genparternes rigtighed bekræftes af den part, der indleverer dem.

2.   Institutionerne skal derudover inden for de frister, der er fastsat af Retten, fremlægge oversættelser af deres processkrifter til de andre sprog, der er nævnt i artikel 1 i Rådets forordning nr. 1. Herved finder stk. 1, andet afsnit, anvendelse.

3.   Ethvert processkrift dateres. Datoen for indleveringen til Justitskontoret er eneafgørende for beregningen af procesfristerne.

4.   Ethvert processkrift skal være vedlagt de påberåbte dokumenter samt en fortegnelse over disse.

5.   Er et dokument på grund af sit omfang kun vedlagt processkriftet i uddrag, skal dokumentet i sin helhed eller en fuldstændig genpart indleveres til Justitskontoret.

6.   Ved afgørelsen af, om procesfristerne er overholdt, gælder den dato, hvor en genpart af det underskrevne originaleksemplar af et processkrift, herunder den i stk. 4 omhandlede fortegnelse over de påberåbte dokumenter, når frem til Justitskontoret ved ethvert teknisk kommunikationsmiddel, som Retten råder over, såfremt det underskrevne originaleksemplar af processkriftet og de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede bilag og genparter indleveres til Justitskontoret senest ti dage efter, at genparten af originaleksemplaret er modtaget, jf. i øvrigt stk. 1-4. Artikel 100, stk. 3, finder ikke anvendelse ved beregningen af fristen på ti dage.

7.   Retten kan, med forbehold af stk. 1, første afsnit, og stk. 2-4, ved beslutning fastsætte de betingelser, hvorunder et processkrift, som er fremsendt elektronisk til Justitskontoret, anses for at være originaleksemplaret af dette processkrift. En sådan beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 35

Stævning

1.   Stævning, der udtages i henhold til statuttens artikel 21, skal indeholde:

a)	sagsøgerens navn og adresse

b)	underskriverens stilling og adresse

c)	angivelse af sagsøgte

d)	søgsmålets genstand og sagsøgerens påstande

e)	søgsmålsgrundene og de faktiske og retlige anbringender, der gøres gældende

f)	i påkommende tilfælde en angivelse af de beviser, der påberåbes.

2.   Stævningen vedlægges i påkommende tilfælde:

a)	det aktstykke, der begæres kendt ugyldigt

b)	den i tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, omhandlede klage og beslutningen med svar på klagen, med angivelse af datoerne for henholdsvis indbringelsen af klagen og meddelelsen af beslutningen.

3.   Til brug under sagen skal der i stævningen angives:

—	en valgt adresse på det sted, hvor Retten har sæde, med angivelse af navnet på den person, der er bemyndiget til at modtage alle forkyndelser, eller

—	de tekniske kommunikationsmidler, som Retten råder over, hvorved partsrepræsentanten indvilliger i at modtage alle forkyndelser, eller

—	begge de ovenfor anførte former for tilstillelse af forkyndelser.

4.   Opfylder stævningen ikke de i stk. 3 omhandlede krav, sker forkyndelser for den pågældende part under sagen, så længe stævningen ikke er berigtiget i så henseende, ved rekommanderet brev til partsrepræsentanten. I modsætning til hvad der gælder efter artikel 99, stk. 1, anses forskriftsmæssig forkyndelse for at være sket ved indleveringen af det rekommanderede brev til postvæsenet på det sted, hvor Retten har sæde.

5.   Sagsøgerens advokat skal til Justitskontoret indlevere dokumentation for, at han har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Artikel 36

Berigtigelse

Opfylder stævningen ikke kravene i artikel 35, stk. 1, litra a), b) og c), stk. 2 eller stk. 5, giver justitssekretæren sagsøgeren en rimelig frist til at afhjælpe manglen. Sker dette ikke inden for den fastsatte frist, træffer Retten afgørelse om, hvorvidt undladelsen af at overholde disse formforskrifter skal medføre, at sagen afvises.

Artikel 37

Forkyndelse af stævningen og meddelelse i EU-Tidende

1.   Stævningen forkyndes for sagsøgte. I de i artikel 36 nævnte tilfælde sker forkyndelsen, efter at manglen er afhjulpet, eller, hvis dette ikke er sket, efter at Retten har fastslået, at sagen ikke skal afvises.

2.   Der offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoen for stævningens indgivelse, parterne, søgsmålets genstand og en beskrivelse af tvisten samt de nedlagte påstande.

Artikel 38

Fordeling af sagen til et dommerkollegium

Så snart stævning er indleveret, fordeler Rettens præsident sagen til en afdeling, der sættes med tre dommere, i overensstemmelse med de i artikel 12, stk. 2, omhandlede retningslinjer.

Afdelingsformanden stiller for hver sag, der er blevet fordelt til afdelingen, forslag til præsidenten om udpegelse af en refererende dommer. Præsidenten træffer afgørelse herom.

Artikel 39

Svarskrift

1.   Inden to måneder efter stævningens forkyndelse skal sagsøgte indgive sit svarskrift. Dette skal indeholde:

a)	sagsøgtes navn og adresse

b)	underskriverens stilling og adresse

c)	sagsøgtes påstande

d)	søgsmålsgrundene og de faktiske og retlige anbringender, der gøres gældende

e)	i påkommende tilfælde en angivelse af de beviser, der påberåbes.

Artikel 35, stk. 3 og 4, finder anvendelse.

En advokat, som bistår sagsøgte, skal til Justitskontoret indlevere dokumentation for, at han har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

2.   Retsformanden kan under særlige omstændigheder på sagsøgtes begrundede anmodning forlænge den i stk. 1 nævnte frist.

Artikel 40

Fremsendelse til Rådet og Europa-Kommissionen

Er Rådet eller Europa-Kommissionen ikke part i sagen, sender Retten institutionen en genpart af stævningen og svarskriftet, men ikke bilagene til disse dokumenter, således at institutionen kan konstatere, om det i henhold til artikel 277 TEUF gøres gældende, at en af institutionens retsakter ikke kan finde anvendelse.

Artikel 41

Yderligere skriftveksling

I henhold til artikel 7, stk. 3, i bilag I til statutten kan Retten af egen drift eller på begrundet begæring af sagsøgeren bestemme, at yderligere skriftveksling er nødvendig for at oplyse sagen.

Artikel 42

Nye beviser

Indtil retsmødets afslutning kan parterne anføre yderligere beviser til støtte for deres anbringender, såfremt der gives en behørig begrundelse for, at beviserne først påberåbes på dette tidspunkt.

Artikel 43

Nye anbringender

1.   Nye anbringender må ikke fremsættes efter den første udveksling af processkrifter, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne.

2.   Fremsætter en part under retsforhandlingerne nye anbringender, kan retsformanden, når de sædvanlige procesfrister er udløbet, på grundlag af en rapport fra den refererende dommer give den anden part en frist til at svare herpå.

Afgørelsen om, hvorvidt fremsættelsen af det nye anbringende kan tillades, træffes først ved den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes.

Artikel 44

Dokumenter — Fortrolighed — Anonymitet

1.   Retten tager kun hensyn til dokumenter, som partsrepræsentanterne har kunnet gøre sig bekendt med, og som de har kunnet udtale sig om, jf. dog artikel 109, stk. 5.

2.   Når Retten skal undersøge, om et dokument, der kan tænkes at være relevant for afgørelsen af en sag, er fortroligt i forhold til en eller flere parter, tilstilles dette dokument ikke parterne, før undersøgelsen er afsluttet. Retten kan ved kendelse bestemme, at det pågældende dokument skal fremlægges.

3.   Når et dokument, som en institution har givet afslag på aktindsigt i, er blevet fremlagt for Retten under et søgsmål vedrørende lovligheden af dette afslag, tilstilles dette dokument ikke de øvrige parter.

4.   Retten kan på begrundet begæring eller af egen drift i offentliggørelser vedrørende sagen udelade navnet på sagsøgeren eller på andre personer, som er omtalt i sagen, eller bestemte oplysninger, såfremt nogen har en beskyttelsesværdig interesse i, at en persons identitet eller indholdet af de pågældende oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 45

Foreløbig rapport

1.   Efter parternes sidste udveksling af processkrifter fastsætter retsformanden den dato, på hvilken den refererende dommer skal forelægge Retten en foreløbig rapport.

2.   Den foreløbige rapport skal indeholde forslag om, hvorvidt sagen kræver foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse, om mulighederne for en mindelig bilæggelse af tvisten samt om eventuel henvisning af sagen til plenum, til afdelingen, der sættes med fem dommere, eller til den refererende dommer, der træffer afgørelse som eneste dommer.

3.   Retten træffer afgørelse om, hvorvidt den refererende dommers forslag skal følges.

Artikel 46

Sager, der har forbindelse med hinanden — Forening af sager

1.   Af retsplejehensyn kan retsformanden til enhver tid med henblik på den skriftlige eller mundtlige forhandling eller den afgørelse, hvorved de pågældende sagers behandling afsluttes, efter at have hørt parterne træffe bestemmelse ved kendelse om forening af flere sager, der har forbindelse med hinanden. Retsformanden kan ophæve denne forening. Retsformanden kan henvise disse spørgsmål til Retten.

2.   Når sager, som er fordelt til forskellige dommerkollegier, kan forenes, fordi de har forbindelse med hinanden, træffer Rettens præsident bestemmelse om sagernes omfordeling.

3.   I forenede sager kan partsrepræsentanterne på Justitskontoret få adgang til de procesdokumenter, der er forkyndt for parterne i de andre sager, som den pågældende sag er forenet med. Efter anmodning fra en part kan præsidenten dog, jf. artikel 44, stk. 1 og 2, undlade at give adgang til hemmelige eller fortrolige sagsakter.

Artikel 47

Rækkefølgen for behandlingen af sagerne

1.   Retten behandler de sager, som er indbragt for den, i den rækkefølge, de er klar til at blive optaget til behandling.

2.   Retsformanden kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en sag skal behandles forud for andre.

3.   Retsformanden kan i særlige tilfælde, bl.a. med henblik på at fremme en mindelig bilæggelse af tvisten, efter at have hørt parterne, enten af egen drift eller efter begæring fra en part, træffe afgørelse om, at en sag skal udsættes til senere behandling.

Kapitel 2

DEN MUNDTLIGE FORHANDLING

Artikel 48

Afholdelse af retsmøde

1.   Med forbehold af de særlige bestemmelser i dette procesreglement, hvorefter Retten kan træffe afgørelse ved kendelse, indebærer forhandlingerne for Retten, at der afholdes et retsmøde, jf. dog stk. 2.

2.   Når en yderligere udveksling af processkrifter har fundet sted, og Retten ikke finder det fornødent at afholde retsmøde, kan Retten med parternes samtykke beslutte at træffe afgørelse uden mundtlig forhandling.

Artikel 49

Datoen for retsmødet

Retsformanden fastsætter datoen for retsmødet.

Artikel 50

Parternes fravær fra retsmødet

Efter modtagelsen af behørig indkaldelse til retsmødet skal partsrepræsentanterne i rimelig tid underrette Justitskontoret, hvis de ikke ønsker at deltage i dette.

Såfremt alle partsrepræsentanter har meddelt, at de ikke deltager i retsmødet, kan Retten bestemme, at den mundtlige forhandling er afsluttet.

Artikel 51

Retsmødets forløb

1.   Retsforhandlingerne åbnes og ledes af retsformanden, som har ansvaret for ordenens opretholdelse under retsmøderne.

2.   Når det er besluttet, at dørene skal lukkes, må indholdet af retsforhandlingerne ikke offentliggøres.

3.   Parterne kan kun forhandle gennem deres partsrepræsentanter.

4.   Retsformanden og enhver af dommerne kan under retsforhandlingerne:

a)	stille spørgsmål til partsrepræsentanterne

b)	opfordre parterne selv til at udtale sig om visse aspekter af tvisten.

Artikel 52

Afslutningen af den mundtlige forhandling

1.   Ved afslutningen af forhandlingerne erklærer retsformanden den mundtlige forhandling for afsluttet.

2.   Retten kan træffe bestemmelse om genåbning af den mundtlige forhandling.

Artikel 53

Protokollat for retsmødet

1.   Justitssekretæren optager et protokollat for hvert retsmøde. Protokollatet underskrives af retsformanden og justitssekretæren. Det har retsvirkning som autentisk bevis.

2.   Parterne kan på Justitskontoret gøre sig bekendt med ethvert protokollat og mod betaling få udskrift heraf.

Kapitel 3

FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ SAGENS TILRETTELÆGGELSE OG BEVISOPTAGELSE

Artikel 54

Almindelige bestemmelser

1.   Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse tilsigter at tilvejebringe de bedst mulige betingelser for sagens fremme, retsforhandlingernes forløb og løsningen af tvister.

De kan træffes eller ændres på et hvilket som helst trin i sagen.

2.   Hver part kan på et hvilket som helst trin i sagen foreslå foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og bevisoptagelse eller ændringer heri. I så fald høres de øvrige parter, inden der træffes bestemmelse om disse foranstaltninger.

3.   Når sagens omstændigheder tilsiger det, giver den refererende dommer, eller i givet fald Retten, parterne meddelelse om de påtænkte foranstaltninger, med henblik på at de kan udtale sig mundtligt eller skriftligt herom.

Første afdeling — Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse

Artikel 55

Formål — Former for foranstaltninger

1.   Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse har til formål:

a)	at sikre, at den skriftlige og den mundtlige forhandling forløber bedst muligt, og at lette bevisoptagelsen

b)	at afklare de punkter, på hvilke parterne bør uddybe deres argumentation, eller på hvilke der vil være behov for bevisoptagelse

c)	at præcisere indholdet af parternes påstande, anbringender og argumenter og at afklare, hvilke spørgsmål der er omtvistede mellem parterne.

2.   Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse kan bl.a. bestå i:

a)	at stille spørgsmål til parterne

b)	at opfordre parterne til at udtale sig skriftligt eller mundtligt om visse aspekter af tvisten

c)	at anmode parterne om oplysninger

d)	at anmode parterne om at fremlægge dokumenter eller aktstykker vedrørende sagen

e)	at indkalde parterne til møder.

Artikel 56

Fremgangsmåde

Med forbehold af artikel 44, stk. 2, træffer den refererende dommer bestemmelse om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, medmindre han på grund af de påtænkte foranstaltningers rækkevidde eller betydning for tvistens afgørelse henviser spørgsmålet til Retten. Justitssekretæren foranlediger, at parterne får kendskab til foranstaltningerne.

Anden afdeling — Bevisoptagelse

Artikel 57

Former for foranstaltninger

Følgende bevismidler kan anvendes, jf. i øvrigt statuttens artikel 24 og 25:

a)	parternes personlige fremmøde

b)	indhentelse af oplysninger fra tredjemand

c)	anmodning til tredjemand om fremlæggelse af dokumenter eller aktstykker vedrørende sagen

d)	vidneførsel

e)	indhentelse af sagkyndige erklæringer

f)	besigtigelse.

Artikel 58

Fremgangsmåde

1.   Retten træffer bestemmelse om bevisoptagelse.

2.   Efter at have hørt parterne træffer Retten ved kendelse bestemmelse om foranstaltninger i henhold til artikel 57, litra d), e) og f), med angivelse af, hvilke faktiske omstændigheder der skal bevises.

Justitssekretæren foranlediger, at parternes gøres bekendt med beslutningen vedrørende foranstaltninger i henhold til artikel 57, litra a), b) og c).

3.   Parterne kan overvære bevisoptagelsen.

4.   Beslutter Retten, at der skal ske bevisoptagelse, og foranstalter Retten ikke selv denne bevisoptagelse, overlader den dette til den refererende dommer.

5.   En part kan til enhver tid føre modbevis eller fremkomme med nye beviser.

Tredje afdeling — Indkaldelse og afhøring af vidner og sagkyndige

Artikel 59

Indkaldelse af vidner

1.   Retten bestemmer enten af egen drift eller efter anmodning fra en part, at bestemte faktiske omstændigheder skal bevises ved vidneførsel.

En parts anmodning om afhøring af et vidne skal indeholde en angivelse af, hvilke omstændigheder vidnet skal afhøres om, og hvilke grunde der gør afhøringen berettiget.

2.   Retten indkalder ved kendelse de vidner, den finder det nødvendigt at afhøre. Kendelsen skal indeholde:

a)	vidnernes fulde navn, stilling og adresse

b)	tid og sted for afhøringen

c)	angivelse af de faktiske omstændigheder, vidnerne skal afhøres om

d)	i givet fald oplysning om de foranstaltninger, Retten har truffet med henblik på at godtgøre vidnernes udlæg, og om de sanktioner, vidnerne kan idømmes ved udeblivelse.

3.   Retten kan i særlige tilfælde bestemme, at vidner, som ønskes ført af parterne, først indkaldes, når der i Rettens kasse er deponeret et beløb til dækning af de anslåede omkostninger; Retten fastsætter beløbets størrelse.

Rettens kasse yder de nødvendige forskud i forbindelse med afhøring af vidner, som den har indkaldt af egen drift.

Artikel 60

Afhøring af vidner

1.   Efter at vidnernes identitet er fastslået, meddeler retsformanden dem, at de skal bekræfte rigtigheden af deres forklaring på den måde, der er angivet i stk. 2 og i artikel 63.

Vidnerne afhøres af Retten, efter at parterne er indkaldt. Når forklaringen er afgivet, kan retsformanden og enhver af dommerne på parternes anmodning eller af egen drift stille spørgsmål til vidnerne.

Med retsformandens tilladelse kan partsrepræsentanterne stille spørgsmål til vidnerne.

2.   Vidnet skal, før han afgiver forklaring, jf. dog artikel 63, aflægge følgende ed:

Retten kan efter at have hørt parterne fritage vidnet for at aflægge ed.

3.   Justitssekretæren fører en protokol, hvori vidnets forklaring optages.

Protokollatet underskrives af retsformanden eller den refererende dommer, der har foretaget afhøringen, samt af justitssekretæren. Forinden skal der gives vidnet mulighed for at gennemlæse protokollatet og underskrive det.

Protokollatet har retsvirkning som autentisk bevis.

Artikel 61

Vidners forpligtelser

1.   Vidner, der er lovligt indkaldt, har pligt til at give møde.

2.   Når et vidne, der er lovligt indkaldt, ikke giver møde for Retten, kan denne pålægge vidnet en bøde på indtil 5 000 EUR samt bestemme, at der skal foretages ny indkaldelse for vidnets egen regning.

Det samme gælder et vidne, som uden gyldig grund nægter at afgive forklaring, aflægge ed eller afgive den hertil svarende højtidelige erklæring, som eventuelt træder i stedet for eden.

3.   Vidnet kan fritages for den bøde, han er blevet pålagt, hvis han for Retten godtgør at have haft en gyldig grund. Bøden kan nedsættes, når vidnet anmoder herom og godtgør, at den ikke står i et rimeligt forhold til hans indkomst.

4.   Tvangsfuldbyrdelse af den bøde, der er pålagt, eller de foranstaltninger, der er truffet bestemmelse om i henhold til denne artikel, sker efter bestemmelserne i artikel 280 TEUF, 299 TEUF og 164 TEA.

Artikel 62

Indhentelse af sagkyndige erklæringer

1.   Retten kan bestemme, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring, enten af egen drift eller efter anmodning fra en part. Den kendelse, hvorved den sagkyndige udmeldes, skal nøje angive hans opgave og fastsætte en frist for erklæringens afgivelse.

2.   Der tilstilles den sagkyndige en genpart af kendelsen samt af alle de dokumenter, der er nødvendige for udførelsen af hans opgave. Den sagkyndige står under tilsyn af den refererende dommer, som kan være til stede ved den sagkyndige undersøgelse, og som skal holdes underrettet om undersøgelsens forløb.

Retten kan træffe bestemmelse om, at parterne eller en af dem skal indbetale et beløb til dækning af udgifterne i forbindelse med den sagkyndige erklæring.

3.   Efter den sagkyndiges anmodning kan Retten træffe bestemmelse om afhøring af vidner; afhøringen sker efter reglerne i artikel 60.

4.   Den sagkyndige kan kun udtale sig om spørgsmål, som udtrykkeligt er forelagt ham.

5.   Efter at den sagkyndige har afgivet sin erklæring, kan Retten bestemme, at han skal afgive forklaring; parterne skal indkaldes hertil.

Med retsformandens tilladelse kan partsrepræsentanterne stille spørgsmål til den sagkyndige.

6.   Efter afgivelsen af erklæringen aflægger den sagkyndige, jf. dog artikel 63, følgende ed for Retten:

Retten kan efter at have hørt parterne fritage den sagkyndige for at aflægge ed.

Artikel 63

Edsaflæggelse

1.   Retsformanden pålægger de personer, der skal aflægge ed for Retten som vidner eller sagkyndige, at tale sandhed og udføre deres hverv samvittighedsfuldt og upartisk og henleder deres opmærksomhed på de strafferetlige følger, en tilsidesættelse af denne pligt kan have i henhold til deres nationale lovgivning.

2.   Vidnerne og de sagkyndige aflægger ed som omhandlet i henholdsvis artikel 60, stk. 2, første afsnit, og artikel 62, stk. 6, første afsnit, eller under de former, der er fastsat i deres nationale lovgivning.

3.   Såfremt rettergangsreglerne i vidnets eller den sagkyndiges hjemstat foruden edsaflæggelse giver mulighed for sammen med edsaflæggelsen eller i stedet for denne at afgive en hertil svarende erklæring, kan vidnet, henholdsvis den sagkyndige, afgive en sådan erklæring på de betingelser og under de former, der er fastsat i hans nationale lovgivning.

Såfremt den nationale lovgivning hverken giver mulighed for at aflægge ed eller at afgive en sådan erklæring, skal den i stk. 1 fastsatte fremgangsmåde følges.

Artikel 64

Falsk forklaring fra et vidne eller en sagkyndig

1.   Har et vidne eller en sagkyndig for Retten afgivet falsk forklaring under ed, jf. artikel 63, kan Retten beslutte at anmelde dette til den i bilag III til tillægsreglementet til Domstolens procesreglement nævnte kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis domstole har kompetencen for så vidt angår strafferetlig forfølgning.

2.   Rettens beslutning herom fremsendes ved justitssekretærens foranstaltning. I beslutningen angives de faktiske forhold og omstændigheder, der danner grundlag for anmeldelsen.

Artikel 65

Indsigelse — Nægtelse

1.   Retten træffer afgørelse ved begrundet kendelse, hvis en part gør indsigelse mod et vidne eller en sagkyndig på grund af uegnethed, uværdighed eller af andre grunde, eller hvis et vidne eller en sagkyndig nægter at afgive forklaring, aflægge ed eller afgive den hertil svarende højtidelige erklæring.

2.   Indsigelse mod et vidne eller en sagkyndig skal fremsættes inden for en frist af to uger efter forkyndelsen af den kendelse, hvorved vidnet indkaldes, eller den sagkyndige udmeldes, ved et dokument, hvori grundene til indsigelsen og beviserne for dennes berettigelse anføres.

Artikel 66

Godtgørelse af udgifter — Erstatninger og vederlag

1.   Vidner og sagkyndige har krav på godtgørelse af deres rejse- og opholdsudgifter. Rettens kasse kan yde dem forskud til afholdelse af disse udgifter.

2.   Vidner har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og de sagkyndige har krav på vederlag for deres arbejde. Disse erstatninger og vederlag udbetales af Rettens kasse til vidnerne og de sagkyndige, når de har opfyldt deres pligter eller udført deres hverv.

Artikel 67

Retsanmodning

1.   Retten kan på parternes begæring eller af egen drift fremsætte retsanmodning om afhøring af vidner eller sagkyndige.

2.   Retsanmodninger fremsættes ved kendelse, der skal angive vidnernes og de sagkyndiges fulde navn, stilling og adresse, de faktiske omstændigheder, vidnerne eller de sagkyndige ønskes afhørt om, samt indeholde oplysning om parterne, deres repræsentanter og deres adresse og en kort beskrivelse af søgsmålets genstand.

3.   Justitssekretæren sender kendelsen til den i bilag I til tillægsreglementet til Domstolens procesreglement nævnte kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område afhøringen af vidner eller sagkyndige ønskes foretaget. I givet fald vedlægger han en oversættelse til det eller de officielle sprog i den pågældende medlemsstat.

Den i henhold til stk. 1 udpegede myndighed fremsender kendelsen til den domsmyndighed, der har kompetencen i henhold til den nationale lovgivning.

Den kompetente domsmyndighed udfører retsanmodningen i overensstemmelse med den nationale lovgivnings bestemmelser. Efter udførelsen tilbagesender den kompetente domsmyndighed kendelsen, hvorved anmodningen fremsattes, dokumenterne vedrørende den udførte retsanmodning og en opgørelse over omkostningerne til den i henhold til stk. 1 udpegede myndighed. Disse dokumenter sendes til justitssekretæren.

Dokumenterne oversættes til processproget ved justitssekretærens foranstaltning.

4.   Omkostningerne i forbindelse med retsanmodningen afholdes af Retten, som i givet fald kan pålægge parterne at betale dem.

Kapitel 4

MINDEL IG BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 68

Nærmere bestemmelser

1.   Retten kan på ethvert trin i sagens behandling undersøge mulighederne for en mindelig hel eller delvis bilæggelse af tvisten mellem sagsøgeren og sagsøgte, foreslå en eller flere løsninger, der kan bringe uoverensstemmelsen til afslutning, samt træffe foranstaltninger, som er egnede til at fremme en sådan bilæggelse.

Retten kan bl.a.:

—	anmode parterne eller tredjemand om at afgive oplysninger

—	anmode parterne eller tredjemand om at fremlægge dokumenter

—	afholde møder med partsrepræsentanterne, parterne selv eller enhver tjenestemand eller øvrig ansat ved institutionen, som har beføjelse til at føre forhandlinger om et eventuelt forlig.

2.   Stk. 1 finder tillige anvendelse i sager om foreløbige forholdsregler.

3.   Retten kan overlade det til den refererende dommer, bistået af justitssekretæren, at søge en mindelig bilæggelse af en tvist eller at gennemføre foranstaltninger, som Retten har truffet bestemmelse om i dette øjemed.

Artikel 69

Parternes forlig

1.   Indgår sagsøgeren og sagsøgte forlig for Retten eller den refererende dommer, kan indholdet af forliget optages i et protokollat, som underskrives af retsformanden eller den refererende dommer samt af justitssekretæren. Det protokollerede forlig har retsvirkning som autentisk bevis.

Sagen slettes af registret ved begrundet kendelse, der afsiges af retsformanden.

Retsformanden fastslår på anmodning fra sagsøgeren og sagsøgte indholdet af forliget i kendelsen om sletning af registret.

2.   Meddeler sagsøgeren og sagsøgte Retten, at de har indgået et udenretligt forlig, og erklærer de, at de frafalder ethvert krav, træffer retsformanden bestemmelse om, at sagen skal slettes af registret.

3.   Retsformanden træffer afgørelse om sagens omkostninger i overensstemmelse med forliget. I mangel af enighed mellem parterne er retsformanden frit stillet i sin afgørelse.

Artikel 70

Mindelig bilæggelse og retsforhandlinger

Retten og parterne må ikke under retsforhandlingerne anvende synspunkter, forslag, indrømmelser eller dokumenter, der er kommet til udtryk, blevet formuleret, fremsat eller fremlagt med henblik på en mindelig bilæggelse af tvisten.

Kapitel 5

UDSÆTTELSE AF SAGER OG HENVISNING AF SAGER TIL DOMSTOLEN OG DEN EUROPÆISKE UNIONS RET PÅ GRUND AF RETTENS MANGLENDE KOMPETENCE

Artikel 71

Tilfælde, hvor der kan ske udsættelse — Fremgangsmåde

1.   Ud over de i artikel 117, stk. 4, artikel 118, stk. 4, og artikel 119, stk. 4, angivne tilfælde kan en verserende sag udsættes:

a)	når der indbringes sager for Retten og for Den Europæiske Unions Ret, henholdsvis Domstolen, som rejser det samme fortolkningsspørgsmål, eller hvori gyldigheden af den samme retsakt anfægtes, idet sagen udsættes, indtil Domstolen eller Den Europæiske Unions Ret har afsagt dom

b)	når der til Den Europæiske Unions Ret er iværksat appel af en afgørelse fra Retten, som afgør en del af en sags realitet, hvorved der tages stilling til en indsigelse mod Rettens kompetence eller til en påstand om afvisning af sagen, eller hvorved en begæring om intervention ikke tages til følge

c)	når parterne samstemmende fremsætter begæring herom

d)	i andre særlige tilfælde, når retsplejehensyn tilsiger dette.

2.   Afgørelsen om at udsætte en sag træffes af retsformanden ved begrundet kendelse, efter at parterne er blevet hørt. Retsformanden kan henvise spørgsmålet til Retten.

3.   Afgørelser om genoptagelse af en sags behandling, før udsættelsen er udløbet, eller som omhandlet i artikel 72, stk. 2, træffes efter samme regler.

Artikel 72

Udsættelsens varighed og virkning

1.   Udsættelsen har virkning fra den dato, der er angivet i kendelsen om udsættelse, eller, hvis der ikke er angivet en dato, fra kendelsens dato.

2.   Når det ikke i kendelsen om udsættelse er fastsat, hvornår udsættelsen udløber, udløber den på den dato, der er angivet i kendelsen om genoptagelse af sagens behandling, eller, hvis der ikke er angivet en dato, på kendelsens dato.

3.   Så længe udsættelsen varer, udløber ingen procesfrister, bortset fra den i artikel 109, stk. 1, fastsatte frist for at fremsætte begæring om intervention.

Procesfristerne løber forfra fra den dato, på hvilken udsættelsen udløber.

Artikel 73

Henvisning af sager

1.   Finder Retten, at en sag, der er indbragt for den, er omfattet af Domstolens eller Den Europæiske Unions Rets kompetence, henviser Retten sagen til Domstolen eller Den Europæiske Unions Ret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i bilag I til statutten.

2.   Retten træffer afgørelse ved begrundet kendelse.

Kapitel 6

OPHÆVELSE AF SAGER, SAGER, HVOR DET ER UFORNØDENT AT TRÆFFE AFGØRELSE, FORMALITETSINDSIGELSER OG PROCESSUELLE STRIDSSPØRGSMÅL

Artikel 74

Ophævelse af sager

Meddeler sagsøgeren Retten, skriftligt eller under retsmødet, at han hæver sagen, bestemmer retsformanden, at sagen skal slettes af registret, og træffer afgørelse om sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 89, stk. 5.

Artikel 75

Sager, hvor det er ufornødent at træffe afgørelse

Finder Retten, at sagen er blevet uden genstand, og at det er ufornødent at træffe afgørelse, kan Retten til enhver tid af egen drift, efter høring af parterne, træffe afgørelse herom ved begrundet kendelse.

Artikel 76

Sager, som åbenbart ikke kan behandles

Er det åbenbart, at Retten ikke har kompetence til at behandle en sag eller nogle af de i sagen nedlagte påstande, eller at sagen helt eller delvist må afvises, eller er sagen åbenbart ugrundet, kan Retten uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

Artikel 77

Afvisning, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt

Retten kan til enhver tid af egen drift, efter høring af parterne, afgøre, om sagen skal afvises, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt. Finder Retten, at spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst, kan den uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse herom ved begrundet kendelse.

Artikel 78

Begæring om en afgørelse uden at behandlingen af sagens realitet indledes

1.   Ønsker en part, at Retten skal tage stilling til, om sagen bør afvises, til, om Retten savner kompetence, eller til et andet processuelt stridsspørgsmål uden at indlede behandlingen af sagens realitet, skal begæring herom fremsættes i et særskilt dokument inden for en frist på en måned fra forkyndelsen af stævningen.

Begæringen skal indeholde en fremstilling af de faktiske og retlige grunde, den bygger på, samt påstandene, og den skal være vedlagt de dokumenter, der påberåbes til støtte herfor.

2.   Straks efter indleveringen af begæringen fastsætter retsformanden en frist, inden for hvilken modparten skriftligt skal fremsætte sine påstande samt sine faktiske og retlige argumenter.

Medmindre Retten bestemmer andet, forhandles der mundtligt om begæringen.

3.   Retten træffer afgørelse om begæringen ved begrundet kendelse eller henskyder den til afgørelse i forbindelse med sagens realitet.

Tager Retten ikke begæringen til følge, eller henskyder den begæringen til afgørelse i forbindelse med sagens realitet, fastsætter retsformanden nye frister for fortsættelsen af sagens behandling.

4.   Retten henviser sagen til Domstolen eller til Den Europæiske Unions Ret, såfremt sagen henhører under disses kompetence.

Kapitel 7

DOMME OG KENDELSER

Artikel 79

Domme

En dom skal indeholde:

—	angivelse af, at den er afsagt af Retten

—	datoen for dens afsigelse

—	navnene på retsformanden og de dommere, som har deltaget i afgørelsen, med angivelse af den refererende dommer

—	justitssekretærens navn

—	angivelse af parterne

—	navnene på partsrepræsentanterne

—	parternes påstande

—	en kort fremstilling af de faktiske omstændigheder

—	præmisserne

—	konklusionen, herunder afgørelsen om sagens omkostninger.

Artikel 80

Dommens afsigelse

1.   Dommen afsiges i et offentligt retsmøde. Parterne underrettes behørigt om datoen for afsigelsen.

2.   Originaleksemplaret af dommen underskrives af retsformanden, de dommere, der har deltaget i rådslagningen og afstemningen, og justitssekretæren, hvorefter det forsegles og opbevares i Justitskontoret; en bekræftet genpart af dommen forkyndes for hver af parterne ved justitssekretærens foranstaltning.

3.   Justitssekretæren anfører datoen for dommens afsigelse på det originale eksemplar af dommen.

Artikel 81

Kendelser

1.   En kendelse skal indeholde:

—	angivelse af, at den er afsagt af Retten, Rettens præsident eller retsformanden

—	datoen for dens afsigelse

—	navnet på retsformanden og i givet fald på de dommere, som har deltaget i afgørelsen, med angivelse af, hvem der er refererende dommer

—	justitssekretærens navn

—	angivelse af parterne

—	navnene på partsrepræsentanterne

—	konklusionen, herunder i givet fald afgørelsen om sagens omkostninger.

2.   Er det i dette procesreglement fastsat, at en kendelse skal være begrundet, skal den desuden indeholde:

—	parternes påstande

—	en kort fremstilling af de faktiske omstændigheder

—	præmisserne.

Artikel 82

Vedtagelse af kendelser

Originaleksemplaret af kendelsen underskrives af retsformanden, hvorefter det forsegles og opbevares i Justitskontoret; en bekræftet genpart af kendelsen forkyndes for hver af parterne ved justitssekretærens foranstaltning.

Artikel 83

Retskraft

1.   Dommen har retskraft fra den dag, den er afsagt, jf. dog artikel 12, stk. 1, i bilag I til statutten.

2.   Kendelser har retskraft fra den dag, de er forkyndt, med forbehold af modstående bestemmelser i dette procesreglement og artikel 12, stk. 1, i bilag I til statutten.

Artikel 84

Berigtigelse af afgørelser

1.   Retten kan ved kendelse og efter at have hørt parterne berigtige skrive- eller regnefejl eller åbenbare urigtigheder enten af egen drift eller efter anmodning fra en part, såfremt anmodningen fremsættes inden en måned efter forkyndelsen af den afgørelse, som skal berigtiges.

2.   Originaleksemplaret af den kendelse, hvorved der foretages en berigtigelse, vedlægges originaleksemplaret af den berigtigede afgørelse. Der gøres en bemærkning om kendelsen i margenen på originaleksemplaret af den berigtigede afgørelse.

Artikel 85

Undladelse af at træffe afgørelse om sagens omkostninger

1.   Har Retten undladt at træffe afgørelse om sagens omkostninger, skal den part, der vil gøre dette gældende, inden en måned efter dommens forkyndelse fremsætte begæring om, at Retten tager spørgsmålet op til behandling.

2.   Begæringen forkyndes for den anden part, og retsformanden giver denne en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

3.   Efter at disse bemærkninger er fremsat, afgør Retten, om begæringen kan antages til realitetsbehandling, og om den skal tages til følge.

Kapitel 8

SAGSOMKOSTNINGER OG RETSUDGIFTER

Artikel 86

Afgørelse om sagens omkostninger

Afgørelsen om sagens omkostninger træffes ved den dom eller kendelse, hvorved sagens behandling afsluttes.

Artikel 87

Fordeling af omkostningerne — Almindelige bestemmelser

1.   Medmindre andet gælder i henhold til bestemmelserne i dette kapitel, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.

2.   Retten kan, såfremt dette findes rimeligt, træffe bestemmelse om, at den tabende part kun pålægges at betale en del af sagens omkostninger eller slet ikke pålægges at betale sagsomkostninger.

Artikel 88

Omkostninger påført unødvendigt eller af ond vilje

Det kan pålægges endog en vindende part helt eller delvist at betale sagens omkostninger, såfremt det synes berettiget, henset til denne parts forhold, også forud for sagsanlægget, og navnlig såfremt det skønnes, at denne unødvendigt eller af ond vilje har påført modparten udgifter.

Artikel 89

Fordeling af omkostningerne — Særlige tilfælde

1.   Er der flere tabende parter, træffer Retten afgørelse om omkostningernes fordeling.

2.   Retten kan fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal bære sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter.

3.   Er der ikke nedlagt påstand om sagens omkostninger, bærer hver part sine omkostninger.

4.   Intervenienter bærer deres egne omkostninger.

5.   Det pålægges den part, som hæver sagen, at betale sagens omkostninger, såfremt den anden part i sine bemærkninger vedrørende ophævelsen af sagen har nedlagt påstand herom. På begæring af den hævende part kan det dog bestemmes, at den anden part skal betale sagens omkostninger, hvis dette findes berettiget som følge af denne parts forhold.

6.   Er det ufornødent at træffe afgørelse om sagens genstand, er Retten frit stillet i sin afgørelse om sagens omkostninger.

7.   Er der enighed mellem parterne om sagsomkostningernes fordeling, træffes der afgørelse i overensstemmelse hermed.

Artikel 90

Udgifter til tvangsfuldbyrdelse

Udgifter, som en part har måttet afholde til tvangsfuldbyrdelse, erstattes af modparten efter de takster, der gælder i den stat, hvor tvangsfuldbyrdelsen finder sted.

Artikel 91

Sagsomkostninger, der kan kræves erstattet

Følgende udgifter kan kræves erstattet, jf. i øvrigt artikel 94:

a)	beløb, som vidner og sagkyndige har krav på i henhold til artikel 66

b)	nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling, især rejse- og opholdsudgifter samt vederlag til partsrepræsentanter.

Artikel 92

Tvist om sagsomkostninger

1.   Opstår der tvist om størrelsen og arten af de udgifter, der kan kræves erstattet, træffer Retten efter begæring af en part og efter at have hørt den anden part ved begrundet kendelse endelig afgørelse herom.

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i bilag I til statutten kan kendelsen ikke appelleres.

2.   Parterne kan til brug for fuldbyrdelsen forlange en udskrift af kendelsen.

Artikel 93

Betaling

1.   Udbetalinger fra Rettens kasse og indbetalinger fra Rettens debitorer sker i euro.

2.   Når de udgifter, der kan kræves erstattet, er afholdt i en anden valuta end euro, eller de handlinger, der giver anledning hertil, er foretaget i et land, som har en anden valuta end euro, sker valutaomregningen efter Den Europæiske Centralbanks referencekurser for omregning af valutaer på betalingsdagen.

Artikel 94

Retsudgifter

Sagens behandling ved Retten er gratis, dog med følgende undtagelser:

a)	Har Retten afholdt udgifter, som kunne have været undgået, navnlig i tilfælde hvor søgsmålet har karakter af åbenbart misbrug, kan den pålægge den part, som har givet anledning til udgifterne, at erstatte disse helt eller delvist, dog således at erstatningen ikke kan overstige 2 000 EUR.

b)	Udgifter til kopiering og oversættelse, som er udført efter anmodning fra en part, og som efter justitssekretærens opfattelse ligger uden for det sædvanlige, skal erstattes af denne part efter de i artikel 20 nævnte takster.

Kapitel 9

RETSHJÆLP

Artikel 95

Materielle betingelser

1.   For at sikre en reel adgang til domstolsprøvelse bevilges retshjælp til sagens behandling ved Retten i henhold til nedenstående bestemmelser.

Retshjælpen ydes til hel eller delvis dækning af omkostningerne til juridisk bistand og repræsentation ved Retten. Omkostningerne afholdes af Rettens kasse.

2.   Fysiske personer, som på grund af deres økonomiske situation helt eller delvis er ude af stand til at betale de i stk. 1 omhandlede omkostninger, er berettigede til retshjælp.

Den økonomiske situation vurderes på grundlag af objektive forhold som f.eks. indkomst, formue og familiemæssige forhold.

3.   Der gives afslag på retshjælp, hvis det synes åbenbart, at den sag, hvortil der er søgt om retshjælp, ikke kan antages til realitetsbehandling eller er ugrundet.

Artikel 96

Formkrav

1.   Ansøgning om retshjælp kan indgives såvel før som efter anlæggelsen af søgsmålet.

Der er ikke advokattvang i forbindelse med ansøgningen.

2.   Ansøgningen om retshjælp skal indeholde alle de oplysninger og bilag, der er nødvendige for at kunne vurdere ansøgernes økonomiske situation, såsom en attest udstedt af en national myndighed som dokumentation for ansøgerens økonomiske forhold.

Hvis ansøgningen indgives inden anlæggelsen af søgsmålet, skal ansøgeren give en kortfattet fremstilling af søgsmålets genstand, de faktiske omstændigheder og den argumentation, der vil blive anført til støtte for søgsmålet. Dette dokumenteres i bilag vedlagt ansøgningen.

3.   Retten kan i henhold til artikel 120 bestemme, at ansøgningen om retshjælp indgives på en formular.

Artikel 97

Fremgangsmåde

1.   Inden Retten tager stilling til ansøgningen om retshjælp, anmodes den anden part om at fremsætte sine skriftlige bemærkninger, medmindre det allerede under hensyn til de fremlagte oplysninger må antages, at betingelserne i artikel 95, stk. 2, ikke er opfyldt, eller at betingelserne i samme artikels stk. 3 er opfyldt.

2.   Afgørelsen om bevilling af retshjælp træffes ved kendelse af Rettens præsident eller, hvis sagen er blevet fordelt til en afdeling, af retsformanden. Han kan henvise spørgsmålet til Retten.

Kendelsen, hvorved der gives afslag på retshjælp, begrundes.

3.   I den kendelse, hvorved der bevilges retshjælp, udpeges en advokat som repræsentant for den pågældende.

Foreslår den pågældende ikke selv en advokat, eller er der ikke grundlag for at godkende hans valg, sender justitssekretæren kendelsen, hvorved der bevilges retshjælp, og en genpart af ansøgningen til den i bilag II til tillægsreglementet til Domstolens procesreglement nævnte kompetente myndighed i den berørte stat. Den advokat, der skal repræsentere ansøgeren, udpeges under hensyntagen til de af myndigheden fremsendte forslag.

Kendelsen, hvorved der bevilges retshjælp, kan fastsætte størrelsen af det beløb, der udbetales til den advokat, som er udpeget til at repræsentere ansøgeren, eller en øvre grænse for advokatens udlæg og salær, der som udgangspunkt ikke kan overskrides. I kendelsen kan ansøgeren under hensyn til sin økonomiske situation pålægges at afholde en del af de i artikel 95, stk. 1, anførte omkostninger.

4.   Ved indgivelsen af en ansøgning om retshjælp udsættes fristen for anlæggelse af søgsmålet indtil datoen for meddelelsen af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om ansøgningen, eller i det i stk. 3, andet afsnit, omhandlede tilfælde, indtil meddelelsen af den kendelse, hvorved den advokat, der skal repræsentere ansøgeren, udpeges.

5.   Såfremt de forhold, der blev lagt til grund ved bevillingen af retshjælp, ændres i løbet af sagen, kan retsformanden af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde bevillingen efter at have hørt den pågældende. Retsformanden kan henvise spørgsmålet til Retten.

Kendelsen, hvorved bevillingen af retshjælp tilbagekaldes, begrundes.

6.   Kendelser, der afsiges i henhold til denne artikel, er endelige.

Artikel 98

Forskud — Afholdelse af sagsomkostninger

1.   Er der bevilget retshjælp, kan retsformanden på den pågældende advokats begæring beslutte, at der udbetales et forskud til advokaten.

2.   Såfremt retshjælpsmodtageren i henhold til den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes, pålægges at bære sine egne omkostninger, fastsætter retsformanden ved begrundet endelig kendelse størrelsen af det beløb til dækning af advokatens udlæg og salær, som skal afholdes af Rettens kasse. Retsformanden kan henvise spørgsmålet til Retten.

3.   Såfremt Retten i den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes, har pålagt en anden part at bære retshjælpsmodtagerens omkostninger, er den anden part forpligtet til at erstatte den af Rettens kasse forskudsvis udbetalte retshjælp.

Gøres der indsigelse, eller efterkommer parten ikke en anmodning fra justitssekretæren om at erstatte det udbetalte beløb, træffer retsformanden afgørelse ved begrundet endelig kendelse. Retsformanden kan henvise spørgsmålet til Retten.

4.   Taber retshjælpsmodtageren sagen, kan Retten i forbindelse med, at der i den afgørelse, hvorved sagens behandling afsluttes, træffes afgørelse om omkostningerne, beslutte, at en eller flere andre af sagens parter bærer deres egne omkostninger, såfremt dette findes rimeligt, eller at omkostningerne helt eller delvist afholdes af Rettens kasse som retshjælp.

Kapitel 10

FORKYNDELSER

Artikel 99

Forkyndelser

1.   De i dette reglement foreskrevne forkyndelser sker på foranledning af justitssekretæren på følgende måde:

—	såfremt modtageren har angivet en valgt adresse på det sted, hvor Retten har sæde, ved, at en genpart af det dokument, der skal forkyndes, sendes til den af modtageren valgte adresse ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis eller afleveres mod kvittering, eller

—	såfremt modtageren i overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, eller artikel 39, stk. 1, andet afsnit, har indvilliget i, at forkyndelser for ham sker ved et teknisk kommunikationsmiddel, som Retten råder over, ved fremsendelse på denne måde.

Justitssekretæren udfærdiger genparter af det dokument, der skal forkyndes, og bekræfter genparternes rigtighed, medmindre genparterne hidrører fra parterne selv, jf. artikel 34, stk. 1, andet afsnit.

2.   Såfremt tekniske grunde tilsiger det, bl.a. henset til dokumentets omfang, eller hvis det dokument, der skal forkyndes, er en dom eller kendelse, forkyndes dokumentet for modtageren i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i stk. 1, første led, på modtagerens adresse, når modtageren ikke har angivet en valgt adresse. Modtageren underrettes herom pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Retten råder over. Et rekommanderet brev anses i så fald for at være afleveret til modtageren den tiende dag efter indleveringen af brevet til postvæsenet på det sted, hvor Retten har sæde, medmindre det ved hjælp af modtagelsesbeviset godtgøres, at brevet er modtaget på et andet tidspunkt, eller modtageren inden for en frist på tre uger fra underretningen pr. telefax eller ved et andet teknisk kommunikationsmiddel meddeler justitssekretæren, at forkyndelsen ikke er nået frem til ham.

Kapitel 11

FRISTER

Artikel 100

Beregning af frister — Fast frist under hensyn til afstanden

1.   De procesfrister, som er fastsat i traktaterne, statutten og dette reglement, beregnes på følgende måde:

a)	Såfremt en frist, der er udtrykt i dage, uger, måneder eller år, skal regnes fra det tidspunkt, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, hvor begivenheden indtræffer, eller handlingen foretages, ikke ved beregningen af fristen.

b)

En frist, der er udtrykt i uger, måneder eller år, udløber ved udgangen af den dag, der i fristens sidste uge, måned eller år er samme ugedag eller dag i måneden som den dag, hvor den begivenhed er indtruffet, eller den handling er foretaget, fra hvilken fristen regnes. Såfremt den dag, på hvilken en tidsfrist, der er udtrykt i måneder eller år, ville udløbe, ikke forekommer i fristens sidste måned, udløber fristen med udgangen af månedens sidste dag.

c)	Såfremt en frist er udtrykt i måneder og dage, tages der først hensyn til hele måneder, dernæst til dage.

d)	Ved beregningen af fristerne medregnes lovbestemte fri- og helligdage, lørdage og søndage.

e)	Fristerne løber også i retsferierne.

2.   Ville fristen udløbe på en lørdag, søndag eller lovbestemt fri- eller helligdag, udløber den først ved udgangen af den følgende hverdag.

Den af Domstolen udfærdigede liste over lovbestemte fri- eller helligdage, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, gælder ved Retten.

3.   Procesfristerne forlænges under hensyn til afstanden med en fast særlig frist på ti dage.

Artikel 101

Fristforlængelse — Bemyndigelse til justitssekretæren

1.   Frister fastsat i medfør af dette reglement kan forlænges af den myndighed, der har fastsat dem.

2.   Retsformanden kan bemyndige justitssekretæren til at træffe de afgørelser om fastsættelse eller forlængelse af visse frister, som i henhold til dette reglement henhører under retsformandens kompetence.

TREDJE AFSNIT

SÆRLIGE RETTERGANGSFORMER

Kapitel 1

UDSÆTTELSE AF GENNEMFØRELSEN SAMT ANDRE FORELØBIGE FORHOLDSREGLER

Artikel 102

Begæring om foreløbige forholdsregler

1.   Begæringer i henhold til artikel 278 TEUF og 157 TEA om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, der er udstedt af en institution, kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter begæringen, har anlagt sag til prøvelse af retsakten ved Retten.

En begæring, der vedrører en af de foreløbige forholdsregler, som er omhandlet i artikel 279 TEUF, kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den hidrører fra en part i en sag, som verserer for Retten, og hvis den vedrører denne sag.

Disse begæringer kan fremsættes, så snart den i tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, omhandlede klage er indgivet, under overholdelse af de betingelser, som er fastsat i tjenestemandsvedtægtens artikel 91, stk. 4.

2.   De i stk. 1 omhandlede begæringer skal angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.

3.   Begæringen fremsættes i et særskilt dokument og skal opfylde betingelserne i artikel 34 og 35.

Artikel 103

Præsidentens kompetence

1.   Rettens præsident træffer afgørelse om begæringer, der fremsættes i henhold til artikel 102, stk. 1.

2.   Er Rettens præsident fraværende, eller har han forfald, udøves hans beføjelser af en anden dommer, der udpeges i henhold til betingelser fastsat i en afgørelse fra Retten, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 104

Fremgangsmåde

1.   Begæringen forkyndes for modparten, hvem præsidenten meddeler en kort frist til at fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.

2.   Præsidenten træffer bestemmelse om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse.

3.   Han kan tage begæringen til følge, førend modparten har fremført sine bemærkninger. Han kan senere ændre eller ophæve afgørelsen, også af egen drift.

Artikel 105

Afgørelse om foreløbige forholdsregler

1.   Afgørelsen træffes ved en begrundet kendelse.

2.   Fuldbyrdelse af kendelsen kan gøres betinget af, at den part, der har fremsat begæringen, stiller sikkerhed, hvis størrelse og art fastsættes under hensyn til omstændighederne.

3.   I kendelsen kan der fastsættes en frist, efter hvis udløb den foreløbige forholdsregel ophører at have retsvirkning. Er ingen tidsfrist fastsat, ophører forholdsreglens retsvirkninger ved afsigelsen af den endelige dom i sagen.

4.   Kendelsen er kun foreløbig og foregriber på ingen måde Rettens afgørelse i hovedsagen.

Artikel 106

Ændrede forhold

Efter begæring fra en af parterne kan kendelsen til enhver tid ændres eller ophæves på grund af ændrede forhold.

Artikel 107

Fornyet begæring

Tages en begæring om en foreløbig forholdsregel ikke til følge, er den part, der har fremsat den, ikke afskåret fra at fremsætte en ny begæring støttet på nye faktiske omstændigheder.

Artikel 108

Udsættelse af tvangsfuldbyrdelse

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på begæringer i henhold til artikel 280 TEUF, 299 TEUF og 164 TEA om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse af retsakter hidrørende fra en institution.

I den kendelse, hvorved begæringen tages til følge, fastsættes efter omstændighederne en dato, fra hvilken den foreløbige forholdsregel ikke længere har retsvirkning.

Kapitel 2

INTERVENTION

Artikel 109

Begæring om intervention

1.   Begæring om intervention skal fremsættes inden udløbet af en frist på fire uger, som løber fra datoen for den i artikel 37, stk. 2, nævnte offentliggørelse.

2.   Begæringen om intervention skal indeholde:

a)	angivelse af sagen

b)	angivelse af sagens parter

c)	intervenientens navn og adresse

d)	intervenientens valg af adresse på det sted, hvor Retten har sæde, eller angivelse af de tekniske kommunikationsmidler, som Retten råder over, hvorved partsrepræsentanten indvilliger i at modtage alle forkyndelser

e)	intervenientens påstande, hvorved denne støtter sagsøgerens påstande eller påstår disse forkastet

f)	redegørelse for de omstændigheder, hvorpå retten til intervention støttes, når begæringen fremsættes i medfør af statuttens artikel 40, stk. 2, eller i medfør af andre særlige bestemmelser.

3.   Bestemmelserne i artikel 34 og 35 finder anvendelse.

4.   Intervenienten skal være repræsenteret i overensstemmelse med bestemmelserne i statuttens artikel 19.

5.   Begæringen om intervention forkyndes for parterne med henblik på, at de kan fremsætte deres skriftlige eller mundtlige bemærkninger og i påkommende tilfælde oplyse justitssekretæren om, hvilke sagsakter de anser for hemmelige eller fortrolige og følgelig ikke ønsker tilstillet intervenienter.

6.   Retsformanden træffer ved kendelse afgørelse om begæringen om intervention eller henviser afgørelsen til Retten. Kendelsen skal begrundes, såfremt begæringen ikke tages til følge.

Artikel 110

Betingelser for intervention

1.   Gives der tilladelse til intervention, fastsætter retsformanden en tidsfrist, inden for hvilken intervenienten kan indgive et skriftligt indlæg.

2.   Intervenienten tilstilles alle procesdokumenter, der er forkyndt for parterne. Efter anmodning fra en part kan retsformanden dog undlade at tilstille intervenienten hemmelige eller fortrolige dokumenter.

3.   Indlægget skal indeholde:

a)	intervenientens påstande

b)	de af intervenienten fremførte anbringender og argumenter

c)	i påkommende tilfælde en angivelse af de beviser, der påberåbes.

4.   Intervenientens påstande kan kun admitteres, såfremt de helt eller delvis støtter en af parternes påstande.

5.   Efter indgivelsen af indlægget fastsætter retsformanden i påkommende tilfælde en frist, inden for hvilken parterne kan fremsætte skriftlige bemærkninger hertil, eller opfordrer parterne til at fremsætte deres bemærkninger under den mundtlige forhandling.

6.   I dette reglement sidestilles intervenienter med parter, medmindre andet er fastsat.

Artikel 111

Opfordring til at intervenere

1.   På et hvilket som helst trin i sagen kan retsformanden efter at have hørt parterne opfordre enhver person, institution eller medlemsstat, som har en interesse i afgørelsen af tvisten, til at meddele Retten, om den pågældende person, institution eller medlemsstat ønsker at intervenere i sagen. I opfordringen til intervention henvises til den i artikel 37, stk. 2, omhandlede meddelelse.

2.   Såfremt den pågældende person, institution eller medlemsstat inden for en af retsformanden fastsat frist over for Retten tilkendegiver et ønske om at intervenere, oplyser retsformanden parterne herom, med henblik på at de i påkommende tilfælde kan oplyse justitssekretæren om, hvilke sagsakter de anser for hemmelige eller fortrolige og følgelig ikke ønsker tilstillet den pågældende person, institution eller medlemsstat.

Bestemmelserne i artikel 110, stk. 2, finder anvendelse.

3.   Den pågældende person, institution eller medlemsstat indgiver et indlæg inden for en frist på en måned, der løber fra det tidspunkt, hvor denne har fået tilstillet procesdokumenterne.

Bestemmelserne i artikel 34 og 35 samt artikel 109, stk. 2, litra a)-e), artikel 109, stk. 4, og artikel 110, stk. 3-6, finder anvendelse.

Kapitel 3

APPEL OG HJEMVISNING AF SAGER EFTER OPHÆVELSE

Artikel 112

Betingelser for appel af Rettens afgørelser

På de betingelser, som er fastsat i artikel 9-12 i bilag I til statutten, kan der iværksættes appel til Den Europæiske Unions Ret af Rettens domme og kendelser.

Artikel 113

Hjemvisning efter ophævelse — Fordeling af hjemviste sager

1.   Har Den Europæiske Unions Ret ophævet en af Retten afsagt dom eller kendelse, og hjemviser den sagen til Retten i medfør af artikel 13 i bilag I til statutten, anses sagen for indbragt for Retten ved hjemvisningsdommen.

2.   Rettens præsident fordeler sagen til det dommerkollegium, som har afsagt den ophævede afgørelse, eller til et andet dommerkollegium.

Er den ophævede afgørelse truffet af en enkelt dommer, fordeler Retten sagen til en afdeling, der sættes med tre dommere, og som denne dommer ikke er tilknyttet.

Artikel 114

Fremgangsmåde ved behandlingen af hjemviste sager

1.   Inden for en frist på to måneder fra den dag, da dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret forkyndes for sagsøgeren, kan denne indgive et skriftligt indlæg.

2.   Inden en måned efter den dag, da sagsøgte har modtaget genpart af sagsøgerens indlæg, kan sagsøgte indgive et skriftligt indlæg. Sagsøgtes frist til at indgive dette indlæg kan ikke fastsættes til mindre end to måneder fra den dag, da dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret er blevet forkyndt for ham.

3.   Sagsøgerens og sagsøgtes indlæg sendes samtidig til intervenienten, der kan indlevere et skriftligt indlæg inden en måned efter modtagelsen. Intervenientens frist til at indgive dette indlæg kan ikke fastsættes til mindre end to måneder fra den dag, da dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret er blevet forkyndt ham.

4.   Såfremt den skriftlige forhandling for Retten ikke er afsluttet, når hjemvisningsdom afsiges, genoptages sagen, uanset stk. 1-3, på det stadium, hvor den befinder sig, i hvilken forbindelse Retten træffer de fornødne foranstaltninger med henblik på sagens videre tilrettelæggelse.

5.   Såfremt omstændighederne tilsiger det, kan Retten give tilladelse til, at der indgives yderligere skriftlige indlæg.

6.   Med hensyn til den nærmere fremgangsmåde gælder bestemmelserne i dette reglements andet afsnit.

Artikel 115

Sagsomkostninger

Retten træffer afgørelse om sagsomkostningerne dels for så vidt angår sagens behandling ved Retten, dels for så vidt angår appelsagens behandling ved Den Europæiske Unions Ret.

Kapitel 4

UDEBLIVELSESDOMME OG GENOPTAGELSE

Artikel 116

Fremgangsmåde

1.   Svarer en sagsøgt, som er lovligt indstævnt, ikke på stævningen i de foreskrevne former og inden for den fastsatte frist, kan sagsøgeren fremsætte begæring om, at Retten afsiger dom efter hans påstande.

Begæringen forkyndes for sagsøgte. Retten kan beslutte, at der skal forhandles mundtligt om begæringen.

2.   Før udeblivelsesdommen afsiges, undersøger Retten, om sagen kan antages til realitetsbehandling, om formkravene er opfyldt, samt om sagsøgerens påstande forekommer begrundede. Den kan bestemme, at der skal foranstaltes bevisoptagelse.

3.   Udeblivelsesdommen kan fuldbyrdes.

Retten kan dog udsætte fuldbyrdelsen, indtil den har taget stilling til en begæring om genoptagelse i henhold til stk. 4, eller gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles sikkerhed, hvis størrelse og form fastsættes under hensyn til omstændighederne; sikkerheden frigives, hvis der ikke fremsættes begæring om genoptagelse, eller hvis begæringen ikke tages til følge.

4.   Der kan fremsættes begæring om genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom.

Begæringen fremsættes inden en måned efter dommens forkyndelse.

Den fremsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 34 og 35.

5.   Efter forkyndelsen af begæringen om genoptagelse giver formanden for dommerkollegiet modparten en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

Om forhandlingernes videre forløb gælder bestemmelserne i dette reglements andet afsnit.

6.   Retten træffer afgørelse ved dom, over for hvilken der ikke kan begæres genoptagelse. Originaleksemplaret af dommen vedlægges originaleksemplaret af udeblivelsesdommen. Der gøres en bemærkning om dommen i margenen på udeblivelsesdommen.

Kapitel 5

SÆRLIGE RETSMIDLER

Artikel 117

Tredjemandsindsigelse

1.   I overensstemmelse med statuttens artikel 42 kan der rejses tredjemandsindsigelse mod den afgørelse, der er truffet i en sag, af en tredjemand, der ikke er blevet tilvarslet i sagen, hvis afgørelsen gør indgreb i dennes rettigheder.

Har den anfægtede afgørelse været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, skal indsigelsen fremsættes inden to måneder efter offentliggørelsen.

2.   Bestemmelserne i artikel 34 og 35 finder anvendelse på tredjemandsindsigelser. Indsigelsen skal desuden angive:

a)	den anfægtede afgørelse

b)	på hvilke punkter den anfægtede afgørelse strider imod tredjemands rettigheder

c)	grundene til, at tredjemand ikke har kunnet deltage i hovedsagens behandling ved Retten.

Indsigelsen rettes mod alle parter i hovedsagen.

En tredjemandsindsigelse behandles af det dommerkollegium, der har truffet den anfægtede afgørelse.

3.   Den anfægtede afgørelse ændres i det omfang, hvori tredjemandsindsigelsen tages til følge.

Originaleksemplaret af dommen om tredjemandsindsigelsen vedlægges originaleksemplaret af den anfægtede afgørelse. Der gøres en bemærkning om dommen om tredjemandsindsigelsen i margenen på originaleksemplaret af den anfægtede afgørelse.

4.   Såfremt en appelsag ved Den Europæiske Unions Ret og en tredjemandsindsigelse, der behandles ved Retten, vedrører den samme afgørelse truffet af Retten, kan denne efter at have hørt parterne udsætte sagens behandling, indtil Den Europæiske Unions Ret har afsagt dom.

5.   Fuldbyrdelsen af den anfægtede afgørelse kan udsættes efter begæring af den tredjemand, der har rejst indsigelse. Bestemmelserne i dette reglements tredje afsnit, kapitel 1, finder anvendelse.

Artikel 118

Fortolkning af Rettens afgørelser

1.   I overensstemmelse med statuttens artikel 43 tilkommer det Retten, såfremt der opstår vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en afgørelse, at fortolke denne på begæring af en part eller af en institution, der godtgør at have en berettiget interesse heri.

Indgivelse af en begæring om fortolkning er ikke underlagt nogen tidsfrister.

2.   Bestemmelserne i artikel 34 og 35 finder anvendelse på begæringer om fortolkning. Begæringen skal desuden angive:

a)	den afgørelse, begæringen angår

b)	de punkter i afgørelsen, som ønskes fortolket.

Begæringen rettes mod alle parter i den sag, som den afgørelse, der ønskes fortolket, angår.

En begæring om fortolkning behandles af det dommerkollegium, der har truffet den afgørelse, som begæringen om fortolkning vedrører.

3.   Retten afsiger dom efter at have givet parterne lejlighed til at udtale sig.

Originaleksemplaret af den fortolkende dom vedlægges originaleksemplaret af den fortolkede afgørelse. Der gøres en bemærkning om den fortolkende dom i margenen på originaleksemplaret af den fortolkede afgørelse.

4.   Såfremt en appelsag ved Den Europæiske Unions Ret og en begæring om fortolkning, der behandles ved Retten, vedrører den samme afgørelse truffet af Retten, kan denne efter at have hørt parterne udsætte sagens behandling, indtil Den Europæiske Unions Ret har afsagt dom.

Artikel 119

Ekstraordinær genoptagelse

1.   En pådømt sag kan i overensstemmelse med statuttens artikel 44 kun begæres genoptaget af Retten, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Retten og for den part, der begærer sagen genoptaget.

Ekstraordinær genoptagelse skal begæres inden tre måneder fra den dag, hvor den, der fremsætter begæringen, har fået kendskab til den faktiske omstændighed, hvorpå den støttes, jf. dog tiårsfristen i statuttens artikel 44, stk. 3.

2.   Bestemmelserne i artikel 34 og 35 finder anvendelse på begæringen om ekstraordinær genoptagelse. Begæringen skal endvidere angive:

a)	den anfægtede afgørelse

b)	på hvilke punkter afgørelsen anfægtes

c)	de faktiske omstændigheder, hvorpå begæringen støttes

d)	beviserne for tilstedeværelsen af de faktiske omstændigheder, som begrunder den ekstraordinære genoptagelse, og for, at de i denne artikels stk. 1 fastsatte frister er overholdt.

Begæringen rettes mod alle parter i den sag, den anfægtede afgørelse angår.

En begæring om ekstraordinær genoptagelse behandles af det dommerkollegium, der har truffet den anfægtede afgørelse.

3.   På baggrund af parternes skriftlige bemærkninger afgør Retten ved dom, om begæringen kan tages til følge.

Tager Retten begæringen til følge, forhandles der mundtligt, medmindre Retten bestemmer andet. Retten træffer afgørelse ved dom.

Originaleksemplaret af dommen i genoptagelsessagen vedlægges originaleksemplaret af den oprindelige afgørelse. Der gøres en bemærkning om dommen i genoptagelsessagen i margenen på originaleksemplaret af den oprindelige afgørelse.

4.   Såfremt en appelsag ved Den Europæiske Unions Ret og en begæring om ekstraordinær genoptagelse, der behandles ved Retten, vedrører den samme afgørelse truffet af Retten, kan denne efter at have hørt parterne udsætte sagens behandling, indtil Den Europæiske Unions Ret har afsagt dom.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 120

Praktiske anvisninger fra Retten

Retten kan give praktiske anvisninger bl.a. vedrørende forberedelse og afvikling af retsmøder ved Retten, om mindelig bilæggelse af tvister samt om indgivelse og fremsættelse af indlæg eller skriftlige bemærkninger.

Artikel 121

Procesreglementets offentliggørelse

Dette procesreglement, som har retsgyldighed på de sprog, der er nævnt i procesreglementet for Den Europæiske Unions Ret, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Det træder i kraft den første dag i den tredje måned efter den måned, hvori det offentliggøres.

Artikel 122

Overgangsbestemmelser vedrørende sagsomkostninger

Bestemmelserne om sagsomkostninger og retsudgifter i andet afsnit, kapitel 8, finder kun anvendelse på sager, som er anlagt for Retten efter dette reglements ikrafttræden.

Hvad angår sager, der verserede før reglementets ikrafttræden, finder de relevante bestemmelser om sagsomkostninger i procesreglementet for Den Europæiske Unions Ret fortsat anvendelse med de nødvendige tillempninger.

INDHOLD

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

FØRSTE AFSNIT

RETTENS ORGANISATION

Kapitel 1

RETTENS PRÆSIDENT OG MEDLEMMER

Artikel 2

Dommernes embedsperiode

Artikel 3

Edsaflæggelse

Artikel 4

Afsættelse og afsked af en dommer

Artikel 5

Rang

Artikel 6

Valg af Rettens præsident

Artikel 7

Præsidentens beføjelser

Artikel 8

Præsidentens stedfortræder

Kapitel 2

DOMMERKOLLEGIERNE

Artikel 9

Dommerkollegierne

Artikel 10

Oprettelse af afdelinger

Artikel 11

Afdelingsformænd

Artikel 12

Ordinært dommerkollegium — Fordeling af sager mellem afdelingerne

Artikel 13

Henvisning af en sag til plenum eller til afdelingen, der sættes med fem dommere

Artikel 14

Henvisning af en sag til en enkelt dommer

Kapitel 3

JUSTITSKONTORET OG ADMINISTRATIONEN

Første afdeling –

Justitskontoret

Artikel 15

Udnævnelse af justitssekretæren

Artikel 16

Justitssekretærens fratræden inden embedsperiodens udløb

Artikel 17

Assisterende justitssekretær

Artikel 18

Justitssekretærens forfald

Artikel 19

Justitssekretærens opgaver

Artikel 20

Registrets førelse

Anden afdeling –

Administrationen

Artikel 21

Tjenestemænd og øvrige ansatte

Artikel 22

Rettens administration og finansforvaltning

Kapitel 4

FORRETNINGSGANGEN VED RETTEN

Artikel 23

Tid og sted for Rettens møder

Artikel 24

Beslutningsdygtighed

Artikel 25

Dommeres forfald

Artikel 26

Dommeres forfald forud for retsmødet i afdelingen, der sættes med fem dommere

Artikel 27

Rådslagninger og afstemninger

Artikel 28

Retsferier

Kapitel 5

REGLER OM SPROG

Artikel 29

Regler om sprog

Kapitel 6

PARTSREPRÆSENTANTERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

Artikel 30

Privilegier, immunitet og lettelser

Artikel 31

Dokumentation for partsrepræsentanters stilling

Artikel 32

Udelukkelse fra retsforhandlingerne

ANDET AFSNIT

RETTERGANGSMÅDEN

Kapitel 1

SKRIFTLIG FORHANDLING

Artikel 33

Almindelige bestemmelser

Artikel 34

Indgivelse af processkrifter

Artikel 35

Stævning

Artikel 36

Berigtigelse

Artikel 37

Forkyndelse af stævningen og meddelelse i EU-Tidende

Artikel 38

Fordeling af sagen til et dommerkollegium

Artikel 39

Svarskrift

Artikel 40

Fremsendelse til Rådet og Europa-Kommissionen

Artikel 41

Yderligere skriftveksling

Artikel 42

Nye beviser

Artikel 43

Nye anbringender

Artikel 44

Dokumenter — Fortrolighed — Anonymitet

Artikel 45

Foreløbig rapport

Artikel 46

Sager, der har forbindelse med hinanden — Forening af sager

Artikel 47

Rækkefølgen for behandlingen af sagerne

Kapitel 2

DEN MUNDTLIGE FORHANDLING

Artikel 48

Afholdelse af retsmøde

Artikel 49

Datoen for retsmødet

Artikel 50

Parternes fravær fra retsmødet

Artikel 51

Retsmødets forløb

Artikel 52

Afslutningen af den mundtlige forhandling

Artikel 53

Protokollat for retsmødet

Kapitel 3

FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ SAGENS TILRETTELÆGGELSE OG BEVISOPTAGELSE

Artikel 54

Almindelige bestemmelser

Første afdeling –

Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse

Artikel 55

Formål — Former for foranstaltninger

Artikel 56

Fremgangsmåde

Anden afdeling –

Bevisoptagelse

Artikel 57

Former for foranstaltninger

Artikel 58

Fremgangsmåde

Tredje afdeling –

Indkaldelse og afhøring af vidner og sagkyndige

Artikel 59

Indkaldelse af vidner

Artikel 60

Afhøring af vidner

Artikel 61

Vidners forpligtelser

Artikel 62

Indhentelse af sagkyndige erklæringer

Artikel 63

Edsaflæggelse

Artikel 64

Falsk forklaring fra et vidne eller en sagkyndig

Artikel 65

Indsigelse — Nægtelse

Artikel 66

Godtgørelse af udgifter — Erstatninger og vederlag

Artikel 67

Retsanmodning

Kapitel 4

MINDEL IG BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 68

Nærmere bestemmelser

Artikel 69

Parternes forlig

Artikel 70

Mindelig bilæggelse og retsforhandlinger

Kapitel 5

UDSÆTTELSE AF SAGER OG HENVISNING AF SAGER TIL DOMSTOLEN OG DEN EUROPÆISKE UNIONS RET PÅ GRUND AF RETTENS MANGLENDE KOMPETENCE

Artikel 71

Tilfælde, hvor der kan ske udsættelse — Fremgangsmåde

Artikel 72

Udsættelsens varighed og virkning

Artikel 73

Henvisning af sager

Kapitel 6

OPHÆVELSE AF SAGER, SAGER, HVOR DET ER UFORNØDENT AT TRÆFFE AFGØRELSE, FORMALITETSINDSIGELSER OG PROCESSUELLE STRIDSSPØRGSMÅL

Artikel 74

Ophævelse af sager

Artikel 75

Sager, hvor det er ufornødent at træffe afgørelse

Artikel 76

Sager, som åbenbart ikke kan behandles

Artikel 77

Afvisning, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt

Artikel 78

Begæring om en afgørelse uden at behandlingen af sagens realitet indledes

Kapitel 7

DOMME OG KENDELSER

Artikel 79

Domme

Artikel 80

Dommens afsigelse

Artikel 81

Kendelser

Artikel 82

Vedtagelse af kendelser

Artikel 83

Retskraft

Artikel 84

Berigtigelse af afgørelser

Artikel 85

Undladelse af at træffe afgørelse om sagens omkostninger

Kapitel 8

SAGSOMKOSTNINGER OG RETSUDGIFTER

Artikel 86

Afgørelse om sagens omkostninger

Artikel 87

Fordeling af omkostningerne — Almindelige bestemmelser

Artikel 88

Omkostninger påført unødvendigt eller af ond vilje

Artikel 89

Fordeling af omkostningerne — Særlige tilfælde

Artikel 90

Udgifter til tvangsfuldbyrdelse

Artikel 91

Sagsomkostninger, der kan kræves erstattet

Artikel 92

Tvist om sagsomkostninger

Artikel 93

Betaling

Artikel 94

Retsudgifter

Kapitel 9

RETSHJÆLP

Artikel 95

Materielle betingelser

Artikel 96

Formkrav

Artikel 97

Fremgangsmåde

Artikel 98

Forskud — Afholdelse af sagsomkostninger

Kapitel 10

FORKYNDELSER

Artikel 99

Forkyndelser

Kapitel 11

FRISTER

Artikel 100

Beregning af frister — Fast frist under hensyn til afstanden

Artikel 101

Fristforlængelse — Bemyndigelse til justitssekretæren

TREDJE AFSNIT

SÆRLIGE RETTERGANGSFORMER

Kapitel 1

UDSÆTTELSE AF GENNEMFØRELSEN SAMT ANDRE FORELØBIGE FORHOLDSREGLER

Artikel 102

Begæring om foreløbige forholdsregler

Artikel 103

Præsidentens kompetence

Artikel 104

Fremgangsmåde

Artikel 105

Afgørelse om foreløbige forholdsregler

Artikel 106

Ændrede forhold

Artikel 107

Fornyet begæring

Artikel 108

Udsættelse af tvangsfuldbyrdelse

Kapitel 2

INTERVENTION

Artikel 109

Begæring om intervention

Artikel 110

Betingelser for intervention

Artikel 111

Opfordring til at intervenere

Kapitel 3

APPEL OG HJEMVISNING AF SAGER EFTER OPHÆVELSE

Artikel 112

Betingelser for appel af Rettens afgørelser

Artikel 113

Hjemvisning efter ophævelse — Fordeling af hjemviste sager

Artikel 114

Fremgangsmåde ved behandlingen af hjemviste sager

Artikel 115

Sagsomkostninger

Kapitel 4

UDEBLIVELSESDOMME OG GENOPTAGELSE

Artikel 116

Fremgangsmåde

Kapitel 5

SÆRLIGE RETSMIDLER

Artikel 117

Tredjemandsindsigelse

Artikel 118

Fortolkning af Rettens afgørelser

Artikel 119

Ekstraordinær genoptagelse

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 120

Praktiske anvisninger fra Retten

Artikel 121

Procesreglementets offentliggørelse

Artikel 122

Overgangsbestemmelser vedrørende sagsomkostninger

Indhold

---

(1)  EUT L 225 af 29.8.2007, s. 1, berigtiget i EUT L 69 af 13.3.2008, s. 37, som andret den 14.1.2009, (EUT L 24 af 28.1.2009, s. 10), og den17.3.2010, (EUT L 92 af 13.4.2010, s. 17).