Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009IP0215

    Den nye aftale EU/Rusland Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 2. april 2009 om den nye aftale mellem EU og Rusland (2008/2104(INI))

    EUT C 137E af 27.5.2010, p. 29–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.5.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 137/29


    Torsdag, den 2. april 2009
    Den nye aftale EU/Rusland

    P6_TA(2009)0215

    Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 2. april 2009 om den nye aftale mellem EU og Rusland (2008/2104(INI))

    2010/C 137 E/07

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Janusz Onyszkiewicz for ALDE-Gruppen om forholdet mellem Den Europæiske Union og Rusland (B6-0373/2007),

    der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side (1), som trådte i kraft den 1. december 1997 og ville være udløbet i 2007, var den ikke blevet forlænget,

    der henviser til Rådets beslutning af 26. maj 2008 om at indlede forhandlinger med Den Russiske Føderation om en ny aftale og genoptagelsen af disse forhandlinger i december 2008,

    der henviser til EU's og Ruslands mål, der blev fastlagt i en fælles erklæring efter topmødet i Skt. Petersborg den 31. maj 2003, om at oprette et fælles økonomisk område, et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, et fælles område for samarbejde inden for ekstern sikkerhed og et fælles område for forskning og uddannelse, herunder kulturelle aspekter, og de efterfølgende vedtagne køreplaner,

    der henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation af 25. maj 2006 om lettelse af udstedelsen af visa til statsborgere i Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation (2),

    der henviser til det europæiske energicharter, undertegnet den 17. december 1991, og den efterfølgende energichartertraktat, som blev åbnet for undertegnelse den 17. december 1994 og trådte i kraft i april 1998, og som er juridisk bindende for alle kontraherende parter, som har ratificeret energichartertraktaten, og de lande, der ikke fravalgte anvendelsen af traktaten midlertidigt indtil den ikrafttræden i henhold til artikel 45, stk. 2, og til energidialogen mellem EU og Rusland, som blev indledt ved det sjette topmøde mellem EU og Rusland, der blev afholdt i Paris den 30. oktober 2000,

    der henviser til protokollen strategisk miljøvurdering til FN/ECE Espoo-konventionen af 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (»Espoo-konventionen«),

    der henviser til sin beslutning af 8. juli 2008 om miljøpåvirkningen af den planlagte gasrørledning i Østersøen, der skal forbinde Rusland og Tyskland (3),

    der henviser til den hidtil usete afbrydelse af forsyningen af russisk gas til EU i januar 2009,

    der henviser til menneskerettighedsdrøftelserne mellem EU og Rusland og manglen på konkrete resultater heraf,

    der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og de tilhørende protokoller,

    der henviser til de igangværende forhandlinger om Den Russiske Føderations indtrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO),

    der henviser til de mange troværdige rapporter fra russiske og internationale ikke-statslige organisationer (ngo'er) om de vedvarende grove menneskerettighedskrænkelser i Rusland, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme vedrørende Tjetjenien og de mange sager af samme art, der afventer domstolens behandling,

    der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Russiske Føderation, særlig beslutningen af 18. december 2008 om angreb på menneskerettighedsforkæmpere i Rusland og retssagen om mordet på Anna Politkovskaja (4), af 13. marts 2008 om Rusland (5), af 10. maj 2007 om topmødet mellem EU og Rusland i Samara den 18. maj 2007 (6), af 19. juni 2008 om topmødet mellem EU og Rusland i Khanty-Mansiisk den 26.-27. juni 2008 (7), af 25. oktober 2006 om forbindelserne mellem EU og Rusland efter mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja (8), af 14. november 2007 om topmødet mellem EU og Rusland (9) og af 13. december 2006 om topmødet mellem EU og Rusland i Helsinki den 24. november 2006 (10),

    der henviser til sin beslutning af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem EU og Den Russiske Føderation (11),

    der henviser til sin beslutning af 19. juni 2007 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Rusland (12), hvori det nævnes, at »menneskerettighedssituationen i Rusland bør være en integreret del af den politiske dagsorden mellem EU og Rusland«, samt at det »omfattende økonomiske samarbejde mellem Rusland og EU skal baseres på høje normer for demokrati og de frie markedsmekanismer«,

    der henviser til sin beslutning af 3. september 2008 om situationen i Georgien (13),

    der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 en fælles europæisk ekstern energipolitik (14),

    der henviser til sine beslutninger af 17. januar 2008 om et regionalpolitisk initiativ for Sortehavsområdet (15) og om en mere effektiv EU-politik for Sydkaukasus: fra løfter til handling (16),

    der henviser til den fælles udtalelse fra mødet i Det Permanente Partnerskabsråd EU-Rusland om frihed, sikkerhed og retfærdighed, der blev afholdt den 22. november 2007,

    der henviser til den fælles udtalelse fra Europarådets Parlamentariske Forsamling og OSCE’s Parlamentariske Forsamling om valget til den russiske duma den 2. december 2007,

    der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3, og artikel 83, stk. 5,

    der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0140/2009),

    A.

    der henviser til, at EU's forbindelser med Rusland er af afgørende betydning for det pragmatiske samarbejde; der henviser til, at Rusland er permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, medlem af G8, EU's tredjestørste handelspartner, euroområdets fjerdestørste handelspartner og en vigtig leverandør af energi til EU; der henviser til, at EU ikke blot deler økonomiske og handelsmæssige interesser med Rusland, men også en målsætning om at handle på det internationale plan såvel som ansvar for globale spørgsmål og spørgsmål inden for det fælles europæiske naboområde; der henviser til, at øget samarbejde og et godt naboskab mellem EU og Rusland bør være baseret på gensidig tillid og fælles værdier om demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt samarbejde om internationale spørgsmål og derfor har central betydning for stabilitet, sikkerhed og velfærd i hele Europa; der henviser til, at EU's forbindelser med Rusland bør være baseret på gensidig respekt, men også på begge parters respekt for nationers suverænitet i deres naboområde,

    B.

    der henviser til, at EU bygger på fælles værdier som demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet; der henviser til, at fuld respekt for disse værdier skal være en af de primære prioriteter i forbindelse med et øget samarbejde med ethvert tredjeland,

    C.

    der henviser til, at et samarbejde mellem EU og Rusland gavner den internationale stabilitet; der henviser til, at Rusland endvidere har et ansvar for at bidrage til finansiel og politisk stabilitet og tryghedsfølelse i Europa og i verden, i særdeleshed ved at vedtage en ansvarlig og fredelig tilgang til det fælles naboskab mellem EU og Rusland; der henviser til, at EU allerede har drøftelser med Rusland om Afghanistan, Mellemøsten, Balkan og i FN og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for at nå til fælles synspunkter og tilgange til andre centrale sikkerhedsspørgsmål som f.eks. spredning af nuklear teknologi, våbenkontrol, nedrustning og bekæmpelse af terrorisme, narkotikahandel og organiseret kriminalitet såvel som klimaændringer og den globale økonomiske og finansielle krise,

    D.

    der henviser til, at erklæringerne fra den nye amerikanske regering, navnlig af vicepræsident Joe Biden og udenrigsminister Hillary Clinton, om politikken over for Rusland, viser en vilje til en ny og åben amerikansk politik med henblik på at samarbejde til fordel for en mere stabil og sikker verden,

    E.

    der henviser til Ruslands urimelige modangreb, som blev udløst af, at de georgiske tropper gik ind i Sydossetien, og som efterfølgende bredte sig til de øvrige georgiske territorier med brug af panser- og luftstyrker samt den uprovokerede militære indsats i Abkhasien, herunder angreb på og besættelsen af georgiske søhavne, efterfulgt af anerkendelsen af de to udbryderenklaver Sydossetien og Abkhasien sætter spørgsmålstegn ved, om Rusland er parat til sammen med EU at opbygge et fælles rum for sikkerhed i Europa; der henviser til, at den videre udvikling af EU's partnerskab med Rusland skal indeholde en afgørende dialog om sikkerhed, der baseres på begge partneres forpligtelser over for deres fælles værdier, respekten for folkeretten og territorial integritet og forpligtelser i henhold til Helsinkiaftalen,

    F.

    der henviser til, at forhandlingerne om en ny aftale, der har til formål at styrke samarbejdet mellem EU og Den Russiske Føderation, ikke på nogen måde legitimiserer det nuværende status quo i Georgien, mens Ruslands forpligtelse til fuldt ud at gennemføre de aftaler, som blev underskrevet den 12. august og 8. september 2008 med hensyn til konflikten i Sydossetien og Abkhasien stadig er gældende, eftersom Ruslands overholdelse af disse aftaler bør være en nødvendig betingelse for en vellykket afslutning på forhandlingerne, som bør indeholde et afkald fra alle parters side på magtanvendelse mod nabolandene,

    G.

    der henviser til, at partnernes holdning til Kosovo og fælles naboskab navnlig efter begivenhederne i Georgien fortsat mere end nogensinde er langt fra hinanden,

    H.

    der henviser til, at indgåelsen af en aftale om et fremtidigt samarbejde er af allerstørste betydning for den yderligere udvikling og styrkelse af samarbejdet mellem de to partnere; der henviser til, at EU's politik over for Rusland skal baseres på fællesskab og solidaritet, og at EU bør have en fælles tilgang og skal tale med én stemme, der henviser til, at EU's medlemsstater rettidigt bør underrette og høre de andre medlemsstater, som potentielt berøres af bilaterale aftaler eller tvister med Rusland,

    I.

    der henviser til, at den nye omfattende aftale, der skal erstatte den nuværende partnerskabs- og samarbejdstale, skal udgøre et kvalitetsløft og afspejle hele bredden i samarbejdet, det 21. århundredes nye verdensbillede og overholdelsen af principperne for internationale forbindelser og respekten for de demokratiske standarder og menneskerettighederne,

    J.

    der henviser til, at traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa (CFE), som blev undertegnet af 16 NATO-medlemmer og seks Warszawapagtlande i 1990 og ændret i 1999, er den vigtigste nedrustningsaftale om konventionelle våben i historien; der henviser til, at denne traktat blev ratificeret af Rusland, Belarus og Ukraine, men ikke desto mindre blev lagt på is af NATO; der henviser til, at Rusland i mellemtiden har suspenderet traktaten,

    K.

    der henviser til, at det seneste parlaments- og præsidentvalg i Rusland blev gennemført under forhold, som langt fra kan måle sig med europæiske standarder med hensyn til internationale valgobservatørers adgang, oppositionspartiernes mulighed for at organisere og opstille kandidater, mediernes neutralitet og uafhængighed og offentlige organers neutralitet, hvilket betød alvorlige afvigelser fra Ruslands forpligtelser som medlem af Europarådet og OSCE,

    L.

    der henviser til, at Den Russiske Føderation er medlem af Europarådet og dermed har forpligtet sig til at leve op til Europarådets målsætninger, som især går ud på at fremme demokrati og respekten for menneskerettighederne samt at styrke demokratiet og stabiliteten i Europa; der henviser til, at EU kraftigt bør forsvare princippet om, at respekten for retsstatsprincippet og eksisterende forpligtelser i disse organisationer er afgørende for et vellykket partnerskab mellem EU og Rusland,

    M.

    der henviser til, at adskillige rapporter fra ngo’er og uafhængige eksperter viser, at loven om ngo'er fra 2006 og andre foranstaltninger truffet af den russiske regering, herunder lovgivningen om anti-ekstremisme og udvidelsen af statskontrollen med omfattende dele af medierne, kraftigt underminerer ytringsfriheden og hæmmer menneskerettighederne og civilsamfundets aktiviteter i Rusland,

    N.

    der henviser til, at den fortsatte fængsling af politiske fanger og behandlingen af menneskerettighedsforkæmpere strider mod Den Russiske Føderations forpligtelse til at styrke retsstatsprincippet i Rusland og stoppe »legal nihilisme«,

    O.

    der henviser til, at Europarådets Parlamentariske Forsamling og en række uafhængige menneskerettighedsorganisationer har rejst alvorlige spørgsmål om retsvæsenets standard i Rusland, herunder manglen på juridisk uafhængighed, nægtelsen af retfærdige retssager for anklagede i politisk kontroversielle sager, chikane og forfølgelse af forsvarsadvokater og genkomsten af retssager og tilbageholdelse af politiske fanger i det russiske straffesystem,

    P.

    der henviser til, at Den Russiske Føderation har undladt at træffe effektive foranstaltninger for at forhindre fortsatte overgreb og straffrihed for kriminalitet, selv om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i et stigende antal sager har fastslået, at Rusland er ansvarligt for alvorlige, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne, herunder udenretslige henrettelser, tortur og tvungne forsvindinger,

    Q.

    der henviser til, at de grundlæggende principper for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og Den Russiske Føderation bør være gensidighed, bæredygtighed, gennemskuelighed, forudsigelighed, pålidelighed, ikke-forskelsbehandling og god regeringsførelse, der henviser til, at den nye aftale bør være juridisk bindende og indeholde klare tvistbilæggelsesmekanismer,

    R.

    der henviser til, at den nylige krise i gasforsyningen til EU, som efterlod millioner af borgere i Bulgarien, Slovakiet og andre steder i EU uden varme og varmt vand i iskolde vintertemperaturer, volder alvorlig bekymring om pålideligheden af den russiske energiforsyning,

    S.

    der henviser til, at når det gælder energiforsyningssikkerhed, åbner forbindelserne mellem EU og Rusland store muligheder for positiv og konstruktiv gensidig afhængighed, forudsat at partnerskabet er baseret på princippet om ikke-forskelsbehandling og en rimelig behandling på lige markedsvilkår, som det er fastlagt i energichartertraktaten; der henviser til, at den nylige gaskrise dokumenterede behovet for vedtagelsen og overholdelsen af et regelsæt, der som minimum er baseret på den nuværende energichartertraktat, der henviser til, at et sikkert forhold mellem EU og Rusland på energiområdet desuden hviler på energihandelens gennemsigtighed i transitlandene; der henviser til, at Ruslands energipolitik i praksis har vist eksempler på monopolistisk og tvangspræget misbrug, især nægtelsen af transitrettigheder for tredjelande, forsyningsafbrydelser og overtrædelsen af ejendomsrettigheder,

    T.

    der henviser til, at Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. juni 2006 anbefalede, at forhandlingerne om transitprotokollen til det europæiske energicharter blev afsluttet, at energichartertraktaten blev ratificeret af alle parter, og at Kommissionen skulle anmodes om, navnlig i lyset af den seneste gaskrise, at fastlægge indholdet af en energiaftale med Rusland, der fuldstændiggør den eksisterende og bindende partnerskabs- og samarbejdsaftale eller ligger inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalens efterfølger; der henviser til, at energichartertraktaten allerede er juridisk bindende for alle EU's medlemsstater og Rusland som underskriver i henhold til artikel 45,

    U.

    der henviser til, at et tæt samarbejde på energipolitikområdet og en definition af en langsigtet energistrategi er forudsætningerne for en afbalanceret udvikling af EU's og Ruslands økonomier,

    V.

    der henviser til, at EU ofte har undladt at tale med én stemme i sine forbindelser med Rusland; der henviser til, at der bør være en fungerende mekanisme i Rådet under den højtstående repræsentants ansvar, som ville give medlemsstaterne mulighed for i god tid at høre hinanden om ethvert bilateralt spørgsmål i forbindelse med Rusland, som kunne have indflydelse på andre medlemsstater og EU i sin helhed,

    W.

    der henviser til, at den aktuelle økonomiske krise, som har ramt både Rusland og EU hårdt, giver mulighed for en ny start på bilaterale forbindelser baseret på en bedre og mere oprigtig gensidig forståelse, hvorved tidligere tiders mistillid og mangler undgås og danner grundlag for definitionen og styrkelsen af egentlige delte fælles værdier,

    1.

    retter følgende henstillinger til Rådet og Kommissionen og beder dem tage hensyn til dem i forbindelse med forhandlingerne;

    a)

    fortsat at insistere på en bred og vidtspændende og juridisk bindende aftale, som er baseret på den fælles forpligtelse til menneskerettigheder, og som dækker hele spektret af samarbejde mellem parterne og repræsenterer et skridt opad i forhold til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale, både hvad angår omfanget af forpligtelserne og de omhandlede emner; at insistere på, at aftalen bør indeholde håndhævelsesmekanismer for dens relevante dele;

    b)

    at insistere på, at Ruslands overtrædelse af Georgiens suverænitet og territoriale integritet og dets rolle i gasstriden i starten af 2009 i alvorlig grad bragte forbindelserne mellem EU og Rusland og forhandlingerne om den nye aftale i fare;

    c)

    at insistere på, at EU's forbindelser til Rusland bør være baseret på respekten for folkeretten og alle bindende aftaler og traktater, som Rusland og EU's medlemsstater har tiltrådt, herunder FN-pagten, EMRK og det europæiske energicharter, samt de regler og forpligtelser, som påhviler medlemmerne af OSCE og Europarådet;

    d)

    at insistere på, at et tæt og strategisk partnerskab, styrket samarbejde og gode naboforbindelser mellem EU og Rusland såvel som den amerikanske regerings nye politik over for Rusland kan skabe et stabilt grundlag og en forudsætning for stabilitet, sikkerhed og velfærd i Europa og på verdensplan; glæder sig i denne forbindelse over den amerikanske regerings erklæringer om det store potentiale for samarbejde med Rusland;

    e)

    at indføre en høringsmekanisme under den højtstående repræsentants ansvar, som ville give medlemsstaterne mulighed for i god tid at høre hinanden om ethvert bilateralt spørgsmål – enten en aftale eller tvist – med Rusland, som kunne have indflydelse på andre medlemsstater og EU i sin helhed og dermed gøre det muligt for EU at tage et standpunkt, som er så konsekvent som muligt ved at sikre, at alle medlemsstaters interesser fuldt ud inddrages, og forhindre, at en medlemsstat kan blokere for forhandlingerne på et senere tidspunkt;

    f)

    at insistere på at styrke Det Parlamentariske Samarbejdsudvalgs rolle i den nye aftale for at styrke den parlamentariske dimension i samarbejdet mellem EU og Rusland;

    g)

    at gentage de forpligtelser, som både EU's medlemsstater og Rusland har indgået på internationalt plan, særligt som medlemmer af Europarådet og OSCE, og at give udtryk for bekymring over for den russiske regering over menneskerettighedssituationen og den vigende plads til det russiske civilsamfund og henstiller indtrængende til, at den fastholder ytrings- og forsamlingsfriheden ved at sørge for, at den lovgivning, der regulerer civilsamfundet, bringes i overensstemmelse med Ruslands europæiske og internationale forpligtelser, og at den tager hurtige og effektive skridt til at fremme et gunstigt arbejdsklima for menneskerettighedsorganisationer og uafhængige velgørende organisationer, som beskæftiger sig med at fremme de kulturelle forbindelser mellem Rusland og EU's medlemsstater og bringe intimidering og chikane af menneskerettighedsforkæmpere til ophør og afstå fra skærpede administrative foranstaltninger mod disse organisationer;

    h)

    at opfordre den russiske regering til fuldt ud at respektere mediefriheden og garantere, at uafhængige medier kan nyde godt af politiske og økonomiske vilkår for at kunne fungere normalt; indtrængende at opfordre den russiske regering til at sætte en stopper for den fortsatte vold mod og forfølgelse af journalister;

    i)

    at minde om præsident Medvedevs offentlige tilsagn om at styrke retsstatsprincippet i Rusland og udtrykke bekymring over uafhængigheden af Ruslands retsvæsen og retssystem;

    j)

    at indtage den holdning, at den ordinære, halvårlige menneskerettighedshøring EU-Rusland ikke er fremkommet med mærkbare resultater siden starten i 2005 og skal revideres for at give mulighed for en væsentlig og resultatorienteret dialog om mindretals- og menneskerettighedsspørgsmål både i Rusland og EU og om samarbejdet mellem EU og Rusland om menneskerettighedsspørgsmål i internationale fora;

    k)

    at insistere derfor på en gennemgribende revision af menneskerettighedsdrøftelserne mellem EU og Rusland, herunder oprettelsen af en formel rolle for uafhængige ngo'er fra Rusland og EU, involveringen af tjenestemænd fra alle relevante ministerier i den russiske regering, og at der sættes en stopper for, at den russiske regering udsteder separate erklæringer;

    l)

    at appellere til myndighederne i Den Russiske Føderation om at garantere eksistensen af og bæredygtig udvikling af den traditionelle livsstil, kultur og sprog for den oprindelige befolkning inden for dens grænser;

    m)

    indtrængende at opfordre den russiske regering til fuldt ud at efterleve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser, hvilket giver mulighed for at fremme ansvarligheden for tidligere overgreb og sikre, at igangværende overtrædelser standses;

    n)

    at udtrykke kraftig bekymring over situationen i Tjetjenien, hvor det ikke er lykkedes Kadirovs styre at skabe fred og forsoning, men derimod frygt og undertrykkelse, som har elimineret civilsamfundet og undertrykt enhver åben og demokratisk meningstilkendegivelse, og at kræve en reel politisk løsning;

    o)

    at understrege, at »programmet til støtte af russiske landsmænd«, som støttes af myndighederne i Den Russiske Føderation, ikke bør misbruges som et instrument til at styrke politisk indflydelse i visse af EU's medlemsstater;

    p)

    at fortsætte med at fastholde støtten til Ruslands tiltrædelse af WTO og støtte den yderligere åbning af russisk økonomi; at se Ruslands fulde overholdelse af WTO-reglerne som en nødvendig forudsætning og en mindstenorm for oprettelsen af en frihandelszone mellem EU og Rusland, som fortsat er et mål på lang sigt;

    q)

    at udtrykke glæde over de seneste ændringer, men samtidig kræve, at der skabes yderligere forbedringer inden for lovgivning og retshåndhævelse hvad angår beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret for at øge konkurrenceevnen og skabe et attraktivt investeringsklima idet de lovgivningsmæssige systemer tilnærmes de højeste internationale standarder og normer; indtrængende at opfordre de russiske myndigheder til, forud for Ruslands fremtidige medlemskab af WTO, at tilnærme afsnit IV i den russiske civilret om intellektuel ejendomsret og relevante proceduremæssige håndhævelsesregler til WTO's bestemmelser og de internationale aftaler, navnlig den internationale aftale om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), samt at sikre fuld gennemførelse heraf for effektivt at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering;

    r)

    at insistere på, at energichartertraktaten, som en eksisterende traktat, der er juridisk bindende for Rusland og for alle EU's medlemsstater, bør danne grundlag for forbindelserne på energiområdet, og at energichartertraktaten og dets transitprotokol indarbejdes i den nye aftale og samtidig at gentage opfordringen til Rusland om at øge sin forpligtelse over for en regelbaseret linje ved at ratificere energichartertraktaten og undertegne og ratificere transitprotokollen, idet der tages hensyn til Parlamentets holdning om, at partnerne burde have mulighed for at forhandle om ordlyd, der strækker sig ud over energichartertraktatens indhold hvad angår samarbejdets omfang og de områder, der hører ind under det, men at aftalen under ingen omstændigheder bør være mindre omfattende end det, parterne allerede har forpligtet sig til inden for rammerne af den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale;

    s)

    inden for rammerne af forhandlingerne om den nye aftale at afslutte forhandlingerne om transitprotokollen til energichartertraktaten og at opfordre Rusland til at undertegne den med henblik på at indføre retlige rammer for transit af energiforsyninger mellem de parter, som følger af det, der allerede er indført for energichartertraktaten;

    t)

    at understrege behovet for behørige miljøkonsekvensanalyser af alle energirelaterede infrastrukturprojekter med henblik på at garantere, at internationale miljøbeskyttelsesstandarder overholdes; i denne forbindelse indtrængende at opfordre Den Russiske Føderation til at ratificere Espoo-konventionen og den tilhørende protokol om strategisk miljøvurdering;

    u)

    at kræve en styrkelse af effektiviteten og kapaciteten til krisereaktion i energidialogen mellem EU og Rusland, at øge gennemsigtighed, gensidighed og investeringssikkerhed og således at øge energiforsyningssikkerheden og at understrege behovet for at etablere mekanismer for et system og en tvistbilæggelsesmekanisme på energiområdet, som er baseret på gennemsigtige regler;

    v)

    at erindre om tvistbilæggelsesmekanismen i energichartertraktaten, som allerede er undertegnet af de to partnere Rusland og Ukraine;

    w)

    at indføre en klar adfærdskodeks for forbindelserne mellem EU, Rusland og landene i det delte naboskab, herunder bestemmelserne for respekten for alle europæiske staters suveræne uafhængighed, en forpligtelse til en fredelig bilæggelse af tvister og viljen til at løse fastlåste konflikter;

    x)

    at opgradere den eksisterende politiske dialog for at tilskynde til drøftelser af »hårde sikkerhedsspørgsmål«, som ofte er det centrale i uenigheder mellem EU og Rusland, men som uden tvivl påvirker den europæiske og globale sikkerhed, og at understrege behovet for multilateral våbenkontrol og –reduktion samt for ikkespredningsordninger;

    y)

    at opfordre den russiske regering til – sammen med EU og de andre medlemmer af kontaktgruppen for Kosovo – at yde et positivt bidrag til at finde en varig politisk løsning på spørgsmålet om Kosovos fremtidige status og for yderligere at øge stabiliteten i Vestbalkan;

    z)

    at opfordre den russiske regering til at demonstrere sit engagement på konstruktiv fredelig vis i forbindelse med klarlæggelsen af »modaliteterne for sikkerhed og stabilitet i Abkhasien og Sydossetien« sammen med Georgien og EU, som man enedes om i aftalen af 12. august 2008; at opfordre den russiske regering til at give håndgribelige forsikringer om, at Rusland ikke vil ty til magtanvendelse mod nogen af sine naboer;

    aa)

    at give udtryk for bekymring over den russiske regerings beslutning om at anerkende Abkhasien og Sydossetien som suveræne stater, og at undertegne aftaler om militær assistance og samarbejde med de facto-myndighederne i disse to georgiske provinser og etablere militærbaser i disse områder, eftersom disse skridt undergraver Georgiens territoriale integritet, som det fremgår af relevante FN-resolutioner; at opfordre Rusland på ny til at ophæve sin beslutning og fastholde, at Ruslands ikke kan betragtes som en neutral mægler i fredsprocessen; indtrængende at opfordre den russiske regering til at sikre, at EU's observatører får fuld adgang til alle konfliktramte områder i overensstemmelse med mandatet for EU's observatørmisssion;

    ab)

    at insistere på, at målsætningen om at indføre visumfri indrejse over for Rusland forfølges i lyset af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (17), som fastslår, at fritagelse for visumpligt forudsætter en individuel vurdering af en række forskellige kriterier, herunder bl.a. illegal indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt EU's forbindelser med tredjelande, samtidig med at der også tages hensyn til den regionale sammenhæng og til gensidighedsprincippet, idet der tages højde for, at forbindelserne mellem EU og hvidlistede tredjelande er karakteriseret ved en særlig politisk dimension, da det er en forudsætning, at disse tredjelande skal nå et passende niveau med hensyn til demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder;

    ac)

    at insistere på, at visumlempelse for studerende, forskere og forretningsfolk bør være en prioritet for at fremme mellemfolkelige kontakter; dog at insistere på, at ethvert yderligere liberalisering af visumordningen med Rusland vil være betinget af en tilsvarende liberalisering af visaordningerne med ENP-landene for at undgå eventuelle uoverensstemmelser;

    ad)

    i henhold til aftalen mellem EU og Rusland om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold at anmode de russiske myndigheder om et klart tilsagn om at reducere bureaukratiske hindringer, der anvendes ensidigt over for alle rejsende, såsom kravene om at man skal have en invitation og sørge for registrering i forbindelse med indrejse; at erindre om, at de senere års ændringer af de russiske visumregler og russernes ophør med at udstede etårige forretningsvisa kan have negative konsekvenser for de forretningsmæssige og kommercielle forbindelser mellem EU og Rusland; endvidere at erindre om Parlamentets holdning om, at bedre og sikrere rejser for ihændehavere af russiske pas udelukkende bør gælde for borgere med bopæl i Rusland;

    ae)

    omgående at behandle problemerne vedrørende transit og visum for så vidt angår Kaliningrad, eventuelt ved at lade hele Kaliningradregionen være omfattet af reglerne for lokal grænsetrafik;

    af)

    at insistere på, at forbindelserne mellem EU og Rusland er baseret på principperne om liberaliserede og åbne markeder og investeringsrettigheders gensidighed mellem partnerne, og derfor at kræve, at den russiske regering til gengæld for tætte og gunstige økonomiske bånd garanterer udenlandske investorers ejendomsrettigheder og reviderer loven om strategiske sektorer fra 2008, som giver den russiske stat vide beføjelser til at diskriminere udenlandske investorer, mens EU's indre marked er frit åbent for russiske investorer; at kræve, at loven om investering i strategiske sektorer er forenelig med Ruslands nuværende og fremtidige forpligtelser inden for WTO og i den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale;

    ag)

    inden for rammerne af de igangværende WTO-tiltrædelsesforhandlinger at opfordre de russiske myndigheder til ikke at suspendere visse allerede forhandlede og aftalte forpligtelser og til fuldt ud at respektere aftalen mellem EU og Rusland fra 2004 om WTO-tiltrædelse ved at fjerne alle diskriminerende gebyrer, specielt for så vidt angår jernbanegods samt til at afskaffe eksportafgifter på ubehandlet tømmer;

    ah)

    at opfordre Rusland til at overholde sit tilsagn om at afvikle betalingen for overflyvning af Sibirien og undertegne den aftale herom, som blev indgået på topmødet i Samara;

    ai)

    at drøfte med den russiske regering dens planer for udvikling af frihandelsaftaler med nogle lande, som kan have betydning for etableringen af et fælles økonomisk område med Rusland;

    aj)

    at tage en række shippingrelaterede anliggender op med den russiske regering, herunder fri passage gennem Pilawastrædet, adgang for EU’s skibe til at gennemsejle det nordrussiske territorialfarvand på vej til Asien og de potentielle miljørisici, der er forbundet med bl.a. den øgede tankskibstrafik i Østersøen;

    ak)

    sammen med den russiske regering at løse problemerne vedrørende flaskehalse ved den fælles EU-grænse, som stadig er en alvorlig hindring for handelen og de økonomiske forbindelser mellem EU og Rusland;

    ak)

    at anmode Den Russiske Føderation om at samarbejde konstruktivt med EU for at løse udbryderområdernes status, herunder Transdnestrien, og at bidrage til at styrke den moldoviske regerings suverænitet som et nødvendigt krav for stabiliteten i en central grænseregion i EU; at understrege, at et fremskridt på dette område afhænger af tilbagetrækningen af de russiske tropper, der er stationeret i Moldova, hvilket Rusland bl.a. gav tilsagn om på OSCE's topmøde i Istanbul i 1999;

    am)

    samtidig med at de positive aspekter ved intensiveringen af det videnskabelige samarbejde mellem EU og Rusland anerkendes, at opfordre til yderligere omfattende analyser af (de sikkerhedsrelaterede) konsekvenser af Ruslands mulige tilknytning til det syvende rammeprogram;

    an)

    at udarbejde uformelle retningslinjer om, hvordan principperne om solidaritet og gensidig ansvarlighed kunne understøtte forbindelserne mellem EU og Rusland med henblik på at udarbejde en mere forenet og konsekvent politik over for Rusland;

    2.

    anmoder Rådet og Kommissionen om at holde Parlamentet og dets Udenrigsudvalg løbende og fuldt ud underrettet om forhandlingernes forløb; og minder dem om, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen skal godkendes af Parlamentet;

    3.

    anser det for vigtigt, at de gensidige retlige forpligtelser bør styrkes gennem en snarlig indgåelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen og Ruslands tiltrædelse af WTO;

    4.

    pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet samt til orientering til Kommissionen og Statsdumaen såvel som til Den Russiske Føderations regering og præsident.


    (1)  EFT L 327 af 28.11.1997, s. 1.

    (2)  EUT L 129 af 17.5.2007, s. 27.

    (3)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0336.

    (4)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0642.

    (5)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0105.

    (6)  EUT C 76 E af 27.3.2008, s. 95.

    (7)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0309.

    (8)  EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 271.

    (9)  EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 329.

    (10)  EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 474.

    (11)  EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 235.

    (12)  EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 95.

    (13)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0396.

    (14)  EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 206.

    (15)  EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 64.

    (16)  EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 53.

    (17)  Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).


    Top