EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2010/129/05

Indkaldelse af forslag — ESPON 2013-Programmet

EUT C 129 af 19.5.2010, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/12


Indkaldelse af forslag — ESPON 2013-Programmet

2010/C 129/05

Inden for rammerne af ESPON 2013-programmet vil en indkaldelse af forslag blive lanceret den 3. maj 2010. To projekter for anvendt forskning, flere målrettede analyser samt grænseoverskridende aktiviteter inden for netværksdannelse via ESPON-kontaktpunktsnetværket vil blive iværksat. Sidste frist for indsendelse af forslag er den 28. juni 2010.

Al dokumentation vedrørende indkaldelsen, herunder proceduren for ansøgning, regler for støtteberettigelse, evalueringskriterier og ansøgelsesmateriale findes fra den 3. maj 2010 på ESPON-netstedet.

I.

Indkaldelse af forslag til projekter for anvendt forskning (Prioritet 1 i ESPON 2013-programmet):

1)

European seas in territorial development (Europas have i forbindelse med territorial udvikling) (budget: 800 000 EUR)

2)

Indicators and perspectives for services of general interest in territorial cohesion and development (Indikatorer og perspektiver for tjenesteydelser af almen interesse i territorial samhørighed og udvikling) (budget: 1 000 000 EUR)

Et enkelt forslag vil blive udvalgt for hvert af de 2 angivne temaer.

II.

Indkaldelse af forslag til målrettede analyser (Prioritet 2 i ESPON 2013-programmet):

1)   EITA— ESPON og TIA — Territorial Impact Assessments (territoriale konsekvensanalyser) (budget: 350 000 EUR)

2)   ULYSSES— Using Applied Results from ESPON as a Yardstick for Cross-Border Spatial Planning and Development (brug af anvendte resultater fra ESPON som en målestok for grænseoverskridende fysisk planlægning og udvikling) (budget: 350 000 EUR)

3)   RISE— Identifying and Exchanging Best Practice in Developing Regional Integrated Strategies in Europe (indkredsning og udveksling af bedste praksis i udviklingen af regionale integrerede strategier i Europa) (budget: 350 000 EUR)

4)   POLYCE— Metropolisation and Polycentric Development in Central Europe: Evidence Based Strategic Options (metropolisation og polycentrisk udvikling i Centraleuropa: evidensbaserede strategiske valg) (budget: 350 000 EUR)

5)   TPM— Territorial Performance Monitoring (territorial ydelsesovervågning) (budget: 350 000 EUR)

6)   BEST — METROPOLIS— Best Development Conditions in European Metropolis: Paris, Berlin, Warsaw (Bedste udviklingsbetingelser i de europæiske hovedstæder: Paris, Berlin, Warszawa) (budget: 350 000 EUR)

7)   SEMIGRA— Selective Migration and Unbalanced Sex Ratio in Rural Regions (Selektiv migration og ubalanceret kønsbalance i landdistrikterne) (budget: 350 000 EUR)

8)   SMART-IST— Smart Institutions for Territorial Developments (smarte institutioner til territorial udvikling) (budget: 350 000 EUR)

Et enkelt forslag vil blive udvalgt for hvert af de 8 angivne temaer.

III.

Indkaldelse af forslag til tværnationale netværksaktiviteter (Prioritet 4 i ESPON 2013-programmet):

Kapitaliseringsaktiviteter på tværnationalt plan via ESPON-kontaktpunktsnetværket (budget: 1 300 000 EUR).

De transnationale netværksaktiviteter skal yde målrettet tværnationale kapitalisering, opmærksomhedsskabelse og formidling af ESPON-resultater med de specifikke mål (1) at involvere politiske beslutningstagere, praktikere, videnskabsfolk og unge forskere og (2) at fremme det europæiske perspektiv for territoriel udvikling, konkurrenceevne og samhørighed.

Potentielle kandidater til indkaldelsen af forslag til projekter for anvendt forskning og for målrettede analyser er offentlige og private organer. Kun institutioner, der er bekræftet som ESPON-kontaktpunkter kan indsende forslag og indgå som partnere i forslag om grænseoverskridende aktiviteter inden for netværksdannelse.

ESPON 2013-programmet indbyder potentielle modtagere til Info-dag/Partner Café om den nye forslagsindkaldelse den 18. maj 2010 i Bruxelles for at få oplysninger om de nye finansieringsmuligheder, der åbnes ved indkaldelsen og til at møde potentielle projektpartnere.

Besøg http://www.espon.eu for yderligere information.


Top