18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/94

—

der henviser til Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (1) (»modtagelsesdirektivet«),

—

der henviser til Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (2) (»proceduredirektivet«),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (3) (Dublin II-forordningen),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 26. november 2007 om anvendelsen af Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (KOM(2007)0745),

—

der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 5 og 8,

—

der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

—

der henviser til rapporterne fra LIBE-Udvalgets delegationsbesøg i Italien (Lampedusa), Spanien (Ceuta og Melilla, De Kanariske Øer), Frankrig (Paris), Malta, Grækenland, Belgien, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Polen, Danmark og Cypern,

—

der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om Lampedusa (4),

—

der henviser til sin beslutning af 6. april 2006 om situationen for flygtningene i Malta (5),

—

der henviser til forslag om omarbejdning af direktivet om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (KOM(2008)0815) (»omarbejdningsforslaget«) samt forslag om revision af Dublin II-forordningen (KOM(2008)0820), som Kommissionen fremlagde samlet den 3. december 2008,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0024/2009),

A.

der henviser til, at modtagelsesdirektivet om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere er et afgørende element i den første fase af det fælles europæiske asylsystem,

B.

der henviser til, at modtagelsesdirektivet finder anvendelse på asylansøgere og flygtninge,

C.

der henviser til, at de grundlæggende rettigheder, såsom retten til et værdigt liv, beskyttelse af familielivet, adgang til sundhedspleje og retten til appel, til enhver tid skal sikres,

D.

der henviser til, at modtagelsesdirektivet og proceduredirektivet pålægger medlemsstaterne at give asylansøgere skriftlig oplysning om deres rettigheder og om de organisationer, der yder bistand, og at det på grund af de komplekse procedurer og korte frister - navnlig i forbindelse med en fremskyndet procedure - er af afgørende betydning for asylansøgerne at få passende juridisk bistand, om nødvendigt at få adgang til en tolk og modtage de afgørelser, der vedrører dem selv, på et sprog, de med rimelighed kan forventes at forstå,

E.

der henviser til, at det er vigtigt at sørge for, at asylprocedurerne (særlig kriterierne for imødekommelse af eller afslag på en asylansøgning) er klare, retfærdige, effektive og forholdsmæssige med henblik på at sikre en effektiv adgang til asyl,

F.

der henviser til, at artikel 7 i modtagelsesdirektivet giver asylansøgere ret til at færdes frit i den medlemsstat, hvor de har ansøgt om asyl, men at denne ret kan begrænses af medlemsstaterne,

G.

der henviser til, at modtagelsesdirektivet finder anvendelse på asylansøgere og flygtninge, men at asylansøgere og ulovlige indvandrere i mange af de besøgte centre frihedsberøves samme sted,

H.

der henviser til, at konventionen om barnets rettigheder beskytter alle mindreåriges rettigheder, også for mindreårige, der befinder sig uden for deres hjemland, og at modtagelsesdirektivet pålægger medlemsstaterne at tage hensyn til mindreåriges særlige situation og give dem specifikke rettigheder, såsom ret til uddannelse,

I.

der henviser til, at ikke alle medlemsstater anvender modtagelsescentre for alle eller mange asylansøgere, men foretrækker alternative samfundsbaserede løsninger, og at LIBE-Udvalget endnu ikke har undersøgt dette aspekt af medlemsstaternes praksis,

J.

der påpeger, at der ved »frihedsberøvelse« i denne betænkning forstås en administrativ foranstaltning af midlertidig karakter,

K.

der henviser til, at midlertidig administrativ frihedsberøvelse adskiller sig fra tilbageholdelse i strafferetlig forstand,

L.

der henviser til, at medlemmerne i forbindelse med visse af deres besøg stødte på så dårlige forhold på bestemte centre, at de i flere tilfælde så sig nødsaget til at påpege, at vilkårene for frihedsberøvelsen var uacceptable med hensyn til hygiejne, pladsforhold og faciliteter, og at de frihedsberøvede personer ikke systematisk blev informeret om årsagerne til frihedsberøvelsen, om deres rettigheder og om, hvor langt man var kommet med behandlingen af deres sag,

1.

konstaterer med beklagelse, at nogle af besøgene har vist, at visse medlemsstater kun i begrænset omfang eller slet ikke anvender de gældende direktiver; anmoder Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at direktiverne ikke blot formelt, men også reelt gennemføres og overholdes;

2.

understreger, at principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, såsom den menneskelige værdigheds ukrænkelighed, beskyttelse af familielivet, ret til sundhedsbeskyttelse og ret til effektiv klageadgang i forbindelse med frihedsberøvelse, finder anvendelse i alle tilfælde og uafhængigt af den pågældende tredjelandsstatsborgers status; finder det derfor uacceptabelt, at en person ikke behandles i overensstemmelse hermed alene med den begrundelse, at vedkommende er ulovlig indvandrer;

3.

beklager rækken af mangler med hensyn til modtagelsesforholdene, som primært skyldes, at modtagelsesdirektivet for øjeblikket giver medlemsstaterne et meget stort råderum for så vidt angår fastlæggelsen af modtagelsesforholdene på nationalt plan; glæder sig derfor over Kommissionens forslag;

4.

udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om omarbejdning af modtagelsesdirektivet og glæder sig over, at det fastsatte mål er at sikre højere standarder for behandlingen af asylansøgere, så de sikres en anstændig levestandard, samt at muliggøre større harmonisering af de nationale regler vedrørende modtagelsesforhold;

5.

udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet for modtagelsesdirektivet til også at omfatte subsidiær beskyttelse for at sikre, at det samme rettighedsniveau gælder for alle former for international beskyttelse;

6.

opfordrer medlemsstaterne til at vise større solidaritet med de lande, der mest bliver konfronteret med indvandringens udfordringer, en solidaritet, der ikke bør være begrænset til tekniske og/eller finansielle aspekter; anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for at foreslå et europæisk solidaritetsinstrument, som skal have til formål at lette byrden for medlemsstaterne ved de ydre grænser, der modtager et stort antal flygtninge, og være baseret på princippet om respekt for asylansøgernes ønsker og sikre et højt beskyttelsesniveau;

7.

anmoder Kommissionen om i samarbejde med Parlamentet at indføre en permanent ordning for besøg og inspektioner; ønsker, at LIBE-Udvalget fortsætter sine besøg for at sikre, at fællesskabsbestemmelserne om modtagelsesforholdene og tilbagesendelsesprocedurerne overholdes, og at der afholdes en årlig plenardebat i Parlamentet om resultaterne af disse besøg;

8.

beklager, at kapaciteten i de åbne modtagelsescentre, som visse medlemsstater har oprettet, er beskeden og ikke synes at svare til migranternes behov;

9.

kræver, at asylansøgere og indvandrere fortrinsvis modtages i åbne modtagelsescentre i stedet for i lukkede enheder, sådan som det allerede sker i visse medlemsstater, og mener, at asylansøgere er særlig sårbare og ikke bør udsættes for frihedsberøvende foranstaltninger;

10.

minder om medlemsstaternes pligt til at sikre adgang til asylansøgningsprocedurerne;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende modtagelsesdirektivet på alle asylansøgere fra det øjeblik, hvor de ytrer ønske om at anmode om beskyttelse i en medlemsstat, også selv om der endnu ikke er blevet indgivet en formel asylansøgning;

12.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at minde medlemsstaterne om, at det er eller bør være strengt forbudt at nægte modtagelse eller forringe modtagelsesforholdene af grunde, der ikke er omfattet af modtagelsesdirektivet;

13.

mener ikke, at asylansøgere nogensinde må kunne nægtes adgang til de grundlæggende modtagelsesforhold, såsom mad, husly og akut behandling, da noget sådant kan være en krænkelse af asylansøgernes grundlæggende rettigheder;

14.

mener, at det er nødvendigt at finde en retfærdig balance mellem hurtige procedurer, afvikling af efterslæbet og en retfærdig behandling af hver enkelt sag - navnlig i forbindelse med fremskyndede procedurer;

15.

konstaterer, at oplysningerne om procedurerne for størstedelens vedkommende er skriftlige, og at fristerne er meget korte, hvilket skaber forståelsesproblemer og hindrer asylansøgerne i at gøre deres rettigheder gældende på en fyldestgørende måde i forbindelse med indgivelsen af deres ansøgning; kræver, at asylansøgerne får stillet brochurer til rådighed, der forklarer alle deres rettigheder på de internationale hovedsprog og på de sprog, en stor del af asylansøgerne og indvandrerne i den pågældende medlemsstat taler; opfordrer medlemsstaterne til også at informere på andre måder, herunder mundtligt eller via tv eller via internettet;

16.

er bekymret over den hyppige mangel på tolke med en passende uddannelse i nogle af de besøgte centre, også under officielle samtaler; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilbyde offentlig og gratis tolkning, om nødvendigt pr. telefon eller via internettet;

17.

tilskynder medlemsstaterne til at anmode om finansiel bistand fra Den Europæiske Flygtningefond for at give bedre adgang til oplysninger og navnlig øge antallet af sprog samt måderne, oplysningerne gives på; opfordrer Kommissionen til at sende medlemsstaterne oplysninger om de finansielle instrumenter, der er til rådighed i denne forbindelse, og om den aktuelle bedste praksis med hensyn til deres anvendelse;

18.

beklager, at adgangen til gratis juridisk bistand for asylansøgere og ulovlige indvandrere, der frihedsberøves, synes at være begrænset og sommetider blot består af en liste med navne på advokater, hvilket fører til, at personer uden de nødvendige økonomiske midler ikke får nogen bistand;

19.

minder om, at det er særlig vanskeligt for frihedsberøvede personer at skaffe passende juridisk bistand, da det er vanskeligt at kommunikere med verdenen udenfor og den relevante lovgivning er så specifik;

20.

bemærker, at en kontinuerlig adgang til juridisk bistand gøres endnu vanskeligere, når de frihedsberøvede personer flyttes mellem forskellige modtagelses- eller administrative interneringscentre;

21.

lykønsker FN's Højkommissariat for Flygtninge og repræsentanterne for de relevante ngo'er med deres arbejde med at yde juridisk bistand, men mener ikke, at ngo'erne fritager staterne fra deres ansvar;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre gratis adgang til juridisk bistand og/eller repræsentation i tilfælde, hvor asylansøgeren ikke selv er i stand til at afholde de dermed forbundne udgifter;

23.

beklager, at asylansøgerne og migranterne i de fleste af de besøgte interneringscentre systematisk klager over utilstrækkelig og inadækvat lægebehandling, vanskeligheder med at komme til at se eller tale med lægerne og mangel på specialiseret behandling (særlig for gravide kvinder og torturofre) og på egnede medikamenter;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at udvide den lægebehandling, der i dag tilbydes asylansøgere og indvandrere, så den ikke kun omfatter akut behandling, men også sikrer psykologisk rådgivning og den mentale sundhed; minder om, at retten til sundhed og retten til lægebehandling er nogle af de mest grundlæggende individuelle rettigheder;

25.

glæder sig over Kommissionens forslag om at imødegå hindringerne for adgang til arbejdsmarkedet og give adgang til beskæftigelse efter en periode på seks måneder efter indgivelse af en anmodning om international beskyttelse;

26.

anmoder medlemsstaterne om ikke at stille retlige eller administrative krav, der hindrer adgangen til beskæftigelse;

27.

anerkender det betydelige arbejde, der udføres af ngo'er med hensyn til at yde bistand til asylansøgere og ulovlige indvandrere;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at lære af den gode praksis, der er blevet udviklet med hensyn til asylansøgeraspektet under Equal, for så vidt angår effektiv forberedelse til arbejdsmarkedet;

29.

anmoder medlemsstaterne om at sikre, at asylansøgere og ulovlige indvandrere kan få adgang til hjælp - fra aktører, som er uafhængige af de nationale myndigheder - til at forsvare deres rettigheder, herunder i forbindelse med frihedsberøvelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre det civile samfund en lovbestemt ret til uden retlige eller administrative hindringer at få adgang til de steder, hvor frihedsberøvede udenlandske statsborgere opholder sig;

30.

opfordrer medlemsstaterne til ikke under nogen omstændigheder at ty til tilbageholdelse af asylansøgere, da de pr. definition er sårbare personer og har behov for beskyttelse;

31.

beklager, at visse medlemsstater i stigende omfang anvender frihedsberøvelse; minder om, at ingen under nogen omstændigheder bør berøves deres frihed, blot fordi vedkommende søger international beskyttelse; understreger, at frihedsberøvelse skal være en sidste udvej, forholdsmæssig og så kortvarig som muligt og kun komme på tale i tilfælde, hvor andre mindre tvingende foranstaltninger ikke kan anvendes, samt på grundlag af en individuel vurdering af den enkelte sag;

32.

minder om, at artikel 5 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder giver en frihedsberøvet person ret til at anfægte frihedsberøvelsen; kræver, at alle tredjelandsstatsborgere, der berøves deres frihed, får mulighed for en sådan prøvelse;

33.

er bekymret over de fængselsforhold, som ulovlige indvandrere og asylansøgere frihedsberøves under, selv om de ikke har begået nogen forbrydelser; kræver, at de pågældende personer interneres i særskilte og helst åbne bygninger for at beskytte dem og sørge for, at de har adgang til hjælp;

34.

er foruroliget over den tilstand af forfald og manglende hygiejne, der præger visse interneringscentre; minder om, at forpligtelsen til en værdig modtagelse også gælder for internerede personer; kræver, at alle centre, der ikke opfylder standarderne, lukkes hurtigst muligt;

35.

konstaterer, at adgangen til lægebehandling og navnlig til psykologbehandling ofte vanskeliggøres af, at nogle interneringscentre ligger i fængselsbygninger; anmoder medlemsstaterne om at sikre en effektiv vagttjeneste i interneringscentrene, så der til enhver tid hurtigt kan ydes læge- og psykologhjælp;

36.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kontakten med verdenen udenfor, når dette er muligt, bl.a. ved i alle centrene at tillade regelmæssige besøg og forbedre adgangen til telefon og generelt give gratis adgang til internettet på visse betingelser samt til massemedierne;

37.

opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre årsrapporter om antallet og placeringen samt antallet af frihedsberøvede personer i og driften af de lukkede interneringscentre;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for regelmæssig inspektion af de lukkede interneringscentre og de forhold, hvorunder de frihedsberøvede personer lever i disse centre, ved at indføre en national ombudsmand for disse centre;

39.

minder om, at barnets overordnede interesse skal være det centrale i enhver afgørelse eller foranstaltning, der træffes vedrørende en mindreårig, i overensstemmelse med konventionen om barnets rettigheder; understreger behovet for at iværksætte de foranstaltninger og vedtage de midler, der er nødvendige for at beskytte uledsagede mindreårige, uanset om de er flygtninge eller ej;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at oprette uafhængige organer med den officielle opgave at overvåge de eksisterende standarder og forhold i de lukkede centre samt til at indføre et officielt inspektionssystem, hvor der offentliggøres rapporter om spørgsmålet;

41.

kræver, at det principielt forbydes at berøve mindreårige friheden, og at frihedsberøvelse af mindreårige sammen med deres forældre kun må ske rent undtagelsesvis med det formål at varetage barnets overordnede interesser;

42.

opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og ratificere konventionen om barnets rettigheder uden forbehold;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for at håndhæve den generelle bemærkning nr. 8(2006) af 2. marts 2007 fra FN's Komité om Børns Rettigheder om at forbyde fysisk afstraffelse og andre former for grusom eller nedværdigende straf, herunder inden for familiens rammer, navnlig når mindreårige berøves deres frihed;

44.

minder om, at alle mindreårige har ret til uddannelse, uanset om de befinder sig i deres hjemland eller ej; anmoder medlemsstaterne om at garantere denne ret, også når mindreårige berøves deres frihed; kræver, at der gives direkte adgang til uddannelse ude i samfundet på en hensigtsmæssig måde, som stemmer overens med vurderingen af børnenes vidensniveau, og at der på samme tid udvikles overgangsmodeller, som gør det muligt at erhverve de nødvendige sproglige kompetencer for at få en normal uddannelse, således at børnene og deres familier sikres en bedre integration;

45.

minder om, at mindreårige har ret til passende fritidsaktiviteter i forhold til deres alder, og opfordrer medlemsstaterne til at garantere denne ret, også når børnene er internerede;

46.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at uledsagede mindreårige og familier indlogeres i separate boliger, også i forbindelse med frihedsberøvelse, med henblik på at sikre et passende privat- og familieliv, som fastsat i artikel 8 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og et beskyttende miljø for børnene;

47.

ønsker, at alle personer, der arbejder med mindreårige og uledsagede mindreårige, får en særlig uddannelse afpasset efter børnenes situation; mener, at ngo'er, der har specialiseret sig inden for dette område, kunne yde et væsentligt bidrag hertil;

48.

kræver, at der for hver uledsaget mindreårig udpeges en juridisk værge, som skal beskytte denne i både venteområder som f.eks. lufthavne og banegårde og overalt på medlemsstaternes territorium, og at værgens beføjelser og rolle defineres klart;

49.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre en proaktiv forpligtelse til at opspore familiemedlemmer, bl.a. for organisationer som Røde Kors og Røde Halvmåne;

50.

er bekymret over det fænomen, at uledsagede mindreårige forsvinder; anmoder medlemsstaterne om at indsamle oplysninger og statistik i henhold til artikel 4, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 862/2007 (6) om identificeringen af og bistanden til uledsagede mindreårige med henblik på at bekæmpe dette fænomen; mener, at man bedst kan forhindre, at mindreårige forsvinder, ved at stille egnede modtagelsesfaciliteter til rådighed for dem, hvor de også kan modtage undervisning, som svarer til deres alder (skolegang, erhvervsuddannelse osv.);

51.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at indføre en harmoniseret og pålidelig mekanisme til identifikation af uledsagede mindreårige - ved anvendelse af den nyeste teknologi som f.eks. biometriske data - og fælles regler for de tilfælde, hvor alderen bestrides; minder i denne forbindelse om, at den pågældende person under en sag, hvor alderen bestrides, ud fra forsigtighedsprincippet skal betragtes som mindreårig indtil afslutningen af proceduren og dermed behandles som sådan, og at enhver begrundet tvivl om en mindreårigs alder altid skal komme den mindreårige til gode;

52.

opfordrer medlemsstaterne til at undersøge alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse og efter behov godtgøre, at de undersøgte alternativer ikke er effektive, inden der skrides til frihedsberøvelse over for familier med mindreårige;

53.

ønsker, at familier, der ansøger om asyl, får adgang til familie- og børnerelaterede tjenesteydelser og til besøg hos læger specialiseret i beskyttelse af børn;

54.

anmoder Kommissionen om at fastsætte fælles obligatoriske standarder for identificering af sårbare personer, navnlig ofre for tortur eller menneskehandel, personer, der kræver særlig lægebehandling, gravide kvinder og mindreårige;

55.

mener, at alle sårbare personer i kraft af deres særlige situation ikke må berøves deres frihed, da dette har alvorlige følger for deres tilstand;

56.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre ekspertbistand til sårbare personer og ofre for tortur eller menneskehandel, navnlig psykologisk støtte, med henblik på at sikre deres beskyttelse; kræver, at personale, der har kontakt med sårbare personer, herunder de personer, der er ansvarlige for behandlingen af asylansøgningen, og politiet, får en særlig uddannelse;

57.

er foruroliget over, at et stigende antal personer tilbageholdes inden for rammerne af Dublinsystemet, og at visse medlemsstater nærmest systematisk anvender frihedsberøvende foranstaltninger; ønsker, at disse personer ikke tilbageholdes, når risiko for flugt ikke foreligger og ikke er godtgjort af medlemsstaten;

58.

beklager, at visse medlemsstater kun giver personer, der er omfattet af Dublinsystemet, begrænset adgang til modtagelsesstandarderne; anmoder Kommissionen om klart at fastslå, at modtagelsesdirektivet ligeledes finder anvendelse på disse personer, så det garanteres, at de kan udøve alle deres rettigheder;

59.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.