Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009IP0044

    Håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2009 om øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi

    EUT C 67E af 18.3.2010, p. 85–90 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.3.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 67/85


    Håndtering af energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi

    P6_TA(2009)0044

    Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2009 om øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi

    (2010/C 67 E/09)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2008 om øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (KOM(2008)0241),

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008»To gange 20 % i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne« (KOM(2008)0030),

    der henviser til den undersøgelse fra september 2008, som Kommissionen havde bestilt, om informations- og kommunikationsteknologiens indvirkning på energieffektivitet,

    der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007, navnlig energihandlingsplanen (2007-2009) for en energipolitik for Europa,

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (1),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (omarbejdet udgave) (3),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (4),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) (5),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (6),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (7),

    der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om en strategisk energiteknologiplan for EU (Set-plan) (8),

    der henviser til sin beslutning af 31. januar 2008 om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (9),

    der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om CARS 21: en konkurrencevenlig lovramme for automobiler (10),

    der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog (11),

    der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog (12),

    der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse - grønbog (13),

    der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

    A.

    der henviser til, at EU har fastsat et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 20 % og dække 20 % af EU's energiforbrug ved hjælp af vedvarende energi i 2020, og at EU samtidig tager sigte på at øge energieffektiviteten med 20 % i den samme periode,

    B.

    der henviser til, at teknologier, der bygger på informations- og kommunikationsteknologi (ikt), ifølge beregninger kan medføre en besparelse på mere end 50 millioner tons CO2 årligt,

    C.

    der henviser til, at de ovennævnte mål skal nås, samtidig med at konkurrenceevnen og bæredygtigheden af EU's økonomi skal bevares,

    D.

    der henviser til, at EU's mål er at blive den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden 2010, og at den økonomiske konkurrenceevne er dybt afhængig af energieffektivitet og anvendelsen af ikt;

    E.

    der henviser til, at en øget energieffektivitet udgør et af de mest rentable midler til nedbringelse af drivhusgasemissionerne, og at energieffektivitet har direkte indvirkning på forbrugernes økonomi,

    F.

    der henviser til, at ikt spiller en afgørende rolle for øget energieffektivitet på lokalt og globalt plan og blandt såvel de industrialiserede lande som vækstlandene, navnlig gennem intelligente netværk og intelligente bygninger og teknologisk opgradering af produktionsprocesserne i energiintensive industrier, og under hensyntagen til de potentielle besparelser, som intelligente transportsystemer kan medføre for fremstillingsindustrien og transport,

    G.

    der henviser til, at ikt-sektoren på nuværende tidspunkt tegner sig for 2 % af verdens CO2-emissioner, men at denne sektor ikke kun kan nedbringe sine egne CO2-emissioner, men frem for alt vil kunne udvikle innovative og mere energieffektive applikationer for økonomien generelt,

    H.

    der henviser til, at teknologineutraliteten bør respekteres for at sikre, at alle de relevante ikt'er er tilgængelige, således at EU kan nå drivhusgasemissionsmålene,

    I.

    der henviser til, at ikt-sektoren tilbyder værktøjer, der kan spille en afgørende rolle for kontrollen med et systems effektivitet i forhold til energiforbruget,

    J.

    der henviser til, at der allerede eksisterer flere EU-programmer og -initiativer, som støtter forskning og innovation i ikt på energiområdet (syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, støtteprogrammet for ikt-politik og europæiske operationelle programmer for intelligent energi); der henviser til, at afgiftslettelser og passende statsstøtteinstrumenter ligeledes bidrager med økonomisk støtte og incitamenter til intelligente løsninger vedrørende energieffektivitet,

    K.

    der henviser til, at industrien og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan spille en afgørende rolle for forbedringen af energieffektiviteten gennem ikt og innovation,

    1.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bestræbe sig på f.eks. gennem demonstrationsprojekter at udbrede kendskabet til ikt's betydning for en øget energieffektivitet i EU's økonomi og som en drivkraft for øget produktivitet og vækst og omkostningsreduktion, hvilket kan sikre konkurrenceevnen, bæredygtig udvikling og forbedring af borgernes livskvalitet i EU;

    2.

    foreslår de kommende formandskaber for Rådet at gøre ikt'er og deres betydning for bekæmpelse og tilpasning af klimaændringerne til et centralt anliggende for deres formandskab;

    3.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at harmonisere de kriterier, tilgange og lovændringer, der knytter sig til energieffektivitet, og til at indføre en holistisk tilgang, således at medlemsstaterne ikke kun tænker i delsystemer, men i hele systemer (f.eks. intelligente bygninger); opfordrer Kommissionen til at overveje at indarbejde en evaluering af mulige energibesparelser gennem anvendelsen af ikt-baserede løsninger i sine retningslinjer for konsekvensanalyser;

    4.

    opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har udarbejdet en grøn strategi baseret på anvendelsen af it/ikt, og som kan bidrage til en gradvis reduktion af CO2-emissionerne i EU, til at gøre dette;

    5.

    opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at gøre brug af miljøvenlige indkøb med henblik på at fremme ikt-løsninger i de offentlige myndigheder, der fungerer som forbillede for fremme af energieffektive løsninger; opfordrer den offentlige sektor og først og fremmest EU-institutionerne til i videst mulige udstrækning at vedtage en »papirløse kontorer«-politik og anvende dokumenthåndtering, e-forvaltning, telearbejde og video- og telekonferencer; opfordrer Kommissionen til at påtage sig en ledende rolle ved at udarbejde en handlingsplan til begrænsning af energiforbruget i EU-institutionerne;

    6.

    understreger, at der bør gøres en større indsats i alle faser af beslutningstagningen for at anvende alle de tilgængelige finansielle redskaber (såsom EU's syvende rammeprogram, EU's rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, de relevante operationelle programmer, der støttes gennem samhørighedspolitikken, samt nationale og regionale programmer) til anvendelse og udnyttelse af nye ikt-baserede teknologiske løsninger, der øger energieffektiviteten; opfordrer endvidere Kommissionen til at kræve, at mindst 5 % af strukturfondenes midler anvendes til forbedring af energieffektiviteten i eksisterende hjem;

    7.

    opfordrer Kommissionen til at støtte en systematisk tilgang til intelligente ikt-løsninger, især med henblik på at reducere emissioner i forbindelse med byudvikling, navnlig gennem udviklingen af intelligente bygninger, intelligent gadebelysning, transmissions- og distributionsnetværk og gennem organisering af transport i realtid;

    8.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at benytte finansielle incitamenter til at fremme anvendelsen af forsyningsnetteknologier; anmoder endvidere medlemsstaterne om at fremme anvendelsen af den mest avancerede telemålingsteknologi, der kan bidrage til at begrænse energitab ved at fastslå lækager, blokeringer eller andre problemer i større energiinfrastrukturer;

    9.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme afprøvning, validering, indførelse og yderligere udbredelse af computer- og ikt-baserede metoder for at forbedre energieffektiviteten, navnlig bedrede elektricitetsnet, energioptimerede bygninger, mere intelligent belysning, automatisering af industriproduktion, virtualisering, dematerialisering og tele- og videokonferencer i stedet for fysiske rejser, i samarbejde med erhvervslivet, forbrugere, myndigheder, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner;

    10.

    opfordrer medlemsstaterne til at anvende ikt's potentiale til at muliggøre nye forretningsmodeller, navnlig på energimarkedet, men også i økonomien generelt med henblik på at fremme miljøvenlig innovation og iværksætterånd;

    11.

    opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har etableret passende incitamenter for at opfylde de 2006-krav, der er fastsat i direktiv 2006/32/EF, vedrørende etableringen af intelligente målesystemer for elektricitet i virksomheder, offentlige myndigheder og private husstande, til at gøre dette så hurtigt som muligt; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der gennem investeringer i automatiske brugerdefinerede ikt'er (intelligent måling og en oversigt over det aktuelle energiforbrug, herunder husholdningernes) kan gennemføres en dækning på 100 % for denne form for ikt inden 2019;

    12.

    opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at investere massivt i ikt-støttede decentraliserede energiproduktionssystemer (herunder en kombineret anvendelse af kraft- og varmeproduktion, der med fordel kan anvendes sammen med vedvarende energi såsom solenergibaserede teknologier med vægt på intelligente »solar tracking«-teknologier samt vindteknologi), og til at ændre lovgivningen i Fællesskabet og i medlemsstaterne i nødvendigt omfang; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til altid at tage ikt i betragtning parallelt med decentraliseret energiproduktion og -distribution;

    13.

    opfordrer medlemsstaterne til at etablere bedre betingelser for anvendelsen af ikt i de energiintensive industrier og navnlig i bygge- og anlægsindustrien (f.eks. gennem anvendelse af avancerede integrerede overvågnings- og kontrolteknologier i produktionslinjerne), idet 10 % af de globale CO2-emissioner stammer fra produktionen af byggematerialer;

    14.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at fokusere på den eksisterende energieffektivitet i boliger og andre bygninger, eftersom 40 % af det samlede energiforbrug stammer fra byggesektoren; opfordrer i denne forbindelse til at skabe bedre vilkår for anvendelsen af ikt med henblik på at skabe intelligente bygninger; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til restaurering af gamle bygninger og opførelse af passivhuse og emissionsfrie boliger;

    15.

    glæder sig over iværksættelsen af hørings- og partnerskabsprocessen for ikt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et tættere samarbejde mellem alle parter i bygge-, energieffektivitets- og ikt-sektoren, navnlig gennem de fælles teknologiinitiativer (FTI), som f.eks. det fælles teknologiinitiativ Artemis og det fælles teknologiinitiativ for energieffektive bygninger (E2B-JTI); opfordrer at alle parter til at arbejde tæt sammen om åbne normer og standarder, således at det sikres, at de forskellige teknologier er forenelige;

    16.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte projekter vedrørende forskning og teknologisk udvikling og demonstration af ny ikt og nye ikt-applikationer med stort potentiale, hvad angår energieffektivitet, navnlig mikro- og nanoelektronik samt ny kvante- og fotonik-baseret teknologi;

    17.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte aktiviteter vedrørende forskning og teknologisk udvikling og demonstration af belysningsteknologi og intelligente belysningsapplikationer, og til at gøre en større indsats for at fremme indførelse af mere energibesparende belysning i indendørs og udendørs offentlige rum – med fokus på højeffektive lysemitterende dioder (LED); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskning i hele belysningssystemer og ikke kun i enkeltdele deraf;

    18.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte satellitnavigationssystemet Galileos potentiale til den bredest mulige anvendelse i kombination med ikt på transportområdet, navnlig til styring og organisering af trafikstrømmene, information om varers og personers bevægelser i realtid og optimering af valget af transportform og rute;

    19.

    opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde på nationalt og lokalt plan om en koordinering af tilgangen til energieffektiv og miljøvenlig mobilitet på grundlag af intelligente løsninger baseret på ikt (såsom privat transportoptimering, intelligent logistik, effektive køretøjer og overvågning, planlægning og simulering af trafikstrømme), således at der sikres interoperabilitet, lavere omkostninger og større effekt; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at støtte standardiseringsorganer, således at de kan fastsætte og indføre europæiske og globale standarder for intelligente transportsystemer;

    20.

    opfordrer medlemsstaterne til at igangsætte programmer og anvende incitamenter, der sigter mod at forbedre de eksisterende køretøjers emissionsniveauer, navnlig gennem anvendelse af avancerede ikt-løsninger vedrørende eftermonteringer af emissionskontrolsystemer og anvendelse af tidstro mobile overvågningsplatforme;

    21.

    opfordrer medlemsstaterne til at fremme oplysningskampagner rettet mod offentligheden generelt vedrørende energibesparende adfærd og til at fremme uddannelse af vejbrugere i energibesparende køreadfærd; mener i denne forbindelse, at igangsættelsen af pilotprogrammer til at anskueliggøre bedste praksis, hvad angår gennemførelse af transportløsninger, navnlig ikt-løsninger, der kan tilføje en merværdi til eksisterende teknologier på lokalt plan, bør prioriteres;

    22.

    opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en vejledning i bedste praksis for lokale myndigheder med energibesparende løsninger for trafikstyring, og til at samarbejde med repræsentanter for industrien om en oversigt over »øko-innovationer« for at fremme miljøvenlig kørsel (f.eks. en indikator for økonomisk brændstofforbrug, software, der overvåger dæktrykket, et dynamisk øko-navigationssystem, hastighedsregulering, automatisk fartpilot og tidstro vurdering af miljøbelastningen af den aktuelle køreprofil);

    23.

    opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer til oplysningskampagner for lokale myndigheder, herunder blandt andet anvendelsen af ikt-modelleringsværktøjer i byplanlægning og boligforvaltning og i energieffektive digitale tjenester; glæder sig over »borgmesteraftale«-initiativet, der bringer borgmestrene i Europas største og mest avancerede byer sammen i et permanent netværk; opfordre denne institution til navnlig at prioritere ikt, der kan skabe energieffektivitet;

    24.

    opfordrer medlemsstaterne til at tage tilstrækkelig hensyn til ikt i fremstillingsindustrien, og opfordrer Kommissionen til i højere grad at give medlemsstaterne adgang til eksempler på forsknings- og udviklingsprojekter, der inddrager ikt som en nøglefaktor i fremstillingsindustrien, som 70 % af arbejdsstyrken i EU direkte eller indirekte er afhængige af, og således fremme udbredelsen af bedste praksis for moderniseringen af fremstillingsindustrien i EU;

    25.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og tilskynde ikt-sektoren til at reducere sit CO2-fodspor ved at overholde højest mulige effektivitets- og innovationsstandarder i hele produktets livscyklus og ved at overvåge energiforbrug i hele distributionskæden inden for ikt-sektoren; opfordrer til udvikling af frivillige initiativer til reduktion af energiforbruget i ikt-sektoren; anbefaler endvidere, at der anvendes software og operativsystemer, der kræver mindst mulig energi;

    26.

    opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse i energieffektivitet, hvilket betyder, at man allerede i skolerne skal fremme miljøbevidsthed blandt de fremtidige forbrugere; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til massivt at støtte uddannelses- og træningsprogrammer for at sikre et tilstrækkelig antal kvalificerede ikt-eksperter, og til at tilskynde enkeltpersoner og virksomheder til at benytte effektive praksis gennem målrettet uddannelse og undervisning med henblik på at anvende udstyr på effektiv vis, måle de deraf følgende energibesparelser og udvikle grønne kompetencer;

    27.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe gunstigere lovgivningsmæssige rammer med bedre adgang til finansiering for de små og mellemstore virksomheder, der kan spille en afgørende rolle for gennemførelsen af ikt-baserede løsninger med henblik på større energieffektivitet;

    28.

    glæder sig over udvidelsen af anvendelsesområdet for Energy Star-samarbejdet med USA og indføjelsen i gennemførelsesforordningen af en bestemmelse om obligatoriske offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at fremme forhandlinger om yderligere produkter;

    29.

    bemærker, at nye teknologier og tilgangsvinkler i visse tilfælde kan forårsage en stigning i energiforbruget i forhold til de systemer, som de erstatter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre at forbrugerne er fuldt ud klar over den energibesparelse, innovative systemer kan medføre i forhold til de teknologier, som de erstatter; opfordrer Kommissionen til at finde frem til en metode, hvorpå systemers energibesparelse kan klassificeres; bemærker, at intelligente målere kan spille en afgørende rolle, idet de kan advare forbrugere, der ændrer adfærd eller anvender nye systemer, om de generelle konsekvenser af disse ændringer, hvad angår energieffektivitet;

    30.

    opfordrer Kommissionen til intensivt at samarbejde med tredjelande for at gøre ikt for energieffektivitet lettere tilgængelig; opfordrer endvidere til fastsættelse af fælles standarder for energieffektive produkter, navnlig vigtige EU-baserede projekter med gode resultater, hvad angår energibesparelser og miljøvirkninger, og som således kan overføres til og gennemføres i tredjelande;

    31.

    opfordrer medlemsstaterne til at yde aktiv støtte til fjerntliggende områder i EU, f.eks. øer, bjergområder og afsidesliggende områder, til anvendelse af ikt-applikationer med stort potentiale, hvad angår energibesparelser;

    32.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.


    (1)  EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

    (2)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

    (3)  EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1.

    (4)  EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

    (5)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.

    (6)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

    (7)  EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.

    (8)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0354.

    (9)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0033.

    (10)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0007.

    (11)  EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 876.

    (12)  EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 273.

    (13)  EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 133.


    Top