18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/120

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (2),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (3),

—

der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om de økonomiske partnerskabsaftaler den 10.-11. april 2006 og konklusionerne vedrørende Aid for Trade den 16. oktober 2006 samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006,

—

der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 15. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler,

—

der henviser til konklusionerne fra den 2870. samling i Rådet (eksterne forbindelser) den 26.-27. maj 2008 om økonomiske partnerskabsaftaler,

—

der henviser til den beslutning, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog i Addis Abeba den 13. juni 2008,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2006 med titlen »Meddelelse om ændring af forhandlingsdirektiverne vedrørende økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-stater og -regioner« (KOM(2006)0673),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2007 med titlen: »Fra Kairo til Lissabon – et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika« (KOM(2007)0357),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 23. oktober 2007 om Økonomiske partnerskabsaftaler (KOM(2007)0635),

—

der henviser til Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT), særlig artikel XXIV,

—

der henviser til FN's årtusinderklæring af 8. september 2000, ifølge hvilken årtusindudviklingsmålene er de kriterier, som det internationale samfund i fællesskab har opstillet for udryddelse af fattigdom,

—

der henviser til erklæringen fra den anden konference for afrikanske ministre for integration, der vedtoges i Kigali, Rwanda, den 26.-27. juli 2007,

—

der henviser til den rapport, som Christiane Tabira, medlem af Den Franske Nationalforsamling, forelagde den 16. juni 2008: »Les Accords de Partenariat Economique entre l'Union européenne et les pays ACP. Et si la Politique se mêlait enfin des affaires du monde?« (Partnerskabsaftalerne mellem Den Europæiske Union og AVS-landene. Bør politikken ikke snart beskæftige sig med de globale spørgsmål?),

—

der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 19. februar 2004 om de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA): vanskeligheder og perspektiver (4),

—

der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning af 23. november 2006 om undersøgelse af forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) (5),

—

der henviser til Kigali-erklæringen om udviklingsfremmende økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 20. november 2007 (6),

—

der henviser til den erklæring om de økonomiske partnerskabsaftaler, som statsoverhovederne fra AVS-landene vedtog i Accra den 3. oktober 2008,

—

der henviser til sin beslutning af 26. september 2002 med henstillinger til Kommissionen vedrørende forhandling af økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-regionerne og -staterne (7),

—

der henviser til sin beslutning af 17. november 2005 om en udviklingsstrategi for Afrika (8),

—

der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen (9),

—

der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand: 2006-bistandseffektivitetspakken (10),

—

der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (11),

—

der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om EU's handelsrelaterede bistand (12),

—

der henviser til sin beslutning af 20. juni 2007 om millenniumudviklingsmålene – midtvejsstatus (13),

—

der henviser til sin beslutning af 29. november 2007 om fremme af landbruget i Afrika - Forslag til et samarbejde om udvikling af landbrug og fødevaresikkerhed i Afrika (14),

—

der henviser til sin beslutning af 12. december 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (15),

—

der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om opfølgningen på Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivisering (16),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0513/2008),

A.

der henviser til Cotonou-aftalens artikel 36, stk. 1, ifølge hvilken Den Europæiske Union og AVS-staterne vedtager »WTO-forenelige handelsordninger, som indebærer gradvis fjernelse af handelshindringer mellem dem og (forbedrer) samarbejdet på alle områder, der er relevante for handelen«,

B.

der henviser til, at Rådet den 12. juni 2002 vedtog forhandlingsdirektiverne for de økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene, og at forhandlingerne indledtes samme år med gruppen af AVS-stater om emner af generel interesse, efterfulgt af særskilte forhandlinger med seks ØPA-regioner (Caribien, Vestafrika, Centralafrika, Øst- og Sydafrika, SADC minus og Stillehavsområdet),

C.

der henviser til, at 15 medlemsstater af Det Caribiske Forum for lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (CARIFORUM) paraferede en økonomisk partnerskabsaftale med EU og dets medlemsstater den 16. december 2007,

D.

der henviser til artikel 231 i den økonomiske partnerskabsaftale, der er indgået med CARIFORUM, ifølge hvilken der nedsættes et parlamentarisk CARIFORUM-EF-udvalg,

E.

der henviser til, at 18 afrikanske lande, heraf 8 af de mindst udviklede lande (LDC-lande), i november og december 2007 paraferede foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler, mens 29 andre afrikanske AVS-lande, hvoraf 3 var LDC-lande'er, ikke paraferede nogen økonomisk partnerskabsaftale, og til, at Sydafrika allerede har undertegnet aftalen om handel, udvikling og samarbejde (TDCA), der er en WTO-forenelig handelsordning, med EU,

F.

der henviser til, at Papua Ny Guinea og Fijiøerne, to AVS-lande, der ikke er LDC-lande, den 23. november 2007 paraferede en midlertidig økonomisk partnerskabsaftale mens de øvrige AVS-lande i Stillehavet (6 LDC-lande og 7 ikke-LDC-lande) ikke paraferede en økonomisk partnerskabsaftale,

G.

der henviser til, at ingen af de aftaler, der blev paraferet i 2007, endnu er blevet undertegnet, men at de alle efter planen skal undertegnes inden udgangen af 2008,

H.

der henviser til, at EU siden den 1. januar 2008 har anvendt importordningen for varer med oprindelse i de AVS-stater, der paraferede økonomiske partnerskabsaftaler eller foreløbige sådanne aftaler som fastsat i aftalerne (17),

I.

der henviser til, at Afrika og Stillehavsområdet fortsat forhandler med Kommissionen om indgåelse af fuldstændige økonomiske partnerskabsaftaler,

J.

der henviser til, at det ved adskillige lejligheder af alle parter, bl.a. i Europa-Parlamentets beslutninger, men også i tekster fra Rådet og Kommissionen, er blevet bekræftet, at de økonomiske partnerskabsaftaler skal være udviklingsinstrumenter med henblik på at fremme bæredygtig udvikling, regional integration og fattigdomsbekæmpelse i AVS-staterne,

K.

der henviser til, at tilpasningsomkostningerne som følge af de økonomiske partnerskabsaftaler vil få betydelige virkninger for udviklingen i AVS-landene, der, selv om de er vanskelige at forudse, vil være direkte i form af bortfaldet af toldindtægter og omkostningerne ved lovgivningsreformen og håndhævelsen af lovgivningen med henblik på overholdelse af de omfattende bestemmelser i den økonomiske partnerskabsaftale, og indirekte som følge af de udgifter, der vil være nødvendige til tilpasning eller social støtte inden for beskæftigelse, forbedring af kvalifikationer, produktion, en mere alsidig eksport og reformer af den offentlige økonomiske forvaltning,

L.

der henviser til, at 21 AVS-lande har afsat specifikke midler til ledsageforanstaltninger i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler i deres nationale vejledende programmer som led i den 10. Europæiske Udviklingsfond, og til at nogle af disse lande endnu ikke har undertegnet en økonomisk partnerskabsaftale,

M.

der henviser til, at de beløb, der i de nationale vejledende nationale programmer specifikt er afsat til foranstaltninger i forbindelse med de økonomiske partnerskabsprogrammer, kun udgør 0,9 % af de samlede beløb i de vejledende nationale programmer (A-midler); der henviser til, at der endvidere er adgang til omfattende indirekte støtteforanstaltninger i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler, f.eks. regional integration og infrastruktur samt Aid for Trade (bistand for handel),

N.

der henviser til, at de økonomiske partnerskabsaftalers indvirkning på handelen vil afhænge af deres konsekvenser for

O.

der henviser til, at det er helt nødvendigt at fremme og støtte handelen internt i og mellem AVS-områder og mellem AVS-lande og andre udviklingslande (syd-syd), som vil få betydelige positive konsekvenser for AVS-landenes udvikling og mindske deres afhængighed,

P.

der henviser til, at det i de nævnte konklusioner af 26.-27. maj 2008 fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) blev understreget, at der er behov for en fleksibel tilgang og for samtidig at sikre passende fremskridt, ligesom Kommissionen blev opfordret til at anvende enhver form for WTO-forenelig fleksibilitet og symmetri for at kunne tage hensyn til de forskellige udviklingsbehov- og niveauer i AVS-landene og -regionerne,

Q.

der henviser til, at befolkningen i AVS-landene er hårdest ramt af den globale finanskrise og fødevarekrisen, som truer med at tilintetgøre de beskedne resultater, der er opnået med opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene,

1.

opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og regeringerne i EU-medlemsstaterne og AVS-landene til at gøre deres yderste for at genskabe en atmosfære præget af tillid og en konstruktiv dialog, for så vidt som dette er blevet forringet under forhandlingerne, og til at anerkende AVS-landene som ligeværdige parter under forhandlingerne og i gennemførelsesperioden;

2.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til også under den nuværende globale finanskrise at overholde deres tilsagn om at forhøje deres statslige udviklingsbistand (ODA), som kan føre til en forøgelse af Aid for Trade, og at indføre ledsageforanstaltninger i form af regionale Aid for Trade-pakker med henblik på gennemførelse af de økonomiske partnerskabsaftaler for at bidrage til, at disse får en positiv indvirkning på økonomien; betoner, at undertegnelse af en økonomisk partnerskabsaftale ikke er en betingelse for at modtage Aid for Trade-midler;

3.

betoner, at de økonomiske partnerskabsaftaler er et udviklingsinstrument, som både bør afspejle de nationale og regionale interesser og imødekomme AVS-landenes interesser og behov for at bekæmpe fattigdommen, opfylde årtusindudviklingsmålene og overholde de grundlæggende menneskerettigheder såsom retten til mad eller retten til adgang til grundlæggende offentlige tjenester;

4.

minder Rådet og Kommissionen om, at hverken indgåelse eller manglende indgåelse af en økonomisk partnerskabsaftale må føre til en situation, hvor et AVS-land kommer til at befinde sig i en mindre gunstig situation, end det var tilfældet i medfør af handelsbestemmelserne i Cotonou-aftalen;

5.

henstiller på det kraftigste til Kommissionen og AVS-landene at udnytte de midler, der er til rådighed for Aid for Trade, på den bedst mulige måde for at støtte reformprocessen på de områder, der er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling, at forbedre infrastrukturerne, når det er nødvendigt, idet potentialet i de økonomiske partnerskabsaftaler kun kan udnyttes fuldt ud, såfremt der gennemføres effektive ledsageforanstaltninger i AVS-landene, at kompensere for nettotabet af toldindtægter og at tilskynde til skattereformer, så de offentlige investeringer på det sociale område ikke begrænses, at investere i produktionskæden for at gøre produktionen til eksport mere alsidig, i højere grad at fremstille eksportvarer, der rummer en betydelig merværdi, og at investere i erhvervsuddannelse og støtte til mindre producenter og eksportører, for at de kan opfylde EU's kriterier vedrørende sundhed og plantesundhed;

6.

betoner, at de økonomiske partnerskabsaftaler, som indgås med individuelle AVS-lande eller med en gruppe af lande, der ikke omfatter samtlige lande i en region, risikerer at undergrave den regionale integration; opfordrer Kommissionen til at ændre sin tilgang ved at tage hensyn til denne risiko og sikre, at indgåelsen af økonomiske partnerskabsaftaler ikke skader den regionale integration;

7.

understreger, at forhøjelserne af den statslige udviklingsbistand, som medlemsstaterne har givet tilsagn om, i første række bør tjene til at øge indsatsen for at nå årtusindudviklingsmålene i de AVS-lande, der er hårdest ramt af følgerne af den globale finanskrise og fødevarekrise, der har skabt og fortsat skaber usikkerhed om de resultater, der er opnået på dette område;

8.

understreger desuden, at alle aftalerne bør respektere asymmetrien til fordel for AVS-landene, når det gælder det udvalg af varer, der er omfattet af overgangsordningerne, ligesom de økonomiske partnerskabsaftaler skal indeholde konkrete garantier for beskyttelse af de sektorer, AVS-landene har udpeget som følsomme;

9.

betoner, at der ved støtteforanstaltninger i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler skal tages hensyn til den betydning, som den regionale integration og de økonomiske forbindelser med andre udviklingslande har for AVS-landenes udvikling;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at give AVS-landenes forhandlere tilstrækkelig tid til at evaluere aftalen og at stille forslag, inden den pågældende aftale vedtages, under hensyntagen til WTO's tidsplaner;

11.

slår til lyd for, at de økonomiske partnerskabsaftaler skal indeholde en bestemmelse om en revision senest fem år efter undertegnelsen, og at de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og civilsamfundet formelt skal inddrages; understreger desuden, at det takket være denne frist vil være muligt at foretage en omhyggelig evaluering af de økonomiske partnerskabsaftalers indvirkning på den regionale integration i AVS-staterne gennemføre passende justeringer;

12.

mener, at enhver handelsaftale mellem AVS og EU, der berører befolkningens udkomme, bør være resultatet af en åben og offentlig debat med fuld deltagelse af parlamenterne i AVS-landene;

13.

opfordrer kraftigt AVS-landenes regeringer til at gennemføre de nødvendige reformer for at sikre god regeringsførelse, især inden for den offentlige forvaltning, gennemføre opkrævning af told og et system for skatter og afgifter, bekæmpelse af korruption og dårlig ledelse;

14.

fremhæver behovet for en strengere kontrol med og evaluering af de bestemmelser i de økonomiske partnerskabsaftaler, som er afgørende for aftalernes indvirkning på det pågældende land og den regionale udvikling samt målene om fattigdomsbekæmpelse - og ikke udelukkende kontrol med, i hvilket omfang aftalen overholdes;

15.

understreger, at det er nødvendigt at forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med forhandlingerne og deres resultater, for at beslutningstagere, parlamentsmedlemmer og repræsentanter for civilsamfundet kan foretage en offentlig kontrol;

16.

mener, at EUF's regionale strategipapirer og regionale vejledende programmer bør indeholde vigtig systematisk og velovervejet støtte til gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler under hensyntagen til den reformproces, som er nødvendig for, at der kan opnås positive resultater med aftalerne;

17.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med AVS-landene at indarbejde referencenormer for udvikling i de økonomiske partnerskabsaftaler og de midlertidige økonomiske partnerskabsaftaler med henblik på at evaluere aftalernes indvirkning på nøglesektorerne; disse normer skal fastsættes i henhold til prioriteringerne og for perioder, som de enkelte regioner træffer afgørelse om;

18.

understreger, at det er afgørende, at der ikke opstår risici for skove, den biologiske mangfoldighed og oprindelige befolkningsgrupper; understreger i denne forbindelse, at AVS-landene skal kunne gennemføre bestemmelser, der begrænser udførslen af tømmer og andre uforarbejdede råvarer, så de kan anvende denne lovgivning til at beskytte skovene, vilde dyr og planter og nationale industrier;

19.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne i medlemsstaterne og AVS-landene, Ministerrådet AVS-EU og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.