EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009XG1223(02)

Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, der af Rådet er blevet opført på den liste over personer, enheder og organer, som artikel 6 i Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 finder anvendelse på (bilag II)

EUT C 315 af 23.12.2009, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/10


Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, der af Rådet er blevet opført på den liste over personer, enheder og organer, som artikel 6 i Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 finder anvendelse på (bilag II)

2009/C 315/06

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, enheder og organer, der er anført i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009/EF af december 2009 (1).

Rådet for Den Europæiske Union har fastslået, at de personer, enheder og organer, der forekommer på ovennævnte liste, opfylder kriterierne i artikel 6 i Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 af december 2009 om visse restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea, og de er derfor medtaget i bilag II til denne forordning. Forordningen fastsætter, at alle pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der tilhører de berørte personer, enheder eller organer, indefryses, og at ingen pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed for eller ydes til gavn for sådanne personer, enheder eller organer, hverken direkte eller indirekte.

Disse personer, enheder og organer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført bilag III til forordningen, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler i forbindelse med vitale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 8 og 9 i forordningen).

De berørte personer, enheder eller organer kan til Rådet indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse.

Alle sådanne anmodninger stiles til følgende adresse:

Council of the European Union

General Secretariat

Rue de la Loi 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Der gøres tillige opmærksom på, at de berørte personer, enheder og organer har mulighed for at indbringe Rådets forordning for Den Europæiske Unions Ret, jf. artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 346 af 23.12.2009.


Top