(1)

Formålet med det indre marked for el, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesskabet, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Den Europæiske Union, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandarder og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet ║ (4) har bidraget væsentligt til skabelsen af et ║ indre marked for elektricitet.

(3)

På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at sikre enhver virksomhed i Fællesskabet retten til at sælge elektricitet i alle medlemsstaterne på lige vilkår, uden diskrimination eller ugunstige betingelser. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikkediskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme niveau, eftersom de nuværende lovrammer er utilstrækkelige.

(4)

En sikker elektricitetsforsyning er af vital betydning for udviklingen af det europæiske samfund, for gennemførelsen af en bæredygtig politik for klimaforandringer og for fremme af konkurrenceevnen på det indre marked. Med henblik herpå bør sammenkoblinger på tværs af grænserne videreudvikles for at sikre forbrugere og erhvervsliv i Den Europæiske Union et udbud af alle energikilder til den lavest mulige pris.

(5)

Et velfungerende indre marked for elektricitet bør give producenterne den nødvendige tilskyndelse til at investere i nye elproduktionsanlæg og sikre forbrugerne passende foranstaltninger med henblik på at fremme en mere effektiv energiudnyttelse, og en forudsætning herfor er sikre energiforsyninger.

(6)

Eftersom de vedvarende energikilder er konstante kilder, er det vigtigt at udvikle sammenkoblingskapacitet for elektricitet inden for Fællesskabet, idet der lægges særlig vægt på de mest isolerede lande og regioner på Fællesskabets energimarked for at give medlemsstaterne mulighed for at nå målet om, at vedvarende energi udgør 20 % inden 2020.

(7)

Handelen med og strømmen af elektricitet på tværs af grænserne bør øges på det indre marked for at sikre den bedst mulige udnyttelse af den elproduktionskapacitet, der er til rådighed, til de lavest mulige priser. Samtidig bør dette ikke blive en undskyldning for medlemsstaterne og producenterne til ikke at investere i ny og moderne teknologi til produktion af elektricitet .

(8)

Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 om »En energipolitik for Europa« ║ fremhæver, hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for elektricitet og skabe lige vilkår for alle elselskaber i Fællesskabet. Kommissionen meddelelse af samme dato om udsigterne for det indre gas- og elmarked og undersøgelsen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor viste, at de nuværende regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

(9)

For at sikre konkurrence og elforsyning til den lavest mulige pris og samtidig forhindre, at store aktører dominerer markedet, bør medlemsstaterne og de nationale regulerende myndigheder lette grænseoverskridende adgang for nye leverandører af forskellige energikilder samt for nye leverandører af elproduktion.

(10)

Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun hvad angår netdriften, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i deres net.

(11)

De nuværende regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effektiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. På mødet i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra netdrift.

(12)

Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende incitament til at diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår. Ejerskabsmæssig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges som netoperatør og er uafhængig af alle forsynings- og produktionsinteresser, er helt klart den mest effektive og stabile udvej til at løse den iboende interessekonflikt og sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli 2007 om udsigterne for det indre marked for gas og elektricitet ║ , adskillelse på transmissionsniveauet som det mest effektive middel til at sikre ikkediskriminerende investeringer i infrastruktur ║ , fair netadgang for nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed. Medlemsstaterne bør derfor være forpligtet til at sørge for, at den eller de samme personer ikke har ret til at udøve kontrol, heller ikke via blokerende mindretalsrettigheder ved beslutninger af strategisk betydning, over et produktions- eller forsyningsselskab, samtidig med at vedkommende har interesser i eller udøver rettigheder over for en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over en transmissionssystemoperatør udelukke muligheden for at besidde interesser i eller udøve rettigheder over for et forsyningsselskab.

(13)

Enhver ordning for adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter mellem producenter og transmissionssystemoperatører og må ikke føre til en kostbar eller besværlig reguleringsordning for de nationale reguleringsmyndigheder, som er vanskelig eller dyr at føre ud i livet.

(14)

Da ejerskabsmæssig adskillelse i nogle tilfælde kræver, at selskaberne omstruktureres, bør medlemsstaterne indrømmes ekstra tid til at gennemføre de relevante bestemmelser. Da der er vertikale forbindelser mellem elsektoren og gassektoren, gælder bestemmelserne om adskillelse også på tværs af begge sektorer.

(15)

For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktionsinteresser, og for at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person ikke være medlem af direktionen for både en transmissionssystemoperatør og et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver. Af samme grund bør den samme person ikke have ret til at udpege medlemmer til en transmissionssystemoperatørs ledende organer og besidde interesser i et forsyningsselskab.▐

(16)

Når det selskab, der ejer et transmissionssystem, indgår i et vertikalt integreret selskab, bør medlemsstaterne derfor have mulighed for at vælge mellem ejerskabsmæssig adskillelse og, som en undtagelse, oprettelse af systemoperatører, der er uafhængige af forsynings- og produktionsinteresser. Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres, at løsningen med en uafhængig systemoperatør bliver fuldt ud effektiv. For at interesserne for aktionærer i vertikalt integrerede selskaber kan ydes fuld beskyttelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejerskabsmæssig adskillelse, enten ved direkte afhændelse eller ved opdeling af det integrerede selskabs aktier i aktier i netvirksomheden og aktier i de tilbageværende forsynings- og produktionsaktiviteter, forudsat at de krav, ejerskabsmæssig adskillelse indebærer, opfyldes.

(17)

Ved gennemførelsen af adskillelse bør princippet om ikkediskrimination mellem den offentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme person ikke, hverken alene eller i fællesskab med andre, kunne øve indflydelse på organerne i både transmissionssystemoperatører og forsyningsselskaber, hvad sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår. Forudsat at den pågældende medlemsstat kan påvise, at dette krav er opfyldt, bør to separate offentlige organer kunne kontrollere produktions- og forsyningsaktiviteter på den en side og transmissionsaktiviteter på den anden.

(18)

Der bør være fuld adskillelse mellem net- og forsyningsaktiviteter i hele Fællesskabet, således at netoperatører i Fællesskabet eller deres tilknyttede selskaber hindres i at drive forsynings- eller produktionsvirksomhed i nogen medlemsstat. Det bør gælde både for selskaber etableret i EU og for selskaber fra tredjelande. For at sikre, at net- og forsyningsaktiviteter i hele Fællesskabet holdes adskilt, bør de nationale regulerende myndigheder have beføjelse til at afvise certificering af transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om adskillelse. For at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i hele Fællesskabet og overholdelse af Fællesskabets internationale forpligtelser, bør Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder (»agenturet«), oprettet ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 (5) have ret til at granske certificeringsafgørelser, der træffes af de nationale regulerende myndigheder.

(19)

At energiforsyningerne beskyttes, er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor tæt sammen med et velfungerende marked for elektricitet i Den Europæiske Union og eliminering af markedets geografiske isolation . Elektricitet kan kun bringes ud til Unionsborgerne gennem nettet. Velfungerende markeder for elektricitet, og navnlig net og andre elforsyningsanlæg, spiller en afgørende rolle for den offentlige sikkerhed, økonomiens konkurrenceevne og unionsborgernes velfærd. Uden at det berører Fællesskabets internationale forpligtelser, er det Fællesskabets opfattelse, at eltransmissionssystemsektoren er af stor betydning for Fællesskabet, og der er derfor behov for supplerende beskyttelsesforanstaltninger over for indflydelse fra tredjelande for at undgå trusler mod den offentlige orden og sikkerhed i Fællesskabet og mod unionsborgernes velfærd. Sådanne foranstaltninger er også nødvendige for at sikre, at reglerne om effektiv adskillelse overholdes.

(20)

Ikkediskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for adgangen til detailkunderne. Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og investeringer angår, er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet, da overbelastningsproblemer og indflydelse fra produktionsinteresser i almindelighed er af mindre betydning på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet. Dertil kommer, at funktionel udskillelse af distributionssystemoperatører i overensstemmelse med direktiv 54/2003/EF først blev obligatorisk fra den 1. juli 2007, hvorfor det stadig står tilbage at vurdere virkningerne af denne regel på det indre marked. De nuværende regler for selskabsretlig og funktionel adskillelse kan føre til effektiv adskillelse, forudsat at de defineres tydeligere, gennemføres korrekt og overvåges nøje. For at sikre lige vilkår i detailsalget bør distributionssystemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så de hindres i at udnytte deres vertikale integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshed i forhold til små privat- og erhvervskunder.

(21)

For at styrke konkurrencen på det indre marked for elektricitet bør erhvervskunder kunne vælge deres leverandører og indgå kontrakt om elleverancer med flere leverandører. Sådanne kunder bør beskyttes mod eneretsklausuler i kontrakter, hvis sigte er at udelukke konkurrerende og/eller supplerende tilbud.

(22)

Med direktiv 2003/54/EF er der indført krav om, at medlemsstaterne skal udpege regulerende myndigheder med nærmere bestemte beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte hæmmes af, at regulerende myndighederne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har tilstrækkelige beføjelser og handlemuligheder. Derfor opfordrede Det Europæiske Råd på sit ovennævnte møde i Bruxelles Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om yderligere harmonisering af de nationale regulerende myndigheders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed.

(23)

En harmonisering af de nationale regulerende myndigheders beføjelser bør omfatte incitamenter, som kan tilbydes elselskaberne, og sanktioner, som kan iværksættes over for disse. Agenturet bør tildeles relevante beføjelser til at gå forrest i bestræbelserne på at sikre ensartede incitamenter og sanktioner i alle medlemsstater og udstikke retningslinjer for sådanne foranstaltninger.

(24)

De nationale regulerende myndigheder skal kunne træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål, hvis det indre marked skal kunne fungere efter hensigten, og ║ være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser.

(25)

De nationale regulerende myndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser om elselskaber og til at vedtage effektive, passende og afskrækkende sanktioner mod elselskaber, der ikke opfylder deres forpligtelser. De bør også, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelse om passende foranstaltninger, der sikrer kunderne fordele gennem fremme af effektiv konkurrence, der er en forudsætning for et velfungerende marked; og de skal kunne sikre høje standarder for forsyningspligt og offentlig service under hensyntagen til markedsåbningen, sikre beskyttelse af sårbare kunder samt sikre, at forbrugerbeskyttelsesreglerne virker effektivt. Disse bestemmelser bør hverken indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne angår, herunder dens beføjelse til at undersøge fusioner med en fællesskabsdimension, eller reglerne for det indre marked, som f.eks. de frie kapitalbevægelser.

(26)

Det indre marked for elektricitet lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket hindrer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer vejen for nye investorer. Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets likviditet og antallet af markedsdeltagere ▐ .

(27)

De regulerende myndigheder på henholdsvis energimarkedet og finansmarkedet bør samarbejde, således at de hver især bliver i stand til at danne sig et overblik over deres respektive markeder. De bør have beføjelse til at indhente relevante oplysninger fra elselskaberne samt passende og fyldestgørende undersøgelsesbeføjelser og beføjelse til at bilægge tvister og pålægge effektive sanktioner.

(28)

Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for journalføringskravene, bør agenturet ║ og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) i samarbejde undersøge, hvad sådanne retningslinjer bør indeholde, og rådgive Kommissionen derom. Agenturet og CESR bør også i samarbejde undersøge og rådgive om, hvorvidt transaktioner med elforsyningskontrakter og elderivater bør omfattes af krav om gennemsigtighed før og efter handelen, og hvad disse krav i så fald skulle indeholde.

(29)

For at forhindre dominerende etablerede leverandører i at lægge hindringer i vejen for åbning af markedet er det vigtigt at skabe mulighed for udvikling af nye forretningsmodeller, f.eks. ved at gøre det muligt samtidigt at indgå kontrakter med flere leverandører.

(30)

Kravene til forsyningspligt og offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderligere for at sikre, at alle forbrugere, navnlig de sårbare, får gavn af konkurrencen og opnår rimeligere priser. Kravene til offentlig service bør fastlægges på nationalt plan under hensyntagen til de nationale forhold. Medlemsstaterne bør dog respektere fællesskabsretten og de fælles mindstenormer. Unionsborgerne og små og mellemstore virksomheder bør garanteres offentlig service, navnlig hvad angår forsyningssikkerhed og rimelige tariffer. For at kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang til objektive og gennemsigtige forbrugsdata, og forbrugerne må have adgang til deres data vedrørende forbrug og dermed forbundne priser og serviceomkostninger , så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at give ║ tilbud på grundlag af disse data. Forbrugerne bør også have ret til at få fyldestgørende oplysninger om deres energiforbrug, og forudbetalinger bør være tilstrækkelige og afspejle det faktiske elforbrug . Hvis forbrugerne som minimum hvert kvartal og baseret på fælles kriterier får oplysninger om deres energiudgifter, tilskyndes de til energibesparelser, fordi de får direkte feedback om virkningerne af investeringer i energieffektiv teknik og af adfærdsændringer.

(31)

Dette direktiv bør fokusere på forbrugernes interesser. Det er nødvendigt at styrke og sikre forbrugernes eksisterende rettigheder, og dette bør indebære øget gennemsigtighed og repræsentation. Forbrugerbeskyttelsen skal sikre, at alle forbrugere drager fordel af et konkurrencebaseret marked. Forbrugerrettighederne bør håndhæves af de nationale regulerende myndigheder ved hjælp af incitamenter og iværksættelse af sanktioner over for de virksomheder, som ikke efterlever forbrugerbeskyttelses- og konkurrencereglerne.

(32)

Forbrugerne bør råde over klare og forståelige oplysninger om deres rettigheder i forhold til energisektoren. I henhold til Kommissionens meddelelse af 5. juli 2007 om vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder bør Kommissionen efter høring af de relevante interessenter, herunder de nationale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationer og arbejdsmarkedets parter forelægge et tilgængeligt, brugervenligt charter med en oversigt over de energiforbrugerrettigheder, som allerede findes i gældende fællesskabsret, herunder dette direktiv. Energileverandørerne bør sikre, at alle forbrugere modtager en kopi af dette charter og sikre, at det gøres offentligt tilgængeligt.

(33)

Energifattigdom er et voksende problem i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør derfor udarbejde nationale handlingsplaner til bekæmpelse heraf og sikre sårbare forbrugere den nødvendige energiforsyning. I den forbindelse er der behov for en integreret tilgang, og foranstaltningerne bør omfatte sociale politikker, takstpolitikker og energieffektivitetsforbedringer på boligområdet. Dette direktiv bør som minimum muliggøre nationale politikker til fordel for sårbare forbrugere gennem prisfastsættelsesmodeller.

(34)

En effektiv klageadgang, der er tilgængelig for alle, sikrer en øget beskyttelse af forbrugerne. Medlemsstaterne bør indføre procedurer for hurtig og effektiv tvistbilæggelse.

(35)

Markedspriserne bør indeholde de rigtige incitamenter til udvikling af nettet og til investering i ny elproduktion.

(36)

Fremme af fair konkurrence og let adgang for forskellige leverandører samt tildeling af ny elproduktionskapacitet bør have afgørende betydning for medlemsstaterne for at give forbrugerne mulighed for at udnytte alle muligheder ved et liberaliseret indre marked for elektricitet. Samtidig bør medlemsstaterne være ansvarlige for at udvikle nationale handlingsplaner samt social- og arbejdsmarkedspolitikker.

(37)

I forbindelse med▐ etableringen af et indre marked for elektricitet kan regionale energimarkeder udgøre et første skridt. Medlemsstaterne bør derfor på fællesskabsplan og på regionalt plan, hvor dette er muligt, fremme integrationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem netoperatører på fællesskabsplan og nationalt plan. Regionale integrationsinitiativer er et vigtigt mellemtrin hen imod opnåelsen af integration af energimarkederne i Fællesskabet, som fortsat er det endelige mål. Det regionale plan bidrager til at fremskynde integrationsprocessen ved at give de pågældende aktører, navnlig medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder og transmissionssystemoperatørerne, mulighed for at samarbejde om bestemte spørgsmål .

(38)

Et af hovedmålene for dette direktiv bør være etablering af et virkeligt paneuropæisk net, og agenturet bør derfor have ansvaret for reguleringsspørgsmål vedrørende grænseoverskridende sammenkoblinger og regionale markeder.

(39)

Kommissionen bør derfor i samråd med interessenter (navnlig transmissionssystemoperatørerne og agenturet) vurdere muligheden for at oprette en fælles europæisk transmissionssystemoperatør og analysere udgifter og indtægter i forbindelse med markedsintegration samt i forbindelse med effektiv og sikker drift af transmissionsnettet.

(40)

Sikring af fælles regler for et velfungerende indre marked og en bred energiforsyning, der er tilgængelig for alle, bør også være et af hovedmålene for dette direktiv. Med henblik herpå vil ikkeforvredne markedspriser udgøre det bedste incitament til grænseoverskridende sammenkoblinger og investeringer i ny elproduktion og samtidig på længere sigt føre til priskonvergens.

(41)

Et øget regionalt samarbejde bør være det første skridt i etableringen af et fuldt integreret europæisk elnet, der i sidste ende inkluderer de elektricitetsøer, som fortsat findes i EU .

(42)

De regulerende myndigheder bør formidle oplysninger til markedet, også for at give Kommissionen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det europæiske marked for elektricitet og dets udvikling på kort, mellemlang og lang sigt, bl.a. hvad angår produktionskapacitet, forskellige kilder til elproduktion, anlæg i transmissions- og distributionsinfrastrukturen, service- og forsyningskvalitet , grænseoverskridende handel, styring af overbelastning , investeringer, engros- og forbrugerpriser, markedslikviditet og miljø- og effektivitetsmæssige forbedringer.

(43)

Målet for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for elektricitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (6) giver Kommissionen mulighed for at vedtage retningslinier med det formål at nå den nødvendige grad af harmonisering. Sådanne retningslinier, der ║ er bindende gennemførelsesforanstaltninger, er et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.

▐

(45)

Direktiv 2003/54/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1 affattes således:

» I dette direktiv fastsættes fælles regler for produktion, transmission, distribution og forsyning af elektricitet samt bestemmelser om forbrugerbeskyttelse med henblik på at forbedre og integrere konkurrencebaserede energimarkeder i Den Europæiske Union, der er forbundet gennem et fælles net. Det fastlægger regler for, hvorledes elektricitetssektoren skal organiseres og fungere, hvordan der opnås åben adgang til markedet, hvilke kriterier og procedurer der skal anvendes ved indkaldelse af tilbud og udstedelse af bevillinger, samt hvorledes systemerne skal drives. Det fastlægger endvidere regler for forsyningspligt og elforbrugerrettigheder og præciserer konkurrencevilkårene. «

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer :

4)

Artikel 4 affattes således:

» Medlemsstaterne sikrer overvågningen af forsyningssikkerheden. Hvis medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, kan de overdrage denne opgave til de i artikel 22a, nævnte nationale regulerende myndigheder. Overvågningen omfatter navnlig udbuds/efterspørgselsbalancen på det nationale marked, herunder detaljerede prognoser over den fremtidige efterspørgsel og det tilgængelige udbud, den påtænkte supplerende kapacitet, der er under planlægning eller etablering, såvel som nettenes kvalitet og vedligeholdelsesniveau, adgang til distribueret produktion og mikroproduktion samt foranstaltninger til dækning af perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald af forsyninger fra en eller flere leverandører. De kompetente myndigheder offentliggør senest den 31. juli hvert andet år en rapport, der angiver resultaterne af overvågningen af disse forhold samt eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger i forbindelse hermed, og sender omgående denne rapport til Kommissionen. «

5)

I artikel 5 indsættes før det eksisterende stykke følgende stykke :

» De nationale regulerende myndigheder påser, at der defineres tekniske driftskriterier, og at der udarbejdes og offentliggøres tekniske forskrifter med hensigtsmæssige pålideligheds- og sikkerhedsniveauer samt driftskrav, som produktionsanlæg, distributionssystemer, direkte tilsluttede kunders udstyr, samkøringslinjer og direkte linjer skal opfylde. Disse tekniske forskrifter skal sikre systemernes interoperabilitet og skal være objektive og ikkediskriminerende. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov for harmonisering af disse forskrifter, fremsætter det passende anbefalinger til de respektive nationale regulerende myndigheder. «

6)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Fremme af det regionale samarbejde

1.     De nationale regulerende myndigheder samarbejder indbyrdes om at harmonisere markedets udformning og integrere deres nationale markeder, i det mindste på et eller flere regionale planer som et første skridt hen imod et fuldt liberaliseret indre marked for elektricitet. De fremmer navnlig samarbejdet mellem regionale netoperatører og gør det lettere for dem at blive integreret på regionalt plan med det mål at skabe et konkurrencebaseret europæisk marked, lette harmoniseringen af deres retlige , administrative og tekniske rammer og frem for alt integrere de elektricitetsøer, der fortsat findes i EU. Medlemsstaterne fremmer derfor det grænseoverskridende og regionale samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder .

2.     Agenturet samarbejder med de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører i overensstemmelse med dette direktivs kapitel IV for at sikre konvergens mellem reguleringsordningerne i de forskellige regioner med det sigte at skabe et konkurrencebaseret europæisk marked. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger. Agenturet bliver den kompetente myndighed på de regionale markeder på de i artikel 22d nævnte områder. «

7)

I artikel 6, stk. 2, foretages følgende ændringer :

8)

Artikel 6, stk. 3 affattes således:

» 3.     Medlemsstaterne sikrer, at der for små tilsluttede og/eller decentrale producenter gælder forenklede bevillingsprocedurer. Disse forenklede procedurer skal gælde for alle anlæg, der producerer under 50 MW0 og for alle decentrale produktionsanlæg. «

9)

Artikel 7, stk. 5, affattes således:

» 5.     Medlemsstaterne udpeger en myndighed, et offentligt organ eller et privat organ, der er uafhængigt af produktion, transmission, distribution og forsyning af elektricitet, og som kan være en national regulerende myndighed som omhandlet i artikel 22a, stk. 1, som ansvarlig for tilrettelæggelsen og overvågningen af samt kontrollen med udbudsproceduren, jf. stk. 1-4. Denne myndighed eller dette organ træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre fortroligheden af de oplysninger, som tilbuddene indeholder. «

10)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Udskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører

1.   Medlemsstaterne sikrer følgende fra den [gennemførelsesdato + 1 år]:

2.   De interesser og rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b), omfatter bl.a.:

3.   Med henblik på stk. 1, litra b), dækker udtrykkene »selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver«, »transmissionssystemoperatør« og »transmissionssystem«det samme som de tilsvarende udtryk ║ i ║ direktiv 2003/55/EF ║ .

4.     Medlemsstaterne overvåger processen med adskillelse af vertikalt integrerede selskaber og forelægger Kommissionen en rapport om de fremskridt, der er gjort .

5.   Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, litra b), og stk. 1, litra c), indtil den [gennemførelsesdato + 2 år], forudsat at transmissionssystemoperatørerne ikke indgår i et vertikalt integreret selskab.

6.   Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis flere selskaber, der ejer transmissionssystemer, har oprettet et jointventure, der fungerer som transmissionssystemoperatør i flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer.▐

7.     I de tilfælde, hvor en i stk. 1, litra b) til e), nævnt person er medlemsstaten eller et offentligt organ, anses to adskilte offentlige organer, som udøver kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem på den ene side og over et selskab, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver på den anden side, ikke for at være den/de samme person/er.

8.   Medlemsstaterne sørger for, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf. artikel 12, stk. 1, som indehaves af en transmissionssystemoperatør, der har indgået i et vertikalt integreret selskab, og en sådan transmissionssystemoperatørs personale ikke overføres til virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver.«

11)

Som artikel 8a og 8b indsættes:

»Artikel 8a

Kontrol over transmissionssystemejere og transmissionssystemoperatører

1.   Uden at Fællesskabets internationale forpligtelser herved indskrænkes, må transmissionssystemer eller transmissionssystemoperatører ikke kontrolleres af en eller flere personer fra tredjelande.

2.   En aftale indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet er part i, kan betyde, at der bør gøres en undtagelse fra stk. 1.

Artikel 8b

Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører

1.   Selskaber, der ejer et transmissionssystem, og som den nationale regulerende myndighed har certificeret efter certificeringsproceduren i denne artikel, fordi det har opfyldt kravene i artikel 8, stk. 1, og artikel 8a, godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatører af medlemsstaterne. Udpegning af transmissionssystemoperatører meddeles til Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Hvis en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra tredjelande i overensstemmelse med artikel 8a, ansøger om certificering, afvises ansøgningen, medmindre transmissionssystemejeren eller transmissionssystemoperatøren påviser, at der ikke er mulighed for, at den pågældende organisation i strid med artikel 8, stk. 1, direkte eller indirekte kan komme under indflydelse af en operatør, der virker inden for produktion af eller forsyning med gas eller elektricitet, eller af et tredjeland; denne bestemmelse indskrænker dog ikke Fællesskabets internationale forpligtelser.

3.   Transmissionssystemoperatører underretter den nationale regulerende myndighed om enhver planlagt transaktion, der kan betyde, at deres overholdelse af artikel 8, stk. 1, eller artikel 8a må tages op til fornyet vurdering.

4.   De nationale regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til stadighed opfylder artikel 8, stk. 1, og artikel 8a. De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:

5.   De nationale regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning eller efter datoen for Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt. Den nationale regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse kan først træde i kraft, efter at proceduren i stk. 6-9 er afsluttet, og kun hvis Kommissionen ingen indvendinger rejser.

6.   Den nationale regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen.

7.   Kommissionen behandler underretningen straks ved modtagelsen. Hvis Kommissionen finder, at den nationale regulerende myndigheds afgørelse giver anledning til alvorlig tvivl om dens forenelighed med artikel 8, stk. 1, artikel 8a eller 8b, stk. 2, træffer den afgørelse om at indlede en behandling af sagen senest to måneder efter at have modtaget underretningen. I så fald anmoder Kommissionen den nationale regulerende myndighed og transmissionssystemoperatøren om at forelægge deres bemærkninger. Hvis Kommissionen udbeder sig yderligere oplysninger, kan tomånedersperioden forlænges med to yderligere måneder at regne fra modtagelsen af fuldstændige oplysninger.

8.   Hvis Kommissionen har besluttet at behandle sagen, træffer den inden for fire måneder efter datoen for en sådan beslutning, endelig afgørelse om:

9.   Træffer Kommissionen ikke afgørelse om at behandle sagen eller endelig afgørelse inden for de tidsfrister, der er fastsat i stk. 7 hhv. stk. 8, anses den for ikke at have rejst indvendinger mod den nationale regulerende myndigheds afgørelse.

10.   Den nationale regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller annullere afgørelsen om certificering inden højst fire uger og underretter Kommissionen herom.

11.   De nationale regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.

12.   De nationale regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.«

▐

12)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

13)

Artikel 10 udgår.

▐

14)

I artikel 11 foretages følgende ændringer :

15)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt

1.   Den enkelte transmissionssystemoperatør og transmissionssystemejer har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som selskabet modtager i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde; navnlig må der ikke videregives forretningsmæssigt følsomme oplysninger til de øvrige dele af selskabet, medmindre det er nødvendigt for gennemførelsen af en forretningstransaktion; disse bestemmelser indskrænker dog ikke gyldigheden af artikel 18 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger. For at sikre fuld overholdelse af reglerne om informationsadskillelse må det også sikres, at transmissionssystemejeren og den resterende del af selskabet ikke anvender fælles tjenester, bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktioner (f.eks. ingen fælles juridisk afdeling).

2.   Transmissionssystemoperatøren må ikke i forbindelse med tilknyttede selskabers køb og salg af el misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

3.     Forretningsmæssige oplysninger af væsentlig betydning for konkurrencen på markedet, navnlig oplysninger, der gør det muligt at fastslå leveringsstedet, oplysninger om den installerede kapacitet og oplysninger om kundekapaciteten, skal være tilgængelige for alle elektricitetsleverandører på markedet. Om nødvendigt kræver den regulerende myndighed, at etablerede operatører forsyner de berørte personer med sådanne oplysninger. «

16)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

17)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

▐

18)

Artikel 17 affattes således:

»Dette direktiv er ikke til hinder for, at et selskab kombinerer driften af transmissions- og distributionssystemer, forudsat at det for hver af sine aktiviteter opfylder de relevante bestemmelser i artikel 8, 10b og 15, stk. 1.«

19)

Artikel 19, stk. 3, affattes således:

» 3.     Elektricitetsselskaber skal i deres interne regnskabsføring føre separate regnskaber over hver af deres transmissions- og distributionsaktiviteter, således som de skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber, med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. De skal også føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over hver elektricitetsaktivitet, der ikke vedrører transmission og distribution. Indtil den 1. juli 2007 skal de føre separate regnskaber over forsyningsaktiviteter til privilegerede kunder og forsyningsaktiviteter til ikkeprivilegerede kunder. Indtægter fra ejerskab af transmissions-/distributionssystemet specificeres i regnskaberne. Der skal i relevant omfang føres konsoliderede regnskaber over andre ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter. De interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en særskilt resultatopgørelse for hver aktivitet. «

20)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

» 2.     En transmissions- eller distributionssystemoperatør kan nægte adgang, hvis systemet ikke har den nødvendige fysisk tilgængelige kapacitet. Afslaget skal begrundes behørigt på grundlag af objektive samt teknisk og økonomisk forsvarlige kriterier. Den nationale regulerende myndighed sikrer, at disse kriterier anvendes konsekvent, og at den systembruger, som er blevet nægtet adgang, har klageret. Den nationale regulerende myndighed sikrer, at transmissions- eller distributionssystemoperatøren i givet fald, og når der nægtes adgang, giver relevante oplysninger om de foranstaltninger, der vil være nødvendige for at styrke nettet. Den part, som anmoder om sådanne oplysninger, kan pålægges et rimeligt gebyr, som afspejler omkostningerne ved at fremlægge sådanne oplysninger. «

21)

I artikel 21 indsættes følgende stykker :

» 2a.     Privilegerede kunder har ret til at indgå kontrakter med flere leverandører samtidig.

2b.     Agenturet foretager realtidsovervågning af alle organiserede engrosmarkeder for elektricitet i Den Europæiske Union, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i nabolande med henblik på at afsløre misbrug af markedsstilling eller strukturelle markedsmangler og fremme det indre markeds effektivitet. «

22)

Efter artikel 22 indsættes følgende kapitel ║:

»KAPITEL VIIa

NATIONALE REGULERENDE MYNDIGHEDER

Artikel 22a

Udpegning af nationale regulerende myndigheder og disses uafhængighed

1.   Hver medlemsstat udpeger en national regulerende myndighed.

2.   Medlemsstaterne garanterer de nationale regulerende myndigheders uafhængighed og tilser, at de optræder upartisk og gennemskueligt i udøvelsen af deres beføjelser. Med dette formål sikrer medlemsstaten, at den nationale regulerende myndighed under udførelsen af de reguleringsopgaver, som dette direktiv og anden relevant lovgivning pålægger den:

3.   For at beskytte den nationale regulerende myndigheds uafhængighed sikrer medlemsstaten navnlig:

Artikel 22b

Overordnede mål for den nationale regulerende myndigheds virke

Under gennemførelsen af de reguleringsopgaver, der er anført i dette direktiv, træffer den nationale regulerende myndighed alle rimelige foranstaltninger for at nå følgende mål:

Artikel 22c

Den nationale regulerende myndigheds opgaver og beføjelser

1.   Den nationale regulerende myndighed har følgende opgaver , som efter behov varetages i tæt samråd med andre relevante fællesskabsorganer og nationale organer, transmissionssystemoperatører og markedsaktører, uden at dette berører deres specifikke kompetencer :

2.     En medlemsstat kan bestemme, at de overvågningsopgaver, der er nævnt i stk. 1, kan udføres af en anden myndighed end den nationale regulerende myndighed. I så fald gøres oplysningerne fra denne overvågning hurtigst muligt tilgængelige for den nationale regulerende myndighed.

I overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning rådfører den nationale regulerende myndighed sig i påkommende tilfælde med transmissionssystemoperatørerne og arbejder tæt sammen med andre relevante nationale myndigheder, når den udfører de opgaver, der er nævnt i stk. 1, idet den dog bevarer sin uafhængighed, og uden at dette berører dens egne specifikke kompetencer.

3.   Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør i medfør af artikel 10, skal den nationale regulerende myndighed, foruden opgaverne i henhold til stk. 1, varetage følgende opgaver:

4.     I forbindelse med overvågning af de nationale markeder for elektricitet i henhold til stk. 1, litra l), herunder overvågning af engros- og detailpriser, vedtager de nationale regulerende myndigheder harmoniserede metoder efter aftale med og godkendelse af agenturet.

5.   Medlemsstaterne sørger for, at de nationale regulerende myndigheder får tildelt beføjelser, der sætter dem i stand til at udføre opgaverne i stk. 1 og 3 hurtigt og effektivt. Med dette formål skal den regulerende myndigheder mindst have beføjelse til:

6.   De nationale regulerende myndigheder er ansvarlige for at fastsætte betingelserne og vilkårene for følgende foranstaltninger eller godkende dem, før de iværksættes:

De nationale regulerende myndigheder skal have beføjelse til at kræve, at transmissionssystemoperatørerne ændrer disse betingelser og vilkår.

7.   Når de nationale regulerende myndigheder fastsætter eller godkender betingelserne og vilkårene eller metoderne for tarifferne og balanceringsydelserne , sørger de for, at netoperatørerne får tilstrækkelige incitamenter på både kort og langt sigt til at øge effektiviteten, fremme integrationen af markederne , sikre forsyningssikkerheden og støtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter.

8.     De nationale regulerende myndigheder overvåger overbelastningsstyringen i de nationale elektricitetssystemer og samkøringslinjer.

Transmissionssystemoperatører indsender deres procedurer for styring af overbelastning, herunder kapacitetsfordeling, til de nationale regulerende myndigheder med henblik på godkendelse. De nationale regulerende myndigheder kan anmode om ændringer af disse procedurer, inden de godkender dem.

9.   De nationale regulerende myndigheder skal have beføjelse til at kræve, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne om nødvendigt ændrer de vilkår og betingelser, ▐ som er omhandlet i denne artikel, for at sikre, at disse er forholdsmæssige og anvendes på en ikkediskriminerende måde. I tilfælde af forsinkelser ved fastsættelsen af transmissions- og distributionstariffer skal de nationale regulerende myndigheder have beføjelse til at fastsætte midlertidige transmissions- og distributionstariffer og til at træffe afgørelse om fyldestgørende kompensationsforanstaltninger, såfremt de endelige tariffer afviger fra disse midlertidige tariffer.

10.   Enhver part, der ønsker at klage over en transmissions- eller distributionssystemoperatør i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til dette direktiv , kan indbringe en klage for den nationale regulerende myndighed, som i sin egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed skal træffe en afgørelse inden to måneder efter modtagelsen af klagen. Denne periode kan forlænges med yderligere to måneder, hvis den nationale regulerende myndighed ønsker yderligere oplysninger. Perioden kan også forlænges ║ med klagerens samtykke. Den nationale regulerende myndigheds afgørelse har bindende virkning, medmindre og indtil den underkendes efter påklage.

11.   Enhver berørt part, som har ret til at klage over en afgørelse om metoder i henhold til denne artikel eller — når den nationale regulerende myndighed har høringspligt — over forslag til tariffer eller metoder, kan senest to måneder efter, at afgørelsen eller forslaget til afgørelse er offentliggjort — eller tidligere, hvis fastsat af medlemsstaterne — indgive klage med henblik på fornyet behandling. En sådan klage har ikke opsættende virkning.

12.   Medlemsstaterne udarbejder passende, effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser, særlig artikel 82.

13.     Den nationale regulerende myndighed opretter en uafhængig klageinstans eller en alternativ ordning for adgang til retlig prøvelse, såsom en uafhængig energiombudsmand eller et forbrugerorgan. Denne instans eller ordning er ansvarlig for en effektiv behandling af klager og skal overholde kriterierne for bedste praksis. Den nationale regulerende myndighed fastlægger normer og retningslinjer for, hvorledes klager behandles af producenter og netoperatører.

14.   Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, herunder at der indledes administrative eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med national lovgivning, over for de ansvarlige fysiske og juridiske personer, hvis bestemmelserne om fortrolig behandling i dette direktiv ikke er blevet overholdt.

15.   Indbringelse af en klage, jf. stk. 10 og 11, udelukker ikke anvendelse af retsmidler i henhold til fællesskabsretten og national ret.

16.   Den nationale regulerende myndighed skal behørigt begrunde sine afgørelser og gøre dem offentligt tilgængelige med henblik på retlig kontrol .

17.   Medlemsstaterne sørger for, at der på nationalt plan findes passende mekanismer, inden for hvilke en part, der er berørt af en afgørelse truffet af den nationale regulerende myndighed, har klageret ved en national retlig myndighed eller en anden uafhængig national myndighed , der er uafhængig af de berørte parter og de offentlige myndigheder .

▐

Artikel 22d

Reguleringsordning for forhold på tværs af grænserne

1.   De nationale regulerende myndigheder samarbejder tæt og rådfører sig med hinanden samt giver hinanden og agenturet alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver efter dette direktiv. Hvad de udvekslede oplysninger angår, skal den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolighed, som den afgivende myndighed er forpligtet til at sikre.

2.    Med henblik på at sikre, at integrationen af regionale elektricitetsmarkeder, hvor sådanne findes, afspejles i tilstrækkelige reguleringsstrukturer, sørger de relevante nationale regulerende myndigheder i tæt samarbejde med agenturet og i henhold til dettes retningslinjer for som minimum at løse følgende reguleringsopgaver i relation til deres regionale markeder:

3.     De nationale regulerende myndigheder har ret til at indgå aftaler med hinanden for at fremme det reguleringsmæssige samarbejde, og foranstaltningerne nævnt i stk. 1 og 2 gennemføres i påkommende tilfælde i nært samråd med andre relevante nationale myndigheder, og uden at dette berører deres specifikke beføjelser .

4.   Agenturet træffer afgørelse om reguleringsordningen for infrastruktur, der forbinder mindst to medlemsstater:

▐

Artikel 22e

Overholdelse af retningslinier

1.   Kommissionen eller enhver national regulerende myndighed ║ kan anmode agenturet om en udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed er i overensstemmelse med de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 1228/2003.

2.   Agenturet fremsætter inden fire måneder efter datoen for anmodningen sin udtalelse over for Kommissionen eller den nationale regulerende myndighed ║ og over for den nationale regulerende myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

3.   Hvis den nationale regulerende myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke efterkommer agenturets udtalelse inden for fire måneder efter modtagelsen, underretter agenturet Kommissionen herom.

4.   Enhver national regulerende myndighed, der mener, at en afgørelse truffet af en national regulerende myndighed ikke overholder de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 1228/2003, kan underrette Kommissionen derom inden to måneder efter datoen for den pågældende afgørelse.

5.   Finder Kommissionen inden for to måneder efter at være blevet underrettet af agenturet, jf. stk. 3, eller af en regulerende myndighed, jf. stk. 4, eller, inden for tre måneder fra datoen for afgørelsen, på eget initiativ, at en afgørelse truffet af en national regulerende myndighed giver anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt den er forenelig med de retningslinier, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 1228/2003, kan Kommissionen beslutte at behandle sagen. I så fald anmoder Kommissionen den nationale regulerende myndighed og parterne i den sag, som den nationale regulerende myndighed behandler, om at forelægge deres bemærkninger.

6.   Hvis Kommissionen har besluttet at behandle sagen, træffer den højst fire måneder senere endelig afgørelse om:

7.   Træffer Kommissionen ikke afgørelse om at behandle sagen eller endelig afgørelse inden for tidsfristerne i stk. 5 hhv. stk. 6, anses den for ikke at have rejst indvendinger mod den nationale regulerende myndigheds afgørelse.

8.   Den nationale regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller annullere sin afgørelse inden for højst to måneder og underretter kommissionen herom.

▐

Artikel 22f

Journalføring

1.   Medlemsstaterne stiller krav om, at forsyningsselskaber sørger for, at de relevante data om alle transaktioner vedrørende elforsyningskontrakter og elderivater med engroskunder og transmissionssystemoperatører i mindst fem år holdes til disposition for den nationale regulerende myndighed, den nationale konkurrencemyndighed og Kommissionen.

2.   Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede elforsyningskontrakter og elderivater.

3.   Den nationale regulerende myndighed skal rapportere om resultatet af dens undersøgelser eller dens anmodning til▐ markedsdeltagerne, idet det sikres, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner ikke frigives.▐

▐

4.   Med denne artikel indføres der ikke yderligere forpligtelser for foretagender omfattet af direktiv 2004/39/EF over for de i stk. 1 nævnte myndigheder.

5.   Skal de i stk. 1 nævnte myndigheder have adgang til data, der opbevares af foretagender omfattet af direktiv 2004/39/EF, giver de efter nævnte direktiv kompetente myndigheder de ønskede data til de i stk. 1 nævnte myndigheder.«

23)

Artikel 23 ophæves.

24)

I artikel 26 foretages følgende ændringer:

▐

25)

I Bilag A foretages følgende ændringer :