27.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 286/1

A.

der henviser til, at et af Fællesskabets mål i henhold til EF-traktatens artikel 158 er at fremme en harmonisk økonomisk og social udvikling af Fællesskabet som helhed og mindske socioøkonomiske forskelle mellem de enkelte regioner,

B.

der henviser til, at der kan opstå forskelle både inden for en region og mellem regioner,

C.

der henviser til, at udligningen af de sociale, økonomiske og territoriale forskelle mellem de mere velstillede regioner og de fattigste regioner fortsat er samhørighedspolitikkens grundlæggende mål, og at dens sigte derfor ikke bør reduceres til blot at støtte andre strategiers målsætninger, hvilket kunne hæmme økonomisk, social og territorial samhørighed,

D.

der henviser til, at samhørighedspolitikken hidtil har ydet et virkningsfuldt bidrag til at hjælpe de fattigste områder med at mindske de eksisterende forskelle med hensyn til socioøkonomisk udvikling,

E.

der henviser til, at nogle lande som sådan står over for betydelige udfordringer med hensyn til udvikling, og at der næppe vil kunne tales om konvergens inden for de nuværende rammer for perioden 2007-2013,

F.

der henviser til, at den økonomiske vækst i nogle medlemsstater er koncentreret omkring nationale og regionale hovedstæder og større bykerner, og at dette efterlader andre områder, som f.eks. landdistrikterne, rand-, ø- og bjergområderne, med en skæv socioøkonomisk udvikling og gør samfundsgrupperne i disse områder mere sårbare,

G.

der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde opregner territorial samhørighed som en af EU's målsætninger og indeholder bestemmelser om delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne på dette område,

H.

der henviser til, at begrebet »sårbare samfundsgrupper« er meget omfattende, og at det ikke kan defineres efter entydige kriterier,

I.

der henviser til, at mange områder stadig lider under de negative konsekvenser af deres afsides beliggenhed og geografiske ulemper, og at de ikke råder over den infrastruktur, der skal til for at skabe reelle udviklingsmuligheder, således at de kan nå op på det gennemsnitlige udviklingsniveau i EU,

J.

der henviser til, at en forbedring af transportinfrastrukturerne og adgangen til transport vil gøre de afsidesliggende regioner bedre tilgængelige og samtidig mindske udstødelsen af samfundsgrupper, der lever i disse afsides områder, og at en forbedring af tjenesteydelserne af almen interesse, især uddannelse, vil styrke leveforholdene for de sårbare samfundsgrupper,

K.

der henviser til, at de fattigste lande og regioner mangler de nødvendige økonomiske ressourcer til selv at kunne bidrage til den EU-finansiering, som de er berettiget til, og at de endvidere som regel heller ikke har den administrative kapacitet og de menneskelige ressourcer, der skal til for at udnytte de bevilgede midler på en fornuftig måde,

L.

der henviser til, at politikken for udvikling af landdistrikter på grund af dens omfattende konsekvenser på territorialt plan i højere grad skal koordineres med regionalpolitikken for dermed at skabe synergi og komplementaritet mellem disse politikker, og at fordele og ulemper ved en sådan reintegrering skal tages op til overvejelse,

M.

der henviser til, at der mangler tilgængelige og sammenlignelige mikroregionale statistiske data for de områder i EU, hvor der bor sårbare samfundsgrupper,

N.

der henviser til, at fattigdom og udstødelse er meget territorialt betinget,

O.

der henviser til, at hovedparten af de dårligst stillede mikroregionale territorier står over for komplekse, flerdimensionale problemer, som kan tilskrives deres afsides beliggenhed, deres vanskelig tilgængelighed, mangel på grundlæggende infrastruktur, socioøkonomisk underudvikling, tendens til afindustrialisering, lavt uddannelsesniveau, mangel på administrativ kapacitet, høj ledighed, stadig ringere bolig- og leveforhold, vanskelig adgang til tjenesteydelser af almen interesse, manglende forudsætninger for teknologisk udvikling og fremskridt og store grupper af segregerede mindretal og sårbare samfundsgrupper,

P.

der henviser til, at samhørighedspolitikken kræver et budget, der svarer til dens målsætninger, og effektive instrumenter, der gør det muligt for regionerne at overvinde de udviklingsmæssige skævheder og klare de territoriale udfordringer, herunder demografiske ændringer, bykoncentration, befolkningsbevægelser, globalisering, klimaændring og energiforsyning,

1.

understreger, at den territoriale koncentration af sårbare samfundsgrupper og den sociale udstødelse, der rammer de fleste underudviklede regioner, er en voksende udfordring for samhørigheden i EU; understreger endvidere, at dette ikke alene er et fænomen mellem regioner i underudviklede områder, men også i betydelig grad inden for regioner i såvel områder under udvikling som udviklede områder, og at dette kræver særlig opmærksomhed, fordi disse sårbare samfundsgrupper har en tendens til at blive usynlige i et mere samlet, positivt billede;

2.

opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge kriterier for en definition på sårbare samfundsgrupper, således at det bliver lettere at identificere de problemer, de står over for, og at træffe målrettede og systematiske foranstaltninger;

3.

mener, at den sociale udstødelses territoriale dimension bør tages op som led i den territoriale samhørighedspolitik;

4.

understreger i den forbindelse, at individuelle foranstaltninger alene ikke er tilstrækkelige til at overvinde de territoriale problemer i forbindelse med social udstødelse, og anbefaler derfor, at medlemsstaterne benytter en holistisk, territorial udviklingsstrategi, der indebærer en udligningspolitik, realisering af den integrerede tværsektorielle tilgang og fokusering på potentialet i alle territorier i EU;

5.

påpeger behovet for gennem en integreret tilgang at behandle manglerne med hensyn til lige muligheder og den potentielle koncentration af samfundsmæssige konflikter i underudviklede områder;

6.

bemærker i denne sammenhæng, at der kan forekomme sårbare grupper i alle regioner, selv i de mest velstående, og at der med en integreret tilgang bør tages hensyn til disse grupper;

7.

påpeger, at forarmelse og social udstødelse ikke kun er et fænomen, der ses i byerne, men at det også berører landdistrikterne, selv om det her kan antage særlige former, især fordi den sociale udstødelse i landdistrikter forværres af den territoriale isolation, og fordi disse distrikters marginalisering i forhold til den økonomiske udvikling betyder, at alle samfundsgrupper berøres;

8.

understreger, at det som led i en integreret tilgang er vigtigt at prioritere udviklingen af et sundt miljø på fællesskabs- og medlemsstatsplan samt på regionalt plan for at nå samhørighedspolitikkens mål, bl.a. bekæmpelse af fattigdom og sikring af et godt helbred blandt borgerne og en bedre livskvalitet i samtlige regioner, hvilket er afgørende for en langsigtet udvikling og social, økonomisk og territorial samhørighed i EU;

9.

understreger, at det er vigtigt dels at inddrage regionale og lokale myndigheder samt økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter og relevante ngo'er i planlægningen og gennemførelsen af integrerede udviklingsstrategier, dels at støtte græsrodsinitiativer;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fordele ressourcer mellem udviklede byer og isolerede områder, herunder landdistrikter, på en måde, der er i overensstemmelse med deres specifikke behov, og at iværksætte skræddersyede langsigtede programmer for nærmere definerede, sårbare samfundsgrupper, hvor lokale myndigheder, relevante arbejdsmarkedsparter og andre økonomiske kredse samt repræsentanter for de relevante befolkningsgrupper deltager i beslutningsprocessen og i gennemførelsen af disse programmer med henblik på at opfylde de pågældendes behov bedst muligt og finde frem til brugbare løsninger, for dermed at få bugt med udstødelsesproblematikken og dens konsekvenser;

11.

opfordrer til at fastholde lønnede aktiviteter i landdistrikter, hvilket indebærer, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod familielandbrug og små og mellemstore landbrug, især gennem en revision af den fælles landbrugspolitik med henblik på at gøre denne mere retfærdig, samt mod iværksætteraktiviteter uden for landbruget, som leverer varer og tjenesteydelser, der er af afgørende betydning, hvis man ønsker at få befolkningen til at blive og trække nye borgere til;

12.

understreger, at økonomiske aktiviteter både inden for og uden for landbruget (såsom forarbejdning og direkte markedsføring af landbrugsprodukter, turisme, tjenesteydelser og små og mellemstore virksomheder) er af stor betydning i landdistrikterne med henblik på at skabe beskæftigelse, forebygge fattigdom og dæmme op for affolkningen af disse områder; opfordrer derfor til, at erhvervsuddannelsesfaciliteterne i landdistrikterne forbedres for at fremme etablering af virksomheder;

13.

henstiller indtrængende til Kommissionen og medlemsstaterne, at de gør øget brug af den synergi og komplementaritet, der er forbundet med de forskellige finansielle instrumenter, der står til rådighed, såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Integrationsfond, programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, for dermed at øge værditilvæksten;

14.

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den kommende grønbog om territorial samhørighed at fremlægge et mål for og en klar definition på territorial samhørighed, de kriterier, der ligger til grund herfor, de dermed forbundne instrumenter og de midler, der er til rådighed for at opnå territoriale mål;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde sammenlignelige mikroregionale statistiske data med særlig vægt på sociale indikatorer, som f.eks. FN's indeks for menneskelig udvikling, således at der med hensigtsmæssige foranstaltninger kan rettes op på situationen i de områder, hvor de mest sårbare samfundsgrupper bor, og findes løsninger på de problemer, de står over for;

16.

opfordrer i den forbindelse Kommissionen til nøje at undersøge, i hvilket omfang der ud over BNP pr. indbygger også bør anvendes nye kvantificerbare udviklingsindikatorer, f.eks. sociale indikatorer, til at identificere de mest sårbare samfundsgrupper, og hvor de findes, påvise skævheder mellem og inden for regioner, evaluere, hvor effektiv gennemførelsen og politikken har været, og fungere som rettesnor for planlægning af udviklingen;

17.

opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af grønbogen om territorial samhørighed at undersøge, hvorvidt NUTS 4-niveauet ville være egnet som udgangspunkt for en differentieret politik med henblik på at nå målet om territorial samhørighed;

18.

understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved de demografiske tendenser til yderligere bykoncentration og affolkningen af landområderne og de territoriale konsekvenser heraf; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde strategier med henblik på at puste nyt liv i sårbare områder ved at udvikle infrastrukturerne, fremme reelle udviklingsmuligheder i overensstemmelse med områdernes specifikke potentiale, opretholde tjenesteydelser af almen interesse gennem en styrkelse af den lokale administrative kapacitet og decentralisering af den offentlige sektor, tilbyde passende uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, forbedre bolig- og leveforhold og gøre disse områder mere attraktive for investorer; mener, at der samtidig er behov for at støtte byerne i deres indsats for at afhjælpe de problemer, de står over for;

19.

mener, at affolkningen af landdistrikterne tidligere fungerede som en sikkerhedsventil for landbrugere, der var afskåret fra at udøve deres oprindelige erhverv, men at dette ikke længere er tilfældet, idet arbejdsløsheden i dag rammer ufaglærte arbejdstagere særdeles hårdt, og at industriforetagender etableret i landdistrikter derfor er de første, der mærker følgerne af omstrukturering og virksomhedsudflytning, hvilket yderligere forringer de muligheder for at udøve virksomhed uden for bedriften, som små landbrugere i vanskeligheder tidligere kunne benytte sig af for at supplere deres indkomst fra landbruget, og dermed hurtigere bringer dem ud i fattigdom;

20.

understreger, at ikke blot strukturpolitikken bør bibeholdes efter 2013, men at revisionen af budgettet bør benyttes som anledning til at sørge for, at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed for at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regionerne og landene i EU i fremtiden;

21.

anbefaler, at politiske foranstaltninger, der træffes for at imødegå social udstødelse og gøre sårbare samfundsgrupper mere aktive, kommer til at rumme et element af frivillighed;

22.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et konkret forslag, der indeholder en realistisk og specifik løsning på de problemer, som sårbare samfundsgrupper står over for, herunder social udstødelse;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.