EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2009/253/10

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5597 — Towers Perrin/Watson Wyatt) EØS-relevant tekst

EUT C 253 af 23.10.2009, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 253/24


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5597 — Towers Perrin/Watson Wyatt)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 253/10

1.

Den 14. oktober 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter en henvisning i medfør af artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Towers Perrin, Foster & Crosby, Inc. (USA) indgår en fuldstændig fusion med Watson Wyatt Worldwide, Inc. (USA), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra a).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Watson Wyatt er en global konsulentvirksomhed, som rådgiver inden for menneskelig kapital og finansiel forvaltning, navnlig med fokus på pensionsydelser, pensionsforvaltning, investeringsrådgivning, tjenester vedrørende menneskelig kapital og rådgivning inden for forsikring og finansielle tjenester,

Towers Perrin rådgiver inden for menneskelig kapital og finansiel forvaltning på områderne pensionsydelser, tjenester vedrørende menneskelig kapital, analyser og forsikring og rådgivning inden for finansielle tjenester samt genforsikringsmægling.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5597 — Towers Perrin/Watson Wyatt sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 22967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


Top