—

opfatter forvaltning på flere myndighedsniveauer som en koordineret indsats fra Unionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheders side baseret på et partnerskab og med det formål at gennemføre Den Europæiske Unions politikker. Dette indebærer et delt ansvar på de forskellige niveauer og er baseret på alle kilder til demokratisk legitimitet og på repræsentativiteten af de forskellige involverede aktører;

—

anbefaler, at alle større strategiske reformer i Fællesskabet indbefatter en territorial handlingsplan, der afstemmes mellem Europa-Kommissionen og Regionsudvalget, og som omfatter politiske mekanismer, der kan fremme ejerskabet til samt gennemførelsen og evalueringen af de iværksatte politikker, og som er udstyret med en decentraliseret kommunikationsplan;

—

anbefaler indførelse af hensigtsmæssige værktøjer til støtte for deltagelsesdemokratiet, navnlig inden for rammerne af Lissabonstrategien, den sociale dagsorden, Göteborgstrategien og udvikling af mekanismer af typen »lokal Agenda 21«, som er integrerede deltagelsesmekanismer til formulering af langsigtede strategiplaner;

—

anbefaler at styrke partnerskabet både vertikalt mellem »regionale og lokale myndigheder — den nationale regering og EU« og horisontalt »regionale og lokale myndigheder — civilsamfundet«, især i forbindelse med den sociale dialog;

—

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at reformere den åbne koordinationsmetode for at gøre den mere inklusiv ved — i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder — at udvikle indikatorer for deltagelsesdemokrati og territoriale indikatorer;

—

anbefaler at systematisere den regionale og lokale konsekvensanalyse ved tidligt i den politiske beslutningsproces at inddrage de forskellige berørte aktører for at få indsigt i de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige fællesskabsforslags økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for regionerne og lokalsamfundene;

—

forpligter sig til at stille forslag, som støtter gennemførelsen af eksperimenter på lokalt og regionalt plan inden for visse af EU's interventionsområder; det gælder eksempelvis strategien for vækst og beskæftigelse, den sociale dagsorden, integrationspolitikken, innovationspolitikken, samhørighedspolitikken, bæredygtig udvikling og civilbeskyttelse;

—

anbefaler, at der etableres europæiske territoriale pagter, som gør det muligt på frivillig basis at forene de forskellige ansvarlige forvaltningsniveauer, således at virkeliggørelsen af EU's vigtige målsætninger og politiske prioriteringer tilpasses på partnerskabsbasis sammen med de regionale og lokale myndigheder, og opfordrer de regionale og lokale myndigheder, som måtte være interesseret i at engagere sig i en sådan proces, til at tilkendegive deres interesse over for udvalget som led i høringen om gennemførelsen af hvidbogen.

Ordførere

:

Luc Van den Brande (BE/PPE), Medlem af det flamske parlament, formand for Regionsudvalget

Michel Delebarre (FR/PSE), Borgmester i Dunkerque, første næsteformand for Regionsudvalget

1.

2.

3.

4.

5.

—

bekræfter globaliseringen og fremkomsten af en flerpolet verden, der afstedkommer de udfordringer, som EU skal løse;

—

fortsætter den europæiske integrationsproces med afvikling af grænserne, sammenlægning af markederne og tilnærmer borgerne til hinanden under hensyntagen til den nationale suverænitet og bevarelsen af identiteterne.

—

risikoen for, at vores samfund bliver ensartede: mangfoldigheden skal fremmes;

—

risikoen for voksende ulighed i medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne: solidariteten skal forsvares.

—

I den særlige Eurobarometerundersøgelse 307 om regionale og lokale myndigheders rolle i Europa, som blev offentliggjort i februar 2009, dokumenteres det, at delt forvaltning forekommer naturligt for europæerne. Resultaterne af denne undersøgelse, der blev gennemført blandt 27 000 europæiske borgere i de 27 medlemsstater i løbet af efteråret 2008, viser, at borgerne mener, at de nationale politiske repræsentanter, medlemmerne af Europa-Parlamentet og de regionale og lokale politiske repræsentanter alt andet lige er i stand til at forsvare deres interesser på europæisk plan. (29 % har tillid til deres nationale politiske repræsentanter, 26 % har tillid til deres medlemmer af Europa-Parlamentet og 21 % til deres regionale og lokale repræsentanter).

—

Undersøgelsen bekræfter borgernes forventning om et Europa, der er mere på linje med deres daglige virkelighed, og som baserer sig på indsatsen fra deres folkevalgte på regionalt og lokalt plan. 59 % af dem skønner, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til de regionale og lokale myndigheder i den europæiske proces.

—

Den vidner om borgernes nære tilknytning til det lokale og regionale demokrati, hvilket fremgår af deres tillid til de folkevalgte på lokalt og regionalt plan (50 %) sammenlignet med regeringen i deres land (34 %) og Den Europæiske Union (47 %).

—

I denne Eurobarometerundersøgelse opfordres der desuden til indførelse af decentraliserede kommunikationsstrategier: 26 % af europæerne mener, at de folkevalgte på lokalt og regionalt plan er de bedst placerede til at forklare de europæiske politikkers indvirkning på deres hverdag (28 % for nationale politiske repræsentanter og 21 % for medlemmer af Europa-Parlamentet).

—

at iværksætte en samordningsproces med sigte på udarbejdelse af et EU-charter for forvaltning på flere niveauer, hvori man fastlægger principper og bestemmelser for en fælles og delt forståelse af europæiske styreformer, som tager hensyn til subsidiaritetsprincippet, som kan støtte de lokale og regionale styreformer og decentraliseringsprocessen mellem medlemsstater, kandidatlande og nabolande, og som kan være garant for den politiske vilje til at respektere de regionale og lokale myndigheders selvstyre og deres inddragelse i den europæiske beslutningsproces;

—

at fremme beskyttelsen af grundlæggende rettigheder på flere niveauer og med henblik herpå at samarbejde med Agenturet for grundlæggende rettigheder om at fremme og videreformidle bedste praksis på regionalt og lokalt plan (11);

—

at deltage i debatten på fællesskabsplan og de kommende forhandlinger for at forsvare et ambitiøst fællesskabsbudget, der sikres de nødvendige midler til at kunne foregribe de globale udfordringer og gennemføre integrerede og koordinerede strategier, og som kan fungere som grundsten og løftestang for kontraktbaserede partnerskaber mellem de forskellige myndighedsniveauer;

—

at alle større strategiske reformer i Fællesskabet indbefatter en territorial handlingsplan, der afstemmes mellem Europa-Kommissionen og Regionsudvalget, og som omfatter politiske mekanismer, der kan fremme ejerskabet til samt gennemførelsen og evalueringen af de iværksatte politikker, og som indbefatter en decentraliseret kommunikationsplan. Denne foranstaltning vil give mulighed for at vende den nuværende proces, hvor de regionale og lokale myndigheder alt for ofte først inddrages i fasen efter udformningen af Fællesskabets foranstaltninger;

—

at der i medlemsstaternes vækst- og stabilitetspakker og Kommissionens evaluering af disse fuldt ud tages højde for de regionale og lokale finansers kvantitative og kvalitative dimension, og at man i højere grad inddrager de lokale og regionale myndigheder i forvaltningen af de offentlige udgifter.

—

i henhold til sin hensigtserklæring at konsolidere sin status som politisk forsamling, sin inddragelse i udformningen af europæiske strategier og fællesskabslovgivningen forud for beslutningsprocessen, overvågning af subsidiaritetsprincippet i henhold til Lissabontraktatens ånd og bogstav, evalueringer af de territoriale virkninger af Fællesskabets politikker og sin rolle som formidler af deltagelsesdemokratiet i Europa;

—

med sigte herpå at udvikle sine interinstitutionelle relationer med Europa-Kommissionen med henblik på en revision af samarbejdsaftalen, med Europa-Parlamentet inden for rammerne af det politiske program for den kommende valgperiode og endelig med Rådet for Den Europæiske Union med henblik på at tilnærme den mellemstatslige dynamik til de regionale og lokale folkevalgtes politiske arbejde med at udforme og gennemføre europæiske beslutninger;

—

at videreføre sin indsats for en tilnærmelse til de nationale parlamentariske forsamlinger og de regionale lovgivende forsamlinger, navnlig som led i overvågningen af subsidiaritetsprincippet.

—

om systematisk at kunne deltage i de formelle og uformelle rådsmøder om Fællesskabets politikker, der drejer sig om områder med obligatorisk høring, eller som navnlig vedrører de regionale og lokale myndigheder inden for rammerne af deres kompetencer;

—

om at få adgang til Rådets dokumenter på linje med de øvrige europæiske institutioner, der deltager i udformningen af fællesskabslovgivningen;

—

til, når der ikke findes muligheder for en formel repræsentation i Rådet eller dets forberedende udvalg, at indføre en intern samordnings- og koordineringsproces med de regionale og lokale myndigheder og give dem elektronisk adgang til medlemsstaternes opfølgningssystem for forslag til EU-lovgivning under udarbejdelse med henblik på, dels at tage højde for deres kompetencer i forbindelse med udformningen af den nationale holdning, dels at give dem mulighed for at deltage i overvågningen af nærhedsprincippet;

—

til at styrke og udvide de allerede eksisterende mekanismer for udformning af den nationale holdning og for formel repræsentation i Rådet for at de kan være i fuld overensstemmelse med den kompetencefordeling, der er fastlagt i de respektive staters forfatning.

—

at styrke det politiske og institutionelle samarbejde med Europa-Parlamentet for at fremme inddragelsen af borgernes ønsker ved udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets foranstaltninger.

—

at støtte pilotinitiativet »Erasmus for lokale og regionale folkevalgte« og med henblik herpå at samarbejde med Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om den konceptuelle og operationelle udvikling og fremme indførelsen af programmer for uddannelse og udveksling af erfaringer og god praksis rettet mod lokale og regionale folkevalgte;

—

de territoriale råd af folkevalgte til at afholde særlige møder om europæisk integration og europæisk politik samt til at inddrage repræsentanter for de forskellige europæiske institutioner, der arbejder med delt forvaltning, i deres forhandlinger.

—

Borgmesterpagten er et politisk initiativ, der har til formål at samle borgmestrene fra Europas byer om et fælles mål om nedbringelse af CO2-emissionerne inden 2020: en 20 % reduktion af udledningerne af drivhusgasser, en 20 % forbedring af energieffektiviteten og anvendelse af 20 % vedvarende energi i energiforbruget.

—

Byerne og regionerne står for mere end halvdelen af de menneskeskabte drivhusgasemissioner ved energiforbrug. Derfor er det meget vigtigt at skabe en hensigtsmæssig ramme for at ansvarliggøre byer, regioner og medlemsstater i kampen mod klimaændringer.

—

Ved at underskrive denne aftale forpligter borgmestrene sig til at iværksætte en handlingsplan for bæredygtig energi i deres lokalsamfund. Aftalen giver dem mulighed for at etablere et netværk af pionererfaringer, lette udvekslingen af god praksis og øge borgernes og de lokale socioøkonomiske aktørers bevidsthed om et bæredygtigt energiforbrug.

—

Regionsudvalget arbejder side om side med Kommissionen for at udvikle dette initiativ og foreslår, at det udvides til også at omfatte de regionale myndigheder. Det er faktisk nødvendigt, at byernes handlingsplaner indarbejdes i de regionale og nationale handlingsplaner.

—

For at gøre borgmesteraftalen mere effektiv er det ligeledes vigtigt, at den politiske mobilisering i marken følges op af konkrete svar i form af europæiske politikker og finansiering: lokale myndigheder og regioner, der ønsker at investere i programmer for energieffektivitet og fremme brugen af bæredygtige energikilder, bør have let adgang til lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

—

For at udstyre det fornyede Euro-Middelhavspartnerskab med en territorial dimension og sikre en regional- og lokalpolitisk repræsentation inden for dette partnerskab har Regionsudvalget besluttet at oprette Den regionale og lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM).

—

Stats- og regeringscheferne fra Euro-Middelhavsområdet støttede på deres møde i Paris den 13. juli 2008 Regionsudvalgets politiske initiativ. ARLEM sigter på at supplere dette partnerskab med en regional og lokal dimension og dermed garantere en hensigtsmæssig repræsentation af de regionale og lokale myndigheder samt deres aktive deltagelse i forvaltningen. ARLEM giver de regionale og lokale myndigheder mulighed for at frembringe konkrete resultater og gøre dette partnerskab til håndgribelig virkelighed for borgerne.

—

ARLEM består af et ligeligt antal regionale og lokale repræsentanter fra EU og partnerne i Middelhavsområdet og ønsker at blive anerkendt som et rådgivende organ i den nye forvaltning af Middelhavsunionen. ARLEM fokuserer ligeledes på de regionale og lokale myndigheders deltagelse i konkrete projekter inden for en lang række områder som virksomhedsudvikling, miljø, energi, transport, undervisning, kultur, indvandring, sundhed og decentraliseret samarbejde. Gennem fremme af udveksling af god praksis tilskynder man til et samarbejde mellem de territoriale enheder og åbner nye muligheder for dialog.

—

at evaluere de regionale og lokale myndigheders erfaringer fra de tidligere udvidelser gennem bidrag fra sine arbejdsgrupper om Vestbalkan, Tyrkiet og Kroatien samt det paritetiske rådgivende udvalg for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien;

—

at udvikle det politiske og operationelle potentiale ved de territoriale forsamlinger til gavn for den europæiske naboskabspolitik; det insisterer i den forbindelse på betydningen af det interinstitutionelle samarbejde og koordineringen med de øvrige mekanismer;

—

i samarbejde med Kommissionen at forestå »børsen for decentralt samarbejde« i form af en internetportal med henblik på gennem virtuelle metoder at give mulighed for informationsudveksling mellem de lokale myndigheder, der er aktive inden for udviklingssamarbejde, idet man herved letter tilnærmelsen mellem projekter hos de lokale myndigheder i henholdsvis Europa og i udviklingslandene (19);

—

at styrke sin institutionelle position som det kompetente organ i EU med hensyn til udvikling af det lokale og regionale demokrati inden for rammerne af Unionens politik udadtil gennem valgobservationsmissioner i Europa og i tredjelande og styrke sit samarbejde om dette med Europa-Kommissionen og Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder i Europa.

—

til at overveje at indføre et frivilligt politisk charter for de regionale og lokale myndigheders inddragelse i udvidelsesprocessen, som vil udgøre en fælles referenceramme for udviklingen af instrumentet for førtiltrædelsesstøtte til de regionale og lokale myndigheder og styrke det grænseoverskridende samarbejde og den institutionelle og administrative kapacitet hos de regionale og lokale strukturer i kandidatlande og potentielle kandidatlande (20).

—

Hvert år afholder Regionsudvalget og Europa-Kommissionens GD REGIO »de europæiske dage for regioner og byer« i Bruxelles. Som led i et interinstitutionelt partnerskab, der er udvidet med formandskabet for Unionen og Europa-Parlamentet, samler denne begivenhed mere end 7 000 deltagere og næsten 250 partnere. »Open Days«-arrangementets officielle partnere er på den ene side regionerne og deres repræsentationskontorer i Bruxelles og på den anden side utallige lokale partnere, f.eks. lokale foreninger og forskningsinstitutioner. Disse partnere er hovedarrangørerne bag den lange række møder og workshops og en betragtelig del af rammeprogrammet i forbindelse med »Open Days«.

—

Med udgangspunkt i temaer fra Fællesskabets dagsorden og de regionale og lokale myndigheders europæiske prioriteringer samles nationale europæiske politikere, regionale og lokale myndigheder, eksperter og repræsentanter for socioøkonomiske kredse, fagforeninger, finansinstitutioner og civilsamfundet om begivenheder, seminarer, workshops og aktiviteter rettet mod medierne eller udstillinger.

—

Denne begivenhed i Bruxelles ledsages af arrangementer i partnerbyer og -regioner, der letter udveksling af erfaringer, netværkssamarbejde og udveksling af ideer og erfaringer (21).

—

at udvikle et stabilt samarbejde med de relevante netværk på lokalt og regionalt plan, som fremmer forbindelser og interaktion i det europæiske samfund mellem den politiske og den økonomiske sfære samt forenings- og kulturlivet, og til at gøre rede for bedste praksis for deltagelse på lokalt og regionalt plan;

—

at bidrage til at gennemføre en reel, decentraliseret kommunikationspolitik, hvis rækkevidde blev anerkendt i fælleserklæringen fra Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Rådet om partnerskab om formidling af EU (23), der er baseret på et politisk engagement fra de institutionelle aktører med henblik på løbende at skabe en debat om Europa i de europæiske byer og regioner og redegøre for beslutninger truffet på EU-niveau;

—

at udarbejde en handlingsplan, hvori man differentierer kommunikationsværktøjerne i forhold til de fastsatte mål og de berørte politiske områder for at skabe synergi i kommunikationen om den fælles strategi og de fælles politikker og deres omsætning for borgerne på lokalt og regionalt plan og at forelægge relevante anbefalinger for Den Interinstitutionelle Informationsgruppe (GII) (24).

—

at foreslå metoder og værktøjer, der skal aktiveres på lokalt og regionalt plan for at nedbringe kommunikationsunderskuddet og tilskynde til en øget dækning i lokale og regionale medier af EU-politikkernes indvirkning på borgernes dagligdag og at styrke potentialet for kommunikation, information og formidling om Europa ved hjælp af de nye kommunikationsværktøjer og navnlig instrumentet Web 2.0.

—

indførelse af hensigtsmæssige værktøjer til støtte for deltagelsesdemokratiet, navnlig inden for rammerne af Lissabonstrategien, den sociale dagsorden, Göteborgstrategien og udvikling af mekanismer af typen »lokal Agenda 21«, som er integrerede deltagelsesmekanismer til formulering af langsigtede strategiplaner (25);

—

så snart Lissabontraktaten træder i kraft at undersøge mulighederne for samarbejde mellem Regionsudvalget, lokale og regionale myndigheder og de andre EU-institutioner med henblik på at udvikle instrumentet til et europæisk borgerinitiativ for at konkretisere dets potentiale til at igangsætte en ægte europæisk politisk debat og derved forbedre legitimiteten af EU's system med forvaltning på flere myndighedsniveauer.

—

at styrke undervisningen i europæisk samfundskundskab ved at trække på de regionale og lokale myndigheders kompetencer;

—

om at tage hensyn til nye parametre i sin evaluering af de europæiske borgeres holdninger (Eurobarometer), der er udtryk for de regionale og lokale myndigheders reelle inddragelse i EU's arbejdsgang, og indførelsen af fælles strategier og politikker;

—

medlemsstaterne til at etablere en mere integreret e-forvaltning for regioner og byer og disse til gennem deres kommunikationspolitik og e-forvaltningssystem at gøre borgerne bevidste om EU's resultater og udfordringerne for borgerne.

—

EU-institutionerne til at indføre en kommunikationsstrategi af typen Web 2.0 og at benytte de nye internetbaserede sociale netværk, You tube///EU tube.

—

I 20 år har samhørighedspolitikken til stadighed vist sin merværdi og illustrerer takket være udviklingen af konkrete projekter for borgeren den europæiske solidaritet. Den har udviklet sig i tidens løb. Den blev udformet for at ledsage lanceringen af det indre marked for at sikre udviklingen af de svageste regioner har den gjort det muligt at afhjælpe de socioøkonomiske forskelle, som er affødt af de successive udvidelser af Unionen, og er blevet et vigtigt redskab til at støtte strategien for vækst og beskæftigelse i alle EU's kommuner og regioner. For nylig blev den anvendt til at støtte den europæiske økonomiske genopretningsplan.

—

Den europæiske samhørighedspolitik, som i øjeblikket tegner sig for en tredjedel af fællesskabsbudgettet, har en reel finansiel løftestangseffekt og interinstitutionel partnerskabseffekt, som forstærkes af brugen af offentligt-private partnerskaber og finansielle instrumenter fra Den Europæiske Investeringsbank. Den europæiske samhørighedspolitiks løftestangseffekt viser sig også i dens evne til at fremme synergi på europæisk niveau mellem lokale, regionale og nationale udviklingsstrategiske prioriteringer.

—

Et andet bemærkelsesværdigt aspekt ved den løftestangseffekt, der er knyttet til anvendelsen af strukturfonde, vedrører styrkelsen af de offentlige myndigheders institutionelle kapacitet. Ved at stimulere deres forvaltningskapacitet og harmonisere deres procedurer på europæisk plan har samhørighedspolitikken fremmet gennemførelsen af Fællesskabets politikker. Endelig har samhørighedspolitikken takket være partnerskabet og samarbejdet mellem de offentlige institutioner og civilsamfundets aktører gjort det muligt at etablere globale løsninger på forskellige situationer i EU.

—

Begrebet territorial samhørighed bør udvides, så det også tager højde for de nye udfordringer, som regionerne og de lokale myndigheder står over for (globalisering, klimaændring, energisikkerhed, indvandring m.m.). Derfor må de konkrete mål, hvortil der afsættes EU-midler, defineres fleksibelt i forhold til hvert enkelt områdes særegenhed og baseres på dets egen strategi for konkurrenceevne og bæredygtighed.

—

at planlægge og lancere initiativer, der har til formål at udbrede god praksis inden for partnerskaber, og som er forbundet med fastlæggelsen af lokale, regionale, nationale og supranationale politiske prioriteringer i medlemsstaterne, og til at støtte alle initiativer, der iværksættes af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen, med henblik på at anvende princippet om partnerskab med de regionale og lokale myndigheder, ikke kun i den fase, hvor politikkerne udføres, men også, og særligt, i forbindelse med udformningen af dem;

—

at foreslå interinstitutionelle mekanismer, som styrker de politiske og strategiske aspekter af evalueringen af den europæiske samhørighedspolitik ved at konsolidere de rapporter, som udarbejdes på nationalt og regionalt niveau i en europæisk analyse- og prognoseramme.

—

at styrke partnerskabet både vertikalt mellem »regionale og lokale myndigheder — den nationale regering og EU« og horisontalt »regionale og lokale myndigheder — civilsamfundet«, især i forbindelse med den sociale dialog, ved at skabe rammer for borgernes deltagelse via de organer, som er oprettet af de forskellige berørte offentlige forvaltninger — især dem, som er tættest på borgerne geografisk set og i kraft af nærhedsprincippet. Via denne deltagelse kan de forskellige sociale grupper komme til orde med deres vurderinger, synspunkter og forslag om EU-initiativernes forskellige aspekter;

—

at de administrative procedurer forenkles og for at indføre en retlig, administrativ og finansiel ramme, som er gunstig for innovation, og udforme nye redskaber til at fremme den regionale innovation og styrke finansieringsformerne (risikovillig kapital, private individuelle investorer, mikrokreditter osv.);

—

at styrke de lokale og regionale myndigheders administrative kapacitet for at sikre en kompetent forvaltning af projekterne og øge udvekslingen af god praksis i EU med hensyn til lokal og regional forvaltning;

—

til i hvert enkelt tilfælde at analysere tilpasningerne til fællesskabspolitikkerne med sigte på et styrket partnerskab;

—

til at fremme koordineringen mellem strukturfondsinterventionerne, de sektorspecifikke programmer og programmerne for udvikling af landdistrikterne;

—

til at evaluere fremskridtene med hensyn til forenkling og decentralisering af strukturfondene i perioden 2007-2013. Den bør især påse, at de administrative byrder står i rimeligt forhold til foranstaltningernes art og omfang samt de konsekvenser, de har for de regionale og lokale myndigheder.

—

Regionsudvalget oprettede i 2006 en platform til overvågning af Lissabonstrategien, som i dag omfatter over hundrede regioner og byer fra 26 medlemsstater. Dette udvekslings- og evalueringsnetværk overvåger de regionale og lokale myndigheders inddragelse i styringen af Lissabonstrategien og samspillet med samhørighedspolitikken.

—

I udvalgets overvågningsrapport »opfyldelse af Lissabondagsordenens mål takket være koordinerede og integrerede territoriale politikker« understreges nødvendigheden af, at alle berørte forvaltningsniveauer styrker synkroniseringen og koordineringen af deres politiske dagsordener, og etablerer en bredere vifte af retlige instrumenter.

—

Regionsudvalget iværksatte bl.a. i forbindelse med det europæiske topmøde for regioner og byer i Prag den 5. og 6. marts 2009 en høringsproces om den fremtidige strategi for vækst og beskæftigelse med henblik på at få de regionale og lokale myndigheder til at deltage i udformningen fra starten af. (www.lisbon.cor.europa.eu).

—

For at forbedre rammebetingelserne for virksomhederne, og især de små og mellemstore virksomheder, har Regionsudvalget til hensigt at oprette en innovationspris, hvorved de mest initiativrige regioner i EU hædres. Prisen »europæisk iværksætterregion«, som vil blive uddelt hvert år, vil anspore regionerne til at udarbejde en strategisk planlægning af økonomiske og sociale reformer, som er bæredygtige på lang sigt og i omfattende grad støttes af befolkningen og de lokale aktører.

—

Regionsudvalget har således til hensigt at sætte yderligere skub i lanceringen af den nye post-Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse, samtidig med at de 10 principper i EU's »Small Business Act« udbredes på lokalt og regionalt niveau.

—

at undersøge overvejelserne vedrørende en åben, territorial koordinationsmetode og fastsætte de EU-interventionsområder, som den åbne koordinationsmetode vil være mest relevant at anvende på for de regionale og lokale myndigheder, herunder navnlig indvandrings- og integrationspolitik, innovation og uddannelse;

—

for Det Europæiske Råd i marts 2010 at fremlægge resultaterne af høringen af de regionale og lokale myndigheder om fremtiden for Strategien for vækst og beskæftigelse.

—

medlemsstaterne om, at den åbne koordinationsmetode understøttes af regionale eller lokale handlingsplaner og vice versa bidrager til at sikre, at der tages hensyn til regionale og lokale planer i de nationale planer, samt sikrer, at der indgås skriftlige aftaler på flere niveauer; og det anmoder derfor Kommissionen om at anerkende eksistensen af regionale og lokale kontaktpunkter i forbindelse med overvågningen af den åbne koordinationsmetode.

—

til at reformere den åbne koordinationsmetode for at gøre den mere inklusiv ved — i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder — at udvikle indikatorer for deltagelsesdemokrati og territoriale indikatorer  (29);

—

til i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder at kortlægge de hindringer for at gennemføre det indre marked, som regionerne, byerne og kommunerne i øjeblikket står over for, samt passende løsninger til at tilpasse det indre marked til den nuværende sociale og økonomiske kontekst;

—

til på passende vis at inddrage regionerne og de lokale myndigheder i revisionen af Lissabon-strategien for perioden efter 2010.

—

U dformningen af en integreret EU-havpolitik er et af de få eksempler på, at man på EU-plan forsøger at skabe en fælles tilgang til flere sektorpolitikker på et territorialt grundlag. Den proces, der blev indledt med grønbogen i 2006 og efterfølgende »blåbogen«, har vist, at der er stor interesse hos de regionale og lokale aktører for en integreret forvaltning af havområderne. Transport, miljø, vedvarende energi og økonomisk udvikling er nogle af de områder, der er omfattet af en politik, som blev til ud fra ambitionen om at sikre en horisontal integrering af forudsætningerne for bæredygtig udvikling og sikring af vores have, der i dag betragtes som naturlige og økonomiske ressourcer af grundlæggende betydning for det europæiske kontinent.

—

Denne ambition skal følges op af relevante mekanismer for at styrke den samlede effekt af visionen om en integreret havpolitik. I den forbindelse mener Regionsudvalget, at det er nødvendigt at revidere EU's finansieringsordninger og skabe et enkelt og forenklet system, der samler alle — eller hovedparten af alle — havanliggender inden for en europæisk kyst- og øfond, og at der etableres en europæisk havplatform, som samler lokale og regionale myndigheder og andre relevante aktører, med henblik på at skabe et instrument, der kan være med til at sikre en deling af ekspertisen og udveksling af bedste praksis.

—

høring inden for lovgivningsprocessen, særligt af Regionsudvalget som institutionel repræsentant for de regionale og lokale myndigheder;

—

høringsmekanismer på sektorniveau, der tager højde for de specifikke interventionsbetingelser i EU på de forskellige indsatsområder;

—

etablering af en ramme for høringer, der er i overensstemmelse med minimumsstandarderne for høring;

—

en struktureret dialog med sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder.

—

at udvikle samarbejdet med Kommissionen og de europæiske og nationale sammenslutninger af regionale og lokale myndigheder inden for rammerne af den strukturerede dialog ved forberedelsen af Kommissionens arbejds- og lovgivningsprogram;

—

at samarbejde med de andre EU-institutioner med henblik på at udvikle en effektiv konsekvensanalyse af sine aktiviteter for at styrke sin rolle som traktatfæstet rådgivende organ og bevise den merværdi, det bidrager med i EU's beslutningsproces.

—

om at aflægge rapport om opfølgningen på dets politiske anbefalinger i form af mundtlige og skriftlige forespørgsler.

—

Formålet med nærhedsprincippet er at sikre, at beslutninger træffes på det mest relevante niveau på de områder, hvor Fællesskabet ikke har enekompetence. På disse områder bør det således undersøges, om der er grundlag for at handle på fællesskabsniveau frem for at udnytte de muligheder, der findes på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

—

Det netværk til overvågning af nærhedsprincippet, som Regionsudvalget har oprettet, og som i dag tæller 96 medlemmer (regionale og lokale myndigheder, nationale og regionale parlamenter og sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder), afholder høringer online via netværkets hjemmeside på internettet. Formålet med netværket er at:

—

afholde høringer med deltagerne i netværket om Kommissionens dokumenter og forslag for at bidrage til analysen af anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og vurderingen af indvirkningen af de foreslåede foranstaltninger. På den måde fremmer netværket kommunikationen mellem de regionale og lokale myndigheder og Regionsudvalget i forbindelse med den europæiske lovgivningsproces;

—

fungere som et infopunkt, der gør de regionale og lokale myndigheder i stand til hurtigere at få adgang til ønskede oplysninger om EU, og som giver dem et ekstra talerør;

—

hjælpe Regionsudvalget med at udvide sit høringsgrundlag ved at give det adgang til de europæiske regioners og byers politiske og administrative strukturer og ved at stille disse ressourcer til rådighed for dets ordførere;

—

inddrage deltagerne i netværket til overvågning af nærhedsprincippet i kommende undersøgelser af de regionale og lokale konsekvenser af Kommissionens forslag, vel at mærke på et tidligt tidspunkt i den lovgivningsforberedende proces.

—

at styrke sin deltagelse i opfølgningen af handlingsplanen for bedre lovgivning og udvikle sin interne politiske proces og sine høringer ved hjælp af interaktive platforme for at sikre pålidelige oplysninger om hensynet til den lokale og regionale dimension i den lovgivning, der er under udarbejdelse;

—

at styrke sine interinstitutionelle forbindelser med Rådet, Kommissionen og Parlamentet i hele lovgivningsprocessen;

—

at udvikle en ny »funktionsmåde« i samarbejde med de nationale parlamenter og de regionale lovgivende forsamlinger for at fremhæve de regionale og lokale myndigheders holdning i alle medlemsstater både i den forberedende fase og som led i systemet for tidlig varsling (33);

—

at bidrage til arbejdet i gruppen på højt plan af uafhængige aktører vedrørende de administrative byrder, afgive udtalelse om de forslag, som den fremsætter, og overveje oprettelsen af en gruppe på højt plan for de regionale og lokale myndigheder;

—

om, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen følges op af en aftaleprotokol med Regionsudvalget om anvendelsen af bl.a. visse evaluerings- og høringsmekanismer;

—

til at fortsætte indsatsen for at forenkle de lovgivningsmæssige rammer, bl.a. inden for samhørighedspolitikken og indføre et regionalt aspekt i de nationale handlingsplaner til forenkling af lovgivningen;

—

til at sikre de regionale og lokale myndigheder lettere adgang til komitologiudvalg og til ekspertgrupper, der deltager i gennemførelsen af handlingsplanen for bedre lovgivning (34)  (35);

—

til at indføre en mekanisme for høring af de regionale og lokale myndigheder med henblik på at lette gennemførelsen af europæisk lovgivning;

—

til at sikre, at medlemsstaternes interne kompetencefordeling respekteres ved omsætningen og anvendelsen af EU-lovgivningen;

—

til via Europarådet at følge op på forslaget om et charter for det regionale selvstyre.

—

at styrke samarbejdet med Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af samarbejdsaftalen og fremsende de regionale og lokale myndigheders begrundede udtalelser om konsekvensanalysen af Kommissionens forslag på et tidligt tidspunkt i lovgivningsprocessen;

—

at oprette en »gruppe på højt plan« af teknisk karakter, som med støtte fra Kommissionens udvalg for konsekvensanalyse skal vurdere de regionale og lokale konsekvenser af de overordnede fællesskabspolitikker med henblik på at træffe foranstaltninger, der kan forbedre lovgivningen, forenkle de administrative procedurer og fremme borgernes accept af fællesskabspolitikkerne;

—

at systematisere den regionale og lokale konsekvensanalyse ved tidligt i den politiske beslutningsproces at inddrage de forskellige berørte aktører for at få indsigt i de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige fællesskabsforslags økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser for regionerne og lokalsamfundene;

—

at styrke mekanismerne til evaluering af den regionale og lokale indvirkning, når der i lovgivningsprocessen foreslås væsentlige ændringer til de oprindelige forslag;

—

at fremme betingelserne for efterfølgende evaluering, for at visse direktivers lokale og regionale indvirkning samt gennemførelsen på regionalt og lokalt plan af europæiske retsakter kan undersøges og indgå i Kommissionens evalueringsrapport;

—

at de europæiske og nationale statistikker afspejler den regionale og lokale mangfoldighed, således at der kan opnås en mere præcis indsigt i politikkernes konsekvenser regionalt og lokalt;

—

om at tage højde for forvaltningen på flere myndighedsniveauer i dens forskellige resultattavler til måling af fremskridtene inden for visse politikker med afgørende betydning for europæisk integration for at vurdere fællesskabsforanstaltningernes reelle indvirkning og understreger i den forbindelse nødvendigheden af at styrke den regionale og lokale dimension i resultattavlen for det indre marked.

—

Den Europæiske Gruppe for Territorialt Samarbejde er et nyt juridisk fællesskabsinstrument (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1082/2006), som har til formål at stabilisere det territoriale samarbejde mellem de forskellige myndighedsniveauer og på tværs af grænserne. Dette er særlig relevant, når det drejer sig om at styrke den territoriale samhørighedspolitik. Man er i Europa i færd med at oprette omkring tredive sådanne grupper, og seks er allerede etableret.

—

Forvaltning på flere myndighedsniveauer står centralt i forbindelse med lancering, etablering og administration af en EGTS. En EGTS åbner således mulighed for — med variabel institutionel geometri — at inddrage offentlige myndigheder i henhold til deres kompetenceniveauer og fremme et udvidet partnerskab med de socio-økonomiske aktører. De erfaringer, der efterhånden høstes, vidner om, at EGTS-konceptet anvendes inden for meget forskellige sektorer. Fra sundhedssektoren til civilbeskyttelse, fra økonomisk udvikling til beskyttelse og fremme af naturressourcer, fra uddannelse til forsknings- og innovationspolitik osv.

—

Regionsudvalget arbejder i forståelse med de regionale og lokale myndigheder, Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne for at optimere dette instruments potentiale og lette etableringen af et offentligt rum for kommunikation, information, analyse, forskning og dannelse af ekspertisenetværk.

—

Strategien for Østersøregionen har til formål at forny samarbejdet i det pågældende maritime område for at forbedre miljøsituationen i regionen, fremme en bæredygtig økonomisk udvikling og gøre regionen mere tilgængelig og sikker. Der er tale om en integreret, deltagelsesorienteret strategi, som er under udarbejdelse, og som er forbilledlig, hvad angår gennemførelse af multisektorielle politikker, som fremmes af flere aktører og er målrettet en europæisk makroregion. Det tilsigtes at integrere de forskellige programmerings- og finansieringsposter på europæisk, nationalt og regionalt plan med mulighed for som referenceramme at udnytte samhørighedspolitikkens programmer.

—

Styreformen vil være afgørende for, i hvor høj grad strategien bliver en succes. For at udvikle strategien kræves således initiativer på flere niveauer og styrket samarbejde mellem det europæiske, nationale, regionale og lokale niveau samt samarbejde på tværnationalt niveau og mellem den offentlige og den private sektor (36).

—

at vurdere relevansen af strategier for makroregional udvikling set i lyset af de regionale og lokale myndigheders inddragelse i udvikling, udarbejdelse, iværksættelse, kommunikation til borgerne og evaluering samt i de respektive handlingsplaner og i denne forbindelse kræve tilstrækkelige bevillinger på fællesskabsbudgettet til passende ressourcer og finansieringsmekanismer;

—

at samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de øvrige berørte institutioner for at sikre en omfattende indsats med hensyn til kommunikation og operationel støtte til etablering af nye Europæiske Grupper for Territorialt Samarbejde samt udveksling af bedste praksis for så vidt angår allerede etablerede grupper;

—

at yde sit bidrag til den eventuelle revision af forordning (EF) Nr. 1082/2006 om EGTS på basis af ekspertgruppens erfaringer (37), navnlig med henblik på øget inddragelse af de socio-økonomiske aktører, nemmere iværksættelse ved EU's ydre grænser, smidigere etableringsprocedurer, henvisning i de vigtigste fællesskabsretlige bestemmelser, som er stærkt berørt af det tværnationale aspekt (eksempelvis tværnational sundhedspleje), planer for fremmeforanstaltninger, herunder planer for juridiske, økonomiske og finansielle tilskyndelsesforanstaltninger, dels på europæisk og dels på nationalt plan, og fremme af dette instrument i fællesskabsretten;

—

at der bevilges supplerende midler til de tre grene af det territoriale samarbejde, set i lyset af dettes uomtvistelige bidrag til den europæiske integrationsproces;

—

om, at Kommissionen i sin næste rapport om evaluering/revision af EGTS-forordningen angiver, hvilke skridt den agter at tage for fuldt ud at udnytte dette juridiske instrument;

—

om, at Kommissionen og medlemsstaterne styrker kendskabet til dette instrument ved markant at intensivere den interne informationsindsats i generaldirektoraterne og ministerierne og ved at udnytte merværdien;

—

om, at medlemsstaterne samarbejder loyalt med regionerne og de lokale myndigheder om etableringen af EGTS, så disse kan udvikles og hurtigt stå klar i fuld respekt for bogstav og ånd i forordning 1082/2006.

—

at stille forslag, som støtter gennemførelsen af eksperimenter på lokalt og regionalt plan inden for visse af EU's interventionsområder; det gælder eksempelvis strategien for vækst og beskæftigelse, den sociale dagsorden, integrationspolitikken, innovationspolitikken, samhørighedspolitikken, bæredygtig udvikling og civilbeskyttelse;

—

at udvikle aktionsmuligheder med henblik på oftere at anvende kontrollerede forsøg som metode til at klarlægge virkningen af omfattende reformer af fællesskabspolitikkerne, bl.a. den fælles landbrugspolitik;

—

at kæmpe for, at der åbnes mulighed for at indgå målaftaler, som det blev foreslået i 2001, idet udvalget foreslår, at de politiske og retlige gennemførelsesbestemmelser justeres, bl.a. via fleksible og differentierede trepartsinstrumenter. I den forbindelse skal der tages fuld højde for medlemsstaternes institutionelle og proceduremæssige autonomi ved overtagelsen, ikke kun i forbindelse med omsætningen til national ret, men især i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabslovgivningen;

—

at der etableres europæiske territoriale pagter, som gør det muligt på frivillig basis at forene de forskellige ansvarlige forvaltningsniveauer, således at virkeliggørelsen af EU's vigtige målsætninger og politiske prioriteringer tilpasses på partnerskabsbasis sammen med de regionale og lokale myndigheder (38);

—

at det sikres, at europæiske territoriale pagter omfatter forpligtelser for en af EU's institutioner eller et af agenturerne, forpligtelser for de nationale myndigheder og en eller flere regionale eller lokale myndigheder, bestemmelse af europæiske politiske mål, som forfølges, deres konkrete udmøntning i det pågældende område, et overvågningssystem og endelig fastlæggelse af en budgetstruktur, som samler de for gennemførelsen påkrævede bidrag fra de forskellige parter;

—

til, at man i overvejelserne om finansiering af de europæiske territoriale pagter fokuserer på mulige synergieffekter mellem på den ene side, hvad angår det europæiske niveau, eksisterende budgetposter på de berørte områder og strukturfondene, og på den anden side, hvad angår det lokale, regionale og nationale niveau, de til rådighed værende budgetposter; dette bør ske, uden at der etableres noget nyt finansielt instrument for Fællesskabets regionalpolitik, og uden at der søges yderligere finansielle midler med dette sigte;

—

de regionale og lokale myndigheder, som måtte være interesseret i at engagere sig i en sådan proces, til at tilkendegive deres interesse over for udvalget som led i høringen om gennemførelsen af hvidbogen.

Comité des régions de l'Union européenne

Cellule de prospective

Bureau VMA 0635

Rue Belliard/Belliardstraat 101

1040 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË