18.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 63/6

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Estlands opdaterede konvergensprogram for perioden 2008-2012.

(2)

Estlands økonomi er i øjeblikket ramt af et alvorligt tilbageslag. I løbet af 2008 bidrog adskillige eksterne faktorer, herunder især forværringen af den globale finanskrise og svigtende eksterne efterspørgsel, til at rette op på eksterne og interne ubalancer, men øgede samtidig til den igangværende tilpasning af den indenlandske efterspørgsel og forstærkede den økonomiske afmatning. Lønstigninger, der langt oversteg væksten i produktiviteten, også i den offentlige sektor, medvirkede til tabet af omkostningskonkurrenceevne i de foregående år med høj vækst, og arbejdsmarkedets tilpasning til nedgangen skete med forsinkelse. Løntilbageholdenhed synes dog at have vundet indpas siden udgangen af 2008. Inden for rammerne af landets currency board-arrangement blev de monetære vilkår og kreditvilkårene skærpet i 2008 som følge af en forværring af landets risikoprofil og et fortsat fald i den reale effektive valutakurs. De offentlige finansier er blevet forværret markant efter seks år med nominelle overskud, og underskuddet for 2008 forventes at ligge på omkring 2 % af BNP med udsigt til en yderligere forværring i 2009 og 2010. På grund af de justeringsbehov, som skyldes landets ubalancer, vil myndighederne indlede en finanspolitisk konsolidering for at begrænse den finanspolitiske forværring, lette justeringsprocessen og medvirke til at fastholde markedets tillid.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes der et fald i det reale BNP på 2,2 % i 2008 og et yderligere fald på 3,5 % i 2009. Herefter forventes væksten i BNP at stige til 2,6 % i 2010 og nå op på en gennemsnitlig vækst på 4,9 % i 2011 og 2012. Vurderet i forhold til de i øjeblikket tilgængelige informationer (2) er dette scenario baseret på positive forventninger til væksten i 2009 og 2010, hvor væksten på eksportmarkederne vurderes optimistisk, men hvor der ikke tages fuldstændig hensyn til de seneste oplysninger, der peger på en yderligere nedgang i de økonomiske indikatorer og indikatorerne for tilliden. Programmets skøn for inflationen forekommer realistiske, og faldet i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen på verdensmarkedet kan få priserne til at falde yderligere. Ifølge scenariet vil den eksterne balance blive forbedret i noget langsommere tempo end i den foreløbige prognose, som Kommissionens tjenestegrene fremlagde i januar 2009, som følge af mere gunstige forventninger med hensyn til den indenlandske efterspørgsel og anderledes forventninger til de eksterne priser.

(4)

I Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 er underskuddet på de offentlige finanser anslået til 2 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på et overskud på 1,3 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Nedgangen skyldes især et markant fald i indtægterne sammenlignet med de oprindelige prognoser, hvilket skyldes en betydelig forværring af den makroøkonomiske situation sammenholdt med antagelserne i den seneste opdatering af konvergensprogrammet. Indtægtsnedgangen blev i et vist omfang opvejet af lavere udgifter i forhold til det tidligere mål efter vedtagelsen medio 2008 af et restriktivt tillægsbudget med udgiftsstramninger over en bred kam.

(5)

Målet for underskuddet på de offentlige finanser i 2009 er 1,7 % af BNP sammenholdt med et anslået underskud på 3,2 % af BNP i den foreløbige prognose for januar fra Kommissionens tjenestegrene. Finanspolitikken på kort sigt sigter mod at genoprette markedets tillid og mindske afstanden til traktatens referenceværdi i tråd med myndighedernes mål at indføre euroen. Udgiftsvæksten på det oprindelige budget for 2009 forventedes at overstige den nominelle vækst i BNP, især på grund af en stigning i pensionerne som følge af den gældende pristalsregulering. Vedtagelsen af et restriktivt tillægsbudget i februar 2009 tager sigte på at bringe væksten i udgifterne stort set på linje med den forventede nominelle økonomiske vækst. Budgetstrategien for 2009 omfatter også en række indkomstforøgende foranstaltninger og udskydelse til 2010 af planlagte skattenedsættelser. Samlet forventes den finanspolitiske stilling målt som ændringen i den strukturelle saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) fortsat at være restriktiv, herunder det tillægsbudget, der blev vedtaget i februar 2009, og som indebærer en fiskal stramning på 3 % af BNP i 2009 ifølge de nationale myndigheders overslag.

(6)

Programmets budgetstrategi på mellemlang sigt er at opnå et strukturelt overskud og dermed opnå et bedre resultat end den nuværende mellemfristede målsætning defineret som et strukturelt afbalanceret budget (3). Det samlede underskud på de offentlige finanser forventes at falde til 1 % af BNP i 2010 og vende til et overskud på 0,1 % af BNP i 2011 og 0,2 % af BNP i 2012. Det forventes, at justeringen vil være udgiftsbaseret, idet udgiftsvæksten (sammen med understøttende foranstaltninger) vil være mindre end væksten i BNP i alle år fra og med 2010. Indtægterne forventes at ville stige noget igen, efter at økonomien er vendt og under hensyntagen til de skattelettelser, som er vedtaget for 2010-2012.

(7)

Budgetresultaterne er behæftet med visse risici, især i 2009 og 2010, idet det makroøkonomiske scenario er baseret på favorable vækstantagelser. Risiciene bliver dog formindsket af, at der for nylig er vedtaget et restriktivt tillægsbudget. Forventningen om atter at få overskud på de offentlige finanser fra 2011 og fremefter kan også være vanskelig at opfylde, da programmet ikke indeholder oplysninger om foranstaltninger, der understøtter den udgiftsbaserede finanspolitiske konsolidering.

(8)

De langsigtede budgetmæssige virkninger af befolkningens aldring er blandt de laveste i EU, og de skulle ifølge programmet fortsætte, også når der tages højde for virkningerne af den nylige ændring af indeksreguleringen af pensionerne. Bruttogældens nuværende niveau er meget lavt i Estland, og en fastholdelse af sunde offentlige finanser — i overensstemmelse med budgetplanerne i programperioden — vil bidrage til at begrænse de i øjeblikket små risici for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

(9)

De budgetpolitiske rammer er baseret på reglen om forudgående nominel balance eller overskud på de offentlige finanser. Selv om der ikke findes nogen juridisk understøttelse af denne regel, er den normalt blevet respekteret i årene før den nuværende nedgang. I de senere år har regeringerne tilpasset gennemførelsen af regelen ved at tage bedre højde for konjunkturforholdene, idet nogle budgetter på toppen af konjunkturen er blevet vedtaget med forudgående overskud. Imidlertid er rammerne for udgiftsplanlægningen fortsat svage, idet oprindelige udgiftsmål systematisk er blevet hævet ved tillægsbudgetter med baggrund i højere indtægter end forventet i tidligere økonomisk gode perioder. En styrkelse af udgiftsrammerne på mellemlang sigt og af udgiftseffektiviteten vil derfor være særlig vigtig under den nuværende økonomiske nedgang og vil kunne være med til at afbøde virkningerne af de aftagende indtægter på de offentlige finanser. Ifølge konvergensprogrammet agter regeringen at gå over til budgettering baseret på resultater eller periodevis budgettering i form af pilotprojekter med henblik på at styrke budgetprocessen på mellemlang sigt.

(10)

Med henblik på at styrke den finansielle sektor har Estlands myndigheder hævet garantien for indskud i kroon fra et niveau svarende til 20 000 EUR til 50 000 EUR og øget indskudsgarantiprocenten til 100 %. Begge foranstaltninger trådte i kraft den 9. oktober 2008. Endvidere blev en pakke af lovgivningsforslag, som skal gøre krisestyringen mere fleksibel ved at indføre en hasteprocedure for statsindgreb, forelagt parlamentet i december 2008.

(11)

I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, har Estland som et land med betydelige interne og eksterne ubalancer tilrettelagt sin budgetpolitik på at rette op på disse ubalancer. Under hensyntagen til risikoen for budgetresultatet og vanskelighederne ved at sikre ny finansiering på acceptable vilkår på grund af markedets ønske om at undgå risici er den overordnede restriktive finanspolitiske linje, som er planlagt for 2009 og 2010, således et tilfredsstillende skridt. Med hensyn til det nationale reformprogram har de estiske myndigheder vedtaget en række strukturreformer med neutrale eller kortsigtede budgetvirkninger, herunder især foranstaltninger til støtte for arbejdsmarkedet og investeringerne, hvorimod der har været lagt mindre vægt på foranstaltninger, der støtter industrien og husholdningernes købekraft. To foranstaltninger til støtte for arbejdsmarkedet er vedtagelsen af den moderniserede arbejdsmarkedslov og den igangværende reform af loven om offentlig forvaltning for at øge fleksibiliteten på markedet og samtidig øge arbejdsløshedsunderstøttelsen og udvide gruppen af modtagere for at skabe større tryghed. Disse foranstaltninger skal ses i sammenhæng med reformdagsordenen på mellemlang sigt og den landespecifikke henstilling, som Kommissionen foreslog den 28. januar som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

(12)

Den finanspolitiske linje forventes at være restriktiv i 2009-2011 og svagt ekspansiv i 2012. Selv om sikkerhedsmarginen mod normale konjunkturudsving overholdes i alle år fra 2009, kan dette som følge af den alvorlige økonomiske nedgang være utilstrækkeligt til at hindre en overskridelse af tærsklen på 3 % i 2009 og 2010. Risiciene for budgetresultatet bliver dog formindsket af, at det restriktive tillægsbudget blev vedtaget i februar 2009. På grund af de eksisterende risici vil en tilbagevenden til overskud muligvis ikke blive opnået i 2011 som forventet i programmet. Desuden skal tilpasningen understøttes af foranstaltninger. I forbindelse med Estlands medlemskab af ERM II og behovet for at forbedre omkostningskonkurrenceevnen vil en begrænsning af den tidligere høje lønvækst være berettiget.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (4).

i)

at gennemføre konsolideringen af de offentlige finanser på kort sigt, sørge for at holde det offentlige underskud under 3 % af BNP og træffe de nødvendige foranstaltninger for at understøtte konsolideringen på mellemlang sigt

ii)

at føre en forsigtig lønpolitik i den offentlige sektor for at støtte tilpasningen af økonomien og forbedre konkurrenceevnen

iii)

at styrke den mellemfristede budgetramme, især ved at forbedre udgiftsplanlægningen og effektiviteten.