Sag anlagt den 19. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-565/08)

(2009/C 55/19)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og L. Prete, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

En fastsættelse af bindende maksimumstariffer for advokaters indenretlige og udenretlige virksomhed udgør en begrænsning af etableringsfriheden i henhold til artikel 43 EF samt en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 EF. En bindende maksimumstarif, som skal anvendes uafhængig af kvaliteten af den opgave, som udføres, det arbejde, som er nødvendigt for at gennemføre opgaven, og de omkostninger, som den person, som udfører opgaven, har, kan afholde eksterne professionelle udbydere af juridiske tjenesteydelser fra at udbyde disse på det italienske marked. Advokater med hjemsted i andre medlemsstater afholdes derfor fra at etablere sig i Italien og dér midlertidigt udbyde deres tjenesteydelser.

For det første medfører nødvendigheden af at skulle tilpasse sig et nyt tarifsystem (som i øvrigt er meget komplekst) yderligere omkostninger, som kan være til hinder for udøvelsen af de ved traktaten anerkendte grundlæggende friheder.

For det andet udgør ordningens maksimumgrænse en yderligere hindring for den frie bevægelighed for juridiske tjenesteydelser på det indre marked, idet den er til hinder for, at kvaliteten af den virksomhed, som udøves af advokater med hjemsted i andre medlemsstater end Italien, aflønnes korrekt, hvilket afholder visse advokater, som opkræver højere salærer end dem, der er fastsat i de italienske bestemmelser ud fra det italienske markeds karakteristika, fra midlertidigt at udbyde deres tjenesteydelser i Italien eller etablere sig i denne medlemsstat.

Endelig hindrer stivheden ved det italienske tarifsystem advokaten (herunder den advokat, som har hjemsted i udlandet) i at fremsætte ad hoc tilbud i situationer og/eller til særlige klienter, eksempelvis tilbyde en pakke af nærmere fastsatte juridiske tjenesteydelser til en fast pris, eller tilbyde en række juridiske tjenesteydelser, som leveres i andre medlemsstater, til en fælles tarif. De italienske bestemmelser kan derfor betyde, at advokater med hjemsted i udlandet er mindre konkurrencedygtige, idet de afskærer sidstnævnte fra at anvende effektive teknikker til at komme ind på det italienske marked for juridiske tjenesteydelser.

Desuden er den omtvistede foranstaltning ikke egnet til at virkeliggøre de almennyttige formål, som de italienske myndigheder har henvist til, og den udgør ikke det mindst indgribende middel til virkeliggørelse af disse mål. Navnlig er den ikke egnet til at sikre adgangen til klage og domstolsprøvelse for mindre privilegerede personer eller til at sikre beskyttelsen af modtagerne af de juridiske tjenesteydelser, ligesom den heller ikke er egnet til at sikre, at retsvæsenet fungerer tilfredsstillende. Desuden er den ikke proportional, henset til at der findes andre foranstaltninger, som er mindre indgribende over for advokater med hjemsted i udlandet, og som ligeledes er (mere) egnede til at virkeliggøre de beskyttelseshensyn, som de italienske myndigheder har påberåbt sig.

Endelig har de italienske myndigheder ikke forklaret, om disse alternative foranstaltninger, som er mindre indgribende over for advokater med hjemsted i andre medlemsstater, er blevet undersøgt, ligesom de italienske myndigheder ikke har angivet, hvorfor den almeninteresse, som søges beskyttet, ikke allerede er beskyttet ved de bestemmelser, som regulerer advokatgerningen i de andre medlemsstater i Fællesskabet.