27.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/2

1)

Skal en kontrakt om tjenesteydelser (i dette tilfælde vedrørende vandforsyning og bortskaffelse af spildevand), hvorefter den ordregivende myndighed ikke umiddelbart skal udbetale et vederlag til entreprenøren, men hvorefter entreprenøren erhverver en ret til at opkræve et privatretligt vederlag fra en tredjepart, alene af denne grund anses for en koncessionskontrakt om tjenesteydelser i henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1) til forskel fra en gensidigt bebyrdende tjenesteydelseskontrakt i henhold til direktivets artikel 1, stk. 2, litra a) og d)?

2)

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende, foreligger der da ved kontrakter, som beskrevet i det første præjudicielle spørgsmål, en koncessionskontrakt om tjenesteydelser, når den med den omhandlede tjenesteydelse forbundne driftsrisiko på grund af tjenesteydelsens offentligretlige udformning (tilslutnings- og brugspligt, prisberegning ud fra omkostningsdækningsprincippet) fra starten af, altså også hvis den ordregivende myndighed selv skulle præstere tjenesteydelsen, ganske vist er betydeligt begrænset, men entreprenøren fuldt ud, eller i det mindste overvejende, påtager sig denne begrænsede risiko?

3)

Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål også besvares benægtende, skal direktivets artikel 1, stk. 3, litra b), da fortolkes således, at den med præstationen af tjenesteydelsen forbundne driftsrisiko, navnlig afsætningsrisikoen, kvalitativt skal nærme sig den risiko, der sædvanligvis består på et frit marked med flere konkurrerende tjenesteydere?