EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008CN0241
Case C-241/08: Action brought on 2 June 2008 — Commission of the European Communities v French Republic
Sag C-241/08: Sag anlagt den 2. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
Sag C-241/08: Sag anlagt den 2. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
EUT C 197 af 2.8.2008, p. 15–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
2.8.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 197/15 |
Sag anlagt den 2. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
(Sag C-241/08)
(2008/C 197/25)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Recchia og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Franske Republik
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (1) ved ikke at have truffet de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv. |
|
— |
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har til støtte for sit søgsmål gjort to klagepunkter gældende om tilsidesættelse af henholdsvis artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet).
Med sit første klagepunkt har sagsøgeren fremhævet den udtrykkelige karakter af artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet, der forbyder enhver ødelæggelse af de beskyttede levesteder. Indførelsen i den nationale lovgivning af begrebet »væsentlige virkninger« med henblik på at begrænse den nævnte bestemmelses anvendelse til visse menneskelige aktiviteter er således ikke lovlig. Den nationale lovgiver kan heller ikke endeligt fastslå, at visse aktiviteter såsom jagt og fiskeri »ikke forvolder skade« på Natura 2000-områder, heller ikke selv om de udøves midlertidigt eller inden for rammerne af gældende national lovgivning.
Med sit andet klagepunkt har Kommissionen først bemærket, at i henhold til bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet skal alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, vurderes undtagen i nøje fastlagte tilfælde. Sagsøgtes lovgivning udgør et problem i forhold til fællesskabsretten, for så vidt som den systematisk dispenserer fra godkendelsesprocedurer vedrørende indvirkninger på miljøet for så vidt angår arbejder, projekter eller planer, der er fastsat i Natura 2000-kontrakterne.
Kommissionen bemærker dernæst, at i fransk ret findes der projekter, der ikke kræver tilladelse eller administrativ godkendelse, og som falder uden for godkendelsesproceduren. Visse af disse projekter har imidlertid betydelig indvirkning på Natura 2000-områderne, når der henses til formålene om beskyttelsen af arterne.
Ifølge Kommissionen skal den nationale lovgivning endelig pålægge ansøgerne en klar forpligtelse til at fremlægge alternative løsninger i tilfælde af negative bedømmelser af indvirkningerne ved et projekt eller en håndteringsplan for et sådant område.
(1) EFT L 206, s. 7.