a)

Er der tale om en foranstaltning med tilsvarende virkning som omhandlet i artikel 28 EF, såfremt der over for en virksomhed, der driver et atomkraftværk i en medlemsstat i overensstemmelse med lovgivningen i denne medlemsstat og med de relevante fællesskabsforskrifter, og producerer strøm, som den leverer til forskellige medlemsstater, udstedes påbud af en ret i en nabomedlemsstat om at undlade at foretage eventuelle udledninger fra dette kraftværk, om at tilpasse værket til de tekniske forskrifter i en anden stat eller endog — såfremt det på grund af hele anlæggets kompleksitet er umuligt at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger — om at indstille anlæggets drift, når påbuddet i overensstemmelse med den europæiske forordning om kompetence og fuldbyrdelse kan fuldbyrdes i alle medlemsstater, og retten i nabomedlemsstaten som en konsekvens af den fortolkning af de nationale retsforskrifter, der er anlagt af landets øverste domstol, ikke må tage hensyn til den eksisterende driftsgodkendelse af atomkraftværket, der er givet i den medlemsstat, hvor anlægget er beliggende, selvom retten ville have pligt til at tage hensyn til en national anlægsgodkendelse inden for rammerne af en tilsvarende national påbudssag, hvorunder der ikke ville kunne udstedes påbud til et anlæg, der er godkendt af myndighederne i indlandet?

b)

Skal de hensyn, der er forankret i EF-traktaten, fortolkes således, at den i lovgivningen i en medlemsstat foretagne sondring mellem indenlandske og udenlandske anlægsgodkendelser i hvert fald er ulovlig med henblik på den betragtning, at kun de nationale, men ikke de udenlandske økonomiske interesser, skal beskyttes, hvilket er et rent økonomisk motiv, der ikke anses for beskyttelsesværdigt inden for rammerne af de grundlæggende friheder?

c)

Skal de hensyn, der er forankret i EF-traktaten og det dertil knyttede proportionalitetsprincip, fortolkes således, at den faste sondring, der er opstillet i lovgivningen i en medlemsstat, mellem indenlandske og udenlandske anlægsgodkendelser, i hvert fald er ulovlig, fordi driften af et anlæg, der er godkendt i den medlemsstat, hvori det er beliggende, i konkrete tilfælde skal kunne efterprøves af en ret i en anden medlemsstat under hensyn til de faktiske risici, der udspringer af anlægget for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller andre anerkendte tvingende almene hensyn?

d)

Har retterne i en medlemsstat ved vurderingen af proportionalitetsprincippet inden for rammerne af deres stillingtagen til, om foranstaltningen er begrundet, pligt til at behandle en godkendelse til at opføre et anlæg i den medlemsstat, hvori det er beliggende, som en indenlandsk godkendelse til opførelse, når godkendelsen i den medlemsstat, hvori anlægget er beliggende, på det retlige plan i det væsentlige er ligeværdig med en indenlandsk godkendelse?

e)

Spiller det ved vurderingen af det ovennævnte spørgsmål nogen rolle, at anlægget, der er godkendt i den medlemsstat, hvori det er beliggende, er et atomkraftværk, når der i en anden medlemsstat, hvor der er anlagt et negatorisk søgsmål med påstand om undladelse af udledning, per se ikke må drives anlæg af denne type, selv om der må drives andre former for kernetekniske anlæg?

f)

Har retterne i en medlemsstat, hvori der anlagt et sådant negatorisk søgsmål, pligt til, når den i spørgsmål 1a nævnte fortolkning af den nationale lovgivning er i strid med artikel 28 EF, at fortolke den nationale lovgivning fællesskabskonformt således, at ordene »anlæg, der er godkendt af myndighederne« omfatter såvel indenlandske anlægsgodkendelser som godkendelser, der givet af myndigheder i andre EU-medlemsstater?

a)

Er det foreneligt med forbuddet i artikel 43 EF mod begrænsning af etableringsfriheden for statsborgere i en medlemsstat på en anden medlemsstats højhedsområde, såfremt der over for en virksomhed, der driver et atomkraftværk i en medlemsstat i overensstemmelse med lovgivningen i denne medlemsstat, og med de relevante fællesskabsforskrifter, udstedes påbud af en ret i en nabomedlemsstat om at undlade at foretage eventuelle udledninger fra dette kraftværk, om at tilpasse værket til de tekniske forskrifter i en anden stat eller endog — såfremt det på grund af hele anlæggets kompleksitet er umuligt at træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger — om at indstille anlæggets drift, når påbuddet i overensstemmelse med den europæiske forordning om kompetence og fuldbyrdelse kan fuldbyrdes i alle medlemsstater, og retten i nabomedlemsstaten som en konsekvens af den fortolkning af de nationale retsforskrifter, der er anlagt af landets øverste domstol, ikke må tage hensyn til den eksisterende driftsgodkendelse af atomkraftværket, der er givet i den medlemsstat, hvor anlægget er beliggende, selvom retten ville have pligt til at tage hensyn til en national anlægsgodkendelse inden for rammerne af en tilsvarende national påbudssag, hvorunder der ikke ville kunne udstedes påbud til et anlæg, der er godkendt af myndighederne i indlandet?

b)

Skal de hensyn, der begrunder begrænsninger i etableringsfriheden, fortolkes således, at den i lovgivningen i en medlemsstat foretagne sondring mellem indenlandske og udenlandske anlægsgodkendelser i hvert fald er ulovlig med henblik på den betragtning, at kun de nationale, men ikke de udenlandske økonomiske interesser, skal beskyttes, hvilket er et rent økonomisk motiv, der ikke anses for beskyttelsesværdigt inden for rammerne af de grundlæggende friheder?

c)

Skal de i EF-traktaten forankrede hensyn, der begrunder begrænsninger i etableringsfriheden, navnlig proportionalitetsprincippet, fortolkes således, at den faste sondring, der er opstillet i lovgivningen i en medlemsstat, mellem indenlandske og udenlandske anlægsgodkendelser, i hvert fald er ulovlig, fordi driften af et anlæg, der er godkendt i den medlemsstat, hvori det er beliggende, i konkrete tilfælde skal kunne prøves af en ret i en anden medlemsstat under hensyn til de faktiske risici, der udspringer af anlægget for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller andre anerkendte tvingende almene hensyn?

d)

Har retterne i en medlemsstat ved vurderingen af proportionalitetsprincippet inden for rammerne af sin stillingtagen til, om begrænsningen af etableringsfriheden er begrundet, pligt til at behandle en godkendelse til at opføre et anlæg i den medlemsstat, hvori det er beliggende, som en indenlandsk godkendelse til opførelse, når godkendelsen i den medlemsstat, hvori anlægget er beliggende, på det retlige plan i det væsentlige er ligeværdig med en indenlandsk godkendelse?

e)

Spiller det ved vurderingen af det ovennævnte spørgsmål nogen rolle i relation til etableringsfriheden, at anlægget, der er godkendt i den medlemsstat, hvori det er beliggende, er et atomkraftværk, når der i en anden medlemsstat, hvor der er anlagt et negatorisk søgsmål med påstand om undladelse af udledning, per se ikke må drives anlæg af denne type, selv om der må drives andre former for kernetekniske anlæg?

f)

Har retterne i en medlemsstat, for hvilke der anlagt et sådant negatorisk søgsmål, pligt til, når den i spørgsmål 2a nævnte fortolkning af den nationale lovgivning er i strid med artikel 43 EF, at fortolke den nationale lovgivning fællesskabskonformt således, at ordene »anlæg, der er godkendt af myndighederne« omfatter såvel indenlandske anlægsgodkendelser som udenlandske, der givet af myndigheder i andre EU-medlemsstater?

a)

Er der tale om indirekte forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet i strid med artikel 12 EF, såfremt retterne i en medlemsstat tager anlægsgodkendelser, der er givet af indenlandske myndigheder, i betragtning inden for rammerne af et negatorisk søgsmål, der er anlagt af privatpersoner mod et anlæg, med den følge, at påstande om undladelse eller tilpasning af anlægget er udelukket, mens retten i relation til anlægsgodkendelser, der er givet i andre medlemsstater af myndighederne dér, ikke tages i betragtning inden for rammerne af sådanne negatoriske søgsmål?

b)

Falder en sådan forskelsbehandling inden for traktatens anvendelsesområde, eftersom den berører de retlige betingelser for, at selskaber, der driver sådanne anlæg, kan etablere sig i en medlemsstat, samt de retlige betingelser, hvorunder sådanne selskaber producerer strøm og leverer den til andre medlemsstater, og i det mindste har en indirekte sammenhæng med virkeliggørelsen af de grundlæggende friheder?

c)

Kan en sådan forskelsbehandling anses for objektivt begrundet, når den pågældende ret i medlemsstaten ikke foretager en konkret prøvelse af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for godkendelsen i den medlemsstat, hvor anlægget er beliggende? Er det i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, at der som en minimumsbetingelse for at tage en udenlandsk godkendelse, der er givet i den medlemsstat, hvor anlægget er beliggende, i betragtning ved retterne i en anden medlemsstat, at godkendelsen i retlig henseende i det væsentlige er ligeværdig med en indenlandsk anlægsgodkendelse?

d)

Er retterne i en medlemsstat, hvor der verserer et negatorisk søgsmål, i tilfælde af, at den i spørgsmål 3a nævnte fortolkning af national ret er i strid med artikel 12 EF, forpligtet til at fortolke national ret fællesskabskonformt, således at ordene »anlæg, der er godkendt af myndighederne« omfatter såvel indenlandske anlægsgodkendelser som godkendelser, der er givet af myndighederne i andre medlemsstater?

a)

Gælder det i artikel 10 EF fastsatte princip om loyalt samarbejde inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde også i forholdet medlemsstaterne imellem?

b)

Følger det af dette princip om loyalt samarbejde, at medlemsstaterne ikke gensidigt må vanskeliggøre deres respektive udøvelse af offentlig myndighed eller endog forhindre den, og gælder dette navnlig i forhold til deres respektive afgørelser om planlægning, opførelse og drift af kernetekniske anlæg på deres område?

c)

Er retterne i en medlemsstat, for hvilke der er anlagt et negatorisk søgsmål, i tilfælde af at den i spørgsmål 4a nævnte fortolkning af national ret er i strid med artikel 10 EF, forpligtet til at fortolke national ret fællesskabskonformt, således at ordene »anlæg, der er godkendt af myndighederne« omfatter såvel indenlandske anlægsgodkendelser som godkendelser, der er givet af myndighederne i andre medlemsstater?